OLR — Østre Landsret
SS-2829/2013-OLR
OL-2013-Ø-00121
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 42.9px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
ØSTRE LANDSRETS RETSBOG
____________
Den 10. oktober 2013 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen, Bredgade 42, 1260 Kø-benhavn K.
Som dommere fungerede landsdommerne Bloch Andersen, Ulla Staal, og Anders Herping Nielsen (kst.), førstnævnte som rettens formand.
Som protokolfører fungerede Medarbejder ved retten.
Der foretoges
12. afd. nr. S-2829-13: Anklagemyndigheden mod Sigtede (cpr.nr. Født 1974) (advokat Michael Juul Eriksen, besk.)
Ingen var mødt eller indkaldt.
Det tidligere fremlagte var til stede.
Endvidere fremlagdes kæresvarskrift II af 7. oktober 2013 (herefter kæreskrift II) fra for-svareren, advokat Michael Juul Eriksen.
I kæreskrift II har forsvareren under henvisning til kæreskrift af 23. september 2013 prin-cipalt påstået, at kendelse af 20. september 2013 fra Retten i Lyngby ophæves og hjemvi-ses til fornyet behandling ved en anden dommer, idet det gøres gældende, at der er sket
- 2 -
tilsidesættelse af grundlæggende retssikkerhedsmæssige hensyn, fordi forsvaret ikke havde rimelige muligheder for forberedelse.
Forsvareren har endvidere anført blandt andet, at de tungtvejende grunde, der skal til for at ophæve navneforbuddet, ikke er til stede, og har i den forbindelse blandt andet henvist til, at det vil have store konsekvenser for sigtede, sigtedes familie og sigtedes arbejde, hvis navneforbuddet ophæves.
Advokat Tyge Trier har på vegne af Danmarks Radio i processkrift af 26. september 2013 blandt andet bestridt, at der er grundlag for at ophæve byrettens kendelse på grund af manglende mulighed for forberedelse.
Advokat Tyge Trier har endvidere anført blandt andet, at byrettens kendelse om ophævelse af navneforbuddet er i overensstemmelse med praksis på området. Advokat Tyge Trier har i den forbindelse blandt andet henvist til, at det er relevant at oplyse offentligheden om den politimæssige efterforskning af de sager, som Danmarks Radio har belyst over en længere periode, og at sagen har været genstand for omtale i flere offentlige medier, herunder med udtalelser fra sigtede selv.
Efter votering afsagdes
k e n d e l s e :
Spørgsmålet om ophævelse af det navneforbud, som Retten i Lyngby nedlagde den 21. maj 2012, har været behandlet i retsmøder i Retten i Lyngby den 26. august 2013 og den 20. september 2013. Ved begge retsmøder gav den beskikkede forsvarer møde ved sin fuld-mægtig. Forsvareren har endvidere haft lejlighed til at fremkomme med flere skriftlige indlæg, der blandt andet har indeholdt bemærkninger til det materielle spørgsmål om det fortsatte grundlag for et navneforbud.
Herefter finder landsretten, at det, som forsvareren har anført om forløbet vedrørende be-rammelsen og gennemførelsen af retsmødet den 20. september 2013, ikke giver grundlag for at fastslå, at der er sket tilsidesættelse af grundlæggende retssikkerhedsmæssige hen-syn.
- 3 -
Forsvarerens påstand om ophævelse og hjemvisning af byrettens kendelse tages derfor ikke til følge.
Det omhandlede navneforbud er nedlagt i medfør af retsplejelovens § 31, stk. 1, nr. 2, hvorefter der kan nedlægges navneforbud i en straffesag, når offentlig gengivelse vil ud-sætte nogen for unødvendig krænkelse.
Ved afgørelsen af, om det nedlagte navneforbud skal opretholdes, må der efter ordlyden af retsplejelovens § 31 og forarbejderne hertil foretages en samlet vurdering, hvor sigtedes interesse i navneforbud vejes op mod den offentlige interesse i at kunne få oplyst sigtedes identitet.
Der er i sagen rejst sigtelser for økonomisk kriminalitet vedrørende et samlet beløb på om-kring 50 mio. kr. Sigtede har igennem de seneste år været nævnt i flere offentligt tilgænge-lige medier vedrørende forhold, som har tilknytning til sigtelserne i sagen, og sigtede har i den forbindelse også selv udtalt sig herom. Anklagemyndigheden har under sagen oplyst, at sagens efterforskning snart er afsluttet, og at et anklageskrift forventes at foreligge primo 2014.
På denne baggrund finder landsretten, at lovovertrædelserne har en sådan grovhed og sam-fundsmæssig betydning, at det, der er anført om krænkelsen for sigtede og hans pårørende ved offentlig omtale af sagen med gengivelse af sigtedes navn, ikke giver tilstrækkeligt grundlag for at opretholde det nedlagte navneforbud, hvorfor
b e s t e m m e s :
Byrettens kendelse stadfæstes.
Retten hævet.
