AM2025.08.27V

AM2025.08.27V Retten i Holstebros

DOM

Dato: 3. juli 2024 Rettens sagsnr.: 6-555/2023 Politiets sagsnr.: 4100-76407-00003-21 Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født september 1973 og Tiltalte2, født december 1973 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 10. februar 2023 og berigtiget under hovedforhandlingen og tillægsanklageskrift nr. 1 er modtaget den 20. februar 2024.

Tiltalte1 og Tiltalte2 er tiltalt for overtrædelse af 1. straffelovens § 289 a, stk. 1, og stk. 2, jf. dagældende § 81 d, stk. 1, jf.§ 4, stk. 4 i lov nr. 349 af 2. april 2020 (som ændret i lov nr. 893 af 21. juni 2022 § 6), ved i perioden 9. april til 7. juni 2020, i enkeltmandsvirksomheden Virksomhed, cvr nr. ..., Adresse, By, hvor tiltalte Tiltalte1 var direktør og eneejer, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, svigagtigt og med forsæt til at opnå uberettiget udbetaling af tilskud eller støtte, at have givet urigtige og vildledende oplysninger til Erhvervsstyrelsen til brug for Erhvervsstyrelsens behandling af virksomhedens ansøgning om lønkompensation til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19, idet tiltalte Tiltalte1 efter fælles forudgående aftale med tiltalte Tiltalte2 gav urigtige oplysninger om løn- og ansættelsesforhold for tiltalte Tiltalte2 i virksomheden med det formål uberettiget at få udbetalt lønkompensation på i alt 119.741 kr., hvoraf de tiltalte uberettiget fik udbetalt 90.000 kr., nærmere således: Ansøgning Ansøgningstidspunkt Ansøgt beløb Vedr. periode Dato for anvisning Vedr. den ansatte af støtte 1.1 9. april 2020 90.000 kr. 9. marts til 8. juni 2020 25. maj 2020 Tiltalte2 1.2 29. april 2020 85.419 kr. 9. marts til 8. juni 2020 Afvist Tiltalte2 1.3 7. juni 2020 29.741 kr. 9. juni til 8. juli 2020 Afvist Tiltalte2 Endvidere anvendte de tiltalte uretmæssigt 52.000 kr. ud af de anviste 90.000 kr. til andre formål end dem, som de var bevilget til, idet alene 38.000 kr. blev anvendt til løn og resten blev anvendt til andre formål. 2.

Tiltalte1 straffelovens § 121, ved den 12.juli 2023 i tidsrummet mellem ca. kl. 22.00 og ca. kl. 23.00 under kørsel i patruljebil, med hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale at have overfaldet de tjenestegørende polititjenestemænd Forurettede1 og Forurettede2, idet tiltalte flere gange råbte "vakpik" og 'fjols" eller lignende, henvendt til Forurettede1, mens tiltalte senere sagde ''jeg kan godt lide det hårdt, du er flot, smukke" eller lignende, henvendt til Forurettede2, imens han lavede seksuelle bevægelser med hoften og spidsede læberne og lavede kysselyde, 3.

Tiltalte1 færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt., ved den 12. juli 2023 ca. kl. 21. 10 at have ført varebil med reg.nr. ... på en parkeringsplads ved Aulum Hotel, Jernbanegade 1 i Aulum uden at have erhvervet kørekort, 4.

Tiltalte1 færdselslovens§ 117, stk. 2, nr. 1, jf.§ 53, stk. 1, og§ 118, stk. 1, nr. 1, jf.§ 3, stk. 1, ved på samme tidspunkt og sted som angivet i forhold 3, at have ført varebil med reg.nr. ... uden at optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, idet han påkørte en parkeret personbil reg.nr. ... på parkeringspladsen, ligesom han førte varebilen efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,50 promille.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængsels- og bødestraf. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at de tiltalte idømmes en tillægsbøde hver på 475.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2, jf. dagældende § 81 d, stk. 3, jf. lov nr. 349 af 2. april 2020 med senere ændringer § 4, stk. 5.

Anklagemyndigheden har endvidere påstået, at Tiltalte1 skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, og at frakendelsen skal ske ubetinget, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1, jf. § 128, stk. 2.

Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af Ford Transit Custom varebil med reg.nr. ..., stelnummer ... hos Selskab1, jf. færdselslovens § 133 a, stk. 2, 2. pkt. Tiltalte1 har erkendt sig skyldig i forhold 2 og nægtet sig skyldig i forhold 1, 3 og 4. Vedrørende forhold 1 har han subsidiært gjort gældende, at der alene var tale om uagtsomhed. Han har påstået frifindelse for tillægsbøde, frakendelse og konfiskation.

Tiltalte2 har nægtet sig skyldig. Selskab1 har ikke protesteret mod konfiskation af varebilen. Erhvervsstyrelsen har endeligt påstået, at Tiltalte1 skal betale 90.000 kr. i erstatning. Tiltalte1 har bestridt erstatningspligten. Han har ikke haft bemærkninger til erstatningskravets størrelse.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af de tiltalte og af vidnerne politiassistent Forurettede1, Vidne1 og Vidne2. [FORKLARINGER UDELADT] Der blev den 12. juli 2023 kl. 22.01 taget en blodprøve fra Tiltalte1. I blodprøven blev der fundet en mindsteværdi på 2,47 promille alkohol.

Tiltalte1 er tidligere straffet den 8. april 2014 med betinget fængsel i 6 måneder med en prøvetid på 2 år og betinget frakendelse af førerretten i 3 år for overtrædelse af den grønlandske kriminallovs bestemmelser om bedrageri og skyldnersvig og for overtrædelse af den grønlandske færdselslov.

Der blev konfiskeret 905.350,30 kr. hos tiltalte, den 3. marts 2022 med bøde og et klip for overtrædelse af færdselsloven, og den 19. maj 2022 med bøde og et klip for overtrædelse af færdselsloven. Tiltalte2 er ikke tidligere straffet af relevans for sagen. Kriminalforsorgen har vedrørende Tiltalte1 oplyst, at han er egnet til at modtage en betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste.

Kriminalforsorgen har vedrørende Tiltalte2 oplyst, at han er egnet til at modtage en betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste. Tiltalte1 har om sine personlige forhold forklaret, at han er blevet skilt, og han bor nu alene med sin datter. Han er i gang med videreuddannelse og modtager SU. Tiltalte2 har ikke været til stede under retsmødet den 3. juli 2024.

Rettens begrundelse

og afgørelse Forhold 1 De tiltalte har forklaret, at Tiltalte2 som selvstændig i flere år havde arbejdet for Tiltalte1, bl.a. på Hotel. Tiltalte1 har forklaret, at han ikke havde nogle ansatte i sin virksomhed, Virksomhed, i tiden op til Coronanedlukningen. De tiltalte har endvidere forklaret, at Tiltalte2 blev ansat i Virksomhed, og at det var aftalt, at Tiltalte2 skulle starte den 1. marts 2020.

Tiltalte1 har forklaret, at Tiltalte2 ikke begyndte at arbejde for ham, fordi Coronaen kom, heller ikke i dagene fra den 1. til den 8. marts 2020. Tiltalte2 har forklaret, at han, i modsætning til de litauiske medarbejdere, mødte ind på arbejde efter Coronanedlukningen. Begge tiltalte har underskrevet en erklæring om hjemsendelse af Tiltalte2, dateret den 10. marts 2020.

Det er ubestridt, at Tiltalte1 i sin enkeltmandsvirksomhed Virksomhed indgav tre ansøgninger om lønkompensation, hhv. den 9. april, den 29. april og den 7.juni 2020 vedrørende Tiltalte2. Det lægges til grund, at ansøgningen den 29. april 2020 er en gentagelse af ansøgningen den 9. april 2020 med fradrag af feriedage.

Der er ansøgt om lønkompensation i den første og den anden ansøgning for tre måneder, fra den 9. marts til den 8. juni 2020 og for en måned i den sidste ansøgning, fra den 9. juni til den 8. juli 2020. Det er i ansøgningerne anført, at Tiltalte2 ’sløn var ca. 30.000 kr. pr. måned.

Den 25. maj 2020 udbetalte Erhvervsstyrelsen 90.000 kr. til Virksomheds NemKonto vedrørende den første ansøgning og afviste den anden ansøgning. Der er ikke udbetalt beløb vedrørende den tredje ansøgning. Tiltalte1 indsendte til brug for Erhvervsstyrelsens behandling af ansøgningerne bl.a. en ansættelseskontrakt og to lønsedler.

Det fremgår af sagen, at Tiltalte1 indsendte to forskellige versioner af en ansættelseskontrakt til Erhvervsstyrelsen. Den første var ikke underskrevet, og fremstår med stavefejl i bl.a. overskriften. Den anden, der blev indsendt var underskrevet af Tiltalte1 og Tiltalte2 og ændret i relation til stavefejlen i overskriften.

Det fremgår af begge versioner, at Tiltalte2 den 27. november 2019 blev ansat i Virksomhed den 1. marts 2020. Af de to lønsedler, der blev indsendt, fremgår, at Tiltalte2 i hhv. marts og april 2020 fik løn for 159 timer, og at lønnen blev udbetalt til Tiltalte2’s konto med angivelse af kontonummer. Det fremgår af kontoudskrift, vedrørende den pågældende konto, at lønnen ikke er indsat.

Lønsedlerne ses ikke fremsendt til Tiltalte2. Retten lægger efter oplysningerne i sagen til grund, at der, da der den 4. juni var blevet udbetalt 90.000 kr. i lønkompensation til Virksomhed, fra Tiltalte1 blev overført 38.000 kr. til Tiltalte2. Der er hverken fremlagt lønsedler vedrørende maj eller juni 2020 eller oplysninger om yderligere pengeoverførsler fra Virksomhed eller Tiltalte1 til Tiltalte2.

De tiltaltes forklaringer om ansættelsen af Tiltalte2 og omstændighederne i den forbindelse, herunder at der bestod et reelt ansættelsesforhold, er ikke støttet af de øvrige oplysninger i sagen, ligesom de tiltaltes forklaringer om, hvorvidt Tiltalte2 havde arbejdet for tiltalte, og om han var hjemsendt er indbyrdes modstridende.

Retten lægger til grund, at de fremlagte lønsedler ikke er sendt til Tiltalte2, og at Tiltalte2 ikke modtog løn før, Tiltalte1 fik en udbetaling fra Erhvervsstyrelsen.

Herefter og efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen, lægger retten til grund, at ansættelsen af Tiltalte2 i Virksomhed var en konstruktion med det formål alene at ansøge om og modtage lønkompensation, og at lønsedlerne og ansættelseskontrakten er udfærdiget for at opfylde Erhvervsstyrelsens krav om dokumentation.

Det er på denne baggrund bevist, at Tiltalte1 har afgivet urigtige oplysninger som angivet i tiltalen, og at Tiltalte2 har medvirket hertil. De tiltalte er derfor skyldige i bedrageri efter tiltalen, idet retten dog bemærker, at det ikke ses at have relevans, hvorledes pengene blev forbrugt. Forhold 2 Efter tiltaltes og vidnet politiassistent Forurettede1’s forklaringer er det bevist, at tiltalte er skyldig.

Forhold 3 og 4 Efter vidnerne Vidne1 og Vidne2’s troværdige forklaringer, lægger retten til grund, at tiltalte førte bilen på det pågældende tidspunkt. Tiltalte har forklaret, at han efter kørslen sad på en trappesten og drak en halv flaske snaps. Efter Vidne2’s forklaring, lægger retten til grund, at vidnet og tiltalte fulgtes ind i krostuen efter, at vidnet havde fået tiltalte ud af bilen.

Retten tilsidesætter på denne baggrund tiltaltes forklaring. Tiltalte findes derfor skyldig i forhold 3 og 4.

Tiltalte1 Straffen fastsættes til fængsel i 10 måneder, jf. straffelovens § 121, § 289 a, stk. 1, og stk. 2, jf. dagældende § 81 d, stk. 1, jf. § 4, stk. 4 i lov nr. 349 af 2. april 2020 (som ændret i lov nr. 893 af 21.juni 2022 § 6), jf. straffelovens § 89, og færdselslovens§ t 17, stk. 2, nr. 1, jf. § 53, stk.1, §117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt. og § 1 18, stk. 1, nr. 1, jf. § 3, stk. 1.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 150 timer. Tiltalte idømmes en tillægsbøde på 235.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2, jf. dagældende § 81 d, stk. 3, jf. lov nr. 349 af 2. april 2020 med senere ændringer § 4, stk. 5.

Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, i 3 år fra endelig dom, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1, jf. § 128, stk. 2.

Tiltalte2 Straffen fastsættes til fængsel i 10 måneder, jf. straffelovens§ 289a, stk. 1, og stk. 2, jf. dagældende § 81 d, stk. 1, jf. § 4, stk. 4 i lov nr. 349 af 2. april 2020 (som ændret i lov nr. 893 af 21. juni 2022 § 6). Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1.

Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 150 timer. Tiltalte idømmes en tillægsbøde på 235.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2, jf. dagældende § 81d, stk. 3, jf. lov nr. 349 af 2. april 2020 med senere ændringer § 4, stk. 5.

Retten har ved straffastsættelsen vedrørende forhold 1 navnlig lagt vægt på beløbets størrelse og på, at der er tale om økonomisk kriminalitet i forhold til lønkompensation i forbindelse med en samfundsmæssig krisesituation, som er begået efter ikrafttrædelsen af lov nr. 349 af 2. april 2020 om bl.a. skærpet straf for lovovertrædelser med baggrund i eller sammenhæng med covid-19.

Efter navnlig den tid der er forløbet siden forholdet blev begået og under hensyn til de tiltaltes personlige forhold, finder retten, at det er forsvarligt at gøre straffen betinget med vilkår om samfundstjeneste som fastsat nedenfor.

Retten har med hensyn til tillægsbøden lagt vægt på det anførte i lovbemærkningerne til straffelovens § 81 d, stk. 3, hvorefter det er forudsat, at der ved alle lovovertrædelser med baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark, hvor en person uberettiget har opnået eller søgt at opnå kompensation fra hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved covid19-epidemien og derigennem har opnået eller søgt at opnå en økonomisk vinding for sig selv eller andre, skal udmåles en bøde som tillægsstraf, jf. straffelovens § 50, stk. 2, som skal beregnes med udgangspunkt i den opnåede eller tilsigtede vinding og fastsættes i overensstemmelse med strafskærpelsen i § 81 d, stk. 2.

Tillægsbøden skal herefter som udgangspunkt fastsættes til det firedobbelte af den tilsigtede vinding, dvs. 475.000 kr. Retten har på baggrund af den lange sagsbehandlingstid nedsat bøden til 235.000 kr. Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. færdselslovens § 133 a, stk. 2, 2. pkt., idet betingelserne herfor er opfyldt. Retten tager erstatningspåstanden til følge som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret

: Tiltalte1 skal straffes med fængsel i 10 måneder. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. Tiltalte skal inden for en længstetid på 1 år fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 150 timer. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 235.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage. Tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, i 3 år fra endelig dom. Tiltalte2 skal straffes med fængsel i 10 måneder.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. Tiltalte skal inden for en længstetid på 1 år fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 150 timer.

Tiltalte skal i 1 år være under tilsyn af Kriminalforsorgen og skal, hvis Kriminalforsorgen finder det fornødent, efter deres nærmere bestemmelse i denne periode undergive sig behandling mod misbrug af alkohol. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 235.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage. Hos Selskab1 konfiskeres Ford Transit Custom varebil med reg.nr. ..., stelnummer ....

De tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder salær til hver deres forsvarer. Tiltalte1 skal inden 14 dage til Erhvervsstyrelsen, Dahlerups Pakhus, Langelinie Alle 17, 2100 København Ø, betale 90.000 kr. med tillæg af procesrente fra endelig dom. ::::::::::::::::::::::::::::::: Vestre Landsrets 4. afdelings

DOM

(dommerne Annette Dellgren, Rasmus Krogh Pedersen og Bo Ruby Nilsson (kst.) med domsmænd) Dato: 27. august 2025 Rettens sagsnr.: S–1454–24 Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født september 1973, (advokat Peter Nisgaard Brink, Aarhus) og Tiltalte2, født december 1973, (advokat Allan Østergaard Sørensen, Holstebro) Konfiskationsparter: Selskab1 (ejer) og Selskab2 (leasingtager) Retten i Holstebro har den 3. juli 2024 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 6-555/2023).

Påstande

Tiltalte, Tiltalte1, har påstået frifindelse i forhold 1 og i øvrigt formildelse. Tiltalte, Tiltalte2, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af frihedsstraffen og tillægsbøden til Tiltalte1 og skærpelse af tillægsbøden til Tiltalte2. Anklagemyndigheden har desuden påstået, at førerretsfrakendelsen for Tiltalte1 skal forhøjes til 5 år.

Anklagemyndigheden har endelig påstået byrettens bestemmelse om konfiskation af en Ford Transit Custom varebil med reg.nr. ..., stelnummer ..., ophævet, og spørgsmålet hjemvist til fornyet behandling ved byretten. Anklagemyndigheden har subsidiært påstået byrettens bestemmelse om konfiskation stadfæstet.

Tiltalte1 har ikke haft bemærkninger til anklagemyndighedens påstand om ophævelse og hjemvisning af byrettens konfiskationsbestemmelse. Selskab1 og Selskab2 har ikke udtalt sig om konfiskationsspørgsmålet. Erhvervsstyrelsen har påstået stadfæstelse af byrettens afgørelse om erstatning. Tiltalte1 har bestridt erstatningspligten, men han har ikke haft bemærkninger til erstatningskravets størrelse.

Supplerende oplysninger Tiltalte1 er ud over det, der fremgår af byrettens dom, straffet ved dom af 5. december 2022 med en bøde på 2.750 kr. og førerretsfrakendelse i 6 måneder for overtrædelse af bl.a. færdselslovens § 53, stk. 1, dom af 19. december 2022 med en bøde på 1.000 kr. for overtrædelse af ferieloven, dom af 26. maj 2023 med en bøde på 1.400 kr. for overtrædelse af ferieloven.

Forklaringer De tiltalte, Tiltalte1 og Tiltalte2, har i det væsentlige forklaret som i 1. instans. [FORKLARINGER UDELADT]

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldsspørgsmålet 5 voterende udtaler: Efter de fremlagte mails fra Tiltalte1’s mailkonto lægger vi til grund, at Tiltalte1 den 9. april 2020 sendte et ansættelsesbevis for Tiltalte2, dateret den 27. november 2019, til sig selv, og at han samme dag oprettede Virksomhed i det lønsystem (Salary), som udarbejdede de lønsedler for marts og april 2020, som Tiltalte1 vedlagde ansøgningen om lønkompensation.

Oprettelsen i lønsystemet og fremsendelsen af ansættelsesbeviset skete dermed samme dag, som Tiltalte1 indsendte den første ansøgning om lønkompensation til Erhvervsstyrelsen, og mere end en måned efter, at Tiltalte2 ifølge ansættelsesbeviset tiltrådte stillingen hos Virksomhed.

Vi tilsidesætter Tiltalte1’s forklaring for landsretten om, at der ikke blev udarbejdet lønsedler til Tiltalte2 for maj og juni 2020, fordi Tiltalte2 var blevet fyret. Vi tilsidesætter ligeledes Tiltalte2’s forklaring for landsretten om, at han modtog lønsedler for marts og april 2020 i e-Boks, men at han i forbindelse med oprydning af sin e-Boks havde slettet disse, inden han blev afhørt af politiet.

Begge forklaringer fremstår således konstruerede, og de støttes ikke af sagens øvrige oplysninger.

Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, finder vi det bevist, at der ikke bestod et ansættelsesforhold mellem Tiltalte2 og Virksomhed, og at ansættelsesbeviset samt lønsedlerne for marts og april 2020 alene blev udfærdiget med henblik på at kunne søge Erhvervsstyrelsen om lønkompensation efter den særlige ordning, der blev indført som følge af covid-19.

Ved at indsende ansøgningerne om lønkompensation har de tiltalte dermed overtrådt straffelovens § 289 a, stk. 1, jf. den dagældende straffelovs § 81 d, stk. 1, jf. § 4, stk. 4, i lov nr. 349 af 2. april 2020 som ændret ved lov nr. 893 af 21. juni 2022.

Der er efter vores opfattelse ikke grundlag for tillige at straffe de tiltalte for at have anvendt den udbetalte lønkompensation til andre formål end dem, kompensationen oprindeligt var bevilget til, jf. straffelovens § 289 a, stk. 2.

Vi stemmer herefter for at finde de tiltalte skyldige i forhold 1, dog således at de frifindes for at have overtrådt straffelovens § 289 a, stk. 2. 1 voterende udtaler: Jeg er enig med flertallet i, at det er bevist, at Tiltalte1 er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 289 a, stk. 1.

Jeg finder det derimod ikke bevist, at Tiltalte2 havde et sådant kendskab til de nærmere omstændigheder omkring ansøgningerne om lønkompensation, at der er grundlag for at finde ham skyldig i forholdet. Jeg stemmer derfor for at finde Tiltalte1 skyldig i at have overtrådt straffelovens § 289 a, stk. 1, og for at frifinde Tiltalte2.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, og de tiltalte findes derfor skyldige i forhold 1, dog således at de frifindes for at have overtrådt straffelovens § 289 a, stk. 2. Sanktion Tiltalte1 Lov nr. 349 af 2. april 2020, hvorved § 81 d blev indsat i straffeloven, trådte i kraft den 2. april 2020.

Sagens forhold 1 vedrører ansøgninger om lønkompensation indsendt henholdsvis den 9. april 2020 og den 7. juni 2020, og straffen vedrørende dette forhold skal derfor fastsættes i medfør af den dagældende straffelovs § 81 d, og for så vidt angår frihedsstraffen med den begrænsning af strafskærpelsen, der følger af lov nr. 893 af 21. juni 2022. Det indebærer, at frihedsstraffen kan forhøjes med indtil det dobbelte.

Ved fastsættelsen af frihedsstraffen for forhold 1 må det desuden indgå som en skærpende omstændighed, at tiltalte tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet. Det må dog også indgå, at den samlede sagsbehandlingstid, der nu er mere end 5 år, har overskredet det rimelige i en sådan grad, at tiltalte bør kompenseres herfor.

På denne baggrund og henset til, at tiltalte desuden er fundet skyldig i bl.a. spirituskørsel i et andetgangstilfæde, finder landsretten, at frihedsstraffen skal forhøjes til fængsel i 1 år.

Efter forholdenes karakter og tiltaltes forstraffe skal fængselsstraffen som udgangspunkt være ubetinget, men landsretten tiltræder, at fængselsstraffen som følge af den lange sagsbehandlingstid skal gøres betinget med vilkår som fastsat af byretten, dog således at omfanget af den samfundstjeneste, som tiltalte skal udføre, forhøjes til 200 timer, og således at prøvetiden forlænges til 2 år.

Landsretten finder, at tiltalte desuden skal kompenseres for den lange sagsbehandlingstid ved, at statskassen skal betale sagens omkostninger for byretten.

Det er forudsat i forarbejderne til den dagældende straffelovs § 81 d, stk. 3, at der i almindelighed skal idømmes en tillægsbøde i alle tilfælde, hvor en fysisk person idømmes betinget eller ubetinget fængselsstraf for en lovovertrædelse, hvor der uberettiget er opnået eller søgt opnået lån, kredit, støtte, tilskud eller lignende kompensation fra covid-19hjælpepakker.

Det er endvidere forudsat, at der som udgangspunkt skal ske en firedobling af bødeniveauet. Landsretten finder, at tillægsbøden, der fastsættes i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, som udgangspunkt skal fastsættes til 475.000 kr.

Tiltalte er blevet kompenseret for den lange sagsbehandlingstid ved fastsættelsen af frihedsstraffen, der er gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste, og ved at lade statskassen afholde sagsomkostningerne for byretten. Landsretten finder derfor ikke grundlag for tillige at lade tillægsbøden nedsætte på grund af sagsbehandlingstiden. Landsretten forhøjer derfor tillægsbøden til 475.000 kr.

Straffen er fastsat i medfør af straffelovens § 289 a, stk. 1, jf. den dagældende straffelovs § 81 d, stk. 1 og 3, jf. § 4, stk. 4 og 5, i lov nr. 349 af 2. april 2020 som ændret ved lov nr. 893 af 21. juni 2022, jf. straffelovens § 50, stk. 2, straffelovens § 121 og færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt., § 117, stk. 2, nr. 1, jf. § 53, stk. 1, samt § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 3, stk. 1.

Straffen er desuden fastsat som en tillægsstraf i medfør af straffelovens § 89.

Tiltalte2 Med samme begrundelse, som er anført om fastsættelsen af straffen til Tiltalte1 for forhold 1, finder landsretten, at frihedsstraffen til Tiltalte2 er passende udmålt til fængsel i 10 måneder og er gjort betinget med vilkår som fastsat af byretten, dog således at prøvetiden forlænges til 2 år, og at tillægsbøden skal forhøjes til 475.000 kr.

Landsretten finder, at tiltalte desuden skal kompenseres for den lange sagsbehandlingstid ved, at statskassen skal betale sagens omkostninger for byretten. Straffen er fastsat i medfør af straffelovens § 289 a, stk. 1, jf. den dagældende straffelovs § 81 d, stk. 1 og 3, jf. § 4, stk. 4 og 5, i lov nr. 349 af 2. april 2020 som ændret ved lov nr. 893 af 21. juni 2022, jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Førerretsfrakendelse Tiltalte1 er fundet skyldig i et forhold af spirituskørsel med en alkoholpromille på 2,47. Der er tale om et andengangstilfælde, og frakendelsestiden forhøjes derfor til 5 år, som skal regnes fra byrettens dom. Konfiskation Anklagemyndigheden har påstået byrettens bestemmelse om konfiskation af varebilen ophævet og spørgsmålet hjemvist til fornyet behandling ved byretten.

Anklagemyndigheden har i den forbindelse henvist til bl.a., at Selskab2, der på gerningstidspunktet havde leaset varebilen af Selskab1, ikke blev vejledt om muligheden for forsvarerbeskikkelse, da sagen blev behandlet i byretten. Landsretten tager anklagemyndighedens påstand om ophævelse og hjemvisning af byrettens konfiskationsbestemmelse til følge.

Erstatning De juridiske dommere tiltræder byrettens afgørelse om erstatning. Konklusion Med de anførte ændringer stadfæster landsretten herefter byrettens dom.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom vedrørende Tiltalte1 stadfæstes med de ændringer, at den betingede fængselsstraf forhøjes til 1 år, at omfanget af samfundstjeneste forhøjes til 200 timer, at prøvetiden for den betingede dom forlænges til 2 år, at tillægsbøden forhøjes til 475.000 kr., at førerretsfrakendelsen forhøjes til 5 år, der regnes fra byrettens dom, at statskassen skal betale sagens omkostninger for byretten, og at byrettens bestemmelse om konfiskation af en Ford Transit Custom varebil med reg.nr. ..., stelnummer ..., ophæves, og spørgsmålet hjemvises til fornyet behandling ved byretten.

Byrettens dom vedrørende Tiltalte2 stadfæstes med de ændringer, at prøvetiden for den betingede dom forlænges til 2 år, at tillægsbøden forhøjes til 475.000 kr., og at statskassen skal betale sagens omkostninger for byretten. De tiltalte skal solidarisk betale sagens omkostninger for landsretten, dog således at de hver især skal betale salæret til deres egen forsvarer.