AM2019.03.06V

AM2019.03.06V Retten i Herning

DOM

Dato: 9. maj 2018 Rettens sagsnr.: 99-1354/2018 Politiets sagsnr.: 4100-76404-00007-17 Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født marts 1977 og Tiltalte2, født februar 1971 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 10. april 2018. Tiltalte1 og Tiltalte2 er tiltalt for overtrædelse af 1.

Begge de tiltalte overtrædelse af straffelovens § 289a, socialt bedrageri, i forening ved med forsæt til at opnå en uberettiget udbetaling i perioden fra den 1. april 2015 til den 31. juli 2017, til brug for Ringkøbing Skjern Kommunes afgørelse af om Tiltalte2 var berettiget til at modtage flekslønstilskud at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger og fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse, idet De tiltalte og Ringkøbing Skjern Kommune på baggrund af Ringkøbing Skjern Kommunes visitering af Tiltalte2 til fleksjob den 18. april 2007, den 26. februar 2015 indgik en fleksjobaftale, hvorefter Tiltalte2 på grund af sit helbred højest skulle arbejde 20 timer om ugen i sin ægtefælle, Tiltalte1s, virksomhed, Virksomhed1; Idet tiltalte Tiltalte2 i hele perioden arbejdede mere end 37,5 timer om ugen i virksomheden; Idet ingen af dem på noget tidspunkt oplyste Ringkøbing Skjern kommune om, at Tiltalte2 havde evne til at arbejde 37,5 timer om ugen, at han rent faktisk arbejdede mere end 37,5 timer om ugen, og at han derfor ikke var berettiget til at modtage flekslønstilskud; Hvorved de tiltalte bestemte Ringkøbing Skjern Kommune til at udbetale 235.601 kr. til Tiltalte2 i fleksjobtilskud, selv om han ikke opfyldte betingelserne for at modtage beløbet.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at begge de tiltalte idømmes betingede fængselsstraffe med vilkår om samfundstjeneste. De tiltalte har nægtet sig skyldige. Ringkøbing Skjern Kommune har påstået, at tiltalte Tiltalte2 skal betale 235.601,46 kr. i erstatning. Tiltalte har bestridt erstatningspligten. Tiltalte har bestridt erstatningskravets størrelse.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af de tiltalte og af vidnet Vidne1. Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen. Der er bl.a. fremlagt politianmeldelse for socialt bedrageri af 24. oktober 2017 fra Ringkøbing Skjern Kommune. Af udskrift fra Erhvervsstyrelsen fremgår, at Virksomhed1 er en enkeltmandsvirksomhed med startdato den 1. marts 2015 og med Tiltalte1 som fuldt ansvarlig deltager.

Af fleksjobaftale, der den 2. marts 2015 er underskrevet af jobkonsulent Person1, og den 26. februar 2015 af Tiltalte1 som arbejdsgiver og af Tiltalte2 som arbejdstager, fremgår bl.a.: "… På baggrund af samtale, har Jobcenter Ringkøbing-Skjern i samarbejde med arbejdsgiveren og Tiltalte2 lavet en vurdering af Tiltalte2's arbejdsevne.

Arbejdet består i: Chauffør opgaver Tiltalte2 har givet samtykke til, at arbejdsgiver kender til visitation af fleksjob, skånehensyn samt arbejdsintensitet, jf. persondatalovens § 7 og 8. Årsagen til at Tiltalte2 er visiteret til fleksjob er: Tiltalte2 har pådraget sig skade i lænderyggen i forbindelse med en arbejdsskade. Skånehensyn er nedsat arbejdstid, behov for skiftende arbejdsstillinger og hvilemuligheder.

Bør undgå tunge løft. Tiltalte2 skal arbejde 20 timer pr. uge. Den maksimale arbejdstid vurderes at være på 20 timer. Varierende timetal kan forekomme. Intensiteten vurderes at være på 75%.

Der skal aflønnes for 15 timer pr. uge. … Ansættelsesvilkår: Ansættelsesdato 02.03.2015 Antal timer pr. uge aflønnet 15 timer Antal timer pr. uge på arbejde 20 timer …” Af udbetalingsmeddelselse af 27. april 2015 til Tiltalte2 fremgår bl.a.: "… Du har oplysningspligt om ændringer i dine forhold, jf. den "Erklæring om oplysningspligt", som du har underskrevet. …" Der er fremlagt en erklæring om oplysningspligt, der er underskrevet af Tiltalte2 den 10. maj 2017.

Endelig er der fremlagt et regneark udarbejdet af anklagemyndigheden vedrørende perioden fra april 2015 til og med juli 2017 med oplysninger om virksomhedens totale antal kørte timer for Virksomhed2 pr. måned (tallene er indhentet fra Virksomhed2), virksomhedens angivelse til Skat vedrørende Tiltalte2s timeantal pr. måned samt tre andre ansattes timeantal, registreret ventetid samt en sammentælling hvor det oplyste antal kørte timer for Virksomhed2 er fratrukket de oplyste timer til Skat samt ventetid.

Tiltalte Tiltalte2 er tidligere straffet ved udeblivelsesdom af 30. juli 2013 med dagbøder for overtrædelse af straffelovens § 276. Kriminalforsorgen har oplyst, at Tiltalte1 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.

Kriminalforsorgen har endvidere oplyst, at Tiltalte2 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes tilsyn i prøvetiden, men med en forholdsvis lang længstetid. De tiltalte har begge forklaret, at de ikke har tilføjelser til personundersøgelserne.

De vil begge være indstillet på at samarbejde med Kriminalforsorgen om samfundstjeneste.

Rettens begrundelse

og afgørelse Tiltalte Tiltalte2 blev i 2007 visiteret til fleksjob, og Tiltalte2 har forklaret, at den omhandlede fleksjobaftale vedrørte hans femte fleksjob. Det fremgår bl.a. af fleksjobaftalen, som begge de tiltalte har underskrevet den 26. februar 2015, at Tiltalte2 skulle arbejde 20 timer pr. uge og aflønnes for 15 timer pr. uge.

Endvidere blev Tiltalte2 ved den første udbetaling fra Ringkøbing Skjern Kommune gjort bekendt med, at han havde pligt til at oplyse om ændringer i sine forhold. Tiltalte2s forklaring om at jobkonsulent Person2 telefonisk havde meddelt ham, at det var uden betydning for fleksjobaftalen, at han arbejdede væsentligt mere end 20 timer om ugen, tilsidesættes som utroværdig.

Henset hertil og til hele formålet med fleksjobaftaler finder retten det bevist, at de tiltalte var klar over, at Ringkøbing Skjern Kommune skulle orienteres om væsentlige ændringer i Tiltalte2s forhold i relation til fleksjobaftalen.

Dette understøttes endvidere af vidnet Vidne1s forklaring om, at Tiltalte2 under mødet den 2. maj 2017 ikke nævnte noget om en telefonsamtale med Person2, men at Tiltalte2 derimod under mødet tilkendegav, at han ikke havde arbejdet mere end 20 timer om ugen. Efter oplysningerne fra Virksomhed2 om antal kørte timer finder retten det endvidere bevist, at Tiltalte2 arbejdede væsentligt mere end 20 timer om ugen.

Det bemærkes hertil, at frem til februar 2016 var Tiltalte2 eneste chauffør i virksomheden, og da der blev ansat flere chauffører steg antallet af kørte timer for Virksomhed2 samtidig betydeligt. I hele den omhandlede periode har virksomheden indberettet, at Tiltalte2 arbejdede 64,95 timer pr. måned.

Herefter findes tiltalte Tiltalte2 skyldig i socialt bedrageri i overensstemmelse med tiltalen, og ligeledes findes Tiltalte1 skyldig i medvirken til socialt bedrageri, idet hun som Tiltalte2s ægtefælle og som fuldt ansvarlig deltager i Virksomhed1 må have været vidende om, at Tiltalte2 ikke opfyldte vilkårene i fleksjobaftalen.

Straffen fastsættes for hver af de tiltalte til fængsel i 6 måneder, jf. straffelovens § 289a, og for så vidt angår Tiltalte1 jf. straffelovens § 23. For så vidt angår Tiltalte1, skal straffen ikke fuldbyrdes, hvis hun overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1.

Kriminalforsorgen har vurderet, at Tiltalte2 er egnet til at udføre samfundstjeneste, og Tiltalte2 har erklæret sig rede hertil. For så vidt angår Tiltalte2 skal straffen ikke fuldbyrdes, hvis han overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 120 timer.

Efter Kriminalforsorgens anbefaling er længstetiden fastsat til 12 måneder. Retten har lagt vægt på sagens karakter, herunder størrelsen af det omhandlede beløb, samt de tiltaltes gode personlige forhold. For så vidt angår Tiltalte1, har retten lagt vægt på, at hun ikke har været lige så aktiv som Tiltalte2. Retsformanden tager erstatningspåstanden til følge som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte1 skal straffes med fængsel i 6 måneder. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. Tiltalte Tiltalte2 skal straffes med fængsel i 6 måneder.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. Tiltalte skal inden for en længstetid på 12 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 120 timer. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. De tiltalte skal betale de dem vedrørende sagsomkostninger.

Tiltalte Tiltalte2 skal inden 14 dage til Ringkøbing Skjern Kommune betale 235.601,46 kr. Vestre Landsrets 14. afdelings

DOM

(dommerne Erik P. Bentzen, John Lundum og Kresten Trolle (kst.) med domsmænd) Dato: 6. marts 2019 Rettens sagsnr.: S–1114–18 Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født marts 1977, (advokat Bjarne E. Bødtker, Skjern) og Tiltalte2, født februar 1971, (advokat Bjarne Lund Jørgensen, Ringkøbing) Retten i Herning har den 9. maj 2018 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 99-1354/2018).

Påstande

Tiltalte Tiltalte1 har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært strafbortfald efter straffelovens § 83 og mere subsidiært formildelse. Tiltalte Tiltalte2 har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse over for begge de tiltalte. Ringkøbing-Skjern Kommune har påstået dommens afgørelse om erstatning stadfæstet.

Tiltalte Tiltalte2 har påstået frifindelse for kravet om erstatning. Tiltalte har bestridt kravet størrelsesmæssigt. Forklaringer De tiltalte og vidnet Vidne1 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet forklaring af Vidne2, Vidne3 og Vidne4.

Tiltalte Tiltalte2 har supplerende forklaret, at det er korrekt, at han har arbejdet mere end de 20 timer om ugen, som fleksjobaftalen angik. Dette gik hurtigt op for ham, efter at de havde startet selvstændig virksomhed for første gang i marts 2015.

Han kontaktede derfor Person2, hvis visitkort han stadig havde, og sagde til ham, at han nok skulle have et andet fleksjob, da han ikke kunne holde sig inden for de 20 timer. Person2 sagde, at det afgørende var, at han ikke fik løn for mere end de 15 timer om ugen, fleksjobaftalen angik. Hvis han arbejdede mere end de tilladte timer, kunne han afspadsere dem senere, når der ikke var så meget at lave.

Han talte med Person2 to gange, og han blev beroliget af det, Person2 fortalte ham. Det kursus, Tiltalte1 tog for at kunne starte virksomheden, var et vognmandskursus. Tiltalte1 startede først med at være aktiv i firmaet efter halvandet år. I starten var hun sygemeldt, og senere var hun på barsel. Hun deltager ikke i kørsler, men alene i kontordelen.

Han sendte ikke regninger til Virksomhed2, men fik afregninger på baggrund af de tildelte ture. Betalingen blev udregnet på baggrund af fastlagte afstande og tidsforbrug for de enkelte distancer. Hvis der er ventetid, fordi der ikke lige er en kørsel, bliver dette også beregnet af Virksomhed2. Han havde ved flere lejligheder talt med Person2, når der var noget, han var i tvivl om med hensyn til fleksjobaftalerne.

Han havde blandt andet talt med Person2 i 2014 vedrørende noget med antallet af timer, han arbejdede. Han troede faktisk, at han stadig havde Person2 som sagsbehandler i marts 2015. Det var derfor, han ringede til Person2, da han allerede i marts 2015 fik problemer med at holde sig på de 20 timer. Vidne2 arbejdede rent faktisk mere end de 90 timer, der blev indberettet.

Der blev kun indberettet de 90 timer, fordi det var afgørende for Vidne2s arbejdsløshedsunderstøttelse, at hans timeløn fremstod højere end den timeløn, Vidne2 og han havde aftalt. Han fortalte Tiltalte1, at han havde talt med Person2, og at hun ikke skulle være bekymret. Han er ordblind og kan kun med sin kones hjælp åbne sin e-Boks, og han åbner den meget sjældent.

Han mener ikke at have set kommunens afgørelser om tilbagebetaling og så videre. Tiltalte Tiltalte1 har supplerende forklaret, at vognmandskurset foregik som fjernstudium. Det var ret omfattende. I starten havde hun ikke noget med driften af virksomheden at gøre. Der var en revisor tilknyttet, og revisoren havde en bogholder, og de stod for regnskaber med videre.

Hun så ikke noget til de kørsler, chaufførerne udførte. Hun hæftede sig ikke ved, hvor mange timer Virksomhed2 afregnede for. Hun havde godt lagt mærke til, at Tiltalte2 arbejdede mere end de 20 timer, der var omfattet af fleksjobaftalen, men han havde fortalt hende, at han havde talt med Person2, som havde sagt, at det ikke var noget problem, så længe han kun fik løn for de 15 timer.

Tiltalte2 sagde også, at Person2 havde sagt, at det jo var aftalt, at varierende timetal kunne forekomme, og at han kunne afspadsere, når der ikke var så meget at lave. Hun stolede på Tiltalte2, som jo er hendes mand, og skød det nok lidt fra sig. Hun opfattede det på den måde, at det var Tiltalte2, der var ansvarlig for, at tingene var i orden, da det jo var ham, der havde fleksjobaftalen.

Hun blev involveret i firmaet efter ca. halvandet år. Hun beskæftiger sig alene med kontorarbejde, for eksempel betaling af regninger.

Vidne1 har supplerende forklaret, at erklæringen om oplysningspligt ikke blev sendt ud til fleksjobansatte eller andre for den sags skyld i 2015 og 2016, da det blev vurderet af den daværende ledelse, at man havde for travlt, og da oplysningen om oplysningspligt for modtagerne af ydelserne fremgik af hver måneds udbetalingsmeddelelse.

Ved beregningen af antallet af timer, der er ”til overs”, når man sammenholder afregningerne fra Virksomhed2 med de timer, der er udbetalt i løn til personale, har hun anvendt de indberettede tal. Erstatningskravet er opgjort som et nettobeløb, således at bl.a. skat er fratrukket. Hun har ikke haft med Tiltalte2s sag at gøre, før kontrolsagen blev indledt. Hun skriver normalt det ned i referatet, som bliver sagt.

Hun husker ikke, at Tiltalte2 under samtalen den 2. maj 2017 skulle have sagt noget om, at han havde talt med Person2. Vidne2 har forklaret, at han var ansat hos Virksomhed1 fra februar 2016 og frem til vist oktober 2017. Tiltalte2 var den daglige leder. Tiltalte1 stod for regnskabet, så vidt han husker. Han forstod det således, at Tiltalte1 gav tingene videre til revisoren. Tiltalte2 og han deltes om en bil.

Han kendte Tiltalte2 i forvejen, men havde ikke arbejdet sammen med ham tidligere. Han havde fuldtidsarbejde fra starten af. Det var mere end 37 timer om ugen. Det var mellem 12 og 16 timer i døgnet. Det er et typisk dagsprogram for en chauffør for Virksomhed2. Han arbejdede omkring 60 timer om ugen. Han lagde ikke mærke til, hvor mange timer der blev indberettet til Skat.

Hvis det over for Skat er oplyst, at han kun havde 90 timer om måneden svarende til halvtidsarbejde, er det forkert. Han blev aflønnet med 48 % af de beløb, han kørte ind. Vidne3 har forklaret, at han blev ansat i Virksomhed1 vist i marts 2017. Det var næsten samtidig med Vidne4. Han fik timeløn. Hans timer blev automatisk indberettet via portalen, så han skulle ikke aflevere timesedler. Han arbejdede på fuld tid.

Han fik kun løn for de timer, han kørte. Tiltalte1 var vognmand. Han ved ikke, hvad hun lavede i firmaet. Vidne4 har forklaret, at han blev ansat i Virksomhed1 i marts 2017. Han var kun ansat i 10 dage. Han blev aflønnet ud fra det, han kunne køre ind. Der var så lidt kørsel, at han ikke kunne leve af det, så han holdt hurtigt op. Han kendte lidt til Tiltalte2 i forvejen.

Det var ikke så afgørende, om han talte med Tiltalte2 eller Tiltalte1, men da han havde haft samme arbejde i mange år, var der ikke så meget at snakke om. Det var Tiltalte1, han talte med, da de drøftede, at han skulle holde op, da det ikke gik rundt for nogen af dem med så lidt kørsel. Det var for dyrt for dem at have en bil stående tom oppe hos ham. Det var Tiltalte1, der ringede til ham.

Landsrettens begrundelse og resultat

Uanset om det måtte kunne lægges til grund, at Vidne2 har arbejdet mere end det antal timer om måneden, der er opgivet af de tiltalte til Skattevæsenet, er det bl.a. ved de tiltaltes egne forklaringer bevist, at tiltalte Tiltalte2 arbejdede væsentligt mere i Virksomhed1, mens han fik fleksjobydelse, end han måtte i henhold til fleksjobaftalen, og at Tiltalte1 var vidende herom.

Selv hvis det lægges til grund, at Tiltalte2 har fortalt Tiltalte1, at han havde fået at vide, at det var i orden, at han arbejdede mere end de 20 timer om ugen, må Tiltalte1 have indset, at en konstant overskridelse af det aftalte timetal skulle have været meddelt til kommunen. Tiltalte1 havde således i givet fald pligt til at få forholdet afklaret ved en direkte kontakt til kommunen.

Landsretten er med disse bemærkninger enig i byrettens resultat vedrørende skyldsspørgsmålet og begrundelsen herfor. Straffene er passende fastsat, idet dog prøvetiden for så vidt angår Tiltalte2 forlænges til 2 år, Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at prøvetiden for tiltalte Tiltalte2 forlænges til 2 år. De tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten, idet de hver især skal betale salæret til deres egen forsvarer. Erstatningen skal betales inden 14 dage.