OLR — Østre Landsret
AM2022.08.15Ø
OL-2022-Ø-00043
[AM2022.08.15Ø] Retten i Næstveds
DOM
- 6. marts 2020 - 24/2020 - 1900-81022- 00110-18
Anklagemyndigheden mod T , født maj 1994
Anklageskrift er modtaget den 6. januar 2020.
T er tiltalt for overtrædelse af 1. Færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, jf. § 42, stk. 2, ved den 24. oktober 2018 ca. kl. 10.58 at have ført personbil … ad Vestmotorvejen ca. fra km-mrk. 95,1 og 535 meter mod vest i Slagelse med en hastighed på mindst 171 km/t, selv om hastigheden på motorvej ikke må overstige 130 km/t.
2. Færdselslovens§ 118, stk. 1, jf.§ 15, stk. 3, ved den 24. oktober 2018 ca. kl. 10.59 at have ført personbilen som anført under forhold 1 ad Vestmotor- vejen fra ca. 95,9 km-mrk. og ca. 360 meter mod vest i Slagelse med en så kort afstand til forankørende, at der var fare for påkørsel, hvis køretøjet foran standsede eller nedsatte hastigheden, idet rådighedstiden var mindre end 0,80 sek. ved 138 km/t og mindre end 0,80 sek. ved 131 km/t. ud fra nedenstående beregning.
3. Færdselslovens§ 118, stk. 1, nr. 1, jf. nr. 3, jf.§ 4, stk. 1, ved den 24. oktober 2018 ca. kl. 11.00 at have ført personbilen som anført under forhold 1 ad Vestmotor- vejen ca. fra km-mrk. 98,3 og 1132 meter mod vest i Slagelse med en hastighed på mindst 189 km/t, selv om det ved færdselstavle er angivet, at hastigheden ikke må overstige 110 km/t.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
Anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj. hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, og at frakendelsen skal ske ubetinget, jf. færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1 og 3, jf. § 126, stk. 1, nr. 6, jf. § 128, stk. 1, nr. 1.
Tiltalte T erkendte sig delvis skyldig, idet han protesterede mod ubetinget frakendelse.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af tiltalte.
Tiltalte har forklaret, at han ikke kan sige, hvor stærkt han har kørt, men han kørte stærkt. Han overhalede en bil, som senere viste sig, blev ført af en politibetjent, som optog kørslen på video. Der kom et par biler mellem dem, men da betjentens bil igen kørte bag ved tiltalte gav tiltalte meget gas. Han lod sig friste til at kører stærkt. Han vil ikke bestride de to målinger på 171 km/tog 189 km/t. Han kørte på et tidspunkt meget tæt på en forankørende bil. Han havde forinden blinket med lyset for at få den til at trække ind.
Tiltalte er ikke tidligere straffet.
Rettens begrundelse
og afgørelse Forhold 1-3 Tiltalte har ikke bestridt de foretagne målinger af kørslen, og efter tiltaltes forklaring om sin kørsel, finder retten, at politiets videooptagelse på gerningstidspunktet kan lægges til grund for sagens afgøreIse.
Der er endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte beregningen af afstanden til forankørende ud fra rådig- hedstid og hastighed som anført i anklageskriftet. Herefter findes det godtgjort, at tiltalte har foretaget "tætkørsel" og hermed har tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, hvorved tiltalte fremkaldte fare for skade på person eller ting.
Tiltalte er derfor skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
Straffen fastsættes til en bøde på 14.000 kr., jf. færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, jf. § 42, stk. 2 og og § 4, stk. 1 samt § 15, stk. 3.
Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.
Idet der ikke foreligger særligt formildende omstændigheder som anført i færdselslovens § 126. stk. 2 sker frakendelsen ubetinget. Tiltalte frakendes derfor retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, i 1 år fra endelig dom, jf. færdselslovens § 125. stk. 1, nr. 1 og 3, jf. § 126, stk. 1, nr. 6, jf. § 128, stk. 1, nr. 1.
Thi kendes for ret
: T skal betale en bøde på 14.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage.
Tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, i 1 år fra endelig dom.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
::::::::::::::::::::::
Østre Landsrets 20. afdelings
DOM
- 15. august 2022 - S-893-20 (landsdommerne Thomas Lohse, Peter Thønnings og Nikolaj Otto Bjørnholm (kst.)).
Anklagemyndigheden mod T , født maj 1964, (advokat Mikael Skjødt, beskikket)
Retten i Næstveds dom af 6. marts 2020 (24/2020) er anket af tiltalte med endelig påstand om formildelse således, at der alene sker en betinget frakendelse af førerretten, subsidiært at den ubetingede frakendelse nedsættes til 6 måneder.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte.
Tiltalte har forklaret blandt andet, at han den 24. oktober 2018 lige havde hentet bilen hos mekanikeren. Turboen var blevet repareret. Han husker ikke baggrunden for forhold 2 med kørslen tæt på den forankø- rende. Han arbejder for et inkassofirma og afhenter biler og kører cirka 50.000 km om året. Han anser sig selv som opmærksom i trafikken og har altid fokus på forankørende bilister.
Landsrettens begrundelse og resultat
Sagen angår for landsretten om byrettens bestemmelse om frakendelse af førerretten skal gøres betinget eller om frakendelsestiden skal nedsættes til 6 måneder.
Landsretten tiltræder, at der ikke er oplyst om sådanne særligt formildende omstændigheder, at der kan ske betinget frakendelse af førerretten, jf. færdselslovens § 126, stk. 2. Det tiltrædes endvidere, at fraken- delsestiden – særligt henset til grovheden af de tre pådømte forhold er fastsat til 1 år fra endelig dom.
Landsretten stadfæster derfor dommen, i det omfang den er anket.
Thi kendes for ret
: Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
