BS-28029/2019-KBH

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 173.1px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

KØBENHAVNS BYRET

DOM

afsagt den 26. oktober 2020

Sag BS-28029/2019-KBH

Sagsøger (advokat Thomas Ryhl)

mod

Udlændingenævnet (advokat Aleksander Lind)

Denne afgørelse er truffet af Dommer 1.

Sagens baggrund og parternes påstande Under denne sag, der er anlagt den 24. juni 2019, har Sagsøger, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Udlændingenævnets, afgørelse af 24. august 2018 ophæves og sagen hjemvises til fornyet behandling.

Sagsøgte, Udlændingenævnet, har fremsat påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen Af Udlændingenævnets afgørelse af 24. august 2018 fremgår blandt andet:

”… Udlændingenævnet finder ikke grundlag for at ændre Udlændingesty-relsens afgørelse. Sagsøger kan således ikke gives opholdstilla-delse i Danmark, da hun er under 24 år, ligesom det må anses for tvivls-

2

omt om ægteskabet er indgået efter begge parters ønske, og da der ikke foreligger ganske særlige grunde, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 og § 9 c, stk. l. jf. § 9, stk. 11, 2 . pkt. (tidligere udlændingelovens § 9, stk. 8).

Hvis Sagsøger ikke allerede er udrejst, påhviler det hende at ud-rejse af Danmark straks.

Nedenfor kan De læse nærmere om begrundelsen for afgørelsen.

Retsregler

Udlændingeloven er senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2 . oktober 2017, som senest ændret ved lov nr. 743 af 8. juni 2018.

Efter udlændinge l ovens § 9, stk. l, nr. l, litra a, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding over 24 år, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller fast samlivsforhold af længere varighed med en i Danmark fastboende person over 24 å r, der har dansk indføds-ret.

Følgende fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen (Lovforslag nr. L 152 fremsat den 28. februar 2002, side 50):

"Det foreslåede alderskrav på 24 år gælder som udgangspunkt for alle. Der vil dog i visse undtagelsesvise tilfælde kunne være ganske særlige forhold, der bevirker, at der må gives tilladelse til ægtefæl-lesammenføring her i landet, selvom parterne ikke opfylder betin-gelsen om, at begge parter skal være fyldt 24 år.

Det kan f.eks. være tilfældet, hvis parterne ellers henvises til at leve som familie i et land, hvor den herboende ikke har mulighed for sammen med an-søgeren at indrejse og tage ophold, jf. herved lovforslagets alminde-lige bemærkninger, afsnit 7.6.

Som eksempel herpå kan nævnes en herboende person med opholdstilladelse som flygtning eller med beskyttelsesstatus, jf. herved lovforslagets § l, nr. 2, som inden ud-rejsen var - og fortsat er - gift med en person fra sit hjemland, og som ikke kan tage ophold i hjemlandet, hvor den pågældende fort-sat risikere forfølgning eller dødsstraf eller at blive underkastet tor-tur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. de ved lovforslagets § l, nr. 2, foreslåede bestemmelser i § 7, stk. 1 og 2.

…

Herudover kan ganske særlige forhold gøre sig gældende, hvis det på grund af alvorlig sygdom eller alvorligt handicap vil være hu-manitært uforsvarligt at henvise den herboende ægtefælle til at ta-ge ophold i et andet land, hvor den pågældende ikke kan tilbydes pasnings- eller behandlingsmuligheder.

3

Tilsvarende vil ganske særlige forhold kunne foreligge, hvis den herboende har forældremyndighed eller samværsret over mindre-årige børn bosiddende i Danmark. Efter praksis vil der ved vurde-ring af samværsret med mindreårige børn i Danmark, blive lagt vægt på karakteren og omfanget af samværet sammenholdt med barnets alder.

Meddelelse af opholdstilladelse vil i disse ganske særlige tilfælde i givet fald skulle ske efter den foreslåede bestemmelse i § 9 c, stk. 1."

Retsregler vedrørende udlændingelovens § 9, stk. 11 (tidligere udlændinge-lovens § 9, stk. 8)

Efter udlændingelovens § 9, stk. 11 (tidligere udlændingelovens § 9, stk. 8), kan opholdstilladelse efter § 9, stk. l, nr. l, ikke, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler derfor, gives, såfremt det må anses for tvivlsomt, om ægteskabet er ind-gået eller samlivsforholdet er etableret efter begge parters eget ønske.

Er ægteskabet indgået eller er samlivsforholdet etableret mellem nært-beslægtede eller i øvrigt nærmere beslægtede, anses det, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået eller samlivsforholdet er etable-ret efter begge parters eget ønske.

I bemærkningerne til udlændingelovens § 9, stk. 11, 1. pkt. (Lovforslag nr. L 152 fremsat den 28. februar 2002, side 57), er anført følgende ek-sempel på, hvad der blandt andet kan anses for en ganske særlig grund, der afgørende taler for, at der må meddeles opholdstilladelse på grund-lag af ægteskabet eller samlivsforholdet, selvom det må anses for tvivls-omt, om ægteskabet er indgået eller samlivsforholdet er etableret efter begge parters ønske:

"Det vil f.eks. kunne være tilfældet. hvis der er forløbet mange år si-den indgåelsen af ægteskabet, og de pågældende har samlevet i den mellemliggende periode, og det må lægges til grund, at parter-ne begge ønsker at fortsætte samlivet."

Det fremgår af bemærkningerne til udlændingelovens § 9, stk. 11, 2. pkt. (Lovforslag nr. L 6 fremsat den 8. oktober 2003, side 12), at tidligere ægtefællesammenføringer i familien skal tale for, at ægteskabet eller samlivsforholdet ikke anses for indgået eller etableret efter begge par-ters eget ønske, uanset om den eller de tidligere ægtefællesammenførin-ger bevisligt er sket som led i tvangsægteskaber eller ej.

Udlændinge-myndighederne skal alene inddrage oplysninger om tidligere ægtefæl-lesammenføringer, hvis der er tale om ægtefællesammenføringer i par-ternes nære familier. Ved nær familie forstås i denne sammenhæng for-ældre og søskende.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at tidligere ægtefællesam-menføringer i familien ikke i sig selv indebærer, at et ægteskab må an-ses for indgået mod eget ønske. Tidligere ægtefællesammenføringer til Danmark i ægtefællernes eller samlevernes nære familie er imidlertid

4

et moment, der taler for, at ægteskabet eller samlivsforholdet ikke er indgået eller etableret efter begge parters eget ønske. Oplysningerne om tidligere ægtefællesammenføringer skal sammen med samtlige andre foreliggende oplysninger i sagen inddrages i udlændingemyndigheder-nes vurdering af, hvorvidt det må anses for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået eller samlivsforholdet er etableret efter begge parters eget øn-ske.

Det fremgår ligeledes af bemærkningerne, at gruppen af personer, der i relation til § 9, stk. 11, 2. pkt., skal anses som nærtbeslægtede eller i øv-rigt nærmere beslægtede, omfatter slægtninge i ægtefællernes eller samlevernes bedsteforældres ret op- og nedstigende linje og bedstefor-ældres søskendes ret op- og nedstigende linje.

Gruppen omfatter bl.a. bedsteforældrenes børn (onkler og tanter), bedsteforældrenes børne-børn (fætre og kusiner) og bedsteforældrenes oldebørn (fætres og kusi-ners børn). Gruppen omfatter endvidere bl.a. bedsteforældrenes sø-skendes børn (forældres fætre og kusiner) og bedsteforældrenes søsken-des børnebørn (forældres fætres og kusiners børn (næstsøskendebørn)).

Er ægteskabet eller samlivsforholdet indgået eller etableret mellem en fætter og kusine eller i øvrigt med slægtninge i de pågældendes bedste-forældres ret op- og nedstigende linje, vil der således være en formod-ning for, at ægteskabet eller samlivsforholdet ikke er indgået eller etab-leret efter begge parters eget ønske. Tilsvarende gælder, hvis ægteska-bet eller samlivsforholdet er indgået eller etableret mellem næstsøsken-debørn eller i øvrigt med slægtninge i de pågældendes bedsteforældres søskendes ret op- og nedstigende linje.

Retsregler vedrørende udlændingelovens § 9 c. stk. 1

Efter udlændingelovens § 9 c, stk. l, 1. pkt., kan der gives opholdstilla-delse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, og hvis udlændingen er under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler derfor.

Af bemærkningerne til udlændingelovens § 9 c, stk. l (Lovforslag nr. L 152 fremsat den 28. februar 2002, side 65-66) er nævnt følgende eksemp-ler på situationer, hvor der vil kunne gives opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. l, l. pkt:

"Det drejer sig navnlig om tilfælde, hvor familiesammenføring ikke er mulig efter de gældende bestemmelser i udlændingelovens § 9, stk. l, men hvor det som følge af Danmarks internationale forplig-telser - herunder navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskon-ventions artikel 8 - er nødvendigt at tillade familiesammenføring. Efter gældende praksis kun der endvidere i andre ganske særlige tilfælde efter en helt konkret vurdering meddeles tilladelse til fami-liesammenføring i tilfælde, hvor familiesammenføring ikke er mu-lig efter de gældende bestemmelser i udlændingelovens § 9, stk. 1"

Udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., vil herudover for eksempel kun-ne finde anvendelse, hvis der er tale om en udlænding, som er født i

5

Danmark og tidligere har haft et langvarigt ophold her i landet, eller så-fremt der foreligger væsentlige helbredsmæssige eller humanitære om-stændigheder, der gør, at der bør gives opholdstilladelse her i landet.

Det forhold, at en ansøger ikke opfylder betingelserne i udlændinge-lovens § 9, stk. 1, kan ikke i sig selv begrunde, at der gives opholdstilla-delse efter § 9 c, stk. l, 1. pkt.

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8

Efter Den Europæiske menneskerettighedsdomstols (EMD) praksis skal der foretages en konkret vurdering af, om et forhold udgør et familieliv i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8's forstand. Ved denne vurdering skal der blandt andet lægges vægt på, om parret er samlevende, varigheden af forholdet, og om parret har fået børn eller på anden vis har udtrykt en forpligtelse over for hinanden.

Udlændingemyndighederne skal derfor i alle sager, hvor et ugift par søger om familiesammenføring, eller pa grund af manglende retsgyl-dighed af et påberåbt ægteskab, hvor parret ikke er omfattet af udlæn-dingelovens § 9, stk. l, nr. 1, foretage en konkret vurdering af, om parret har etableret et familieliv i EMRK artikel 8’s forstand, og om Danmark i givet fald er forpligtet til at beskytte dette familieliv. Såfremt dette er til-fældet, vil ansøgeren også blive meddelt opholdstilladelse efter bestem-melsen i udlændingelovens § 9, c, stk. l.

Faktiske omstændigheder af betydning for afgørelsen

Det fremgår af UdlændingeinformationsPortalen (UIP) og Det Centrale Personregister (CPR), at Vidne 1 er født den Dato 2 1987 i Tyrki-et, at han den 31. marts 1999 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark, at han den 17. april 1999 indrejste i Danmark, og at han den 5. maj 2009 blev statsborger i Danmark.

Det fremgår af UIP, at Sagsøger er født Dato 3 1994, og at hun er statsborger i Tyrkiet.

Den 21. november 2017 modtog Udlændingestyrelsen Sagsøgers ansøgning om opholdstilladelse i Danmark under henvisning til ægte-skabet med Vidne 1.

Det fremgår af Sagsøgers og Vidne 1's ansøgningsskema blandt andet, at Sagsøger og Vidne 1 er nærmere be-slægtede, idet Sagsøger er Vidne 1's farbroders datter. Endvidere fremgår det, at hun mødte sin ægtefælle til en familiefest i september 2015, at Sagsøger og Vidne 1 besluttede at indgå ægteskab i januar 2017, at Sagsøger har haft daglig kon-takt med Vidne 1 via telefonen, at parret ikke har boet sammen forud for ægteskabet, og at parret den 9. februar 2017 indgik ægteskab i Tyrkiet.

6

Endvidere fremgår det af ansøgningsskemaet, at parret den 2. oktober 2017 har delfremlejet en del af Vidne 1's moders lejebolig, at parret ikke betaler noget i husleje til Vidne 1's moder, og at Sagsøgers søster tidligere er blevet ægtefællesammenført til Dan-mark.

Vedlagt ansøgningen var blandt andet kopi af Sagsøgers pas, hvoraf fremgår, at hun er blevet meddelt visum i perioden fra den 31. oktober 2017 til den 14. december 2017 til Schengenlande.

Den 4. december 2017 meddelte Udlændingestyrelsen Sagsøger afslag på opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. l, og § 9 c, stk. l, jf. § 9, stk. 8 (nu udlændingelovens § 9. stk. 11). Det fremgår uf Udlændingestyrelsens afgørelse blandt andet, at det påhvi-lede Sagsøger at forlade Danmark senest den 17. december 2017.

Ved brev af 15. januar 2018 har De på vegne af Sagsøger påkla-get Udlændingestyrelsens afgørelse af 4. december 2017 til Udlændin-genævnet. De har til støtte for klagen anført blandt andet, at der er sær-lige grunde til at bortse fra Sagsøgers alder, ligesom det gøres gældende, at det efter de foreliggende omstændigheder er godtgjort, at ægteskabet er indgået efter parrets eget ønske.

Ved brev af 20. januar 2018 fremsendte De kopi af udskrift fra ATP ved-rørende Vidne 1.

Ved brev af 4. april 2018 oplyste De blandt andet, al Sagsøger nu er knap 24 år, og at lavalderen således ikke er en hindring for den ansøgtes opholdsret.

Vidne 1 har på nævnsmødet den 24. august 2018 oplyst blandt andet, at parret har kendt hinanden i mange år, at parret er født og op-vokset i samme by, at parret mødte hinanden for 18 til 20 år siden til et bryllup i Tyrkiet, at parret er i familie med hinanden, at de er fætter og kusine, at parret den 9. juni 2017 indgik ægteskab i Tyrkiet, at parret selv traf beslutningen om at indgå ægteskab, at brylluppet blev afholdt i et selskabslokale i Ankara, Tyrkiet, at parret ikke har boet sammen før ægteskabet, at parret har levet sammen, siden de blev gift, at Sagsøger er gravid i 7. uge, men formentligt har mistet barnet, at parret bor sammen med Vidne 1's moder i Danmark, at Sagsøgers søster bor i Danmark og er gift med sin fætter, og at Vidne 1 er i familie med Sagsøgers søsters ægtefælle, som er Vidne 1's fætter.

Vurdering vedrørende udlændingelovens§ 9, stk. 1, nr. 1

Udlændingenævnet finder, at Sagsøger ikke kan meddeles op-holdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. l, litra a.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Sagsøger er født Dato 3 1994, og at hun således ikke er fyldt 24 år.

7

Uanset, al Sagsøger nu er godt 23,5 år, kan Sagsøger ik-ke meddeles opholdstilladelse, da hun fortsat ikke er fyldt 24 år, og idet der er en formodning for, at ægteskabet ikke er indgået efter begge par-ters ønske, jf. vurderingen nedenfor.

Vurdering vedrørende udlændingelovens § 9, stk. c, stk. 1, jf. § 9, stk. 11, 2. pkt.

Udlændingenævnet finder, at der ikke foreligger sådanne ganske særli-ge grunde, at Sagsøger på trods af, at hun ikke fyldt 24 år, kan meddeles opholdstilladelse i henhold til udlændingelovens § 9 c, stk. l.

Uanset om Sagsøger og Vidne 1 var fyldt 24 år, finder Udlændingenævnet, at det må anses for tvivlsomt, om ægteskabet mel-lem Sagsøger og Vidne 1 er etableret efter begge parters ønske, jf. udlændingelovens § 9, stk. 11. Sagsøger kan derfor ik-ke gives opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 9, stk. c, stk. l, l. pkt., da der ikke er et beskyttelsesværdigt familieliv.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Sagsøger og Vidne 1 er nærtbeslægtede i udlændingelovens forstand, idet det i ansøgningsskemaet er oplyst, at Sagsøger er Vidne 1's farbroders datter, at parret dermed er fætter og kusine, hvorfor der efter udlændingeloven er en formodning for, at det angivne ægteskab ikke er etableret efter begge parters eget ønske.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Sagsøger og Vidne 1 ikke kan antages at have haft et længerevarende og ind-gående kendskab til hinanden udover den familiemæssige relation for-ud for ægteskabets indgåelse, idet Sagsøger og Vidne 1 ikke har boet sammen før ægteskabets indgåelse.

Udlændingenævnet har ved vurderingen heraf endvidere lagt vægt på, at Sagsøger og Vidne 1 mødte hinanden for første gang i sommeren 2015 til en familiefest, at beslutningen om ægteskab blev truffet i januar 2017, og at parret indgik ægteskab den 9. februar 2017 i Tyrkiet.

Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at Sagsøger og Vidne 1 efter ægteskabets indgåelse har sam-levet i Danmark på visum og processuelt ophold højst fra Sagsøgers indrejse i Danmark den 2. november 2017 og frem til udrejse-fristen den 17. december 2017, men det kan ikke føre til en ændret vur-dering.

Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det efter omstæn-dighederne vil kunne afkræfte formodningen for, at et ægteskab eller samliv er indgået eller etableret efter begge parters eget valg, hvis der efter samlivets etablering har været et samliv af betydelig varighed, og det må lægges til grund, at begge parter ønsker at fortsætte samlivet, jf. det anførte herom ovenfor i afsnittet retsregler.

8

Efter praksis vil et efterfølgende samliv med en samlet varighed på me-re end to år som udgangspunkt udgøre ganske særlige grunde, der af-gørende taler for, at der meddeles opholdstilladelse. I den forbindelse lægges der blandt andet vægt på, om samlivet er foregået på parternes selvstændige bopæl. Tilsvarende vil det efter praksis kunne have betyd-ning, om parret har fået børn. Det blotte faktum, at parret har fået et barn, eller at ægtefællen er gravid, vil ikke i sig selv efter praksis kunne afkræfte formodningen for, at samlivet ikke er indgået efter begge par-ters ønske.

Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at Vidne 1 har boet og fortsat bor til leje hos sin moder, at parret den 2. oktober 2017 har delfremlejet en del af Vidne 1's moders lejebolig, og at par-ret ikke betaler noget i husleje til Vidne 1's moder.

Endelig har Udlændingenævnet tillagt det betydning, at Sagsøger har en søster, der tidligere er blevet familiesammenført i Danmark med sin fætter, som også er Vidne 1's fætter.

Det forhold, at De har fremsendt udskrift fra ATP vedrørende Vidne 1, kan ikke føre til en ændret vurdering.

På den baggrund, og idet der ikke er oplyst om ganske særlige forhold i øvrigt, finder Udlændingenævnet, at det ikke vil være uproportionalt eller stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, at meddele Sagsøger afslag på opholdstilladel-se i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. l.

Vidne 1's oplysninger til Udlændingenævnet den 24. august 2018 kan af ovennævnte grunde ikke føre til en ændret vurdering.

Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af 4. december 2017. …”

Forklaringer Der er afgivet forklaring af Sagsøger og af Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4 og Vidne 5.

Sagsøger har forklaret, at hun er født Dato 3 1994. Hun har ta-get en gymnasial uddannelse i Ankara og arbejdede forud for ankomsten til Danmark som salgsassistent/kasserer i et privat firma. Hun har en del familie i Danmark, herunder fætre, kusiner og søskende. Hun har altid kendt Vidne 1. De begyndte at føle noget for hinanden, efter at de havde mødt hinanden til et bryl-lup i Ankara i 2015.

Hendes forældre havde ikke fortalt hende, at hun skulle ta-ge til brylluppet for at møde Vidne 1. Efter brylluppet begyndte de at tale sam-men bl.a. via telefon og whatsapp. Da de havde talt sammen i lang tid, beslutte-de de at indgå ægteskab. De var forelskede og passede godt sammen. Hun hu-

9

sker ikke præcist, hvornår beslutningen blev truffet, men det var op til 2017. Hendes forældre har ikke bestemt, at hun skulle gifte sig med Vidne 1. Hun hav-de et arbejde og var derfor en fri kvinde, som selv kunne tage beslutningen. Der var heller ingen, der sagde til Vidne 1, at han skulle gifte sig med hende. Vidne 1's far var i øvrigt død på det tidspunkt, hvor de besluttede at gifte sig.

Hendes for-ældre vidste ikke, at hun talte med Vidne 1, før hun fik sin storesøster til at for-tælle dem, at hun skulle giftes med ham. Forældrene sagde, at det var hendes egen beslutning, hvis hun ville forlade landet uden at afslutte sin uddannelse. De blev gift den 9. juni 2017, mens Vidne 1 var på ferie i Tyrkiet.

Hun og Vidne 1 så ikke hinanden fysisk fra de havde mødt hinanden til brylluppet i 2005, og indtil de blev gift i 2017, da de begge havde fuldtidsarbejde og havde svært ved at få fri. De havde dog daglig kontakt efter arbejde via telefon- og videoopkald. Det var kun den nærmeste familie, der var med til brylluppet i Tyrkiet. Vidne 1 ordnede papirerne hos myndighederne.

Det var svært at få en dato, men det lykkedes at få en dato lige inden, Vidne 1 skulle rejse hjem til Danmark. Vidne 1 boede på et hotel, og de boede sammen på hotellet, indtil Vidne 1 rejste retur. Det var et bureau, der tog sig af vielsen. I december 2017 holdt de et bryllup i Danmark for ca. 500 gæster. Det var Vidne 1 og hende, der inviterede til festen.

De havde begge to en lille opsparing, og derudover kom gæsterne med små pengegaver. Hun kender ikke den adresse, hvor brylluppet blev holdt, og hun ved ikke, om det var i et selskabslokale. Hun har siden 2017 boet i Danmark på Adresse 1 Brønshøj. Hun bor sammen med Vidne 1 og deres søn og Vidne 1's stedmor. Vidne 1 og hans stedmor har aftalt, at stedmoren betaler huslejen, og at Vidne 1 betaler alle andre udgifter.

Hvis hun får opholdstilladelse, vil hun prøve at få et arbejde, så de kan få råd til deres egen lejlighed. Hun taler ikke dansk, da hun ikke kan gå i skole uden opholdstilladelse. Hun er meget in-teresseret i dansk, og hun øver sig i at tale dansk, når hun er sammen med be-kendte, der taler dansk. De fik deres søn den Dato 1 2019. I 2018 havde de fået et barn, som døde.

De vil gerne have flere børn, men ikke før hendes si-tuation er afklaret. Hun afgav ikke forklaring for Udlændingenævnet.

Vidne 1 har forklaret, at han er født Dato 2 1987. Han er født i Tyr-kiet, men kom til Danmark i 2000. På det tidspunkt boede hans far og søster al-lerede i Danmark. Hans far havde boet i Danmark siden 1970’erne. Han har stort set hele sin familie i Danmark. Siden 2005 har han boet i en lejlighed belig-gende Adresse 1 i Brønshøj. Hans to halvsøstre har også boet i lejligheden. Hans far døde i 2007.

Han bor nu sammen med sin stedmor og Sagsøger og deres søn i lejligheden. Hans stedmor betaler huslejen, og han betaler alle andre ud-gifter. Hans biologiske mor bor i Tyrkiet, men han har ikke haft kontakt med hende siden 2000. Han har gået i dansk folkeskole, på HF og på datamatikerud-dannelsen, som han stoppede på, da han ikke kunne få en læreplads. Siden 2012 har han arbejdet som taxachauffør.

Han er provisionslønnet og tjener 30-35.000 kr. om måneden. Sagsøger er hans kusine. De mødtes til en bryllupsfest i Tyrkiet i

10

2015. Efter festen tog han kontakt til Sagsøger, og fortalte, at han gerne ville have, at de fandt ud af noget sammen. I tiden herefter talte de sammen næsten dag-ligt via facetime og whatsapp. Det var omkring 2017, at de fandt ud af, at de vil-le giftes. Han var inden da kommet med hentydninger, men det blev ikke sagt åbent før i 2017.

I perioden fra 2015 til 2017 var det kun hans venner og Sagsøgers søster, der vidste, at de talte sammen. I juni 2017 besluttede han at rejse til Tyr-kiet for at besøge Sagsøger. Det var deres egen beslutning, at de ville giftes. Det var en spontan beslutning. De tog til Sagsøgers forældre for at høre, hvad de syn-tes. Det er en del af deres kultur, men beslutningen var taget på forhånd.

Sagsøger har de ting, han søger, og han elsker hende. Sagsøger og han havde ikke mødtes i perioden fra 2015 til juni 2017, da de begge havde travlt med at arbej-de. Det var kun den nærmeste familie, der deltog i brylluppet i Tyrkiet. Bryllup-pet var blevet lidt forsinket, og han rejste til Danmark kort tid efter. Sagsøger og han boede sammen på et hotel, indtil han rejste hjem.

De blev gift foran en dommer og to vidner. Sagsøger kom først til Danmark i september 2017, da papi-rerne var lidt forsinkede. De holdt herefter en fest for 500-700 gæster i et stort lokale i Bådshavnsgade. Det var vidnet, Sagsøger og gæsterne, der betalte for fe-sten. Gæsterne lagde typisk hver 50-100 kr., som blev samlet ind i en pulje. Vid-net og Sagsøger har en søn, der er 8-9 måneder.

Før da havde de fået et barn, som døde efter 2-3 måneder. De vil gerne have 3 børn. De vil gerne flytte i en anden lejlighed.

Vidne 2 har forklaret, at hun, der er 29 år, er Vidne 1's halvsøster og Sagsøgers svigerinde. Hun kom til Danmark som barn. Hun er gift og har børn. Hun ses med Sagsøger og Vidne 1 2-3 gange om ugen. Hun hørte om Sagsøger første gang i 2017, hvor Vidne 1 skulle til Tyrkiet på ferie. Vidne 1 fortalte, at han havde fun-det Sagsøger, som han var glad for og gerne ville giftes med.

Vidnet og Vidne 1 har kendt Sagsøger fra de var børn fra sommerferier i Tyrkiet. Vidne 1 fik måske øjne-ne op for Sagsøger, da de var blevet mere modne. Det er ikke Sagsøgers eller vidnet og Vidne 1's forældre, der har sagt, at Sagsøger og Vidne 1 skulle giftes. Vidnet og Vidne 1's forældre har altid talt mere om, at de skulle få en uddannelse, og de har ikke talt om ægteskab, før de selv kom med en kæreste.

Vidnet var med til Sagsøger og Vidne 1's bryllup i Danmark, som Sagsøger og Vidne 1 selv havde arrangeret og betalt. Vidnet hjalp med at finde en frisør og en fotograf. Der er flere gæster til et tyrkisk bryllup end til et dansk bryllup, men ellers foregår det på samme måde. Det er sædvanligt at give en gave, men gæsterne betaler ikke selv for at være med. Hun husker ikke, om nogle af gæsterne gav et pengebeløb.

Sagsøger og Vidne 1 virkede glade til brylluppet. Vidnet deltog ikke i brylluppet i Tyrkiet, da det var en lille fest, som kun den nærmeste familie deltog i. Sagsøger og Vidne 1 har boet sammen, siden Sagsøger kom til Danmark i 2017. De virker som om, de er glade for at være gift med hinanden, og deres barn trives. Sagsøger og Vidne 1 bor sammen med vidnets og Vidne 1's mor. Moren har sit eget værelse.

Sagsøger og Vidne 1 har også deres eget værelse. Herudover er der et værelse. Der er kun et

11

badeværelse i lejligheden. Vidnet er selv gift med sin fætter, og ingen har sagt til hende, at hun skulle gifte sig med ham.

Vidne 3 har forklaret, at han, der er 44 år, er født i Tyrkiet. Han kom til Dan-mark, da han var 3 måneder gammel. Han har været kæreste med Vidne 1's store-søster i ca. 10 år. Vidnet og hans kæreste mødes med Sagsøger og Vidne 1 1-2 gan-ge hver 14. dag. Han hørte om Sagsøger første gang, da Vidne 1 begyndte at tale om hende i 2015/2016. Vidne 1 fortalte, at han var forelsket, og at Sagsøger var vi-dunderlig.

Vidne 1's øjne skinnende, når han talte om Sagsøger. I starten tog han det ikke så seriøst, men Vidne 1 blev ved med at tale om, at han var forelsket i Sagsøger. Han tror, at de har giftet sig af ren kærlighed, og han tror ikke, at no-gen, herunder deres forældre, har sagt, at de skulle gifte sig. Sagsøger har boet sammen med Vidne 1 siden 2017.

Vidnet var med til Sagsøger og Vidne 1's bryllup, som de selv havde arrangeret. De virkede glade til brylluppet, og de virker også i dag til at være glade for hinanden.

Vidne 4 har forklaret, at han, der er 28 år, er født og opvokset i Danmark. Han er gift med Vidne 1's halvsøster. De har en søn sammen. Vidnets og Vidne 1's familie kommer fra den samme landsby i Tyrkiet. Vidnet og hans kone er tæt knyttet til Vidne 1's familie, og de ses meget ofte. Han hørte om Sagsøger første gang, da han selv blev forlovet med Vidne 1's halvsøster i sommeren 2016.

Det var hans forældre, der fortalte, at de havde hørt, at Vidne 1 skulle giftes. På det tidspunkt havde han ikke hørt om Sagsøger før. Det er hans opfattelse, at Sagsøger og Vidne 1 har giftet sig, fordi de kan lide hinanden, og han tror ikke, at nogen i deres familie har sagt til dem, at de skulle gifte sig. Det er ikke usædvanligt i deres kultur at gifte sig med en fætter eller kusine.

To af vidnets egne søstre er således gift med deres fætre. Vidnet var med til Sagsøger og Vidne 1's bryllup, som de selv havde arrangeret. I Tyrkiet er der tradition for, at gæsterne giver penge til brudeparret. Sagsøger og Vidne 1 virkede glade til brylluppet. Sagsøger og Vidne 1 har boet sammen siden Sagsøger kom til Danmark.

Vidne 5 har forklaret, at han kom til Danmark i 1990’erne fra Makedonien. Han bor Adresse 2, i Brønshøj sammen med sin kone og deres 2 børn. Vidnets familie og Vidne 1's familie har været naboer i 17 år, idet Vidne 1 og hans familie bor i lejligheden i stueetagen i Adresse 1. Sagsøger har boet i lejligheden sammen med Vidne 1 i ca. 3 år. Han møder Sagsøger og Vidne 1 næsten hver dag. De har en lille dreng.

Vidnet og hans familie var inviteret med til par-rets bryllup, men det var kun hans kone og børn, der deltog i brylluppet, da han ikke selv kunne få fri fra arbejde. Han tror, at Sagsøger og Vidne 1 elsker hin-anden, og Sagsøger virker altid glad og smilende.

Parternes synspunkter Sagsøger har i sit påstandsdokument anført følgende:

12

”… Sagsøger er tyrkisk statsborger og ægtefælle til Vidne 1, der er dansk statsborger.

Sagen ved Københavns Byret vedrører Sagsøgers opholdstilla-delse i Danmark under henvisning til ægteskabet med Vidne 1, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.

Sagsøgers søgte den 13. november 2017 om opholdstilladelse i Danmark, jf. bilag A. Den 4. december 2017 meddelte Udlændingesty-relsen afslag på Sagsøgers ansøgning med henvisning til udlæn-dingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og § 9 c, stk. 1, samt § 9, stk. 8 (nu § 9, stk. 11, 2. pkt.), jf. bilag B.

Udlændingestyrelsens fandt, at det ikke var godtgjort, at ægteskabet var indgået efter begge parters eget ønske, jf. udlændingelovens § 9, stk. 8, 2. pkt. (nu § 9, stk. 11, 2. pkt.). Desuden blev afslaget givet med hen-visning til, at Sagsøger ikke var fyldt 24 år på afgørelsestids-punktet, jf. kravet i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, om, at begge æg-tefæller skal være fyldt 24 år, for at der kan gives opholdstilladelse. Sagsøger er nu over 24 år, hvorfor denne afslagsgrund er afhjulpet.

Ved brev af 15. januar 2018 blev Udlændingestyrelsens afgørelse påkla-get til Udlændingenævnet under henvisning til, at det er godtgjort, at ægteskabet mellem ægteparret er indgået efter begge parters eget øn-ske. Udlændingenævnet stadfæstede efterfølgende Udlændingestyrel-sens afgørelse af 4. december 2017 om afslag på opholdstilladelse den 24. august 2018, jf. bilag 1.

Sagsøger har herefter anlagt nærværende sag mod Udlændinge-nævnet ved Københavns Byret med påstand om, at Udlændingenæv-nets afgørelse af 24. august 2018 ophæves, og sagen hjemvises til forny-et behandling i Udlændingestyrelsen. Udlændingenævnet har nedlagt påstand om frifindelse i sagen.

Sagsøger og Vidne 1 blev gift den 9. februar 2017. Ægtefællerne er beslægtede som fætter/kusine.

Udlændingelovens § 9, stk. 8, 2. pkt. (nu § 9, stk. 11, 2. pkt.) omtales og-så som ”fætter-/kusinereglen” . Det er en formodningsregel, hvorefter ægteskab mellem nærtbeslægtede, herunder fætre og kusiner, ved lov formodes at være indgået ved tvang. Da Danmark ønsker at bekæmpe

13

tvangsægteskaber, skal der i sådanne tilfælde altid gives afslag på ægte-fællesammenføring, medmindre parterne kan afkræfte formodningen om tvangsægteskab.

Det gøres i sagen gældende, at ægteskabet mellem Sagsøger og Vidne 1 er indgået efter begge parters eget ønske, og at afgørel-sen om nægtelse af opholdstilladelse således er baseret på urigtige fak-tiske oplysninger og dermed forkert.

Parret har levet sammen som ægtefæller i Danmark i snart tre år. Sam-livsforholdet har således været etableret længe og har på nuværende tidspunkt haft en betydelig varighed. Dette taler efter fast administrativ praksis for, at parret har indgået ægteskabet efter begge parters eget ønske, og at de ønsker at fortsætte samlivet fremadrettet.

Dertil kommer, at parret i december 2019 har fået en søn sammen. Her-til kommer, at Sagsøger aborterede parrets første fælles barn i starten af 2019. Efter fast administrativ praksis taler børnefødsler også for, at ægteparret lever sammen efter eget ønske, at de fortsat ønsker at indgå i et fælles samliv, og at deres ægteskab er indgået efter begge par-ters eget ønske.

(…)

2. ANBRINGENDER:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det sammenfattende gælden-de, at sagsøgers ægteskab med Vidne 1 er indgået efter begge parters eget ønske. Den lovbestemte formodning for tvang er derfor af-kræftet.

Det gøres derudover gældende, at hensynet til familiens enhed, og de senere indtrufne omstændigheder vedrørende parrets samliv af væsent-lig varighed samt oplysningen om parrets fælles barn, i øvrigt taler for en ophævelse af sagsøgtes afgørelse af 24. august 2018 og en hjemvis-ning til fornyet behandling af sagsøgers ansøgning om opholdstilladel-se i Danmark. …”

Udlændingenævnet har i sit påstandsdokument anført følgende:

”…

14

2. SAGENS TEMA

Sagen vedrører overordnet spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for at tilsidesætte Udlændingenævnets afgørelse af 24. august 2018 (bi-lag 1), hvorved nævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse af 1. december 2017 (bilag B).

Det fremgår af Udlændingenævnets afgørelse af 24. august 2018 (bilag 1), at Sagsøger blev meddelt afslag på opholdstilladelse med henvisning til i alt 3 begrundelser. 1) at hun ikke var fyldt 24 år på afgø-relsestidspunktet, hvorfor kravet i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, om, at begge ægtefæller skal være fyldt 24 år, for at de kan få ophold-stilladelse efter reglerne om ægtefællesammenføring, ikke var opfyldt, 2) at det må anses for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået efter begge parters eget ønske, jf. udlændingelovens § 9, stk. 11, 2. pkt., 3), at der ik-ke forelå ganske særlige grunde for alligevel at meddele Sagsøger opholdstilladelse, selv om hun ikke var fyldt 24 år på afgørelsestids-punktet, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1.

På baggrund af Sagsøgers besvarelse af opfordring (A) kan det konstateres, at Sagsøger under denne sag alene ønsker at få prø-vet Udlændingenævnets afslag på opholdstilladelse med henvisning til udlændingelovens § 9, stk. 11, 2. pkt.

Såfremt retten efter bevisførelsen finder, at Sagsøger har afkræf-tet formodningen for, at det må anses for tvivlsomt, at ægteskabet mel-lem Sagsøger og Vidne 1 er indgået efter begge parters ønske, skal sagen hjemsives til fornyet behandling.

3. RETSGRUNDLAGET

Udlændingeloven (senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 1022 af 2. ok-tober 2019, som senest ændret ved lov nr. 349 af 2. april 2020)

Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 11, 1. pkt., at opholdstilladelse efter lovens § 9, stk. l, nr. l, ikke gives, medmindre ganske særlige grun-de, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler derfor, såfremt det må anses for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået eller sam-livsforholdet er etableret efter begge parters ønske.

15

Det følger af § 9, stk. 11, 2. pkt., at såfremt ægteskabet er indgået, eller samlivsforholdet er etableret mellem nærtbeslægtede eller i øvrigt nær-mere beslægtede, anses det, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, for tvivlsomt, om ægteska-bet er indgået, eller samlivsforholdet er etableret, efter begge parters eget ønske.

Udlændingelovens § 9, stk. 11, 2. pkt., er således en lovbestemt formod-ningsregel. Det er ægteparret, der skal afkræfte denne formodning ved at løfte bevisbyrden for, at der er særlige grunde, som taler imod den lovbestemte formodning i stk. 11, 1. pkt., om, at ægteskabet er indgået imod begge parters eget ønske.

Det fremgår af bemærkningerne til udlændingelovens § 9, stk. 11, 2. pkt., s. 12 (lovforslag nr. L 6 fremsat den 8. oktober 2003, side 12), at tid-ligere ægtefællesammenføringer i familien taler for, at ægteskabet ikke anses for indgået efter begge parters eget ønske, uanset om den ene eller de tidligere ægtefællesammenføringer beviseligt er sket som led i tvangsægteskab eller ej. Udlændingemyndighederne skal alene inddrage oplysninger om tidligere ægtefællesammenføringer i parter-nes nære familier. Ved nær familie forstås i denne sammenhæng foræl-dre og søskende.

Det fremgår ligeledes af bemærkningerne, at gruppen af personer, der anses som nærtbeslægtede eller i øvrigt nærmere beslægtede, omfatter slægtninge i ægtefællernes eller samlevernes bedsteforældres ret op- og nedstigende linje og bedsteforældres søskendes ret op- og nedstigende linje, hvilket bl.a. omfatter fætre og kusiner.

I bemærkningerne til udlændingelovens § 9, stk. 11, 1. pkt., s.57 (lovfor-slag nr. L 152 fremsat den 28. februar 2002, side 57), er anført følgende eksempel på, hvad der blandt andet kan ses for en ganske særlig grund, der afgørende taler for, at der må meddeles opholdstilladelse på grundlag af ægteskabet eller samlivsforholdet, selvom det må anses for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået, eller samlivsforholdet er etableret efter begge parters ønske:

” Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis der er forløbet mange år siden indgåelsen af ægteskabet, og de pågældende har samlevet i den mellemlig-gende periode, og det må lægges til grund, at parterne begge ønsker at fortsætte samlivet” .

16

Dette er præciseret nærmere i Familiesammenføringskontorets (Integra-tionsministeriet) notat af 16. oktober 2009 om praksis efter bestemmel-sen i udlændingelovens § 9, stk. 11, hvoraf det fremgår, at:

” Efterfølgende omstændigheder vil derfor i særlige tilfælde kunne føre til, at kravet om et ægteskab skal være indgået frivilligt, kan fraviges. Det for-hold, at parret har levet sammen i en længere periode, kan således efter omstændighederne føre til, at kravet om, at ægteskabet er indgået frivilligt, kan fraviges. Efter bemærkningerne skal der være tale om, at der er forlø-bet mange år siden indgåelsen af ægteskabet, og at parret siden har samle-vet og fortsat ønsker at samleve.

Efter praksis vil et efterfølgende samliv med en samlet varighed på mere end to år som udgangspunkt udgøre ganske særlige grunde, der afgørende taler for, at der meddeles opholdstilladelse. Der skelnes dog mellem, om samlivet er foregået i Danmark eller i et andet vestligt land, eller om sam-livet er foregået i ansøgerens hjemland, ligesom det er af betydning, om samlivet er foregået på parternes selvstændige bopæl.

Tilsvarende vil det efter praksis kunne have betydning, om parret har fået børn. Det blotte faktum, at parret har fået et barn, eller at hustruen er gravid, vil ikke i sig selv kunne afkræfte formodningen for, at ægteskabet ikke er indgået efter begge parters ønske.

4. ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte den del af Udlændingenævnets afgørelse af 24. august 2018 (bilag 1), som vedrører afslag på opholdstil-ladelse i Danmark med henvisning til udlændingelovens § 9, stk. 11, 2. pkt.

Det gøres gældende, at der ikke er godtgjort et grundlag for at tilside-sætte Udlændingenævnets vurdering af, at det må anses for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået efter begge parters eget ønske, jf. udlændin-gelovens § 9, stk. 11, 2. pkt.

Da Sagsøger og Vidne 1 er fætter og kusine, hvilket er ubestridt, kan Sagsøger alene gives opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 1, hvis denne konkret kan afkræfte formodningen for, at det er tvivlsomt, at ægteskabet er indgået efter begge parters ønske.

17

Udlændingenævnet har, som det nærmere fremgår af nævnets afgørel-se, lagt vægt på, at Sagsøger og Vidne 1 ikke kan anta-ges at have haft et længerevarende og indgående kendskab til hinanden forud for ægteskabets indgåelse den 9. juni 2017 i Tyrkiet, fordi ægte-parret mødte hinanden for første gang i sommeren 2015 til en familie-fest, og fordi ægteparret ikke havde boet sammen før ægteskabets indgåelse. Det bemærkes i den forbindelse, at Sagsøger var 22 år på tidspunktet for ægteskabets indgåelse.

Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at Sagsøger og Vidne 1 udelukkende har boet sammen som ægtefæller i for-bindelse med ægteskabets indgåelse i Tyrkiet den 9. juni 2017 og under Sagsøgers besøgsophold i Danmark fra den 2. november 2017 og frem, hvilket ikke er tilstrækkeligt til at afkræfte formodningen i ud-lændingelovs § 9, stk. 11, 2. pkt.

Det anførte i stævningen om, at ægteparret nu har boet sammen siden november 2017, kan ikke føre til et andet resultat, idet det i forbindelse med Udlændingenævnets afgørelse blev oplyst, at parret bor hos Vidne 1's moder, til hvem de ikke betaler husleje, hvorfor samlivet ik-ke er foregået på parternes selvstændige bopæl.

Udlændingenævnet bemærker i den forbindelse, at Sagsøger i Udlændingestyrelsens afgørelse af 4. december 2017 blev pålagt at ud-rejse af Danmark senest den 17. december 2017, at Udlændingenævnet ikke tillagde klagen over Udlændingestyrelsens afgørelse opsættende virkning, og at Sagsøger således har opholdt sig ulovligt i Dan-mark siden den 18. december 2017.

Udlændingenævnet lagde desuden i overensstemmelse med bemærk-ningerne til udlændingelovens § 9, stk. 11, 2. pkt., vægt på, at Sagsøger har en søster, der tidligere er blevet familiesammenført i Danmark med sin fætter, som også er Vidne 1's fætter, hvilket taler for, at ægteskabet i nærværende sag ikke anses for indgået efter begge parters eget ønske, uanset om Sagsøgers søsters ægteskab beviseligt er sket som led i tvangsægteskab eller ej.

Sagsøger har ikke i øvrigt godtgjort et grundlag for at tilside-sætte Udlændingenævnets afgørelse som ugyldig.

Stævningen, replikken eller processkrift 1 indeholder ikke bilag eller oplysninger, der ikke indgik i Udlændingenævnets afgørelse, og Ud-lændingenævnet inddrog ikke andre momenter end dem, som i hen-

18

hold til retsgrundlaget er de afgørende. Det fremkomne kan derfor ikke føre til en tilsidesætte af Udlændingenævnets bevismæssige afgørelse. Det skal dog bemærkes, at parret den Dato 1 blev forældre til en dreng. Det kan dog heller ikke afkræfte formodningen for, at ægte-skabet ikke er indgået efter begge parters eget ønske, at parret har et fælles barn, født Dato 1 2019.

Der foreligger endvidere ikke ganske særlige grunde, der afgørende ta-ler for alligevel at give Sagsøger opholdstilladelse efter udlæn-dingelovens § 9, stk. 11, 2. pkt., selv om det må anses for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået efter begge parters ønske. Dette er da heller ikke gjort gældende af Sagsøger. …”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Parterne er enige om, at sagen angår spørgsmålet, om Sagsøger og Vidne 1, der er født henholdsvis Dato 3 1994 og Dato 2 1987, og som kusine og fætter er nærtbeslægtede, har afkræftet formodningsreglen i udlændingelovens § 9, stk. 11, 2. pkt., hvorefter det anses for tvivlsomt, om et ægteskab mellem nærtbeslægtede er indgået efter begge parters ønske.

Det følger af Højesterets dom af 30. januar 2007 (UfR 2007 side 1115), at afgørel-sen heraf beror på en bevisbedømmelse, som er undergivet sædvanlig dom-stolsprøvelse, og der kan herved tages hensyn til nye oplysninger, herunder for-hold, som først er indtruffet efter Udlændingenævnets afgørelse.

Det fremgår af de forklaringer, der er afgivet af Sagsøger og Vidne 1, at de har kendt hinanden i barndommen i kraft af slægtskabet, at de mødtes til et bryllup i 2015, at de her blev interesserede i hinanden, at de efter-følgende havde kontakt næsten dagligt via telefon og internet, og at de på et tidspunkt i 2017 besluttede at gifte sig.

De har begge fastholdt, at det ikke var deres forældre, der indgik aftalen om ægteskabet, og Vidne 1 har for-klaret, at han selv arrangerede vielsen mv. i Tyrkiet. Sagsøger og Vidne 1's forklaringer har virket oprigtige og troværdige. Det må endvidere lægges til grund, at de på nuværende tidspunkt har været gift og har samlevet i Danmark i ca. 3 år, og at de har et fællesbarn, der er født i december 2019.

19

Parrets forklaringer er bestyrket ved de forklaringer, der er afgivet af familie-medlemmer mv., og som entydigt peger i retning af, at ægteskabet er indgået frivilligt.

Under hensyn til de afgivne forklaringer sammenholdt med længden af parrets samliv i Danmark, finder retten efter en samlet vurdering, at det er godtgjort, at ægteskabet blev indgået efter begge parters eget ønske.

Det forhold, at parret kun i begrænset omfang var sammen i perioden fra 2015 til ægteskabets indgåelse, og at Sagsøger har en søster, der tidligere er blevet familiesammenført med sin fætter, som også er Vidne 1's fætter, kan under de anførte omstændigheder ikke føre til et andet resultat.

Udlændingenævnets afgørelse ophæves derfor, og sagen hjemvises til fornyet behandling.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af Sagsøgers udgift til advokat med 20.000 kr. Sagsøger er ikke momsregistreret.

T H I K E N D E S F O R R E T :

Udlændingenævnets afgørelse af 24. august 2018 ophæves og sagen hjemvises til fornyet behandling.

Udlændingenævnet skal til Sagsøger betale sagsomkostninger med 20.000 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.