Tilbage til sager

OLRØstre Landsret

AM2023.02.06Ø2

OL-2023-Ø-00010

Dom
PDFKilde: Anklagemyndigheden →
Dato
06-02-2023
Sagsemne
hash, videreoverdragelse
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

[AM2023.02.06Ø] Københavns Byrets

DOM

- 14. september 2021 - 4-31154/2020 - 0100-84111-01516-19

Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født august 1991 og Tiltalte2, født november 1990

Sagens baggrund og parternes påstande Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskriftet er modtaget den 24. november 2020.

Tiltalte1 og Tiltalte2 er tiltalt for

1. (0100-84111-00245-19) Tiltalte1 overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 1. stk. 3, jf. § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse om euforise- rende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1. ved forud for den 23. januar 2019 ca. kl. 14.50 i Pusher Street og Green Light District på Christiania i Køben- havn, som led i den organiserede hashhandel på Christiania, med henblik på videreoverdragelse at have været i besiddelse af 207,6 gram hash, 67,36 gram skunk, 17,16 gram pot, 26,75 gram hash/skunk-mix, 6 stk. store joints, 33 stk. almindelige joints, 7,02 gram hash-shatter og 20 ml.

CBD olie, hvilke effekter blev fundet den 23. januar 2019 ca. kl. 14.50 i et bodklæde i Cafe1 på Pusher Street og Green Light District på Christiania i København.

2. (0100-84111-01510-19) Tiltalte1 overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 1, stk. 3, jf. § 3, stk. 1. jf. bekendtgørelse om euforise- rende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved forud for den 3. maj 2019 ca. kl. 16.20 i Pusher Street og Green Light District på Christiania i Køben- havn, som led i den organiserede hashhandel på Christiania, med henblik på videreoverdragelse at have været i besiddelse af 116,58 gram hash, 178,99 gram skunk, 12,58 gram hash/skunk-mix, 19 stk. store joints, 83 stk. almindelige joints, 30 ml.

CBD olie og 4 stk. hashkager, hvilke effekter blev fundet den 3. maj

2019 ca. kl. 16.20 i et bodklæde ved Cafe2 på Adresse1 ved Pusher Street og Green Light District på Christi- ania i København.

3. (0100-84111-01516-19) Tiltalte1 Tiltalte2 overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 1, stk. 3, jf. § 3. stk. 1, jf. bekendtgørelse om euforise- rende stoffer § 27. stk. 1. jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A. nr. 1, ved forud for den 4. maj 2019 ca. kl. 16.10 i Pusher Street og Green Light District på Christiania i Køben- havn, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, som led i den organiserede hashhandel på Christiania, med henblik på videreoverdragelse at have været i besiddelse af 181,2 gram hash, 105 gram skunk, 9 gram hash/skunk-mix, 14 stk. store joints, 46 stk. almindelige joints, 2,1 gram ryst, 3 stk. hashbut- ter og 20 ml.

CBD-olie, hvilke effekter blev fundet den 4. maj 2019 ca. kl. 16.20 i et bodklæde ud for Adresse2 ved Pusher Street og Green Light District på Christiania i København.

4. (0100-84111-02267-19) Tiltalte1 overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 1. stk. 3, jf. § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse om euforise- rende stoffer§ 27, stk. 1, jf. § 2. stk. 4, jf. bilag 1. liste A, nr. 1. ved den 3. juli 2019 ca. kl. 2I.05 i Pusher Street og Green Light District på Christiania i København, som led i den organiserede hashhandel på Christiania, med henblik på videreoverdragelse at have været i besiddelse af 122,4 gram hash.

5. (0100-84111-02268-19) Tiltalte1 overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 1, stk. 3, jf. § 3. stk. 1, jf. bekendtgørelse om euforise- rende stoffer§ 27. stk. l. jf. § 2, stk. 4.jf. bilag 1. liste A. nr. 1. ved den 3. juli 2019 kort forud for kl. 21.05 i Pusher Street og Green Light District på Christiania i Køben- havn, som led i den organiserede hashhandel på Christiania, med henblik på videreoverdragelse at have været i besiddelse af ikke under 26,65 gram hash, hvilket hash tiltalte i kraft af sin tilknytning til en hashbod, havde medvirket til at videreoverdrage til et ukendt antal personer for et samlet beløb på ca. 1.332,31 danske kroner, hvilket beløb tiltalte blev fundet i besiddelse af ved sin anholdelse.

6. (0100-84111-03676-19)

Tiltalte1 overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 1, stk. 3. jf. § 3, stk. l, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. l, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved forud for den 23. november 2019 ca. kl. 13.15 i Pusher Street og Green Light District på Christiania i Kø- benhavn, som led i den organiserede hashhandel på Christiania, med henblik på videreoverdragelse at have været i besiddelse af 126 gram hash, 75,7 gram skunk, 4 store joints, 71 almindelige joints, 20 ml.

CBD-olie, 2 hashkager og 4 gram hashbutter, hvilke effekter blev fundet den 23. november 2019 ca. kl. 13.15 i et bod- klæde mellem Cafe1 og Cafe3 på Adresse3 ved Pusher Street og Green Light District på Christiania i Køben- havn.

7. (0100-84111-03933-19) Tiltalte2 overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 1, stk. 3. jf. § 3, stk. 1. jf. bekendtgørelse om euforise- rende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2. stk. 4, jf. bilag 1, liste A. nr. 1, ved forud for den 18. december 2019 ca. kl. 17.40 i Pusher Street og Green Light District på Christiania i Kø- benhavn, som led i den organiserede hashhandel på Christiana, med henblik på videreoverdragelse at have været i besiddelse af 9 gram hash, 19 store joints, 22 almindelige joints, 222,62 gram skunk og 28 stk. hash- kager, hvilke effekter blev fundet den 18. december 2019 ca. kl. 17.40 i et bodklæde i Hashbod1 på Adresse3 ved Pusher Street og Green Light District på Christiania i København.

8. (0100-70318-00048-20) Tiltalte1 overtrædelse af straffelovens § 121, ved den 18. februar 2020 ca. kl. 16.30 ud for Cafe4 på Adresse4 på Christiania i København, med hån, skældsord eller anden fornærme- lig tiltale at have overfaldet tjenestegørende politiassistent, Foruret- tede1, idet tiltalte, rettet mod politiassistent Forurettede1, udtalte "Forurettede1 din bøsse", "du er en bøsse mand" og "perker" eller lignende.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der hos de tiltalte i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, og stk. 2, konfiskeres 207,6 gram hash, 67, 36 gram skunk, 17,16 gram pot, 26,75 gram hash/skunk-mix, 6 stk. store joints, 33 stk. almindelige joints, 7,02 gram hash-shatter og tilhørende 14 be- holdere, 20 ml.

CBD-olie og tilhørende 2 flasker, 1 stk. bodklæde og salgsremedier, 1 stk. notesbog og 1 stk. tusch, 6 stk. skilte og papbakker, 116,58 gram hash, 178,99 gram skunk, 12,58 gram hash/skunk-mix, 19 stk. store joints, 83 stk. almindelige joints, 30 ml.

CBD olie, 4 stk. hashkager, 1 stk. bodklæde, 2 stk. salgsbakker, 181,2 gram hash, 105 gram skunk, 9 gram hash/skunk-mix, 14 stk. store joints, 46 stk. almindelige joints, 2,1 gram ryst, 3 stk. hashbutter, 20 ml. CBD-olie, 1 stk. bodklæde, 1 stk. salgsskilt, 2 stk. salgsskilte, 122,4

gram hash, 380 kr., 80 euro, 500 svenske kroner, 1 bodklæde 126 gram hash, 75,7 gram skunk, 71 alminde- lige joints, 4 store joints, 20 ml. CBD-olie, 2 hashkager, 4 gram hashbutter, 3 plastbøtter med salgsskilte og tape, 9 gram hash, 22 almindelige joints, 19 store joints, 222,62 gram skunk, 28 stk. hashkager, 1 bodklæde, 3 papbæger, 5 papholdere og 5 plastikbøtter.

De tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom.

De tiltalte har ikke protesteret mod konfiskationspåstanden, bortset fra påstanden om konfiskation af penge.

Forklaringer Der er afgivet forklaring af de tiltalte og vidnerne politiassistent Vidne1 og politibetjent Vidne2.

[FORKLARINGER UDELADT]

Oplysningerne i sagen Der er dokumenteret kriminaltekniske erklæringer vedrørende fund af fingeraftryk, billeder samt en video- optagelse vedrørende forhold 8.

Personlige oplysninger Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse vedrørende tiltalte Tiltalte1, hvoraf det blandt andet fremgår, at tiltalte ikke er fundet egnet til betinget dom med vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen, herunder med vilkår om samfundstjeneste.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han gerne vil udføre samfundstjeneste. Hvis han skal udføre samfundstjeneste, vil han stoppe sit hashforbrug. Han har haft en kæreste igennem 1½år.Han har på et tidspunkt vundet 700.000 kr. Han mener, at det var i 2019. Han blev smidt ud af sin bank på grund af mistanke om hvidvask.

Tiltalte er tidligere straffet gentagne gange, senest

• ved Københavns Byrets udeblivelsesdom af den 1. juni 2017 for overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. liste A, nr. 1, med en bøde på 4.000 kr. Forvandlings- straffen var fængsel i 8 dage. • ved Retten i Glostrups dom af den 16. marts 2018 for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer§ 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, og færdselslovens § 117 a, stk. 1, og § 117, jf. § 53, stk. 1, og§ 54, stk. 1, nr. 2, med en

bøde på 58.000 kr. Forvandlingsstraffen var fængsel i 20 dage.

Frakendt førerretten i 3 år fra den 28. november 2018. • ved Københavns Byrets dom af den 8. april 2019 for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer§ 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, samt ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 2 og stk. 3, jf. § 6, stk. 4 og stk. 5, med be- tinget fængsel i 10 dage og bøde på 10.000 kr.

Prøvetid indtil 23. april 2020.

Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel 10 dage. • ved Retten på Frederiksbergs udeblivelsesdom af Hashbod4. august 2020 for overtrædelse af vå- benbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. l, og lov om euforiserende stoffer§ 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer§ 27, stk. l, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, med en bøde på 7.000 kr.

Forvandlingsstraffen var fængsel i 10 dage.

Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse vedrørende tiltalte Tiltalte2, hvoraf det blandt andet fremgår, at tiltalte er fundet egnet til betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at i 2019 drev sit eget vognfirma. Den 1. oktober 2021 be- gynder han sit sæsonarbejde.

Tiltalte er tidligere straffet

• ved Retten i Glostrups udeblivelsesdom af den 31. januar 2012 for overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, med en bøde på 2.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 6 dage. • ved Københavns Byrets dom af den 29. oktober 2019 for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, med en bøde på 3.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 6 dage.

Rettens begrundelse

og afgørelse Tiltalte Tiltalte1 Forhold 4-5 I sagens forhold 4 og 5 finder retten det efter vidnet politibetjent Vidne2s forklaring sammenholdt med bil- lederne af tiltalte bevist, at tiltalte Tiltalte1 smed en klump hash på 122,4 gram fra sig på Christiania, da han cyklede i området omkring Pusher Streeet, og at tiltaltes hænder bar tydeligt præg af håndtering af hash.

Tiltalte var endvidere i besiddelse af kontakter i forskellig valuta svarende til 1.332,31 kr. Retten finder det på denne baggrund godtgjort, at tiltalte besad hashen med henblik på videreoverdragelse som led i den or- ganiserede hashhandel på Christiania, og at pengene stammede fra hashhandlen.

Herefter og efter de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at tiltalte Tiltalte1 er skyldig i overens- stemmelse med tiltalen i forhold 4 og 5.

Forhold 1, 2, 3 og 6 Tiltalte Tiltalte1s fingeraftryk er i forhold 1 fundet på oversiden af en papbakke i et bodklæde, i forhold 2 er hans finderaftryk fundet på undersiden af en papbakke i et bodklæde, og i forhold 3 og 6 er hans fingeraf- tryk fundet på klistersiden af tape på skilte fra to bodklæder. Alle bodklæder blev fundet på Christiania. Ef- ter tiltaltes egen forklaring er han kommet meget på Christiania. Han er endvidere tidligere dømt for besid- delse af en stor mængde hash til eget brug på Christiania.

På denne baggrund og henset til antallet af tilfælde, hvor tiltaltes fingeraftryk er fundet i et bodklæde samt afgørelsen af skyldsspørgsmålet i forhold 4 og 5, finder retten tiltales forklaring om, at han kan have sat sit fingeraftryk på de pågældende genstande i forbindelse om køb af hash, utroværdig.

Efter det anførte og de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at tiltalte Tiltalte1 har deltaget i be- siddelsen af de hashprodukter, som befandt sig i de omhandlede bodklæder, og at han herefter er skyldig i overensstemmelse med tiltalen i forhold 1, 2, 3 og 6, idet forhold 3 efter det om tiltalte Tiltalte2 anførte er begået i forening med ham.

Forhold 8 Efter den foreviste video, hvor der ud over tiltalte ses en række personer, herunder 2 med tørklæde for munden, finder retten det uanset vidnets forklaring ikke godtgjort, at det var tiltalte, der udtalte sig som anført i tiltalen.

Tiltalte frifindes derfor i forhold 8.

Tiltalte Tiltalte2 Forhold 3 og 7 Tiltalte Tiltalte2s fingeraftryk er i sagens forhold 3 og 7 fundet på klistersiden af den tape, som sad bag på salgsskiltene i de bodklæder, som blev fundet på Chritiania. I forhold 3 er tiltaltes fingeraftryk fundet på et stykke tape på et skilt, mens tiltaltes fingeraftryk er fundet på 3 stykker tape fra salgsskilte i forhold 7.

Hen- set antallet af fingeraftryk og til at de er sat på klistersiden af tapen, finder retten, at det er godtgjort, at tiltalte Tiltalte2 har deltaget i besiddelsen af de hashprodukter, som befandt sig i de omhandlede bodklæ- der, og at han herefter er skyldig i overensstemmelse med tiltalen i forhold 3 og 7, idet forhold 3 efter det om tiltalte Tiltalte1 anførte er begået i forening med ham.

Afslutningsvis bemærkes, at det ikke kan føre til andet resultat, at anklagemyndigheden har opgivet påtalen mod Person1 i forhold, hvor hans fingeraftryk er fundet.

Straffastsættelse Straffen fastsættes for tiltalte Tiltalte1 til en tillægssstraf af fængsel i 6 måneder, jf. lov om euforiserende stoffer§ 1, stk. 3, jf. § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer§ 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag I, liste A, nr. l, jf. straffelovens§ 89.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at tiltalte er fundet skyldig i besiddelse af hash med henblik på videreoverdragelse som led i den organiserede hashhandel på Christiania på 5 forskellige dage.

Straffen fastsættes for tiltalte Tiltalte2 til fængsel i 3 måneder, jf. lov om euforiserende stoffer§ 1, stk. 3, jf. § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer§ 27, stk. l, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, jf. til dels straffelovens § 89.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at tiltalte er fundet skyldig i 2 tilfælde af besiddelse af hash med henblik på videreoverdragelse som led i den organiserede hashhandel på Christiania.

Konfiskation Påstandene om konfiskation tages i medfør af den påberåbte bestemmelse til følge som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte1 straffes med en tillægsstraf af fængsel i 6 måneder.

Hos tiltalte Tiltalte1 konfiskeres 207,6 gram hash, 67, 36 gram skunk, 17,16 gram pot, 26,75 gram hash/skunk-mix, 6 stk. store joints, 33 stk. almindelige joints, 7,02 gram hash-shatter og tilhørende 14 be- holdere, 20 ml.

CBD-olie og tilhørende 2 flasker, 1 stk. bodklæde og salgsremedier, 1 stk. notesbog og 1 stk. tusch, 6 stk. skilte og papbakker, 116,58 gram hash, 178,99 gram skunk, 12,58 gram hash/skunk-mix, 19 stk. store joints, 83 stk. almindelige joints, 30 ml.

CBD olie, 4 stk. hashkager, 1 stk. bodklæde, 2 stk. salgsbakker, 122,4 gram hash, 380 kr., 80 euro, 500 svenske kroner, 1 bodklæde 126 gram hash, 75,7 gram skunk, 71 almindelige joints, 4 store joints, 20 ml.

CBD-olie, 2 hashkager, 4 gram hashbutter, 3 plastbøtter med salgs- skilte og tape, 9 gram hash, 22 almindelige joints, 19 store joints, 222,62 gram skunk, 28 stk. hashkager, 1 bodklæde, 3 papbæger, 5 papholdere og 5 plastikbøtter.

Tiltalte Tiltalte2 straffes med fængsel i 3 måneder.

Hos tiltalte Tiltalte2 konfiskeres 9 gram hash, 22 almindelige joints, 19 store joints, 222,62 gram skunk, 28 stk. hashkager, 1 bodklæde, 3 papbæger, 5 papholdere og 5 plastikbøtter.

Hos begge de tiltalte konfiskeres 181,2 gram hash, 105 gram skunk, 9 gram hash/skunk-mix, 14 stk. store joints, 46 stk. almindelige joints, 2,1 gram ryst, 3 stk. hashbutter, 20 ml. CBD-olie, 1 stk. bodklæde, l stk. salgsskilt, 2 stk. salgsskilte.

De tiltalte skal betale sagens omkostninger i de forhold, hvor de er fundet skyldige, dog skal de hver især alene afholde salær til egen forsvarer.

Tiltalte Tiltalte1 skal betale 13.160 kr.+ moms i salær til forsvareren, advokat Ole Bjørn Christensen.

::::::::::::::::::::::::::::::

Østre Landsrets 20. afdelings

DOM

- 6. februar 2023 - S-2724-21 (landsdommerne Henrik Bitsch, Kim Holst og Cecilie Kruse (kst.) med domsmænd).

Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født august 1991, (advokat Ole Bjørn Christensen, besk.) og Tiltalte2, født november 1990, (advokat Ulla Wulff Hansen, besk.)

Københavns Byrets dom af 14. september 2021 (4-31154/2020) er anket af Tiltalte1 og Tiltalte2 med på- stand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse efter anklageskriftet samt skærpelse.

Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte og vidnerne politiassistent Vidne1 og politi- assistent Vidne2.

Tiltalte Tiltalte1 har supplerende forklaret bl.a., at pengene i forskellige valutaer, som han var i besiddelse af den 3. juli 2019, havde han fra sin mor. Det var penge, han skulle bruge til en fodboldkamp i Sverige. Han havde været i Sverige i løbet af dagen, og han var kommet tilbage ved 18-19-tiden samme aften. Han kom meget i Sverige på daværende tidspunkt.

Han havde ikke nogen indtjening, og han levede på må og få. Han husker ikke, om han forklarede herom til politiet, da han blev afhørt. Han husker ikke, hvorfor han ikke øn- skede at udtale sig til politiet i juli 2019. Der har aldrig været en ransagning af hans adresse, og han er ikke blevet afhørt til de øvrige forhold. Hans mor er nu pensionist, men tidligere var hun i arbejde.

Han brugte på daværende tidspunkt hash som medicinering for ADHD, men han ved ikke, hvor mange penge han brugte på hash om måneden. Han vandt på et tidspunkt en stor gevinst på 700.000 kr. i et kasinospil på net- tet.

Tiltalte Tiltalte2 har supplerende forklaret bl.a., at han ikke husker, om han ville udtalte sig, da han blev afhørt af politiet til forhold 7. Det er korrekt, at der på Christiania er en tradition for ikke at tale med poli- tiet. Det er svært at huske, hvad der er sket for fem måneder siden. I 2019 kom han på Christiania to til tre gange om ugen, hvor han købte hash til eget forbrug.

Han brugte 300-400 kr. om ugen svarende til køb af ca. 6-8 gram hash. Han benyttede de samme to tre forskellige boder, når han købte hash. Det var ofte de samme mennesker, der stod i boderne, og han opbyggede en relation til medarbejderne i håb om at opnå lidt rabat. Han vil umiddelbart tro, at politiet kender de personer, der arbejdede i boderne.

Han har ikke solgt hash fra en bod, ligesom han ikke har deltaget i at indrette et bodklæde.

Han har som forklaret for byretten højst sandsynligt købt en rulle gaffatape, idet han benyttede tape i for- bindelse med renoveringsarbejdet i Cafe1. Han kan godt have hevet et stykke tape af en rulle, hvis nogen har spurgt ham efter et stykke tape, når han er gået igennem gaden. Han husker ikke decideret, at han har givet et stykke tape til nogen, men han kan ikke afvise det. Hans arbejdsuge i vognmandsfirmaet var nok omkring 50-55 timer. De kørte i København og på hele Sjælland, og han besøgte Christiania, når han havde et stop med varekørsel i området.

Politiassistent Vidne1 har supplerende forklaret bl.a., at der dengang før Coronapandemien var et stren- gere hierarki og et større udvalg af varer i boderne i Pusherstreet, og det var efter hans opfattelse ikke mu- ligt for kunderne at røre ved papbakkerne. Der var påsat skilte på bakker, krus og bøtter med pris og pro- dukt, og hashen lå ovenpå.

Hvis der er fundet fingeraftryk på tapen på disse bakker, må aftrykket efter hans opfattelse hidrøre fra sælgeren eller personer med tilknytning til boden. På daværende tidspunkt ville det ikke være muligt for kunder at sætte fingeraftryk der.

Siden genåbningen af Pusherstreet efter Corona har han oplevet, at det har været muligt at lugte til produkterne, og det kan efter dette tidspunkt ikke afvises, at fingeraftryk kan afsættes af kunder. Han har ikke set medarbejdere i boderne benytte gummihandsker, men han har set dem arbejde med MaxiFlexhandsker. Det sker primært om vinteren, da handsker er min- dre behagelige om sommeren.

Vedrørende forhold 8 har Vidne1 forklaret, at hans kollega Forurettede1 var i civilt tøj den pågældende dag. Han ankom selv først til stedet efter anholdelsen var foretaget, så han ved ikke, om Forurettede1 forud her- for havde tilkendegivet, at han var politimand. Vidnets opgave var at afskærme, at danne ”perimeter.” Han husker ikke sin placering eller i hvilken afstand fra tiltalte, han stod. Han husker ikke i dag, hvorfor han ved episoden var sikker på, at det var tiltalte, der råbte ad Forurettede1. Han ville ikke have sigtet tiltalte, hvis ikke han havde været sikker på, at det var ham, der havde råbt.

Politiassistent Vidne2 har supplerende forklaret bl.a., at en del af hans opgave var at gå rundt og observere kundeadfærd på Christiania. Dengang han kørte aktioner i civil, havde han kun korte observationsperioder, og han så ikke kundernes adfærd i hashboderne. Det ville undre ham, hvis ikke kunderne som i supermarke- det kunne røre ved varerne, men det er hans egen opfattelse. Han har ikke set kunder tage fat i salgsskil- tene.

Han kan ikke sige, at det er umuligt, at kunder har sat fingeraftryk, men han har aldrig set kunder hjælpe med at sætte en bod op. Han har derimod ofte set personer med tilknytning til hashhandlen sætte boder op og rive tape af.

Bunden af forpladsen findes mellem Sted1 højre hjørne og Hashbod2. Han kom gående, og han hørte no- gen råbe ”ost”. Da han gik frem fra Cafe5 mod Forpladsen, kunne han se, at man var i gang med at pakke boderne sammen. Han ved ikke, hvornår der blev råbt ”ost” første gang. Ved Sted2 omkring Hashbod3 og Hashbod4 så han tiltalte komme cyklende fra Sted3 (Hashbod5) i retning mod Cafe2.

Han så, at tiltalte ud for Cafe2 smed noget fra sig, der lignede hash. Han gik over og konstaterede, at det var hash, og han fore- tog anholdelse af tiltalte. Han er sikker på, at det, han så tiltalte smide, var det hash, han samlede op. Han husker ikke i dag, hvad der var i cigaretpakken. Han ville nok kunne huske, hvis der var hash i.

Hans erfaring med bodmedarbejderne er, at de er i højt beredskab, meget årvågne og nervøse. I boden afventer de blot signal på, at der er politi i nærheden. Han forestiller sig, at de automatisk forsøger at bortskaffe ting, de har i lommerne i sådan en situation. Tiltaltes adfærd ville derimod have været mærkelig, hvis han alene var kø- ber.

Det er almindeligt kendt i hans afdeling, at der i boderne findes cykler, løbehjul, ladcykler eller små motoriseret køretøjer til at sikre, at man kan komme hurtigt væk. Man ser ofte, at der benyttes tynde ar- bejdshandsker i boderne, men det er også set, at der ikke benyttes handsker i boderne, hvilket han har ob- serveret iført både civil og uniform.

Personlige oplysninger Tiltalte1 har om sine personlige forhold supplerende forklaret bl.a., at det går bedre med hans helbred. Han er ansat i en fuldtidsstilling som chauffør i et transportfirma. Han har været ansat i 4 måneder. Han ar- bejder på normale vilkår. Han stoppede med at ryge hash for 7-8 måneder siden, og det voldte ham ikke problemer. Han har fået fast bopæl, hvor han bor sammen med en kammerat. Han bor også lidt hos sin kæ- reste. Han er i gang med at få etableret samvær med sin søn.

Tiltalte2 har om sine personlige forhold supplerende forklaret bl.a., at han har fået nyt arbejde. Han arbej- der således nu på et lager i en møbelforretning, hvor han har været ansat i knap 1 år. Han er glad for arbej- det, og arbejdspladsen er glad for ham. Han har fået ny bopæl, hvor han det seneste års tid har boet sam- men med sin kæreste. Han og kæresten er i gang med fertilitetsbehandling. Han ryger ikke længere hash. Han holdt op i forbindelse med, at han påbegyndte sit nuværende arbejde. Det var ikke vanskeligt at holde op med at ryge hash.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldsspørgsmålet – tiltalte Tiltalte1: Også efter bevisførelsen for landsretten findes Tiltalte1 af de grunde, der er anført i dommen, skyldig efter anklageskriftet i forhold 1-6, idet han dog frifindes i relation til de i forhold 1, 2, 3 og 6 nævnte CBD-olier. Der er således ikke fremlagt oplysninger om, at de pågældende CBD-olier har et sådant indhold af THC, at de er omfattet af lovgivningen om euforiserende stoffer, eller eventuelt at de af andre grunde er omfattet heraf.

Af de af byretten anførte grunde tiltrædes det, at Tiltalte1 er frifundet i forhold 8.

Skyldsspørgsmålet – tiltalte Tiltalte2: Fem voterende: Også efter bevisførelsen for landsretten finder vi af de grunde, der er anført i dommen, at Tiltalte2 er skyl- dig efter anklageskriftet i forhold 3 og 7, idet han dog med den ovenfor anførte begrundelse frifindes i rela- tion til den i forhold 3 nævnte CBD-olie.

Én voterende taler: Jeg finder, at der ikke er ført det til domfældelse fornødne bevis, hvorfor jeg stemmer for at frifinde Til- talte2 i forhold 3 og 7.

Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.

Straffastsættelsen – begge tiltalte: Straffen findes passende udmålt for begge de tiltalte. Straffen fastsættes efter lov om euforiserende stoffer § 1, stk. 3, jf. § 3, stk. 1, jf. nugældende bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, jf. liste B, nr. 59 (den dagældende bekendtgørelses § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1).

For så vidt angår Tiltalte1 fastsættes straffen tillige som en fællesstraf med den betingede straf på 10 dages fængsel, der blev idømt ved Københavns Byrets dom af 8. april 2019, jf. straffelovens § 61, stk. 1 og 2. Der er foretaget rettergangsskridt inden prøvetidens udløb.

Konfiskationspåstanden – begge tiltalte: Som følge af frifindelsen vedrørende CBD-olierne tages påstanden om konfiskation heraf ikke til følge.

Da der ved byrettens dom er sket konfiskation også hos Tiltalte1 af effekter, der alene vedrører forhold 7, for hvilket alene Tiltalte2 er tiltalt og domfældt, ændres byrettens bestemmelse om konfiskation tillige i overensstemmelse hermed.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte1 og Tiltalte2 stadfæstes med de ændringer, at der ikke sker konfiskation af CBD-olierne, og at der hos Tiltalte1 ikke sker konfiskation af de i forhold 7 omhandlede effekter.

De tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

AM2023.02.06Ø
Organiseret hashhandel på Christiania
KilderAnklagemyndighedenAnklagemyndigheden (PDF)
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/2b0284ef-e9c3-4a48-8c50-17b510d762b2