27/2023

AM2023.09.08H Retten i Sønderborgs

DOM

Dato: 10. marts 2022 Rettens sagsnr.: K03-5667/2021 Politiets sagsnr.: 3300-75140-00003-21 Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født 2002, Tiltalte2, født 2003 og Tiltalte3, født 2002 Denne sag er behandlet som tilståelsessag. Retsmødebegæring er modtaget den 22. september 2021.

Tiltalte1, Tiltalte2 og Tiltalte3 er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 276 a– indbrudstyveri, ved den 11. april 2021 ca. mellem kl. 15.50 og 16.20, i forening efter forudgående aftale eller fælles forståelse, at have begået indbrud i Kulturcenter, beliggende Adresse, Bydel i By, og stjålet en ramme sodavand af mærket Faxe Kondi samt 2 rammer sodavand af mærket Coca-Cola til en samlet værdi af ca. 225 kr.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om betinget fængselsstraf. De tiltalte, Tiltalte1, Tiltalte2 og Tiltalte3, har erkendt sig skyldig.

Sagens oplysninger

Tiltalte3, har forklaret, at de havde hørt om den forladte skole i Bydel. De kørte dertil, og døren omme bagved var ulåst, og den gik de ind af. De var alle 3 inde i lokalet, hvor sodavandene stod - og det var en fælles beslutning, at de tog dem. Fysisk var det tiltalte og Tiltalte1, der tog dem. De kom dem ud i Tiltalte1's bil, og sodandene endte hjemme hos tiltalte.

Næste aften aften besluttede de efter en Messenger-samtale, at de ville aflevere sodavandene, og de afleverede dem en af dagene efter. Tiltalte var blandt andet lidt betænkelig, da de jo havde taget dem fra et religiøst sted. Tiltalte havde vist drukket 1-3 af sodavandene, så han købte en ny 1 1/2 ltr`s sodavand som "kompensation". Tiltalte1 har forklaret, at det er korrekt, de var inde på skolen og tog sodavandene.

De fulgtes ad derind samlet. De troede, skolen var forladt på det tidspunkt. Han og Tiltalte3 bar sodavandene ud i tiltaltes fars bil, de havde lånt. Det var en fælles beslutning at tage sodavandene. Der var vist tale om 3 kasser sodavand, hvoraf han tog 1 kasse med hjem, mens Tiltalte3 fik de 2 andre. De så ikke på datoen, før de kom hjem, og da kunne han se, sodavandene var "udløbet".

Da han kom hjem tænkte han på, at der bla. havde været en tændt radiator, så bygningen måske ikke var forladt alligevel. De stillede alle kasserne tilbage nogle dage senere, og de købte nogle nye 1 1/2 sodavand som kompensation, da tiltalte nok havde drukket 2-3 sodavand. Tiltalte2 har forklaret, at han kan henholde sig til de 2 medtiltaltes forklaringer. Der var lys et sted på den tidligere skole, da de kom ind.

De endte i lokalet med sodavandene. Det var en fælles beslutning, at de tog sodavandene - det var Tiltalte3 og Tiltalte1, der bar sodavandene. Da de kom hjem, var det nok, han tænkte, at skolen nok ikke havde været forladt alligevel. Tiltalte fik ikke sodavand med hjem og drak heller ikke nogen af dem, de havde stjålet. De stillede kasserne tilbage 2 dage efter, at de havde besluttet at sætte dem tilbage.

De stillede nogle ekstra sodavand tilbage også, som kompensation for dem, der var drukket, udover dem de havde stjålet, som de leverede tilbage. Det var ude på skolen, de fandt ud af, at sodavandene var løbet af dato. Øvrige sagsoplysninger Kriminalforsorgen har i udtalelse af 13. juli 2021 om Tiltalte1, under konklusion og begrundelse oplyst følgende: "...

Kriminalforsorgens konklusion: Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte1 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid.

Kriminalforsorgens begrundelse: På baggrund af ovenstående oplysninger vurderer Kriminalforsorgen, at Tiltalte1 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste og tilsyn. Der er ved vurderingen lagt vægt på at Tiltalte1 er motiveret for at gennemføre samfundstjeneste såvel som tilsyn.

Det vurderes at Tiltalte1 ikke har forsorgsmæssige behov, hvorfor tilsyn ud over samfundstjeneste ikke vurderes relevant. ..." Kriminalforsorgen har i udtalelse af 21. juli 2021 om Tiltalte3, under konklusion og begrundelse oplyst følgende: "...

Kriminalforsorgens konklusion: Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte3 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om i års tilsyn af Kriminalforsorgen.

Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte3 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Kriminalforsorgens begrundelse: På baggrund af ovenstående personlige og sociale forhold, er det Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte3 er egnet til at modtage en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. I vurderingen er der lagt vægt på, at Tiltalte3 har et godt netværk, er under uddannelse og ikke har noget misbrug.

Ligeledes tilkendegiver Tiltalte3, at han vil samabrejde med Kriminalforsorgen om et sådant vilkår. ..."

Rettens begrundelse

og afgørelse De tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at de tiltalte er skyldige. Tiltalte1, Tiltalte2 og Tiltalte3 skal straffes med fængsel i 14 dage, jf. straffelovens § 276 a. Retten har på den ene side lagt vægt på, at indbruddet er begået af de 3 tiltalte i forening samt at indbruddet var forudgående aftalt.

Indbrudsstedet er en tidligere skole, hvori der nu er Kulturcenter. Uanset bygningens nuværende anvendelse har der ikke for de tiltalte været nogen berettiget grund til at antage, at stedet var "forladt" - hvilket de fremlagte fotos heller ikke giver nogen anledning til at tro, ligesom Tiltalte3 har forklaret, at han godt var klar over, der var tale om et religiøst sted.

På den anden side har retten henset til det stjålnes lave værdi. Retten har også henset til, at de tiltalte har leveret de fleste af de stjålne sodavand tilbage nogle dage efter indbruddet og forsøgt at genoprette skaden, jf. straffelovens § 82, nr. 11. Straffen for de tiltalte gøres på baggrund af oplysningerne om de tiltaltes gode personlige forhold undtagelsesvis helt betinget, alene på vilkår om prøvetid.

Thi kendes for ret

: De tiltalte, Tiltalte1, Tiltalte2 og Tiltalte3, skal straffes med fængsel i 14 dage. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis de tiltalte overholder følgende betingelse: De tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. De tiltalte skal betale de af dem vedkommende sagsomkostninger. ::::::::::::::::::::::::::::: Vestre Landsrets 13. afdelings

DOM

(dommerne Thomas Tordal-Mortensen, Thomas Jønler og Jette Uhrenholt (kst.) med domsmænd) Dato: 23. august 2022 Rettens sagsnr.: S–0645–22 / Anklagemyndigheden mod Tiltalte2, født 2003, (advokat Stephan Ravn Berg, Haderslev) Retten i Sønderborg har den 10. marts 2022 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. K03-5667/2021).

Påstande

Tiltalte2 har påstået formildelse, således at straffen for bortfalder, subsidiært at han alene idømmes en bøde, jf. straffelovens § 287, stk. 1. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Forklaring Tiltalte har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han troede, at bygningen var forladt, da de begik indbruddet, og han havde ikke på det tidspunkt kendskab til, at det var blevet til et Kulturcenter. De gik ikke ind med det formål at stjæle noget, men da de så kasserne med sodavand til sidst i forløbet, tog de dem.

Da de tre talte sammen om aftenen, nævnte Tiltalte3, at det var et religiøst sted, og de blev derfor enige om, at de hellere måtte levere dem tilbage. Han er ikke tidligere straffet, og han har ikke haft kontakt til politiet hverken før eller efter indbruddet. Han er under uddannelse og læser HF.

Landsrettens begrundelse og resultat

Fem voterende udtaler: Ved straffastsættelsen har vi lagt vægt på de samme omstændigheder, som byretten har fremhævet, herunder at der er tale om indbrudstyveri begået af flere i forening, jf. straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276 a.

Vi finder således, at der ikke foreligger oplysninger om sådanne formildende omstændigheder som anført i straffelovens § 287, stk. 1, som kan begrunde, at straffen skal bortfalde, eller at tiltalte alene skal straffes med bøde. Vi stemmer derfor for at stadfæste byrettens dom.

En voterende udtaler: Jeg finder efter en samlet vurdering af oplysningerne om forholdet, at der foreligger sådanne formildende omstændigheder som anført i straffelovens § 287, stk. 1, der fører til, at tiltalte alene skal straffes med en bøde. Jeg stemmer derfor for, at straffen skal nedsættes til en bøde. Der afsiges dom efter stemmeflertallet. Landsretten stadfæster herefter dommen.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. ::::::::::::::::::::::::::::::::: Højesterets 2. afdelings

DOM

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Dahl Jensen, Oliver Talevski, Ole Hasselgaard, Rikke Foersom og Søren Højgaard Mørup. Dato: 8. september 2023 Rettens sagsnr.: 27/2023 Anklagemyndigheden mod Tiltalte2, (advokat Stephan Ravn Berg, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Sønderborg den 10. marts 2022 (K03-5667/2021) og af Vestre Landsrets 13. afdeling den 23. august 2022 (S-0645-22).

Påstande

Dommen er anket af Tiltalte2 med påstand om formildelse, således at straffen bortfalder, subsidiært at han idømmes bøde, jf. straffelovens § 287, stk. 1. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Supplerende sagsfremstilling

For Højesteret er der fremlagt en udtalelse af 16. juni 2023 fra Kriminalforsorgen. Af udtalelsen fremgår, at Tiltalte2 er fundet egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Hvis sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, anbefales det, at der alene fastsættes en prøvetid.

Retsgrundlag Straffelovens § 287, stk. 1, lyder således: ”Er nogen af de forbrydelser, der er nævnt i §§ 276-283, af mindre strafværdighed på grund af de omstændigheder, hvorunder handlingen er begået, de tilvendte genstandes eller det lidte formuetabs ringe betydning eller af andre grunde, er straffen bøde.

Under i øvrigt formildende omstændigheder kan straffen bortfalde.” Ved lov nr. 319 af 13. juni 1973 om ændring af borgerlig straffelov blev straffelovens § 287, stk. 1, ændret således, at ordene ”særlig lav strafværdighed” blev ændret til ”mindre strafværdighed”. Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår bl.a. (Folketingstidende 1972-73, tillæg A, lovforslag nr.

L 193, sp. 5128): ”Lovforslaget tilsigter i første række en almindelig sænkning af strafudmålingsniveauet på en række væsentlige områder inden for strafferetten.

Forslaget herom bygger på betænkning nr. 650/1972 vedrørende nogle af- og nedkriminaliseringsspørgsmål samt på de udtalelser, som justitsministeriet har indhentet over betænkningen, herunder navnlig en indstilling af 5. januar 1973 fra straffelovrådet.” I bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser hedder det om forslaget til § 287 (Folketingstidende 1972-73, tillæg A, lovforslag nr.

L 193, sp. 5142-44): ”Til § 1, nr. 16. Forslaget er i overensstemmelse med arbejdsgruppens indstilling. Om forslaget og den nærmere begrundelse herfor henvises til arbejdsgruppens betænkning s. 45 og til de almindelige bemærkninger ovenfor under punkt 3. Der henvises endvidere til straffelovrådets indstilling s. 24-25.

I forhold til den gældende bestemmelse i § 287 er ordene forbrydelser af særlig ringe strafværdighed" erstattet af ordene forbrydelser af mindre strafværdighed". Endvidere er anvendelsen af bøde eller hæfte gjort obligatorisk, hvis forholdet henføres under § 287.

Efter straffelovens § 21, stk. 3, straffes forsøg, for så vidt ikke andet er bestemt, kun, når der for lovovertrædelsen er foreskrevet højere straf end hæfte.

Da det kan være tvivlsomt, om § 287 efter ændringen er en lempelsesregel til § 285 eller en selvstændig regel, er det i overensstemmelse med straffelovrådets indstilling i bestemmelsen præciseret, at den også omfatter forsøg på de forbrydelser, der omhandles af bestemmelsen. Med hensyn til bestemmelsens anvendelsesområde efter ændringen henvises til s. 24 i straffelovrådets indstilling.

Justitsministeriet kan tiltræde straffelovrådets synspunkter. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger ovenfor under pkt. 7.” Af Straffelovsrådets udtalelse af 5. januar 1973 om betænkning nr. 650/1972 vedrørende nogle af- og nedkriminaliseringsspørgsmål, som er optaget som bilag 2 til lovforslaget, fremgår bl.a. (Folketingstidende 1972-73, tillæg A, lovforslag nr.

L 193, sp. 5173): ”Arbejdsgruppen har ikke nærmere angivet, hvilke former for berigelseskriminalitet herunder navnlig hvilke former for tyveri der skal være omfattet af bestemmelsen i § 287. Det er straffelovrådets opfattelse, at bestemmelsen overvejende vil kunne anvendes ved simple tyverier, d.v.s. tyverier uden indbrud.

Indenfor disse vil i første række forhold, hvor særlige fristelsesmomenter spiller ind, komme i betragtning, også selv om det indvundne udbytte væsentligt overstiger beløbsgrænsen på 800 kr. Som et eksempel herpå kan nævnes butikstyverier. Tyverier, der er forbundet med indbrud, vil omvendt i almindelighed falde udenfor området af § 287.

Undtagelse må dog kunne gøres ved mindre omfattende indbrud af enkeltstående karakter i biler, kiosker, skurvogne o. lign. I særlige tilfælde må også indbrud i sommerhuse kunne henføres under bestemmelsen i § 287.

Det må dog i almindelighed være en forudsætning herfor, at tyveriet kun omfatter små værdier, d.v.s. værdier, der ligger væsentligt under den nævnte beløbsgrænse på 800 kr.” Ved lov nr. 239 af 1. juni 1982 om ændring af borgerlig straffelov blev straffelovens §§ 285- 287 ændret, bl.a. således at hæftestraf udgik af § 287.

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår bl.a. (Folketingstidende 1981-82, 2. samling, tillæg A, lovforslag nr. L 183, sp. 4526): ”De foreslåede ændringer tilsigter tilsammen en sænkning af de nuværende strafudmålinger for berigelsesforbrydelser på gennemgående en tredjedel.

Endvidere tilsigter lovforslaget en udvidet anvendelse af betingede domme, herunder kombinationsdomme efter straffelovens § 58, stk. 1, og en udvidet anvendelse af § 287 om berigelsesforbrydelser af mindre strafværdighed.” Straffelovens § 276 a blev indført ved lov nr. 1680 af 26. december 2017.

I de almindelige bemærkninger til lovforslaget pkt. 2.1.2, 2.1.3 og 2.2.3 hedder det bl.a. (Folketingstidende 2017-18, tillæg A, lovforslag nr. L 34, s. 2-3): ”2.1.2. Tyveri straffes med fængsel indtil 1 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276.

Straffen kan i medfør af straffelovens § 286, stk. 1, stige til fængsel indtil 6 år, når tyveriet er af særligt grov beskaffenhed navnlig på grund af udførelsesmåden, eller fordi forbrydelsen er udført af flere i forening eller under medtagelse af våben eller andet farligt redskab eller middel, eller på grund af de stjålne genstandes betydelige værdi eller de forhold, under hvilke de befandt sig, eller fordi der er tale om tyveri begået som led i organiseret indbrudskriminalitet, eller fordi der er tale om systematisk eller organiseret afpresning, eller når et større antal forbrydelser er begået.

Er tyveriet af mindre strafværdighed på grund af de omstændigheder, hvorunder handlingen er begået, de tilvendte genstandes eller det lidte formuetabs ringe betydning eller af andre grunde, er straffen bøde. Under i øvrigt formildende omstændigheder kan straffen bortfalde, jf. straffelovens § 287.

Bestemmelsens hovedområde er i praksis simpelt tyveri og bestemmelsen anvendes derfor i praksis som udgangspunkt ikke ved indbrudstyveri, idet denne form for tyveri på grund af sin karakter ikke sædvanligvis anses for at være af mindre strafværdighed efter straffelovens § 287. 2.1.3.

Straffen i sager om tyveri, herunder indbrudstyveri, fastsættes– som i andre straffesager – på baggrund af en konkret vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder tidligere domme, værdien af de stjålne genstande, udførelsen af tyveriet, antallet af gerningsmænd og antallet af foretagne tyverier til samtidig bedømmelse.

Som følge af de mange forskelligartede forhold er der imidlertid stor variation i strafniveauet for indbrudstyveri. Det er på den baggrund i øvrigt vanskeligt præcist at angive strafniveauet for disse sager.

Som eksempel kan dog nævnes, at sager om indbrudstyveri i 1. gangstilfælde, der i dag ville blive straffet i omegnen af 30 dages fængsel, efter den foreslåede 2 strafskærpelse blive straffet med i omegnen af 40 dages fængsel. … 2.2.3.

Der lægges med forslaget endvidere op til, at der skal ske en gennemgående forhøjelse af strafudmålingsniveauet for indbrudstyveri begået i beboelse, hvor der under indbruddet har befundet sig personer i hjemmet, med en tredjedel i forhold til det gældende strafniveau, når straffen fastsættes efter straffelovens § 285, stk. 1.

Der tilsigtes ikke i øvrigt en skærpelse af strafudmålingsniveauet for indbrudstyveri omfattet af den foreslåede § 276 a, herunder for indbrudstyveri, der henføres under straffelovens § 286. Strafudmålingen vil således fortsat skulle foretages inden for de eksisterende strafferammer i straffelovens §§ 285-287.

Der ændres således ikke med forslaget på afgrænsningen af, om et indbrudstyveri skal henføres under straffelovens §§ 285, 286 eller 287. Det forudsættes således, at den hidtidige praksis, hvorefter straffelovens § 287 som udgangspunkt anvendes på simpelt tyveri, og dermed som udgangspunkt ikke anvendes ved indbrudstyveri, fortsætter efter indførelsen af den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 276 a.”

Anbringender

Tiltalte2 har anført navnlig, at det følger af straffelovens § 287, at overtrædelse af bl.a. straffelovens § 276 a kan straffes med bøde, hvis overtrædelsen er af mindre strafværdighed på grund af de omstændigheder, hvorunder handlingen er begået, de tilvendte genstandes eller det lidte formuetabs ringe betydning eller af andre grunde. Straffen kan i øvrigt under formildende omstændigheder helt bortfalde.

Det fremgår af forarbejderne til straffelovens § 276 a, at straffelovens § 287 som udgangspunkt ikke vil finde anvendelse ved indbrudstyveri, men at dette ikke er udelukket. Der er samlet set så formildende omstændigheder, at straffen bør bortfalde eller højst fastsættes til bøde, uanset at han handlede i forening med to andre.

Det skal i den forbindelse tillægges betydning, at der ikke er tale om indbrud i en bolig, men i en nedlagt skole, som de ikke vidste blev brugt til Kulturcenter, da de gik ind i den. Indbruddet skete af nysgerrighed, bygningen var ulåst, og der blev ikke udøvet hærværk. Han troede, at sodavandsrammerne, som havde en ringe værdi, var efterladt.

Det skal desuden tillægges betydning, at han ved at tilbagelevere de borttagne sodavand forsøgte at gøre skaden god igen, og at han ikke tidligere er straffet og var mindreårig på gerningstidspunktet. Hvis han idømmes en fængselsstraf, vil det begrænse hans jobmuligheder i form af manglende mulighed for sikkerhedsgodkendelse til forskellige stillinger i det offentlige, f.eks. hos politiet.

En fængselsstraf vil være uforholdsmæssig hård, og omstændighederne kan mere passende sammenlignes med f.eks. butikstyveri, hvor straffen typisk kun er en bøde for tyveri af værdier helt op til ca. 8.000 kr. Anklagemyndigheden har anført navnlig, at efter straffelovens § 285, stk. 1, straffes indbrudstyveri efter straffelovens § 276 a som udgangspunkt med fængsel indtil 1 år og 6 måneder.

Forholdet er med rette henført under normalstrafferammen i straffelovens § 285, stk. 1, og straffen bør skærpes, således at straffen fastsættes i niveauet ca. 30 dages fængsel. I hvert fald bør straffen ikke fastsættes til mindre end fængsel i 14 dage.

Der skal lægges vægt på, at Tiltalte2 er fundet skyldig i fuldbyrdet indbrudstyveri, der er begået i forening med to andre, og at indbruddet er sket efter forudgående aftale. Der er ikke tale om simpelt tyveri eller et indbrudsforhold af mindre strafværdighed, hvor straffen efter en konkret vurdering kan fastsættes som en bøde eller helt bortfalde.

Det forhold, at der er tale om tyveri af sodavand til en værdi af 225 kr., og at Tiltalte2 og de to medgerningsmænd leverede de fleste af de stjålne sodavand tilbage nogle dage efter indbruddet og dermed forsøgte at genoprette skaden, jf. straffelovens § 82, nr. 11, er derfor ikke tilstrækkeligt til at kunne begrunde, at indbrudstyveriet undtagelsesvist skal straffes med bøde, eller at straffen helt skal bortfalde.

De skærpende omstændigheder, der foreligger i sagen, taler således efter en samlet vurdering med større vægt for at henføre forholdet under straffelovens § 285, stk. 1, end de omstændigheder, der kan tale for at henføre forholdet under § 287. De formildende omstændigheder i sagen, herunder Tiltalte2s unge alder, og det forhold, at han ikke er tidligere straffet, taler imidlertid for, at straffen gøres betinget.

Højesterets begrundelse og resultat

Tiltalte2 er under en tilståelsessag dømt for indbrudstyveri ved i forening med to medgerningsmænd om eftermiddagen den 11. april 2021 at have brudt ind i en nedlagt skole i By, der blev benyttet af A, og at have stjålet tre rammer sodavand til en samlet værdi af ca. 225 kr. Byretten og landsretten har fastsat straffen til fængsel i 14 dage, der er gjort betinget.

For Højesteret drejer sagen sig om straffastsættelsen. Spørgsmålet er navnlig, om forholdet skal henføres under straffelovens § 285 eller § 287. Efter straffelovens § 285, stk. 1, 1. pkt., straffes indbrudstyveri efter straffelovens § 276 a med fængsel indtil 1 år og 6 måneder.

Efter straffelovens § 287, stk. 1, 1. pkt., er straffen bøde, hvis f.eks. et tyveri er af mindre strafværdighed på grund af de omstændigheder, hvorunder handlingen er begået, de tilvendte genstandes eller det lidte formuetabs ringe betydning eller af andre grunde. Under i øvrigt formildende omstændigheder kan straffen bortfalde ifølge bestemmelsens 2. pkt.

Højesteret finder i overensstemmelse med det, der er anført i forarbejderne til straffelovens § 276 a (Folketingstidende 2017-18, tillæg A, lovforslag nr. L 34, s. 2-3) om anvendelse af straffelovens § 287 i sager om tyveri, at bestemmelsen som udgangspunkt ikke kan anvendes ved indbrudstyveri, idet denne form for tyveri på grund af sin karakter ikke sædvanligvis kan anses for at være af mindre strafværdighed.

Uanset det anførte udgangspunkt om, at indbrudstyveri skal henføres under straffelovens § 285 og således straffes med fængsel, finder Højesteret, at det indbrudstyveri, som Tiltalte2 har begået, er af mindre strafværdighed, jf. straffelovens § 287, stk. 1.

Højesteret har herved lagt vægt på, at han og de to medgerningsmænd kom ind på den nedlagte skole ad en ulåst dør og ikke forvoldte nogen skade i forbindelse med indbruddet, at indbruddet ikke skete i den hensigt at begå tyveri, men at tyveriet skete efter en beslutning på stedet, at de stjålne sodavand var af beskeden værdi, og – navnlig – at de nogle få dage efter tyveriet, og inden det blev opdaget, søgte at genoprette skaden.

De leverede således de fleste af de stjålne sodavand tilbage sammen med nogle sodavand, som de havde købt til erstatning for de sodavand, som de havde drukket. Endvidere har Højesteret lagt vægt på Tiltalte2s unge alder og på, at han ikke er tidligere straffet.

Højesteret finder, at de nævnte omstændigheder ikke giver grundlag for at lade straffen for indbruddet og tyveriet bortfalde, jf. straffelovens § 287, stk. 1, 2. pkt., og fastsætter straffen til 4 dagbøder på hver 250 kr., jf. § 287, stk. 1, 1. pkt.

Det tilføjes, at det forhold, at Højesteret for Tiltalte2s vedkommende har henført indbrudstyveriet under straffelovens § 287, kan have betydning for de to medgerningsmænd, der i byretten efter straffelovens § 285 blev idømt 14 dages betinget fængsel med en prøvetid på 1 år og pålagt at betale sagsomkostninger.

Som sagen er oplyst, finder Højesteret ikke anledning til at ændre dommen for deres vedkommende i medfør af retsplejelovens § 927, stk. 2, jf. § 936, stk. 1, men bemærker, at anklagemyndigheden efter retsplejelovens § 907, stk. 3, kan anke byrettens dom til deres fordel, hvis der er grundlag for det.

Thi kendes for ret

: Tiltalte2 straffes med 4 dagbøder på hver 250 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 4 dage. Statskassen skal betale sagens omkostninger for byret, landsret og Højesteret.