VLR — Vestre Landsret
AM2022.02.08V
OL-2022-V-00005
[AM2022.02.08V] Statsadvokaten i Viborgs AFGØRELSE - 17. december 2019 - SAV- 2019-3100101-939
Advokat Karina Skou, Klokkestøbergade 17, 9000 Aalborg
Ikke erstatning for frihedsberøvelse – E Jeg har i dag besluttet ikke at imødekomme dit krav om erstatning til E . Begrundelsen herfor fremgår ne- denfor.
Jeg har samtidig besluttet ikke at imødekomme dit krav om salær. Begrundelsen herfor fremgår ligeledes nedenfor.
Jeg skal indledningsvis beklage den lange sagsbehandlingstid, hvilket beror på en beklagelig fejl hos statsad- vokaturen.
Sagsforløb Det fremgår af sagen, at Nordjyllands Politi den 14. marts 2017 kl. 13.05 modtog en anmeldelse om et igangværende indbrud på adressen Adresse 1 . Anmelderen oplyste, at det var tre personer, der begik indbruddet ved at sparke døren ind.
Signalementet af de tre gerningspersoner blev rundkastet til patruljerne i området. En patrulje observerede din klient sammen med X og en tredje person.
En anden patrulje medbragte anmelder til stedet, som spontant udbrød: ”Det kunne meget vel være dem”. Din klient og de to andre personer blev fremvist enkeltvis for anmelder, som nu var sikker på at, at det var din klient og de to andre personer, der var gerningsmændene.
Kl. 13.20 blev din klient, X og den tredje person anholdt, sigtet for overtrædelse af straffelovens § 276. De blev alle tre visiteret.
X stillede en sportstaske af mærket ”Fitness World” fra sig, da patruljen henvendte sig til ham, din klient og den tredje person. Tasken og genstandene i denne viste sig sidenhen at stamme fra et andet indbrud på adressen Adresse 2 .
Din klient ønskede ikke at afgive forklaring til politiet.
Politiet foretog kl. 16.00 en ransagning af adressen Adresse 3 , idet X opholdte sig på adressen.
Politiet fandt blandt andet 6 stjålne pas, 1 fjernsyn af mærket ”Samsung”, der var meldt stjålet, 1 dame- guldur af mærket MG, der var meldt stjålet, samt din klients opholdstilladelse.
Den 15. marts 2018 kl. 13.05 blev din klient fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aalborg. Din klient øn- skede ikke at afgive forklaring.
Den 16. marts 2017 i tidsrummet mellem kl. 13.20 og kl. 13.56 foretog polititiet en ransagning af din klients bopæl på adressen Adresse 4 . Der blev ikke fundet noget af interesse for sagen.
Den 20. marts 2017 fik den forurettede til et indbrud begået den 14. marts 2017 på adressen Adresse 2 i Aalborg udleveret den anførte taske af mærket ”Fitness World” med alle genstandene fra denne, idet han genkendte tasken og genstandene som værende sine. Han oplyste dog, at han stadig manglede en jakke og en blå/sort kasket.
Han fik på baggrund af dette forevist billeder af de genstande, din klient havde været i besiddelse af ved anholdelsen. Han genkendte den kasket, som din klient havde været iført ved anholdelsen, som værende sin egen. Ligesom han genkendte den jakke, som en af de øvrige personer var iført ved anholdelsen, som værende sin egen.
Din klient blev den 22. marts 2017 foreholdt, at den forurettede havde genkendt den kasket, som din klient var iført på anholdelsestidspunktet, som sin egen. Din klient forklarede, at kasketten tilhørte ham selv, men at den forurettede gerne måtte få den udleveret.
Den 25. april 2018 kl. 13.10 blev din klient løsladt.
Frihedsberøvelsen varede således 42 påbegyndte døgn.
Ved Retten i Aalborgs dom af 1. oktober 2018 blev din klient frifundet. X blev ved samme dom straffet for indbrudsforsøg på Adresse 1 .
Det fremsatte erstatningskrav Ved brev af 15. oktober 2018 til Nordjyllands Politi, hvorfra jeg har modtaget det, fremsatte du krav om er- statning for straffeprocessuelle indgreb, som du ikke havde nærmere opgjort.
Begrundelse for nægtelse af erstatningskravet Begrundelsen for min afgørelse er, at din klient efter min opfattelse har udvist egen skyld og selv har givet anledning til de straffeprocessuelle indgreb i sagen i en sådan grad, at erstatning i det hele må nægtes.
Det følger af retsplejelovens § 752, stk. 1, at sigtede ikke har pligt til at udtale sig til politiet. Det kan som hovedregel ikke tillægges betydning i forhold til egen skyldsvurderingen, at den sigtede påberåber sig denne ret. Udgangspunktet kan dog fraviges i de situationer, hvor sagens omstændigheder påkalder, at den sigtede redegør for sin rolle i sagen.
Din klient blev anholdt sammen med X , som ved Retten i Aalborgs dom blev dømt for indbrudsforsøget på Adresse 1 , i Aalborg. En anholdelse som fandt sted umiddelbart efter indbruddet, på baggrund af, at anmelder blandt andet identificerede din klient og X som to af gerningsmændene.
På anholdelsestidspunktet var X i besiddelse af en taske med tyvekoster fra et andet indbrud. Disse blev senere udleveret til den forurettede. Din klient var endvidere iført en kasket, som den forurettede ligeledes genkendte som sin egen. Din klient bestred dette, men oplyste, at den forurettede gerne måtte få den ud- leveret.
Din klients opholdstilladelse blev endvidere fundet på en adresse sammen med en række tyvekoster, her- under 6 pas, et fjernsyn og et dameguldur.
Din klient har ikke ønsket at udtale sig til politiet eller ved grundlovsforhør.
Henset til at din klient og X blev identificeret af anmelder som to af gerningsmændene til et indbrudsfor- søg begået umiddelbart forinden, samt X på anholdelsestidspunktet var i besiddelse af stjålne genstande hidrørende fra et andet indbrud, sammenholdt med den omstændighed, at din klient var iført en kasket som en forurettede senere genkendte som værende sin og din klients opholdstilladelse blev fundet på en adresse med tyvekoster, er det min opfattelse, at din klient burde have afgivet forklaring til politiet og rede- gjort for sin færden umiddelbar op til anholdelsen samt hans rolle i øvrigt.
Ved ikke at afgive forklaring herom, finder jeg, at din klient har undladt at rense sig selv for mistanke, og jeg finder således, at det må have været påregneligt for din klient, at han kunne blive mistænkt i sagen og i den forbindelse udsat for straffeprocessuelle indgreb, herunder frihedsberøvelse.
Jeg kan på den baggrund ikke imødekomme dit krav om erstatning.
Begrundelse for nægtelse af salær Da jeg ikke mener, at din klient skal have erstatning, er der heller ikke grundlag for at yde dig salær.
Lovgrundlag Min afgørelse er truffet efter reglerne i retsplejelovens § 1018 a, stk. 3 (erstatning kan nedsættes eller næg- tes pga. egen skyld) samt § 1007, jf. § 1018 f (salær).
Mulighed for at klage Du kan klage over afgørelsen til Rigsadvokaten. Du skal sende klagen til Statsadvokaten i Viborg. Fristen for at klage er 4 uger efter, at du har modtaget dette brev. Det står i retsplejelovens § 1018 e, stk. 3 og 5.
Du skal udnytte muligheden for at klage til Rigsadvokaten, inden du eventuelt begærer kravet indbragt for retten efter retsplejelovens § 1018 f, stk. 1.
Har du eventuelle spørgsmål Hvis du har spørgsmål til min afgørelse, er du velkommen til at kontakte … .
:::::::::::::::::::::::::::::
Rigsadvokatens AFGØRELSE - 11. februar 2020 - RA-2019-3100206- 386
Advokat Karina Skou, Klokkestøbergade 17, 9000 Aalborg
Ikke erstatning for frihedsberøvelse – vedr. din klient E Du har klaget over en afgørelse, der er truffet af Statsadvokaten i Viborg den 17. december 2019, om at nægte erstatning til E .
Jeg har besluttet ikke at ændre statsadvokatens afgørelse. Det betyder, at din klient ikke kan få erstatning for frihedsberøvelse. Det betyder ligeledes, at du ikke bliver tildelt salær for fremsættelsen af erstatnings- kravet.
Begrundelse Jeg er enig i statsadvokatens begrundelse for at nægte erstatning. Jeg kan derfor henvise til begrundelsen i statsadvokatens afgørelse.
Sagens forløb • I afgørelse af 17. december 2019 nægtede statsadvokaten at yde erstatning. • I brev af 17. december 2019 har du klaget over afgørelsen. • Den 18. december 2019 har statsadvokaten sendt sagen til mig sammen med en udtalelse. Statsadvo- katen har henholdt sig til sin afgørelse. Der er ikke kommet nye væsentlige oplysninger frem af betyd- ning for sagen.
Lovgrundlag Min afgørelse er truffet efter reglerne i retsplejelovens § 1018 a, stk. 1, jf. stk. 3 (erstatning kan nedsættes eller nægtes som følge af egen skyld).
Mulighed for at klage mv. Min afgørelse er endelig. Din klient kan derfor ikke klage over den. Det står i retsplejelovens § 1018 e, stk. 3.
Din klient kan anmode om, at retten tager stilling til erstatningskravet. Hvis din klient ønsker, at retten ta- ger stilling til kravet, skal du oplyse dette til Statsadvokaten i Viborg senest to måneder efter, at du har modtaget denne afgørelse. Det står i retsplejelovens § 1018 f, stk. 1.
Hvis du har spørgsmål til min afgørelse, er du velkommen til at kontakte … .
:::::::::::::::::::::::::::::
Retten i Aalborgs
DOM
- 23. marts 2021 - 6-4043/2020 - SAV- 2019-310001-939
Erstatningssøgende E , født september 1994 mod Anklagemyndigheden
Denne sag er behandlet med domsmænd.
Tilkendegivelse er modtaget den 27. maj 2020
E var i tiden fra den 14. marts 2017 til den 25. april 2017 anholdt og varetægtsfængslet for overtrædelse af straffelovens § 276.
E blev ved dom afsagt af Retten i Aalborg den 1. oktober 2018 frifundet for den rejste tiltale.
E fremsatte ved brev af 15. oktober 2018 krav om erstatning, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 1.
Statsadvokaten har den 17. december 2019 afvist kravet under henvisning til, at E har udvist egen skyld, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 3.
Rigsadvokaten har den 11. februar 2020 besluttet ikke at ændre Statsadvokatens afgørelse.
Påstande
E har fremsat krav om erstatning på 39.300 kr. med procesrente fra den 15. oktober 2018.
Erstatningskravet er opgjort således:
Frihedsberøvelse, 1. døgn 6.500 kr. Frihedsberøvelse, 41 efterfølgende døgn á 800 kr 32.800 kr. I alt 39.300 kr.
Anklagemyndigheden har påstået frifindelse, subsidiært at erstatningen nedsættes.
Anklagemyndigheden er enig i den størrelsesmæssige opgørelse af kravet.
E har ikke personligt været til stede under sagens behandling.
Sagens oplysninger
Af Statsadvokatens afgørelse af 17. december 2019 fremgår blandt andet:
[TEKST UDELADT. FREMGÅR AF STATSADVOKATENS AFGØRELSE]
Af Rigsadvokatens afgørelse af 11. februar 2020 fremgår, at Rigsadvokaten er enig i Statsadvokatens be- grundelse for at nægte erstatning.
Der er under hovedforhandlingen sket dokumentation fra sagens akter.
Rettens begrundelse
og afgørelse. E er efter retsplejelovens § 1018 a, stk. 1, som udgangspunkt berettiget til erstatning.
Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at E , X og en tredje person, som sad sammen på en bænk i … den 14. marts 2017 ca. kl. 13.20, af anmelderen blev identificeret, som gerningsmændene til et ind- brudsforsøg begået umiddelbart inden i kort afstand fra Østre Anlæg.
Det lægges tillige til grund, at X på anholdelsestidspunktet var i besiddelse af stjålne genstande hidrørende fra et andet indbrud begået tidli- gere sammen dag, og at E i forbindelse med grundlovsforhøret blev bekendt med, at hans mobiltelefon og opholdskort var fundet hos X’s kammerat, hvor der også var fundet koster hidrørende fra indbrud.
Det lægges endelig til grund, at E den 22. marts 2017 blev foreholdt, at den forurettede til indbruddet tidli- gere den 14. marts 2017 havde genkendt kasketten, som E var iført på anholdelsestidspunktet, som sin egen kasket.
Retten finder, at de ovenfor anførte omstændigheder gav E en særlig anledning til at søge at rense sig for mistanke. E valgte imidlertid ikke at udtale sig, udover at han den 16. marts 2017 oplyste til politiet, at mobiltelefonen fundet hos X’s kammerat var hans, og den 22. marts 2017 oplyste til politiet, at kasket- ten, som var genkendt af forurettede, var hans, men at den afhørende politibetjent godt kunne få kasket- ten udleveret.
Det fremgår af E’s forklaring under hovedforhandlingen, at X først ankom 2 minutter før politiet, og at E i timerne op til anholdelsen var sammen med tre venner fra Aalborg, som han havde gået i skole med i Århus. E har ikke under erstatningssagen oplyst baggrunden for sin tavshed, som modvirkede politiets muligheder for at efterforske hans alibi.
På den anførte baggrund finder retten efter en samlet vurdering, at E har udvist en sådan grad af egen skyld, at han ikke har krav på erstatning for varetægtsfængslingen, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 3.
Herefter tager retten anklagemyndighedens påstand om frifindelse til følge.
Thi kendes for ret
: Anklagemyndigheden frifindes.
E skal betale sagens omkostninger.
:::::::::::::::::::::::
Vestre Landsrets 10. afdelings
DOM
- 8. februar 2022 - S–0744–21 (dommerne Linda Hangaard, Olav D. Larsen og Cecilie Kabel Revsbech med domsmænd) i ankesag
Anklagemyndigheden mod E , født september 1994, (advokat Karina Skou, Aalborg)
Retten i Aalborg har den 23. marts 2021 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 6-4043/2020).
Påstande
m.v. E har gentaget sit krav for byretten om en erstatning på 39.300 kr. med procesrente fra den 15. oktober 2018.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
E har ikke personligt været til stede under ankesagens behandling.
Landsrettens begrundelse og resultat
Af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at E er nægtet erstatning, fordi han selv har givet anledning til foranstaltningerne, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 3.
Landsretten stadfæster derfor dommen.
Thi kendes for ret
: Byrettens dom stadfæstes.
E skal betale sagens omkostninger for landsretten.
