72/2024

AM2025.03.18H Retten i Glostrups

DOM

Dato: 18. maj 2022 Rettens sagsnr.: CL-7588/2021 Politiets sagsnr.: 0100-71281-00168-20 Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født 1998), Tiltalte2, født 1997), Tiltalte3, født 1996), Tiltalte4, født 1997), Tiltalte5, født 1999), Tiltalte6, født 1997) og Tiltalte7, født 1997) Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift af 16. februar 2022 er modtaget den 1. marts 2022.

Anklageskriftet er berigtiget under hovedforhandlingen. Tiltalte1, Tiltalte2, Tiltalte3, Tiltalte4, Tiltalte5, Tiltalte6 og Tiltalte7 er tiltalt for 1.

Tiltalte1 Tiltalte2 Tiltalte3 Tiltalte4 Tiltalte5 overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt., jf. stk. 2, jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1 (dagældende § 27, stk. 1), jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 70 (dagældende nr. 66), ved i forening og efter forudgående aftale og planlægning eller fælles forståelse tillige med flere ukendte medgerningsmænd og Tiltalte7, hvis sag er afgjort, under særligt skærpende omstændigheder og mod betydelig vederlag, at have modtaget, besiddet, opbevaret og videreoverdraget en betydelig mængde kokain, idet de bl.a. modtog bestillinger af kokain på salgstelefonerne benævnt D1-D8 og efterfølgende levererede kokainen til et større antal personer på Sjælland og i Københavnsområdet som nedenfor anført: f.s.v.a.

Tiltalte1 og Tiltalte2, at have modtaget, besiddet, opbevaret, videreoverdraget ikke under 2.719 gram kokain i perioden fra 28. juni 2019 til den 10. februar 2020, f.s.v.a. Tiltalte3, at have modtaget, besiddet, opbevaret, videreoverdraget i alt ikke under 1.467 gram kokain i perioden fra 19. juli 2019 til 28. november 2019, f.s.v.a.

Tiltalte4 at have modtaget, besiddet, opbevaret, videreoverdraget i alt ikke under 1.946,5 gram kokain i perioden fra 15. juli 2019 til 31. december 2019, f.s.v.a. Tiltalte5, at have modtaget, besiddet, opbevaret, videreoverdraget i alt ikke under 671,50 gram kokain i perioden fra 27. december 2019 til den 10. februar 2020. 2.

Tiltalte1 Tiltalte2 Tiltalte6 Tiltalte7 overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt., jf. stk. 2, jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1 (dagældende § 27, stk. 1), jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 70 (dagældende nr. 66), ved i forening og efter forudgående aftale og planlægning eller fælles forståelse med flere ukendte medgerningsmænd, under særligt skærpende omstændigheder og mod betydelig vederlag, at have modtaget, besiddet, opbevaret og videreoverdraget en betydelig mængde kokain, idet de bl.a. modtog bestillinger af kokain og, levererede kokainen til et større antal personer på Sjælland og i Københavnsområdet som nedenfor anført: f.s.v.a.

Tiltalte1, Tiltalte2 og Tiltalte7, at have modtaget, besiddet, opbevaret og videreoverdraget ikke under 1.000 gram kokain i perioden fra 10. februar 2020 til den 12. januar 2021, hvilke bestillinger de modtog på salgstelefon benævnt D1, f.s.v.a.

Tiltalte6 og Tiltalte7, at have modta-get, besiddet, opbevaret og videreoverdraget ikke under 1.000 gram ko-kain i perioden fra 12. juni 2020 til den 12. januar 2021, hvilke bestillin-ger de modtog på salgstelefon benævnt D2. 3.

Tiltalte6 overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 2, jf. § 27, stk. 1, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 12. januar 2021 på sin bopæl på Adresse1 i Brønshøj, at have været i besiddelse af 1.005 gram hash med henblik på videreoverdragelse. Anklagemyndighedens påstande Straf Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Konfiskation Anklagemyndigheden har nedlagt endelig påstand om konfiskation som føl-ger: Vedrørende Tiltalte1: Konfiskation, jf. straffelovens § 75, stk. 2, af Iphone 8 (koster E3/3) Iphone 6 (koster E3/2) Iphone X Max (koster E3/4) Macbook (koster E3/5) Iphone 7 (koster E3/6) 26.301,50 kr. (koster E1/3, E3/19, E3/20, E3/23, E3/35) Kvittering fra Lidl med regnskab (koster E3/10) Sedler med regnskaber (koster E3/14, E3/16, E3/17, E3/32) Startpakke fra Lebara (koster E3/15) 70 salgsposer indeholdende 35 gram kokain (koster E3/28) En digitalvægt og en 100 kr. seddel (koster E3/29) Emballage og handsker med kokainrester på (koster E3/30) Papkasse med salgsposer (koster E3/34) 15 salgsposer indeholdende ½ gram kokain hver (koster B1/ B4/1) Udbyttekonfiskation, jf. straffelovens § 75, stk. 1, af 271.900 kr. vedrørende forhold 1 og 153.334 kr. vedrørende forhold 2, i alt 425.234 kr., herunder af kontantbeløb på 26.301,50 kr. fundet under ransagning af Adresse2.

Vedrørende Tiltalte2: Konfiskation, jf. straffelovens § 75, stk. 2, af Iphone 12 (koster E1/1) Salgsposer med ca. 0,7 gram kokain fundet i bil med Motorkøretøj1 (koster E5/4) Papæske med salgsposer fundet på Tiltalte2's folkeregisteradresse Adresse3 (koster F-1/2) 2 salgsposer med samlet indhold af 0,8 gram kokain fundet på Tiltalte2's folkeregisteradresse Adresse3 (koster F1/1.1) Iphone 6 (koster E3/2) Iphone X Max (koster E3/4) Macbook (koster E3/5) Iphone 7 D1 salgstelefon (koster E3/6) 26.301,50 kr. (koster E1/3, E3/19, E3/20, E3/23, E3/35) Kvittering fra Lidl med regnskab (koster E3/10) Sedler med regnskaber (koster E3/14, E3/16, E3/17, E3/32) Startpakke fra Lebara (koster E3/15) 70 salgsposer indeholdende 35 gram kokain (koster E3/28) En digitalvægt og en 100 kr. seddel (koster E3/29) Emballage og handsker med kokainrester på (koster E3/30) Papkasse med salgsposer (koster E3/34) 15 salgsposer indeholdende ½ gram kokain (koster B1/ B4/1) Udbyttekonfiskation, jf. straffelovens § 75, stk. 1, af 137.400 kr. vedrørende forhold 1 og 153.334 kr. vedrørende forhold 2, i alt 290.734 kr., herunder af kontantbeløb på 26.301,50 kr. fundet under ransagning af Adresse2.

Vedrørende Tiltalte3: Konfiskation, jf. straffelovens § 75, stk. 2, af Samsung Galaxy A40 telefon (koster T1/5) Udbyttekonfiskation, jf. straffelovens § 75, stk. 1, af 80.400 kr. Vedrørende Tiltalte4: Konfiskation, jf. straffelovens § 75, stk. 2, af Iphone 7 (koster I1/1) Udbyttekonfiskation jf. straffelovens § 75, stk. 1, af 127.500 kr.

Vedrørende Tiltalte5: Konfiskation, jf. straffelovens § 75, stk. 2, af Iphone 11 (koster J1/2) Udbyttekonfiskation, jf. straffelovens § 75, stk. 1, af 64.400 kr.

Vedrørende Tiltalte6: Konfiskation, jf. straffelovens § 75, stk. 2, af Iphone 12 (koster G2/1) Iphone 11 (koster G2/7) Huwaei P smart FIG-LX1 mobiltelefon (koster G2/8) Iphone 5 (koster G2/11) 1.005 gram hash (koster G2/5) 2 salgsposer med samlet indhold af 1,2 gram kokain (koster G2/12) Bæltetaske med salgsposer og digitalvægt (koster G3/1) Poser med samlet indhold af 8,3 gram hash (koster G3/1.1) 6 salgsposer indeholdende ½ gram kokain (koster A1/1 og A2/1) Udbyttekonfiskation, jf. straffelovens § 75, stk. 1, af 230.000 kr., herunder af kontantbeløb på 88.400 kr. fundet under ransagning af Adresse1.

Vedrørende Tiltalte7: Udbyttekonfiskation, jf. straffelovens § 75, stk. 1, af 383.334 kr. Udvisning Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at Tiltalte5 i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, stk. 1, nr. 4, udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, jf. § 26, stk. 2.

De tiltaltes påstande Tiltalte1 har nægtet sig skyldig i forhold 1 og har erkendt sig delvist skyldig i forhold 2, dog ikke i forening eller som led i en organisation. Hun har protesteret delvist mod påstanden om udbyttekonfiskation og mod konfiskation af Macbook, koster E3/5. Hun har ikke i øvrigt haft bemærkninger til påstanden om konfiskation efter straffelovens § 75, stk. 2.

Tiltalte2 har endelig erkendt sig delvist skyldig i forhold 1, idet han har erkendt besiddelse af 697 gram kokain med henblik på videreoverdragelse, dog ikke i forening eller som led i en organisation, og har erkendt sig delvist skyldig i forhold 2, dog ikke i forening eller som led i en organisation.

Han har protesteret delvist mod påstanden om udbyttekonfiskation og har ikke haft bemærkninger til påstanden om konfiskation efter straffelovens § 75, stk. 2.

Tiltalte3 har erkendt sig delvist skyldig, idet han har erkendt sig skyldig i overtrædelse af lov om euforiserende stoffer ved den 19. juli 2019 at have været i besiddelse af 23 gram kokain med henblik på videreo-verdragelse, dog ikke i forening eller som led i en organisation.

Han har protesteret mod påstanden om udbyttekonfiskation og har ikke haft bemærkninger til påstanden om konfiskation efter straffelovens § 75, stk. 2. Tiltalte4 har endelig erkendt sig delvist skyldig, idet han har erkendt besiddelse af en mindre mængde kokain med henblik på videreoverdragelse, dog ikke i forening eller som led i en organisation.

Han har pro-testeret mod påstandene om udbyttekonfiskation og konfiskation efter straffelovens § 75, stk. 2. Tiltalte5 har endelig erkendt sig delvist skyldig, idet han har erkendt besiddelse af 100 gram kokain med henblik på videreoverdragelse, dog ikke i forening eller som led i en organisation. Han har protesteret mod påstandene om udbyttekonfiskation og konfiskation efter straffelovens § 75, stk. 2.

Han har endvidere protesteret mod påstanden om udvisning.

Tiltalte6 har erkendt sig delvist skyldig i forhold 2, idet han har erkendt besiddelse af en mindre mængde kokain med henblik på videreoverdragelse, dog ikke i forening eller som led i en organisation, og har erkendt sig delvist skyldig i forhold 3, idet han har erkendt besiddelsen af den i anklageskriftet angivne mængde hash, dog kun delvist med henblik på videreoverdragelse.

Han har protesteret delvist mod påstanden om udbyttekonfiskation og har ikke haft bemærkninger til påstanden om konfiskation efter straffelovens § 75, stk. 2. Tiltalte7 har nægtet sig skyldig og har protesteret mod påstanden om udbyttekonfiskation.

Sagens oplysninger

Forklaringer Der er afgivet forklaring af de tiltalte Tiltalte1, Tiltalte2, Tiltalte3, Tiltalte5, Tiltalte6 og Tiltalte7 og af vidnerne politiassistent Vidne1 og kriminalassistent Vidne2. Forklaringerne fremgår af retsbogen. Tiltalte4 har ikke ønsket at afgive forklaring.

Øvrige oplysninger Der er under sagen dokumenteret uddrag af blandt andet: udlæsning af telefonerne koster 62 og koster 66 (D1), herunder af noter, fotos, signal-chatkorrespondancer og sms'er, udlæsning af lyserød iPhone tilhørende Tiltalte1 (koster E3-3), herunder noter og sms'er og udklip fra video, udlæsning af telefonen koster T1-1 tilhørende Tiltalte3 udlæsning af telefonen koster J1-1 tilhørende Tiltalte5, herunder vedr.

Snapchat udlæsning af telefonen koster I1-1 fundet ved ransagning hos Tiltalte4, herunder af note udlæsning af telefonen koster G2/1 (D2), herunder sms'er udlæsning af iPhone (koster G2-7) tilhørende Tiltalte6, herunder wickrkorrespondance udlæsning af Macbook'en koster 110 Der er dokumenteret uddrag af blandt andet ransagningsrapporter, rapporter om udlæsning af historiske teleoplysninger, herunder masteplaceringer, Tiltalte1's kontoudskrift, og Tiltalte2's skatteoplysninger.

Der er dokumenteret uddrag af dom af 18. januar 2022 i sagen anklagemyndigheden mod Person1, uddrag af dom af 22. februar 2022 i sagen anklagemyndigheden mod Person2 og uddrag af dom og retsbog af 4. august 2020 i sagen anklagemyndigheden mod Tiltalte7. Der er afspillet uddrag af telefonaflytninger og rumaflytning fra Vestre Fængsel.

Der er dokumenteret fra excel-ark indeholdende politiets optælling af salg fra telefoner D1-D9 i perioden juni 2019 til februar 2020. Der er dokumenteret ugerapporter om salg fra telefonen D2 i ugerne 26-51 i 2020. Der er dokumenteret kopi af Tiltalte2's pas. De tiltaltes personlige oplysninger Tiltalte1 er ikke tidligere straffet.

Tiltalte1 har om sine personlige forhold forklaret, at hun ikke havde noget arbejde, da hun blev anholdt. Hun lavede lidt negle. Hun modtog ikke offentlige ydelser. Hun har færdiggjort HF og vil gerne læse til tandlæge eller tandplejer. Hun boede på Adresse2 ved anholdelsen. Hun har ingen børn. Tiltalte1 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 12. januar 2021.

Tiltalte2 er tidligere er straffet ved dom af 7. januar 2020 med bøde på 1.500 kr. og kørselsforbud for overtrædelse af færdselslovens § 117, stk. 1, nr. 3, jf. § 53, stk. 1. Tiltalte2 har om sine personlige forhold forklaret, at han boede sammen med Tiltalte1, da han blev anholdt. Han havde ikke noget arbejde. Han har færdiggjort HF og vil gerne uddanne sig til elektriker. Hans familie har firma inden for faget.

Han har et værelse hos sine forældre og vil gerne have sin egen bolig, når han bliver løsladt. Han har ingen børn. Tiltalte2 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 12. januar 2021. Tiltalte3 er tidligere straffet ved blandt andet dom af 14. juni 2021 med fængsel i 3 måneder for overtrædelse af straffelovens § 164, stk. 3, jf. stk. 1.

Tiltalte3 har om sine personlige forhold forklaret, at han op til sin anholdelse havde et pladeselskab med en kammerat. Han skrev tekster til musikere. På tidspunktet for anholdelsen var det ca. seks måneder siden, de havde startet pladeselskabet. Han modtog ikke kontanthjælp, da han blev anholdt. Han boede primært hos sin mor på Nørrebro. Han har en 10. klasses eksamen.

Han vil gerne uddanne sig til kok, når han bliver løsladt. Tiltalte3 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 18. marts 2021. Tiltalte4 er ikke tidligere straffet af betydning for sagen. Tiltalte4 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 12. januar 2021.

Tiltalte5 er tidligere straffet ved blandt andet dom af 11. marts 2016 med fængsel i 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, samt betinget udvisning, prøvetid 2 år, dom af 10. juli 2020 med fængsel i 60 dage for overtrædelse af knivloven, samt advarsel om udvisning, indenretlig vedtagelse af 29. april 2021 med bøde på 2.000 kr. og kørselsforbud for overtrædelse af blandt andet færdselslovens § 54, stk. 1, og dom af 17. december 2021 med bøde på 4.000 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Udlændingestyrelsen har den 17. marts 2022 udtalt blandt andet: "... Opholdsgrundlag og længde Tiltalte5 blev født i Danmark Dato 1999 og blev samme dag tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR).

Idet hans forældre allerede var fast bosiddende i Danmark på dette tidspunkt, var pågældende efter dagældende praksis fritaget for kravet om opholdstilladelse indtil sit fyldte 18. år, hvor han skulle søge om opholdstilladelse på selvstændigt grundlag. Tiltalte5 fik den 21. februar 2018 opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3 indtil den 21. februar 2022.

Såfremt Tiltalte5 indgiver rettidig ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse skal længden af pågældendes lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra Dato 1999, hvor pågældende blev tilmeldt CPR, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 1. ...

Idet anklagemyndigheden ikke har fremsendt en samlet opgørelse over tidligere afsoning og frihedsberøvelse, skal Udlændingestyrelsen tage forbehold herfor.

Udlændingestyrelsen vurderer dog, at dette ikke har betydning for hjemmelsspørgsmålet, idet pågældende ud fra sagens oplysninger i øvrigt umiddelbart har haft lovligt ophold i Danmark i mere end de seneste 9 år, når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes. ... § 26, stk. 2 ...

Heraf fremgår at Tiltalte5 blandt andet har op-lyst, at han: Født og opvokset i Danmark Har afsluttet 9. klasses folkeskolen Taler og skriver dansk Har en kæreste Har ingen børn Har sine forældre og søskende i Danmark Har ingen familie i Somalia Forstår lidt somalisk, men kan ikke skrive eller læse sproget. ...

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 4 måneders års varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning.

Såfremt Tiltalte5 indgiver rettidig ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse, er det efter Udlændingestyrelsens vurdering, at påstand om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 4. ..." Anklageren har oplyst, at Tiltalte5 har indgivet ansøgning om forlængelse af sin opholdstilladelse, og at hjemlen til udvisning således skal findes i udlændingelovens § 22, nr. 4.

Tiltalte5 har om sine personlige forhold forklaret, at han er født og opvokset i Danmark. Hans familie flygtede fra Somalia og kom til Danmark i midten af 1990’erne. Han har boet i Danmark hele sit liv. Han har sin mor, far, lillesøster og fætter i Danmark. Han har boet hos sin mor hele livet. Hans forældre bor ikke sammen. Hans mor har arbejde og har haft det i 13 år.

Han har færdiggjort 9. klasse og har efterfølgende gået på teknisk skole. Hans plan er at uddanne sig til mekaniker. Han har i fængslet taget de nødvendige supplerende prøver i matematik. Han er blevet forsørget af sin familie. Han har danske venner. Hans første kæreste var dansk. Han har på nuværende tidspunkt ikke nogen kæreste. Han har aldrig været i Somalia. Han har ikke familie i Somalia.

Hele hans familie er i Europa. Hans familie lever europæisk. Han kender ikke den somaliske kultur. Han ved kun det, han har set i fjernsynet. Han taler lidt somalisk, men kan ikke skrive og læse det, og han vil ikke kunne klare sig på somalisk, hvis han bliver udvist. Med sin mor taler han en blanding af dansk og somalisk. Moderen taler også en smule dansk, men hun er bedst til at tale somalisk.

Han taler også somalisk med sin far, som er en del bedre til dansk end moderen. Med sin søster taler han udelukkende dansk. Hvis han skal tale med sin mor om noget vigtigt, forsøger han at tale somalisk. Hvis han forestiller sig, at han skulle på ferie i Somalia, ville han nok ikke kunne gøre sig forståelig. Det ville være svært for ham at forstå indfødte somaliere, da de taler hurtigt.

Det skal gå langsomt, hvis han skal forstå det. Han ved ikke, om det ville være nemmere at forstå en indfødt somalier, hvis han bad dem tale langsomt. Der er forskellige dialekter i Somalia. Han og hans mor har lidt deres egen dialekt. Han ville foretrække at kommunikere på dansk med sin mor, ligesom han gør det med sin lillesøster. Tiltalte5 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 22. april 2021.

Tiltalte6 er tidligere straffet ved blandt andet dom af 31. juli 2018 med fængsel 3 måneder for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, dom af 22. august 2019 med en fællesstraf på fængsel i 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 1, og lov om euforiserende stoffer, dom af 16. juni 2020 med fængsel i 4 måneder, betinget med bl.a. vilkår om samfundstjeneste i 100 timer, prøvetid 1 år, for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, og dom af 12. oktober 2020 med bøde på 12.000 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Tiltalte6 har om sine personlige forhold forklaret, at han boede sammen med sin kæreste, da han blev anholdt. De har været kærester i fire år. Han vil gerne uddanne sig til murer. Han har færdiggjort 9. klasse og har karaktererne til at kunne starte på teknisk skole efter sommerferien. Tiltalte6 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 12. januar 2021.

Tiltalte7 er tidligere straffet ved blandt andet dom af 5. september 2017 med fængsel i 3 måneder for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, dom af 25. januar 2018 med fængsel i 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 191 stk. 1, dom af 4. august 2020 med fængsel i 7 år og 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, og § 192 a, og dom af 11. februar 2022 med bøde på 4.000 kr. overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Tiltalte7 har om sine personlige forhold forklaret, at han i august 2020 blev idømt 7,5 års fængsel, og at han var startet på afsoningen, da han blev varetægtsfængslet i denne sag. Han vil gerne tage HF-fag i fængslet, når han overgår fra varetægtsfængsling til igen at afsone. Han vil gerne tjene penge som lærer eller ved at investere i aktier. Han har hverken kæreste, kone eller børn. Han har sin mor og far.

Han er skrevet op i en boligforening. Tiltalte7 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 12. januar 2021.

Rettens begrundelse

og afgørelse Forhold 1 Telefoner og organisation Retten har på baggrund af bevisførelsen, herunder de udlæste korrespondancer fra telefonerne koster 62 (D1) og 66, note 34 fra telefonen koster E 3-3, de fremlagte regnskaber, og de afgivne forklaringer fra de tiltalte, fundet det bevist, at telefonerne benævnt D1-D8 blev anvendt til salg af kokain.

Retten har endvidere lfundet det bevist, at telefonen D1 fungerede som "Profilnavn1", hvorfra salget og buddene, der kørte ud til kunder med kokain, blev styret.

Retten har endvidere på baggrund af blandt andet sms fra koster 62 sendt den 19. august 2019, fundet det bevist, at det var Tiltalte7, som ved dom af 4. august 2020 ved en tilståelsessag blev fundet skyldig denne sags forhold 1, der frem til sin anholdelse benyttede telefonen koster 62 og signalchatbrugernavnet "Profilnavn2".

Retten har herefter fundet det bevist, at der i forhold 1 har været tale om en organisation, der i perioden fra den 28. juni 2019 til den 10. februar 2020 solgte kokain.

Der er ikke ført tilstrækkeligt bevis for, at de tiltalte, der i sagens forhold 1 har ageret som bude og således har haft en mere underordnet rolle, kan dømmes for hele organisationens salg, herunder for kokain solgt på dage, hvor de ikke selv har kørt.

Retten har således fundet, at der for buddenes vedkommende alene kan ske domfældelse for de mængder kokain, som retten har fundet det bevist, at de pågældende selv har solgt som bude. Mængde Der er under sagen dokumenteret en række excel-ark, hvori politiet har angivet de mængder kokain, som politiet på baggrund af oplysningerne i sagens bilag mener, er blevet solgt fra de enkelte telefoner i forhold 1.

Det er dog alene et udvalg af de underliggende bilag, der er blevet dokumenteret for retten.

Da de i excel-arkene opgjorte mængder delvist er bestridt af de tiltalte, og der ikke for retten er ført vidner eller andre beviser, der kan understøtte opgørelserne i excel-arkene, har retten fundet, at der alene kan lægges vægt på opgørelserne i excel-arkene i det omfang, der tillige er sket dokumentation af de underliggende bilag for retten.

Tiltalte2 har i forhold 1 erkendt at have solgt 697 gram kokain, Tiltalte3 har erkendt at have solgt 23 gram kokain og Tiltalte5 har erkendt at have solgt 100 gram kokain. Dertil kommer 62,5 gram kokain, som retten på baggrund af en sammentælling af de dokumenterede mængder i de underliggende bilag har fundet det bevist, er blevet solgt af Tiltalte4.

Retten har således fundet det bevist, at der samlet i forhold 1 er solgt i alt 882,5 gram kokain. Tiltalte1 Tiltalte1 har forklaret, at hun i sin lyserøde iPhone efter Tiltalte7's anholdelse fandt videoerne med kundekontakterne, og at hun på baggrund af disse oprettede en ny D1-telefon, som hun har erkendt brugen af i sagens forhold 2.

Hun har forklaret, at den lyserøde telefon var hendes private telefon, men at hun også havde en anden privattelefon, som hun primært benyttede, men som hun dog ikke i retten har kunnet huske nummeret på. Der er på den lyserøde telefon fundet en række oplysninger, som det må lægges til grund vedrører kokainsalget.

Det drejer sig om de nævnte videoer med kundekontakter, noter med angivelse af D-telefonerne og deres tilhørende telefonnumre, noter med regnskaber og fotos af regnskaber. Der er endvidere i Macbook'en, koster 110, der blev fundet ved ransagningen af Tiltalte1's lejlighed, fundet regnskaber.

Ved ransagningen i lejligheden blev der endvidere fundet kinabøger, hvorfra der var udrevet sider, og hvis sider ligner det papir, de fotograferede regnskaber er skrevet på. Tiltalte1 har benægtet ethvert kendskab til disse oplysninger og har forklaret, at både Tiltalte7 og Tiltalte2 benyttede den lyserøde telefon, selvom de begge havde deres egne telefoner.

Der er i juli 2019 via signal-chat sendt en række fotos af regnskaber fra koster 66 (D1) til koster 62, som Tiltalte1 har bekræftet fremstår som taget i hendes lejlighed. Hun har forklaret, at hun ikke har taget billederne og sendt beskederne. Der er den 31. juli 2019 fra koster 66 (D1) til koster 62 sendt en signal-besked med Tiltalte1's kontonummer.

Hun har forklaret, at hun ikke har sendt beskeden, og at Tiltalte7 havde adgang til hendes konto. Hertil kommer masteoplysningerne om koster 66 (D1)'s placering ved henholdsvis Tiltalte1's bopæl, Adresse2, og Tiltalte1's forældres kolonihave, Adresse4, sammenholdt med Tiltalte1's beskeder til søster og veninder om, hvornår hun var henholdsvis hjemme og i sommerhuset.

Retten har på baggrund af en samlet vurdering af ovennævnte oplysninger fundet det bevist, at det var Tiltalte1, der i forhold 1 benyttede telefonen koster 66 (D1) og således fungerede som ”Profilnavn1” . Tiltalte1's forklaring om manglende kendskab til oplysningerne fremstår utroværdig.

Det bemærkes i denne forbindelse, at der er sendt et meget stort antal beskeder mellem koster 66 (D1) og 62, hvorfor det savner mening, at Tiltalte7 skulle have sendt disse, idet det som anført må lægges til grund, at det var Tiltalte7, der benyttede koster 62.

Tiltalte1 var således personen, der benyttede koster 66 (D1) og drev "Profilnavn1", og hun er herefter fundet skyldig i forhold 1 ved under de i anklageskriftet anførte omstændigheder og den i anklageskriftet anførte periode at have modtaget, besiddet, opbevaret og videreoverdraget den samlede mængde kokain, som der er ført bevis for, at organisationen solgte i forhold 1, dvs. 882,5 gram kokain.

Tiltalte2 Tiltalte2 har i forhold 1 erkendt besiddelse af 697 gram kokain ved at have solgt denne mængde som bud i perioden fra den 20. august 2019 til den 10. februar 2020.

Tiltalte2 figurerer første gang i de fremlagte regnskaber den 20. august 2019, og retten har på baggrund af oplysningerne fra stemplerne i Tiltalte2's pas lagt til grund, at han var på ferie i udlandet i juli måned 2019, hvorfor der alene er grundlag for at dømme ham for den erkendte periode.

Der er som nævnt ovenfor ikke fundet grundlag for at dømme buddene for den samlede organisations salg, og retten har således fundet Tiltalte2 skyldig i forhold 1 i det erkendte omfang. Tiltalte3 Retten har efter den samlede bevisførelse ikke fundet det bevist, at Tiltalte3 er er identisk med det bud, der i regnskaber, vagtplaner og diverse korrespondancer benævnes ”Kaldenavn1” eller ”Kaldenavn2” .

Retten har ikke fundet, at de tidsmæssige sammenfald i korrespondancerne den 26. juli 2019 er tilstrækkeligt til, at Tiltalte3 må anses for at være ”Kaldenavn1” eller ”Kaldenavn2”.

Tiltalte3 har erkendt at have kørt som bud den 23. juli 2019 med 23 gram kokain, og retten har herefter fundet ham skyldig i det erkendte omfang, idet der som nævnt ovenfor ikke er fundet grundlag for at dømme buddene for den samlede organisations salg.

Forholdet skal herefter henføres under straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., jf. stk. 2, og ikke § 191, stk. 1, 2. pkt., jf. stk. 2, idet det bemærkes, at der henset til den solgte mængde og omstændighederne i øvrigt ikke er grundlag for alene at henføre forholdet under lov om euforiserende stoffer.

Tiltalte4 Tiltalte4's forsvarer har oplyst, at Tiltalte4 erkender at være det bud, der i regnskaber, vagtplaner og diverse korres-pondancer benævnes ”Kaldenavn3” og ”Kaldenavn4”, og at han således erkender som bud at have solgt kokain i et mindre omfang end det, der er rejst tiltale for.

Retten har på baggrund af en sammentælling af de dokumenterede kokainmængder, som "Kaldenavn3" og "Kaldenavn4" har solgt i gerningsperioden fra den 15. juli 2019 til den 31. december 2019, fundet det bevist, at Tiltalte4 solgte i alt 62,5 gram kokain, og har derfor fundet ham skyldig i dette omfang, idet det der som nævnt ovenfor ikke er fundet grundlag for at dømme buddene for den samlede organisations salg.

Forholdet skal herefter henføres under straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., jf. stk. 2, og ikke § 191, stk. 1, 2. pkt., jf. stk. 2. Tiltalte5 Tiltalte5 har erkendt at have anvendt navnene "Kaldenavn5"og "Kaldenavn6", og at han kørte som bud på en række nærmere angivne dage i perioden fra den 4. januar 2020 til den 29. januar 2020, idet han ikke kørte, før han fik kørekort den 3. januar 2020.

Han har således erkendt at have kørt nogle af dagene i perioden, men har nægtet at have kørt andre dage. Han har erkendt at have solgt ca. 100 gram kokain i alt i perioden.

Tiltalte5's forklaring om, at han har kørt nogle dage i perioden, men ikke andre, og begrundelserne herfor, som først er fremkommet under hovedforhandlingen efter hans gennemgang af sagens materiale sammen med forsvareren, fremstår utroværdig og konstrueret.

Retten har således efter den samlede bevisførelse fundet det bevist, at det var Tiltalte5, der i perioden fra han fik kørekort, dvs. fra den 4. januar 2020 til og med den 29. januar 2020, har kørt alle dage som bud ved brug af telefonen med Telefonnummer1.

Som sagen har været forelagt for retten, har det dog ikke været muligt for retten med den fornødne sikkerhed at opgøre den samlede mængde kokain, som er solgt i denne periode ved brug af den pågældende telefon.

Retten har herefter alene fundet Tiltalte5 skyldig i at sælge den erkendte mængde, dvs. 100 gram kokain, idet det der som nævnt ovenfor ikke er fundet grundlag for at dømme buddene for den samlede organisations salg. Forholdet skal herefter henføres under straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., jf. stk. 2, og ikke § 191, stk. 1, 2. pkt., jf. stk. 2.

Tiltalte1 Tiltalte1 har erkendt at have solgt den i forhold 2 anførte mængde kokain ved brug af telefonen D1. Retten har efter bevisførelsen lagt til grund, at telefonen D1 også i forhold 2 fungerede som "Profilnavn1". På denne baggrund har retten fundet hende skyldig i forhold 2 i overensstemmelse med anklageskriftet.

Tiltalte2 Tiltalte2 har erkendt at have solgt den i forhold 2 anførte mængde kokain ved brug af telefonen D1. Retten har efter bevisførelsen lagt til grund, at tele-fonen D1 også i forhold 2 fungerede som "Profilnavn1". På denne baggrund har retten fundet ham skyldig i forhold 2 i overensstemmelse med anklageskriftet.

Tiltalte6 Retten har i relation til Tiltalte6 ikke fundet grundlag for at fravige den i anklageskriftet anførte gerningsperiode, jf. retsplejelovens § 883, stk. 4. Tiltalte6 har erkendt at have solgt 694 gram narkotika ved brug af telefonen D2, men har forklaret, at en del af det solgte var hash og ikke kokain. Han har således forklaret, at han i perioden uge 25-53 i 2020 har solgt ca. 350 gram kokain.

Retten har fundet, at der, som sagen er forelagt for retten, er en sådan usikkerhed om både opgørelsen af den solgte mængde narkotika og om stoffets art, at der alene er ført det til domfældelse fornødne bevis for, at Tiltalte6 som bud har solgt den erkendte mængde kokain, dvs. 350 gram .

Retten har endvidere på baggrund af wickr-chatten mellem Tiltalte6's wickr-profil og wickr-profilen ”Profilnavn3” fundet det bevist, at Tiltalte6 den 11. januar 2021 købte 150 gram kokain, idet hans forklaring om, at hans wickr-profil kan være blevet brugt af andre personer, må afvises som utroværdig. Retten har herefter fundet Tiltalte6 skyldig i for-hold 2 vedrørende i alt 500 gram kokain.

Forholdet skal herefter henføres under straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., jf. stk. 2, og ikke § 191, stk. 1, 2. pkt., jf. stk. 2. Tiltalte7 Tiltalte7 er tidligere dømt i denne sags forhold 1, og Tiltalte1 drev forretningen sammen med ham via telefonerne koster 66 (D1) og koster 62 frem til hans anholdelse. Efter hans anholdelse drev Tiltalte1 forretningen videre ved brug af D1.

Forretningen kørte således uændret videre efter Tiltalte7's anholdelse og fængsling med brug af samme telefon, samme kundekartotek og under samme navn, "Profilnavn4". På aflytningerne af Tiltalte7's telefonsamtaler med en række af de medtiltalte fremgår det, at der mellem Tiltalte7 og flere af de medtiltalte, herunder Tiltalte2, bestod et klart magtforhold, der også vedrørte økonomiske forhold.

Retten har således lagt vægt på det tydelige pres Tiltalte7 i flere samtaler lægger på flere af de medtiltalte for at få dem til at skaffe sig hash, penge og ting, herunder meget dyrt tøj, mens han er fængslet, og at han har en klar forventning om, at de sørger for og betaler for dette.

Tiltalte7 blander sig således indgående i blandt andet Tiltalte2's økonomiske forhold, herunder hvor dyr en bil, Tiltalte2 må køre i, idet Tiltalte7 giver tydeligt udtryk for, at det ikke er acceptabelt, at Tiltalte2 kører i en dyr bil, hvis han ikke samtidig kan betale for, at Tiltalte7 får penge og dyrt tøj.

Forklaringerne fra Tiltalte7 og flere af de medtiltalte om, at samtalerne og Tiltalte7's krav om penge og dyrt tøj alene bunder i venskabelige relationer og de medtiltaltes ønske om at hjælpe en ven i fængsel, og forklaringerne om, at Tiltalte7's trusler om at "woode" Tiltalte2, dvs. give ham bank, hvis ikke han skaffer ham hash, var sagt i sjov, findes ud fra en samlet vurdering af bevisførelsen, herunder indholdet af og tonefal-det på de afspillede telefonaflytninger, ikke troværdige.

På denne baggrund og efter de fremkomne oplysninger om værdien af en kokainsalgstelefon med kundekartotek som telefonen D1, finder retten, at videreførelsen af forretningen efter Tiltalte7's anholdelse alene har kunnet finde sted med hans vidende og accept, og at der mellem Tiltalte7 og de medtiltalte i forhold 2 var en fælles forståelse om, at Tiltalte7 skulle have del i fortjenesten i form af penge og dyrt tøj.

Tiltalte7 findes derfor skyldig vedrørende den mængde kokain, som der er ført bevis for i forhold 2, dvs. i alt 1.500 gram kokain. Forhold 3 Tiltalte6 har erkendt besiddelsen af de 1.005 gram hash, som blev fundet på hans bopæl, men har forklaret, at en del af det var til eget forbrug. Han har samtidig forklaret, at han ikke røg meget hash, men alene en joint eller to i weekenden.

På denne baggrund og henset til mængden har retten fundet det bevist, at hele den fundne mængde hash var til videresalg. Tiltalte6 er derfor fundet skyldig i forhold 3.

Straffastsættelse Straffen fastsættes for Tiltalte1 til fængsel i 5 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt., jf. stk. 2, jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1 (dagældende § 27, stk. 1), jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 70 (dagældende nr. 66).

Retten har lagt vægt på, at Tiltalte1 er fundet skyldig i besiddelse og videreoverdragelse i alt 1.882 gram kokain til et større antal personer over en periode på ca. halvandet år, og at dette er sket i forening og ef-ter forudgående aftale og planlægning eller fælles forståelse med andre.

Retten har endvidere på den ene side lagt vægt på, at Tiltalte1 har haft en overordnet og central rolle i både forhold 1 og forhold 2, og på den anden side, at hun er ustraffet.

Straffen fastsættes for Tiltalte2 til fængsel i 5 år, jf. straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt., jf. stk. 2, jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1 (dagældende § 27, stk. 1), jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 70 (dagældende nr. 66), jf. til dels straffelovens § 89.

Retten har lagt vægt på, at Tiltalte2 er fundet skyldig i besiddelse og videreoverdragelse i alt 1.697 gram kokain over en periode på knapt halvandet år til et større antal personer. Retten har endvidere lagt vægt på, at Tiltalte2 i forhold 1 har ageret som bud og således har haft en mere underordnet rolle, samt at han ikke tidligere er straffet af betydning for sagen.

Straffen fastsættes for Tiltalte3 til fængsel i 3 måneder, jf. straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., jf. stk. 2, jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1 (dagældende § 27, stk. 1), jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 70 (dagældende nr. 66), jf. straffelovens § 89.

Retten har lagt vægt på, at Tiltalte3 er fundet skyldig i besiddelse og videreoverdragelse af 23 gram kokain. Retten har endvidere lagt vægt på, at Tiltalte3 er dømt for at have ageret som bud én dag og således har haft en underordnet rolle, samt at han ikke tidligere er straffet af betydning for sagen.

Straffen fastsættes for Tiltalte4 til fængsel i 7 måneder, jf. straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., jf. stk. 2, jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1 (dagældende § 27, stk. 1), jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 70 (dagældende nr. 66).

Retten har lagt vægt på, at Tiltalte4 er fundet skyldig i besiddelse og videreoverdragelse i alt 62,5 gram kokain over en periode på knapt et halvt til et større antal personer. Retten har endvidere lagt vægt på, at Tiltalte4 har ageret som bud og således har haft en underordnet rolle, samt at han ikke tidligere er straffet af betydning for sagen.

Straffen fastsættes for Tiltalte5 til fængsel i 10 måneder, jf. straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., jf. stk. 2, jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1 (dagældende § 27, stk. 1), jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 70 (dagældende nr. 66), jf. straffelovens § 89.

Retten har lagt vægt på, at Tiltalte5 er fundet skyldig i besiddelse og videreoverdragelse i alt 100 gram kokain over en periode på knapt en måned til et større antal personer. Retten har endvidere lagt vægt på, at Tiltalte5 har ageret som bud og således har haft en underordnet rolle, samt at han ikke tidligere er straffet af betydning for sagen.

Straffen fastsættes for Tiltalte6 til fængsel i 2 år og 9 måneder, jf. straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., jf. stk. 2, jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1 (dagældende § 27, stk. 1), jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 70 (dagældende nr. 66), og lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 2, jf. § 27, stk. 1, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, jf. straffelovens § 89.

Retten har lagt vægt på, at Tiltalte6 er fundet skyldig i modtagelse, besiddelse og videreoverdragelse i alt 500 gram kokain over en periode på syv måneder til et større antal personer og i besiddelse af ca. 1 kg. hash med henblik på videreoverdragelse. Retten har endvidere lagt vægt på, at Tiltalte6 flere gange tidligere er straffet for besiddelse af kokain med henblik på videreoverdragelse.

Straffen fastsættes for Tiltalte7 til fængsel i 6 år, jf. straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt. jf. stk. 2, jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1 (dagældende § 27, stk. 1), jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 70 (dagældende nr. 66), jf. straffelovens § 89.

Retten har lagt vægt på, at Tiltalte7 er fundet skyldig i besiddelse og videreoverdragelse i alt 1.500 gram kokain til et større antal personer over en periode på knapt et år, og at dette er sket i forening og efter forudgående aftale og planlægning eller fælles forståelse med andre.

Retten har endvidere lagt vægt på, at Tiltalte7 har haft en overordnet rolle, og at han tidligere er straffet for besiddelse og videreoverdragelse af større mængder kokain. Udvisning Tiltalte5 er idømt fængsel i 10 måneder for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., jf. stk. 2, ved at have besiddet og videresolgt 100 gram kokain. Der er herefter hjemmel i udlændingelovens § 22, nr. 4, til at udvise ham.

Tiltalte5 er somalisk statsborger. Han har aldrig været i Somalia og har ingen tilknytning til landet. Han taler en smule somalisk, men skriver og læser det ikke. Tiltalte5 er født og opvokset i Danmark, hvor han har sin familie. Han taler, skriver og læser dansk, og han har færdiggjort dansk folkeskole. Han er tidligere idømt en advarsel om udvisning.

Efter en samlet afvejning af den begåede kriminalitet og længden af den idømte straf sammenholdt med Tiltalte5's meget stærke tilknytning til Danmark finder retten, at udvisning af ham med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2. Tiltalte5 frifindes derfor for påstanden om udvisning, men tildeles en advarsel herom, jf. udlændingelovens § 24 b, stk. 1.

Konfiskation Retten tager anklagemyndighedens påstande om konfiskation af genstande i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, til følge. Der er således for alle de tiltalte truffet afgørelse om konfiskation af genstande i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstande, herunder Macbook'en hos Tiltalte1.

Der er endvidere foretaget udbyttekonfiskation hos de tiltalte i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, i forhold til de mængder kokain, som de hver især er fundet skyldige i.

Retten har efter de afgivne forklaringer, de fremlagte reklamebeskeder og signalbeskeder fra koster 66, lagt følgende til grund ved fastsættelsen af beløbene, som der er foretaget udbyttekonfiskation for: Kokainen blev solgt i poser med 0,5 gram i hver, og salgsprisen var 500 kr. for én pose, 800 kr. for to poser og 1.000 kr. for tre poser. "Profilnavn1" havde i forhold 1 en fortjeneste på 100 kr. pr. pose, dvs. 200 kr. pr. gram, hvoraf halvdelen gik til Tiltalte1.

Buddene i forhold 1 fik 100 kr. pr. pose, dvs. 200 kr. pr. gram, hvorfra der skønsmæssigt er fratrukket 25% til udgifter i form af benzin mv., hvorfor et bud havde en fortjeneste på 150 kr. pr. gram.

Fortjenesten i forhold 2 var på 230 kr. pr. pose, dvs. 460 kr. pr. gram, hvilket i forhold 2A deles mellem Tiltalte7, Tiltalte1 og Tiltalte2, der således hver havde en fortjeneste på 153,33 kr. pr. gram, og i forhold 2B deles mellem Tiltalte7 og Tiltalte6, der således hver havde en fortjeneste på 230 kr. pr. gram.

Thi kendes for ret

: Tiltalte1 straffes med fængsel i 5 år og 6 måneder. Tiltalte2 straffes med fængsel i 5 år. Tiltalte3 straffes med fængsel i 3 måneder. Tiltalte4 straffes med fængsel i 7 måneder. Tiltalte5 straffes med fængsel i 10 måneder. Tiltalte5 tildeles en advarsel om udvisning. Tiltalte6 straffes med fængsel i 2 år og 9 måneder. Tiltalte7 straffes med fængsel i 6 år.

Hos Tiltalte1 konfiskeres: Iphone 8 (koster E3/3) Iphone 6 (koster E3/2) Iphone X Max (koster E3/4) Macbook (koster E3/5) Iphone 7 (koster E3/6) 26.301,50 kr. (koster E1/3, E3/19, E3/20, E3/23, E3/35) Kvittering fra Lidl med regnskab (koster E3/10) Sedler med regnskaber (koster E3/14, E3/16, E3/17, E3/32) Startpakke fra Lebara (koster E3/15) 70 salgsposer indeholdende 35 gram kokain (koster E3/28) En digitalvægt og en 100 kr. seddel (koster E3/29) Emballage og handsker med kokainrester på (koster E3/30) Papkasse med salgsposer (koster E3/34) 15 salgsposer indeholdende ½ gram kokain hver (koster B1/ B4/1) Hos Tiltalte1 konfiskeres endvidere udbytte på 241.580 kr.

Hos Tiltalte2 konfiskeres: Iphone 12 (koster E1/1) Salgsposer med ca. 0,7 gram kokain fundet i bil med Køretøj1 (koster E5/4) Papæske med salgsposer fundet på Tiltalte2's folkeregisteradresse Adresse3 (koster F-1/2) 2 salgsposer med samlet indhold af 0,8 gram kokain fundet på Tiltalte2's folkeregisteradresse Adresse3 (koster F1/1.1) Iphone 6 (koster E3/2) Iphone X Max (koster E3/4) Macbook (koster E3/5) Iphone 7 (koster E3/6) 26.301,50 kr. (koster E1/3, E3/19, E3/20, E3/23, E3/35) Kvittering fra Lidl med regnskab (koster E3/10) Sedler med regnskaber (koster E3/14, E3/16, E3/17, E3/32 Startpakke fra Lebara (koster E3/15) 70 salgsposer indeholdende 35 gram kokain (koster E3/28) En digitalvægt og en 100 kr. seddel (koster E3/29) Emballage og handsker med kokainrester på (koster E3/30) Papkasse med salgsposer (koster E3/34) 15 salgsposer indeholdende ½ gram kokain hver (koster B1/ B4/1) Hos Tiltalte2 konfiskeres endvidere udbytte på 223.030 kr.

Hos Tiltalte3 konfiskeres: Samsung Galaxy A40 telefon (koster T1/5) Hos Tiltalte3 konfiskeres endvidere udbytte på 3.450 kr. Hos Tiltalte4 konfiskeres: Iphone 7 (koster 11/1) Hos Tiltalte4 konfiskeres endvidere udbytte på 9.375 kr. Hos Tiltalte5 konfiskeres: Iphone 11 (koster J1/2) Hos Tiltalte5 konfiskeres endvidere udbytte på 15.000 kr.

Hos Tiltalte6 konfiskeres: Iphone 12 (koster G2/1) Iphone 11 (koster G2/7) Huwaei P smart FIG-LX1 mobiltelefon (koster G2/8) Iphone 5 (koster G2/11) 1.005 gram hash (koster G2/5) 2 salgsposer med samlet indhold af 1,2 gram kokain (koster G2/12) Bæltetaske med salgsposer og digitalvægt (koster G3/1) Poser med samlet indhold af 8,3 gram hash (koster G3/1.1) 6 salgsposer indeholdende ½ gram kokain hver (koster A1/1 og A2/1) Hos Tiltalte6 konfiskeres endvidere udbytte på 115.000 kr.

Hos Tiltalte7 konfiskeres udbytte på 268.330 kr. Tiltalte1, Tiltalte2, Tiltalte4, Tiltalte5, Tiltalte6 og Tiltalte7 skal betale sagens omkostninger, herunder således at de hver især skal betale salær til eget forsvar. Tiltalte3 skal betale sagsomkostninger med 30.000 kr., mens statskassen betaler sagens øvrige omkostninger vedrørende ham. ::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 2. afdelings

DOM

(landsdommerne Kaspar Linkis, Nicolai Uggerhøj-Winther og Jesper Kirstein (kst.) med domsmænd).

Dato: 5. april 2024 Rettens sagsnr.: S-1656-22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født 1998, (advokat Michael Juul Eriksen, besk.), Tiltalte2, født 1997, (advokat Naja Wærness Larsen, besk.), Tiltalte3, født 1996, (advokat Ulrik Villars Knabe Lunn, besk.), Tiltalte4, født 1997, (advokat Jesper Storm Thygesen, besk.), Tiltalte5, født 1999, (advokat Snorre Andreas Kehler, besk.), … , Tiltalte7, født 1997, (advokat Jane Ranum, besk.) Dom afsagt af Retten i Glostrup den 18. maj 2022 (CL-7588/2021) er anket af Tiltalte7 ved domsafsigelsen med påstand om frifindelse.

Han har nedlagt endelig påstand om frifindelse i forhold 2 og frifindelse for påstanden om konfiskation, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået domfældelse efter anklageskriftet samt skærpelse for så vidt angår de tiltalte Tiltalte1, Tiltalte2, Tiltalte3, Tiltalte4 og Tiltalte5.

For så vidt angår Tiltalte7 har anklagemyndigheden påstået domfældelse efter anklageskriftet, dog således at tiltalen i forhold 2.b begrænses til 500 gram kokain, samt skærpelse. Tiltalte1 har påstået frifindelse i det ikke erkendte omfang samt formildelse og frifindelse for påstanden om konfiskation af en MacBook (koster E3/5).

Tiltalte2 har påstået formildelse samt frifindelse for påstanden om konfiskation af en iPhone 12 (koster E1/1). Tiltalte3 har påstået stadfæstelse. Tiltalte4 har nedlagt endelig påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang. Tiltalte5 har påstået frifindelse i det ikke erkendte omfang samt frifindelse for påstanden om udvisning og om konfiskation af en iPhone 11 (koster J1/2).

Sagens oplysninger

Anklagemyndigheden har som led i bevisførelsen for landsretten blandt andet dokumenteret en række diagramark i Excel, hvori politiet har angivet de mængder kokain, som på baggrund af oplysningerne i sagens bilag efter politiets opfattelse er blevet solgt fra de enkelte salgstelefoner i forhold 1. Diagramarkene angiver endvidere, hvem der som bud har leveret kokain til købere og i hvilket omfang.

Et stort antal af de bilag, der ligger til grund for diagramarkenes udarbejdelse, og som navnlig omfatter udveksling af beskeder over beskedtjenesten Signal mellem den såkaldte ”Profilnavn1” og buddene samt noter og fotos med vagtplaner og regnskaber fra to centrale salgstelefoner, er i den forbindelse blevet dokumenteret.

Vidnerne politiassistent Vidne3 og politiassistent Vidne4 har afgivet forklaring om arkenes udarbejdelse. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte Tiltalte2, Tiltalte3 og Tiltalte7. Der er endvidere afgivet vidneforklaring af politiassistent Vidne3 og politiassistent Vidne4. Tiltalte1 og Tiltalte5 har ikke ønsket at afgive supplerende forklaring for landsretten.

Tiltalte4, der ikke har afgivet forklaring for byretten, har heller ikke ønsket at afgive forklaring for landsretten. De for byretten af vidnerne kriminalassistent Vidne2 og politiassistent Vidne1 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

De forklaringer, der for byretten er afgivet af de tiltalte Tiltalte1 og Tiltalte5 og den i byretten medtiltalte Tiltalte6, er dokumenteret som en del af den indankede dom. [FORKLARINGER UDELADT] Personlige oplysninger Tiltalte2 har om sine personlige forhold supplerende forklaret blandt andet, at han stadig er kæreste med Tiltalte1.

Han vil nu gerne uddanne sig til tømrer, hvilket han er i dialog med en vejleder i fængslet om. I forbindelse med anholdelsen i sagen fik han sin arm vredet om. Han har stadig smerter som følge af den skade, som han i den forbindelse pådrog sig. Tiltalte3 har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han stadig arbejder med musik, men nu i regi af Arbejdsplads3.

Tiltalte4 har om sine personlige forhold forklaret, at han efter sin løsladelse fra varetægtsfængsling har arbejdet som både handicaphjælper og flyttemand, men han vil gerne være selvstændig. Han er forlovet og skal giftes. Tiltalte5 har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han stadig hos sin mor. Fra og med den 8. marts 2024 er han begyndt at arbejde som flyttemand.

Det har været svært at finde arbejde. Han har fået en ny lillesøster, som han bruger tid på at passe. Han overvejer at starte på Teknisk Skole igen.

Anklagemyndigheden har vedrørende spørgsmålet om udvisning af Tiltalte5 også for landsretten dokumenteret Udlændingestyrelsens udtalelse af 17. marts 2022 samt dom afsagt den 11. marts 2016 af Retten på Frederiksberg, hvor tiltalte er udvist betinget af Danmark med en prøvetid på 2 år, og dom afsagt den 10. juli 2020 af Retten på Frederiksberg, hvor tiltalte er tildelt en advarsel om udvisning.

De tiltalte Tiltalte1, Tiltalte2 og Tiltalte7 har under anken været fortsat frihedsberøvet fra den 12. januar 2021.

Landsrettens begrundelse og resultat

: Skyldspørgsmålet Forhold 1 Efter bevisførelsen har landsretten lagt til grund, at der mellem de tiltalte bestod et samvirke om salg af kokain, der overordnet virkede på den måde, at den såkaldt e ”Profilnavn1” via en række salgstelefoner tog imod kundernes bestillinger, mens en række bude efter direktioner fra Profilnavn1 over beskedtjenesten Signal afleverede den bestilte kokain til kunder i Storkøbenhavn og samtidig modtog betaling.

Buddene meldte herefter tilbage til Profilnavn1 om gennemførte salg, som blev tilføjet det regnskab, der blev holdt i Profilnavn1. Buddene blev aflønnet for de salg, som de gennemførte. Landsretten finder, at dette netværk med salg af kokain havde en organiseret karakter.

Der er som led i aktiviteterne således blandt andet blevet anvendt vagtskemaer for buddene, og der er udarbejdet regnskaber for gennemførte salg for de enkelte salgstelefoner.

Der er endvidere blevet sendt reklamebeskeder til kunderne med prislister og åbningstider for salg, ligesom der var regler for buddenes salgsaktiviteter og procedurer for godkendelse af nye kunder, der havde karakter af sikkerhedsforanstaltninger.

Anklagemyndighedens bevisførelse for landsretten har taget udgangspunkt i en række diagramark i Excel, hvori politiet har angivet de mængder kokain, som på baggrund af oplysningerne i sagens bilag efter politiets opfattelse er blevet solgt fra de enkelte salgstelefoner. Det er angivet, hvem der som bud har leveret kokain til købere og i hvilket omfang.

Der er ikke foretaget en fuldstændig gennemgang af det underliggende sagsmateriale, men et stort antal af de bilag, der ligger til grund for diagramarkenes udarbejdelse, og som navnlig omfatter udveksling af beskeder over Signal samt noter og fotos med vagtplaner og regnskaber fra to centrale salgstelefoner, er blevet dokumenteret som led i bevisførelsen.

De pågældende diagramark kan herefter og efter forklaringerne fra politiassistent Vidne3 og politiassistent Vidne4 lægges til grund for beregningen af de solgte mængder kokain i gerningsperioden, herunder for de enkelte bude, idet landsretten samtidig finder, at der skal foretages et generelt fradrag for at tage højde for den usikkerhed, som efter den foretagne dokumentation, der som nævnt ikke har omfattet alle underliggende bilag, og øvrige bevisførelse er tilknyttet den præcise opgørelse af mængderne, og som derfor bør komme de tiltalte til gode.

Anklagemyndigheden har gjort gældende, at de tiltalte bude kan gøres strafferetligt ansvarlige ikke alene for de salg af kokain, som de selv har gennemført, men at buddene som en del af netværket tillige kan gøres ansvarlige for det samlede salg af kokain i de perioder, hvor de har virket som bud.

Spørgsmålet om et sådant vidererækkende ansvar vil bero på, om der er ført bevis for, at de pågældende bude har medvirket hertil, herunder haft det fornødne forsæt til medvirken, jf. straffelovens § 23, stk. 1.

Efter bevisførelsen finder landsretten, at der generelt ikke er grundlag for at anse det for bevist, at de enkelte bude har haft en sådan konkret viden om netværkets salg af kokain i det omfang, der er angivet i tiltalen, eller om netværkets nærmere aktiviteter, at de kan dømmes for det samlede salg af kokain.

Det tilføjes, at det i den forbindelse er lagt til grund, at ingen af buddene har haft en egen omfattende deltagelse i kokainsalget, eller at de konkret har medvirket til hinandens salg. Denne sag adskiller sig således fra den sag om den organiserede hashhandel på Christiania, der forelå til pådømmelse i landsrettens og Højesterets domme optrykt i U 2016.2838 H.

Det forhold, at det tillige må lægges til grund, at en række af buddene lejlighedsvis afløste i Profilnavn1, og at buddene på anden måde bidrog til Profilnavn1's funktion, herunder ved at købe taletid til salgstelefonerne og efter behov lave salgsposer med kokain, kan efter sagens omstændigheder ikke føre til en anden vurdering af spørgsmålet om buddenes ansvar for medvirken.

Det samme gælder det forhold, at der mellem buddene var et vist kendskab til hinandens vagter.

Der skal herefter foretages en konkret vurdering af, hvilken rolle de tiltalte må anses for at have indtaget i netværkets aktiviteter, herunder om de alene må anses for at have virket som bude, og i hvilket nærmere omfang de tiltalte har gjort sig skyldige i besiddelse og videresalg mv. af kokain i de gerningsperioder, der er angivet i anklageskriftet.

Der skal herunder for hver enkelt tiltalt foretages en konkret vurdering af, om der er grundlag for at foretage et større fradrag i opgørelsen af de solgte mængder kokain end det generelle fra-drag, som er omtalt ovenfor.

Tiltalte1 Landsretten finder efter bevisførelsen, at det må lægges til grund, at Tiltalte1 – i samarbejde med Tiltalte7 – bemandede og drev Profilnavn1 fra salgstelefonen D1 (koster 66) i størsteparten af gerningsperioden, og at hun udarbejdede salgsregnskaber.

Der er ved denne vurdering lagt vægt på de samme forhold, som er fremhævet af byretten, herunder det udlæste indhold på den lyserøde telefon, masteoplysningerne om salgstelefonernes placering ved Tiltalte1's bopæl og hendes forældres kolonihave samt indholdet af korrespondancen mellem salgstelefonerne koster 66 og koster 62.

Hertil kommer, at Tiltalte1 i overensstemmelse med sin erkendelse drev forretningen videre under sagens forhold 2 sammen med Tiltalte2. Den i byrettens præmisser omtalte MacBook (koster 110) tilhører dog rettelig Tiltalte7.

Landsretten finder, at Tiltalte1 således har haft en central og koordinerende rolle i netværkets salg af kokain, og at hun dermed har haft en sådan indsigt i netværkets aktiviteter og forretningsgange, at hun har haft forsæt til og er ansvarlig for det samlede salg i gerningsperioden fra den 28. juni 2019 til den 10. februar 2020.

På denne baggrund findes Tiltalte1 skyldig i den rejste tiltale i forhold 1.a for en mængde på ikke under 2.550 gram kokain. Tiltalte2 Tiltalte2 har erkendt, at han som bud i perioden fra den 20. august 2019 til den 10. februar 2020 har solgt 687 gram kokain. Han har i øvrigt nægtet sig skyldig i tiltalen, herunder at han er ansvarlig for netværkets samlede salg af kokain.

Efter bevisførelsen finder landsretten, at Tiltalte2 har indtaget en betroet rolle, men at han i udgangspunktet alene har virket som bud i netværkets aktiviteter, og at der således efter det ovenfor anførte om buddenes generelle ansvar for medvirken ikke er ført det til domfældelse fornødne bevis for, at han har haft forsæt til at medvirke til narkotikakriminalitet i det i tiltalen beskrevne omfang.

Det fremgår af korrespondancen over Signal den 11. januar 2020 mellem Profilnavn1 og Telefonnummer1 omkring kl. 21, at Profilnavn1 ”vil sætte Kaldenavn19 til at være Profilnavn1 og jeg køre” . Det fremgår endvidere af en tilsvarende korrespondance den 18. januar 2020, at Profilnavn1 omkring kl. 12 skriver, at ”Kaldenavn17 overtager nu” .

Landsretten finder, at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at Tiltalte2 både er identisk med den person i blandt andet regnskaber og vagtplaner, der er benævnt ”Kaldenavn19” og ”Kaldenavn17” .

Herefter, og da Tiltalte2 efter Tiltalte1's forklaring har haft rådighed over den lyserøde telefon, der indeholdt oplysninger om regnskaber, salgstelefoner og kundekontakter, og da Tiltalte2 umiddelbart efter Tiltalte7's anholdelse den 10. februar 2020 efter sin erkendelse drev forretningen videre sammen med Tiltalte1, finder landsretten, at Tiltalte2 i hvert fald fra den 18. januar 2020 har haft en sådan indsigt i netværkets aktiviteter og forretningsgange, at han også er ansvarlig for netværkets samlede salg i perioden fra den nævnte dato til den 10. februar 2020.

På denne baggrund findes Tiltalte2 skyldig i den rejste tiltale i forhold 1.a for den erkendte mængde på 687 gram kokain og for en yderligere mængde for perioden fra den 18. januar 2020 på ikke under 200 gram kokain. Tiltalte3 Tiltalte3 har erkendt, at han som bud den 19. juli 2019 har solgt 23 gram kokain.

Han har i øvrigt nægtet sig skyldig i tiltalen, herunder at han er ansvarlig for netværkets samlede salg af kokain.

Efter bevisførelsen finder landsretten, at Tiltalte3 alene har virket som bud i netværkets aktiviteter, og at der således efter det ovenfor anførte om buddenes generelle ansvar for medvirken ikke er ført det til domfældelse fornødne bevis for, at han har haft forsæt til at medvirke til narkotikakriminalitet i det i tiltalen beskrevne omfang.

Landsretten finder herunder, at der ikke er det fornødne grundlag for at anse det for bevist, at Tiltalte3 er identisk med det bud, der i blandt andet regnskaber og vagtplaner er benævnt ”Kaldenavn10” , ”Kaldenavn1” eller ”Kaldenavn2” . På den baggrund tiltrædes det, at Tiltalte3 er fundet skyldig i den rejste tiltale i forhold 1.b for en mængde på 23 gram kokain.

Tiltalte4 Tiltalte4 har erkendt, at han er identisk med det bud, der i blandt andet regnskaber og vagtplaner er benævnt ”Kaldenavn3” og ”Kaldenavn4” , og at han har solgt kokain i dette omfang. Landsretten har efter bevisførelsen lagt til grund, at Tiltalte4 en enkelt gang har afløst Profilnavn1, og at han også i øvrigt har bidraget til Profilnavn1's funktion.

Uanset det anførte finder landsretten, at Tiltalte4 i det væsentlige alene har virket som bud i netværkets aktiviteter, og at der efter det ovenfor anførte om buddenes generelle ansvar for medvirken ikke er ført det til domfældelse fornødne bevis for, at han har haft forsæt til at medvirke til narkotikakriminalitet i det i tiltalen beskrevne omfang.

På denne baggrund findes Tiltalte4 skyldig i den rejste tiltale i forhold 1.c for en mængde på ikke under 625 gram kokain. Tiltalte5 Tiltalte5 har erkendt, at han som bud den 4., 5., 6., 7., 8., 12., 18., 19., 20., 23., 26., 27., 28. og 29. januar 2020 har solgt i alt 100 gram kokain. Han har herunder erkendt, at han er identisk med det bud, der er benævnt ”Kaldenavn5” og ”Kaldenavn6” .

Han har i øvrigt nægtet sig skyldig i tiltalen, herunder at han er ansvarlig for netværkets samlede salg af kokain.

Efter bevisførelsen finder landsretten, at Tiltalte5 alene har virket som bud i netværkets aktiviteter, og at der således efter det ovenfor anførte om buddenes generelle ansvar for medvirken ikke er ført det til domfældelse fornødne bevis for, at han har haft forsæt til at medvirke til narkotikakriminalitet i det i tiltalen beskrevne omfang.

Landsretten finder, at det efter bevisførelsen og af de grunde, der er anført af byretten, må lægges til grund, at Tiltalte5 i hvert fald har kørt som bud fra den 4. januar 2020 til den 2. februar 2020, og at han har kørt som bud i langt størsteparten af dagene i denne periode. Det tiltrædes, at Tiltalte5's forklaring om sin mere begrænsede budvirksomhed fremstår som konstrueret til lejligheden.

Bevisførelsen har ikke omfattet en dokumentation af de underliggende sagsbilag vedrørende de salg af kokain, som denne tiltalte skulle have foretaget som bud henholdsvis den 11. og 13. januar 2020. Landsretten har derfor foretaget et større fradrag end det generelle fradrag i opgørelsen af mængden af den solgte kokain.

På denne baggrund findes Tiltalte5 skyldig i den rejste tiltale i forhold 1.d for en mængde på ikke under 225 gram kokain. Forhold 2 Der skal i ankesagen vedrørende dette forhold alene foretages en vurdering af, om Tiltalte7 kan gøres strafferetligt ansvarlig for det fortsatte salg af kokain efter hans anholdelse og efterfølgende frihedsberøvelse den 10. februar 2020.

Tiltalen indeholder ikke nogen nærmere beskrivelse af, på hvilken måde Tiltalte7, der var fængslet i hele gerningsperioden, skulle have medvirket til det pågældende kokainsalg.

Landsretten har efter bevisførelsen lagt til grund, at der i telefonaflytningerne fra Vestre Fængsel ikke er fremkommet oplysninger om instrukser fra Tiltalte7 vedrørende salg af kokain, og at Tiltalte7 under sin fængsling i øvrigt var underlagt brev- og besøgskontrol i perioden fra den 10. februar 2020 til den 4. august 2020.

Det tilføjes, at det forhold, at Tiltalte7 i en samtale med Tiltalte6 gav udtryk for, at han overvejede at købe en salgstelefon, således at han kunne tjene penge i fængslet, stemmer dårligt overens med hans eventuelle fortsatte involvering i salg af kokain sammen med de tiltalte Tiltalte1 og Tiltalte2 samt Tiltalte6.

Landsretten finder, at der herefter og efter bevisførelsen i øvrigt ikke er ført det til domfældelse fornødne bevis for, at Tiltalte7 har gjort sig skyldig i den berigtigede tiltale i sagens forhold 2. Han frifindes derfor i dette forhold.

Straffens udmåling Landsretten har ved udmålingen af straffen for den enkelte tiltalte generelt lagt vægt på mængden af den solgte kokain og den pågældendes rolle i salgsaktiviteterne samt den tidsmæssige udstrækning af gerningsperioden. Der er endvidere lagt vægt på, at netværket med salg af kokain havde en organiseret karakter.

Tiltalte1 er fundet skyldig i tiltalen i forhold 1 og 2 for en mængde på ikke under i alt 3.550 gram kokain. Det er lagt til grund, at hun i begge forhold har haft en overordnet rolle, og at gerningsperioden samlet udgør mere end halvandet år. Straffen, der fastsættes efter de af byretten anførte bestemmelser, forhøjes herefter til fængsel i 7 år.

Tiltalte2 er fundet skyldig i tiltalen i forhold 1 og 2 for en mængde på ikke under i alt 1.887 gram kokain. Det er lagt til grund, at han i forhold 1 hovedsagelig har virket som bud, men i forhold 2 har haft en overordnet rolle, og at gerningsperioden samlet udgør mere end halvandet år.

Straffen, der til dels fastsættes som en tillægsstraf efter de af byretten anførte bestemmelser, forhøjes herefter til fængsel i 5 år og 6 måneder. Tiltalte3 er fundet skyldig i tiltalen for en mængde på 23 gram kokain. Det er lagt til grund, at han alene har virket som bud en enkelt dag.

Straffen, der fastsættes som en tillægsstraf efter de af byretten anførte bestemmelser, findes herefter passende udmålt til fængsel i 3 måneder. Tiltalte4 er fundet skyldig i tiltalen for en mængde på ikke under 625 gram kokain. Det er lagt til grund, at han i det væsentlige alene har virket som bud, og at gerningsperioden udgør ca. et halvt år.

Straffen, der fastsættes efter de af byretten anførte bestemmelser, forhøjes herefter til fængsel i 3 år og 6 måneder. Tiltalte5 er fundet skyldig i tiltalen for en mængde på ikke under 225 gram kokain. Det er lagt til grund, at han alene har virket som bud, og at gerningsperioden udgør ca. en måned.

Straffen, der fastsættes som en tillægsstraf efter de af byretten anførte bestemmelser, forhøjes herefter til fængsel i 1 år og 9 måneder. Landsretten finder, at den samlede sagsbehandlingstid for byret og landsret efter sagens karakter og forløb ikke giver grundlag for at udmåle lavere straffe.

Udvisning Betingelserne for udvisning i udlændingelovens § 22, nr. 3 og 4, er opfyldt, og Tiltalte5 skal derfor udvises af Danmark, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2. Spørgsmålet er herefter, om udvisning vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om ret til respekt for privatliv og familieliv.

Tiltalte er 25 år og somalisk statsborger. Han er født og opvokset i Danmark og har haft lovligt ophold her i landet siden Dato 1999, idet han dog har afsonet frihedsstraf, ligesom han har været frihedsberøvet i anledning af denne sag. Han er ikke gift eller samlevende og har ikke børn. Udvisning vil derfor indebære et indgreb i hans ret til privatliv, jf.

Menneskerettighedskonventionens artikel 8, stk. 1, og kan kun ske, hvis betingelserne i bestemmelsens stk. 2 er opfyldt. Udvisning har hjemmel i udlændingeloven og har til formål at forebygge uro eller forbrydelse, og det afgørende er herefter, om udvisning må anses for nødvendig af hensyn til disse formål. Dette beror på en proportionalitetsvurdering.

De kriterier, der skal indgå i vurderingen, fremgår bl.a. af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 23. juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig), præmis 68. Den vægt, der skal lægges på de enkelte kriterier, afhænger af den konkrete sags omstændighe-der, jf. præmis 70.

I et tilfælde som det foreliggende, hvor udlændingen er en ung person, der endnu ikke har etableret sin egen familie, skal der lægges vægt på karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet, varigheden af udlændingens ophold i værtslandet, tiden efter den begåede kriminalitet og udlændingens adfærd i denne periode samt fastheden af sociale, kulturelle og familiemæssige bånd til værtslandet og modtagerlandet, jf. dommens præmis 71.

Der skal også lægges vægt på den pågældendes alder, herunder om den pågældende var min-dreårig eller voksen, da kriminaliteten blev begået, jf. dommens præmis 72. Der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning, når der er tale om en fastboende udlænding, der er født her i landet eller indrejst som barn, og som har tilbragt det meste af sin barndom og ungdom her, jf. dommens præmis 75.

Det følger endvidere af praksis fra Menneskerettighedsdomstolen, at det som led i proportionalitetsvurderingen må indgå, hvilken varighed et eventuelt indrejseforbud har, herunder om det er for bestandig eller tidsbegrænset, og om den pågældende er advaret om, at fortsat kriminalitet kan medføre udvisning, jf. f.eks.

Menneskerettighedsdomstolens domme af 5. september 2023 i sag 35740/21 (Al-Masudi mod Danmark), sag 18646/22 (Goma mod Danmark), sag 44810/20 (Noorzae mod Danmark) og sag 31434/21 (Sharifi mod Dan-mark).

Om proportionalitetsvurderingen i den foreliggende sag bemærkes herefter følgende: Tiltalte er ved denne dom straffet med fængsel i 1 år og 9 måneder for grov narkotikakriminalitet, idet han er dømt for besiddelse og videresalg mv. af en mængde på ikke under 225 gram kokain over en periode på ca. en måned, hvilket udgør 450 salgsposer med kokain.

Det er lagt til grund, at han har virket som bud i et netværk med salg af kokain, der havde en organiseret karakter, og at netværket overordnet virkede på den måde, at en såkaldt ”Profilnavn1” via en række salgstelefoner tog imod kundernes bestillinger, mens en række bude efter direktioner fra Profilnavn1 over beskedtjenesten Signal afleverede den bestilte kokain til kunder i Storkøbenhavn.

Tiltalte er endvidere i marts 2016, og således inden han fyldte 18 år, straffet med fængsel i 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, ved i forening med andre at have deltaget i et alvorligt knivoverfald, hvor han også selv stak den ene forurettede med kniv.

Han er ved den dom udvist betinget og dermed advaret om, at fortsat kriminalitet kan føre til udvisning, hvilket må tillægges den betydning, der følger af, at dommen er afsagt for mere end 8 år siden.

Tiltalte har endvidere, efter at han var fyldt 18 år og efter den kriminalitet, der er begået i denne sag, under skærpende omstændigheder besiddet en kniv på offentligt tilgængeligt sted og er herfor i juli 2020 straffet med fængsel i 60 dage for overtrædelse af knivloven. Han er ved den dom tildelt en advarsel om udvisning.

Tiltalte er endvidere både før og efter hans fyldte 18. år straffet et meget stort antal gange med bødestraffe for overtrædelse af navnlig lovgivningen om euforiserende stoffer, herunder efter den kriminalitet der er begået i denne sag. Landsretten finder, at tiltalte herefter må anses for at udgøre en alvorlig trussel mod den offentlige ro og orden. Som anført ovenfor er tiltalte født og opvokset i Danmark.

Han er ikke gift eller samlevende og har ikke børn. Hans forældre og søskende bor i Danmark. Han taler, læser og skriver dansk. Han har gået i folkeskole til og med 9. klasse og har i en periode gået på Teknisk Skole. Han har efter det oplyse alene haft en meget sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet, men er for nylig – og således efter byrettens dom – begyndt at arbejde som flyttemand.

Han har tidligere haft sportsaktiviteter. Tiltalte er somalisk statsborger. Han har forklaret, at han ikke har familie i Somalia, og at han ikke har været i landet. Han har videre forklaret, at han kan tale lidt ”somalisk” , men han kan ikke læse eller skrive somalisk.

Landsretten har efter sagens oplysninger, herunder navnlig forklaringen for byretten om, at tiltalte taler somalisk med sin mor, som han har boet hos under sin opvækst i Danmark og stadig bor sammen med, lagt til grund, at tiltalte kan tale og forstå sproget i Somalia. Det må antages, at han gennem sine forældre og navnlig bofællesskabet med sin mor i hvert fald har et vist kendskab til somalisk skik og kultur.

Fem voterende udtaler: Det lægges herefter til grund, at tiltaltes tilknytning til Danmark er langt stærkere end hans tilknytning til Somalia, men at han som følge af sin opvækst hos en somalisk mor og sine sprogkundskaber ikke vil være helt uden forudsætninger for at etablere en tilværelse i Somalia, hvis han udvises.

Det bemærkes endvidere, at hans familie vil have mulighed for at opretholde kontakten til ham, herunder via telefon og internet. Vi finder, at der er en betydelig risiko for, at tiltalte også fremover vil begå alvorlig kriminalitet i Danmark, hvis han ikke udvises.

Under hensyn hertil og til karakteren og alvoren af den nu begåede kriminalitet samt den kriminalitet, som tiltalte har begået både før og efter forholdet i denne sag, finder vi, at meget tungtvejende grunde taler for at udvise ham.

Heroverfor har styrken af hans tilknytning til Danmark og hans begrænsede tilknytning til Somalia ikke en sådan vægt, at udvisning i sig selv vil være et uproportionalt indgreb i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 8. Tiltalte skal således udvises af Danmark. Spørgsmålet er herefter, hvilken varighed udvisningen skal have, herunder om indrejseforbuddet skal begrænses til 6 eller 12 år.

Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, jf. stk. 1, jf. stk. 5, nr. 1, at udvisning i et tilfælde som det foreliggende, hvor der er idømt fængsel i 1 år og 9 måneder, skal ske med indrejseforbud for bestandig, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder at tiltalte har boet hele sit liv i Danmark, finder vi, at udvisning med indrejseforbud for bestandig vil udgøre et uproportionalt indgreb og dermed være i strid med artikel 8 i Menneskerettighedskonventionen.

Under hensyn til navnlig, at tiltalte i den foreliggende sag er idømt fængsel i 1 år og 9 måneder for at have begået alvorlig narkotikakriminalitet ved at have virket som bud i et netværk med salg af kokain, der havde en organiseret karakter, at han hverken er gift, samlevende eller har børn, at han var advaret om risikoen for udvisning ved ny kriminalitet, idet han i 2016 blev betinget udvist, og at han som nævnt ikke vil være helt uden forudsætninger for at etablere en tilværelse i Somalia, finder vi, at udvisning med et indrejseforbud på 6 år ikke vil udgøre et uproportionalt indgreb.

Vi stemmer derfor for at udvise tiltalte af Danmark med indrejseforbud i 6 år. Én voterende udtaler: Da tiltalte har haft en længere periode uden alvorlig kriminalitet efter knivoverfaldet begået i 2016, hvor tiltalte endnu ikke var fyldt 18 år, og da tiltalte ikke har tilstrækkelige forudsætninger for at etablere en tilværelse i hjemlandet, da han efter det oplyste ikke kan skrive på somalisk, finder jeg, at udvisning uanset karakteren og alvoren af den aktuelle kriminalitet vil udgøre et uproportionalt indgreb i strid med artikel 8 i Menneskerettighedskonventionen.

Jeg stemmer derfor for at stadfæste byrettens frifindelse for påstanden om udvisning, således at tiltalte alene tildeles en advarsel om udvisning i medfør af udlændingelovens § 24 b, stk. 1. Der afsiges dom efter stemmeflertallet, således at Tiltalte5 udvises af Danmark med indrejseforbud i 6 år.

Konfiskation Efter bevisførelsen tiltræder landsretten, at de tiltalte har haft den fortjeneste ved salg af kokain i forhold 1 og 2, som er anført i byrettens dom. Det er således lagt til grund, at Profilnavn1 i forhold 1 havde en fortjeneste på 200 kr. pr. gram solgt kokain, og at halvdelen af dette beløb tilfaldt Tiltalte1.

De enkelte bude havde tilsvarende en fortjeneste på 200 kr. pr. gram solgt kokain, idet landsretten finder, at der ikke foreligger sådanne konkrete oplysninger eller øvrig dokumentation vedrørende udgifter til benzin mv., at der er grundlag for at fratrække udgifter hertil i opgørelsen af fortjenesten.

I forhold 2 er det lagt til grund, at fortjenesten var 460 kr. pr. gram solgt kokain, og at denne fortjeneste blev ligeligt fordelt mellem de involverede i dette forhold. Herefter tages anklagemyndighedens påstande om udbyttekonfiskation, der svarer til påstandene nedlagt for byretten, til følge som nedenfor bestemt, jf. straffelovens § 75, stk. 1.

Hos Tiltalte1 konfiskeres vedrørende forhold 1 og 2 et samlet udbytte på 408.333 kr. Hos Tiltalte2 konfiskeres vedrørende forhold 1 og 2 et samlet udbytte på 290.733 kr. Hos Tiltalte3 konfiskeres udbytte på 4.600 kr. Hos Tiltalte4 konfiskeres udbytte på 125.000 kr. Hos Tiltalte5 konfiskeres udbytte på 45.000 kr.

Tiltalte7, der er frifundet i forhold 2, frifindes i overensstemmelse hermed for påstanden om udbyttekonfiskation. Byrettens bestemmelse om konfiskation af genstande efter straffelovens § 75, stk. 2, stadfæstes, i det omfang bestemmelsen herom er anket.

Sagsomkostninger Efter sagens udfald skal de tiltalte Tiltalte1, Tiltalte2, Tiltalte4 og Tiltalte5 betale de sagsomkostninger for landsretten, der vedrører dem hver især. Da anklagemyndighedens anke alene har medført en meget beskeden ændring til ugunst for Tiltalte3, finder landsretten, at statskassen skal betale de sagsomkostninger for landsretten, der vedrører ham.

Tiltalte7 er frifundet i forhold 2, og statskassen skal derfor betale de sagsomkostninger for begge retter, der vedrører ham.

Thi kendes for ret

: Tiltalte1 straffes med fængsel i 7 år. Tiltalte2 straffes med fængsel i 5 år og 6 måneder. Tiltalte3 straffes med fængsel i 3 måneder. Tiltalte4 straffes med fængsel i 3 år og 6 måneder. Tiltalte5 straffes med fængsel i 1 år og 9 måneder. Tiltalte5 udvises af Danmark med indrejseforbud i 6 år. Tiltalte7 frifindes. Hos Tiltalte1 konfiskeres udbytte på 408.333 kr. Hos Tiltalte2 konfiskeres udbytte på 290.733 kr.

Hos Tiltalte3 konfiskeres udbytte på 4.600 kr. Hos Tiltalte4 konfiskeres udbytte på 125.000 kr. Hos Tiltalte5 konfiskeres udbytte på 45.000 kr. I øvrigt stadfæstes byrettens bestemmelse om konfiskation af genstande i det påankede omfang. Tiltalte1, Tiltalte2, Tiltalte4 og Tiltalte5 skal betale de sagsomkostninger for landsretten, der vedrører dem hver især.

Statskassen skal betale de sagsomkostninger for landsretten, der vedrører Tiltalte3. Statskassen skal betale de sagsomkostninger for begge retter, der vedrører Tiltalte7. ::::::::::::::::::::::::: Højesterets 2. afdelings

DOM

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Dahl Jensen, Hanne Schmidt, Jan Schans Christensen, Kurt Rasmussen og Søren Højgaard Mørup. Dato: 18. marts 2025 Rettens sagsnr.: 72/2024 Anklagemyndigheden mod Tiltalte5, (advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 18. maj 2022 (CL-7588/2021) og af Østre Landsrets 2. afdeling den 5. april 2024 (S-1656-22).

Påstande

Tiltalte5 har påstået frifindelse for udvisning, således at han tildeles en advarsel om udvisning. Subsidiært har han påstået sagen udsat. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

Som anført af byretten er Tiltalte5 ved Retten på Frederiksbergs dom af 11. marts 2016 straffet med fængsel i 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 245, og han blev ved dommen udvist betinget med en prøvetid på to år. Forholdet bestod i, at han sammen med to medgerningsmænd overfaldt to personer med slag, spark og knivstik på en parkeringsplads den 25. august 2015.

Han er endvidere ved Retten på Frederiksbergs dom af 10. juli 2020 – og således efter forholdet i den foreliggende sag var blevet begået – straffet med fængsel i 60 dage og tildelt en advarsel om udvisning for overtrædelse af bl.a. knivloven ved at være i besiddelse af en kniv med en klinge på over 12 cm på et offentligt tilgængeligt sted den 25. juni 2020.

Han er desuden siden 2016 straffet med bøder mange gange for overtrædelse af bl.a. lovgivningen om euforiserende stoffer, færdselsloven og lattergasloven, og også efter byrettens dom i den foreliggende sag er han i ni tilfælde straffet for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer (navnlig besiddelse af hash til eget forbrug) og lattergasloven.

Tiltalte5 var i perioden fra den 25. september til den 24. december 2017 tilmeldt en teknisk skole. Af ansættelseskontrakt af 8. marts 2024 fremgår, at han samme dag tiltrådte en stilling som flyttemand med en prøvetid på tre måneder. Den normale ugentlige arbejdstid er angivet som ”minimum 0 timer”. Af udskrifter fra Skattestyrelsen fremgår, at han ikke har haft andre indtægter end kontanthjælp i perioden 2020-2024.

Han har efter landsrettens dom været frihedsberøvet fra den 20. april til den 11. december 2024. Retsgrundlag Af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 12. november 2024 i sag 5199/23 (Sharafane mod Danmark), præmis 56-76, fremgår: “… 56.

In the present case, the Court does not call into question the finding that the applicant’s offence leading to the expulsion order was of such a nature that he posed a serious threat to public order at the time (see, among other authorities, Abdi v.

Denmark, no. 41643/19, § 39, 14 September 2021; Mutlag, cited above, §§ 61-62; see also, mutatis mutandis, Sarac, § 34; Nguyen, § 35; Noorzae, § 32; and Sharifi, § 33, all cited above). 57. The length of the re-entry ban is only one of many factors in assessing whether an expulsion order is compatible with Article 8.

Normally it cannot be said that this factor or any other factor is in itself decisive for the outcome of this assessment. In the Danish context this is different due to the Danish law that allows the courts to reduce the length of the re-entry ban if and only if a longer duration would “for certain be contrary to Denmark’s international obligations”.

This means that in some borderline cases the length of the re-entry ban becomes decisive in the assessment made by the Danish courts. In the present case the District Court issued a warning of the risk of expulsion (see paragraph 6 above), whereas the High Court issued the expulsion order together with a six-year re-entry ban.

It noted that it would “for certain be contrary to Denmark’s international obligations to expel [the applicant] and issue him with a permanent reentry ban”, which, under section 32(4)(vii) of the Aliens Act, would normally be the consequence as he was sentenced to imprisonment for more than one year and six months.

By virtue of section 32(5)(i) of the Aliens Act, the High Court therefore reduced the re-entry ban to six years (see paragraphs 8 and 13 above). This means that the length of the re-entry ban was the deciding factor in the decision to expel the applicant. 58.

The applicant contended that although the re-entry ban was limited to six years, it amounted de facto to a permanent ban, since the prospects of his being readmitted to Denmark remained purely theoretical. He would never qualify for a residence permit or – as an Iraqi national and therefore belonging to visa group 5 – a visa (see paragraph 38 above). 59.

The Government disputed the applicant’s argument (see paragraphs 41-45 above). In their view, the applicant had prospects of being readmitted to Denmark by means of either a new residence permit or a visa. 60.

In accordance with Danish case-law (see paragraphs 28-30 above), the domestic courts did not take a stand on whether in the future, after the expiry of the time-limited re-entry ban, the applicant would have prospects of being readmitted to Denmark. 61.

In the Court’s view, though, in the Danish context, when by virtue of section 32(5)(i) of the Aliens Act, in the proportionality test, the domestic courts reduce the length of a re-entry ban, since otherwise the length would “for certain” be considered in breach of Denmark’s international obligations, including Article 8 of the Convention (see paragraph 13 above), the time-limited nature of the re-entry ban can only be considered a factor capable of rendering the applicant’s expulsion compatible with Article 8, if the expelled person has some prospect of one day returning at least for a visit.

Thus, if at the time of expulsion, in view of the rules on re-entry in place at that time, the national courts find that the prospect of the expelled person being readmitted to the country in any legal manner, whether on a residence permit or on a short-term visa, is purely theoretical, it would in the Court’s opinion not be justified to attribute significant weight to the length of the re-entry ban as factor capable of rendering the expulsion compatible with Article 8.

A time-limited re-entry ban would in such circumstances amount de facto to a permanent ban (see, mutatis mutandis, Savran, cited above, §§ 182, 199-200, where the possibility of the applicant’s re-entering Denmark on a visitor’s visa despite a permanent re-entry ban was found to be purely theoretical, owing to the very limited basis on which such a visa could be issued). 62.

Further, in the Danish context, a foreigner who has been expelled with a timelimited re-entry ban, and who wishes to resettle in Denmark after the re-entry ban has expired, may lodge an application for a residence permit under the relevant provisions of the Aliens Act – for example, on the basis of family reunification or for work or study purposes (see paragraphs 15 and 16 above). 63.

Statistics provided by the Government show that between 2007 and 2022, a total of 18,811 foreigners were expelled from Denmark with a time-limited re-entry ban (twelve years or less – see paragraph 17 above). 64.

The data also show (see paragraph 18 above) that twenty-two foreigners previously expelled by court orders and banned from re-entry for twelve years or less in the period from 2007 to 2022 were subsequently granted a residence permit in Denmark (including nineteen on the basis of family reunification) between 1 January 2019 and 7 March 2024.

The foreigners concerned were nationals of Ghana, Iran, Iraq, Jordan, Kosovo, Lebanon, Morocco, Nigeria, North Macedonia, Somalia, Syria, Türkiye and Uganda. During the same period, twenty-four such foreigners were refused a residence permit (including nineteen who had applied for family reunification). 65.

It is unclear why, among the 18,811 foreigners expelled from Denmark with a timelimited re-entry ban, so few have applied to be readmitted on the basis of a residence permit in the last five years. The figures seem to indicate, however, that for a person who has a spouse or a partner, the prospect of re-entering Denmark on the grounds of family reunification does not remain purely theoretical. 66.

For an Iraqi national without a partner, such as the applicant, the situation is quite different. As there is no indication that he would be eligible for a residence permit on other grounds, for example work or education, his only option is to apply for a visa to re-enter Denmark for a visit. 67.

The Court notes that by virtue of the Danish legislation on visa requirements for entering the country (see, notably, Executive Order no. 1454 of 25 November 2022 – Bekendtgørelse om udlændinges adgang til Danmark på grundlag af visum (see paragraph 21 above) and the Visa Code (see paragraph 32 above)), the requirements for obtaining a visa depend on the citizenship of the person applying (see paragraphs 20-32 above). 68.

A person from a country designated as belonging to visa group 5 – that is, a national of Afghanistan, Eritrea, Iraq, Pakistan, Russia, Somalia or Syria (see paragraph 25 above) – generally only qualifies for a visa to enter Denmark if there are “extraordinary circumstances”, such as the death or terminal illness of a family member living in Denmark.

A visa will be refused if the person poses a risk to public order and security. The Court notes that the “extraordinary circumstances” mentioned in the rules are the same as those where a visa can exceptionally be granted to a person with a re-entry ban that has not expired.

In Savran, cited above § 200, the Court found that such a limited basis for issuing a visitor’s visa meant that the possibility of the applicant re-entering Denmark even for a short period remained purely theoretical. 69.

The Government has pointed out that the division of countries into main groups in the Executive Order on Visas merely reflects a general assessment as to whether applicants for a visa from the countries and regions concerned present an immigration risk and whether they intend to leave the Schengen area before the expiry of their visas. Other factors are taken into account (see paragraph 45 above). 70.

Given the very narrow grounds for granting a visa described in paragraph 68 above, the Court finds that it must be up to the Government to show that there is nonetheless a realistic prospect for the applicant of re-entering Denmark. The statistics provided (see paragraph 26 above) do not support the Governments argument as no foreigner from visa group 5 has been granted a visa in the last five years. 71.

Having regard to the above, in particular the very limited basis on which a visa may be issued to a person belonging to visa group 5, and the statistics which support this understanding, the Court is of the view that for nationals belonging to visa group 5 without a spouse or a partner, the Government has failed to show that the possibility of entering Denmark, even for a short-term visit, is not purely theoretical. 72.

More concretely, the applicant’s prospects of being readmitted to Denmark after the expiry of the six-year re-entry ban remain purely theoretical. He has been left without any realistic prospect of entering, let alone returning to, Denmark (see also Savran, cited above, § 200). For him, the six-year re-entry ban would de facto amount to a permanent ban. 73.

Accordingly, in the present case, the fact that the re-entry ban was limited to six years cannot be attributed decisive weight as a factor capable of rendering the applicant’s expulsion compatible with Article 8. 74. The Court is aware, as pointed out by the Government (see paragraph 44 above), that this finding may be perceived as differential treatment based on nationality.

The Court points out, however, that such differential treatment is based on the legitimate ground that the expulsion of the applicant for six years, with no realistic prospect of ever returning to Denmark, would have a much more serious and negative impact on his private life than an expulsion with a six-year re-entry ban would have for other nationals who do have the possibility to return at least for a visit after their re-entry ban has expired.

The Court also notes that the assessment of the applicant’s prospects of returning after the expiry of the re-entry ban only becomes relevant in those few borderline cases where the length of the re-entry ban becomes decisive in the assessment of the compatibility of the expulsion order with Article 8, as provided for under Danish law. (c) Conclusion 75.

In line with the High Court’s finding (see paragraph 8 above) that it would “for certain be contrary to Denmark’s international obligations to expel [the applicant] and issue him with a permanent re-entry ban”, with which the Court has no reason to disagree, and the conclusion in paragraph 72 above that the six-year re-entry ban in the present case would de facto amount to a permanent ban, the Court considers that the expulsion of the applicant combined with a re-entry ban for six years was disproportionate (see, in particular and mutatis mutandis, Ezzouhdi, cited above, §§ 34-35; Bousarra, cited above, §§ 53-54; and Abdi, cited above, § 44, all concerning permanent re-entry bans). 76.

It follows that there has been a violation of Article 8 of the Convention. …” Med virkning fra den 1. januar 2025 blev visumbekendtgørelsen ændret, jf. bekendtgørelse nr. 1545 af 12. december 2024 om udlændinges adgang til Danmark på grundlag af visum. Af § 16, stk. 1-6, der er uændret i forhold til den tidligere bekendtgørelse, fremgår: ”… § 16.

I det omfang bedømmelsen af en visumansøgning beror på myndighedernes vurdering af, om udlændingen har til hensigt at forlade Schengenlandene inden visummets udløb, jf. § 8, stk. 2, nr. 13, lægger myndighederne blandt andet vægt på tilgængelige oplysninger om udlændingens situation i hjemlandet, eventuelle tidligere ophold i Danmark eller andre Schengenlande, formålet med det planlagte ophold samt eventuel tilknytning til herboende personer.

Myndighederne lægger endvidere vægt på oplysninger om de generelle forhold i udlændingens hjemland samt kendte immigrationsmønstre. Stk. 2. Udlændingen kan meddeles visum, hvis myndighederne efter en vurdering af oplysningerne nævnt i stk. 1 finder, at udlændingen utvivlsomt har til hensigt at forlade Schengenlandene inden visummets udløb. Stk. 3.

Oplysninger om udlændingens eventuelle tidligere ophold i Danmark eller andre Schengenlande inden for en kortere årrække forud for den aktuelle visumansøgning tillægges vægt ved vurderingen efter stk. 1. Det gælder både oplysninger om tidligere problemfrie ophold og oplysninger om tidligere misbrug af reglerne om indrejse og ophold. Stk. 4.

Ved vurderingen af de generelle forhold i udlændingens hjemland og kendte immigrationsmønstre lægger myndighederne i øvrigt vægt på, hvilken af de i bilag 2 anførte hovedgrupper udlændingen tilhører, idet der også kan lægges vægt på regionale forskelle med hensyn til risikoen for indvandring. Stk. 5.

Myndighederne kan fravige stk. 4, hvis udlændingen i en længere årrække har haft fast, lovligt ophold i et andet tredjeland end dét land, hvor den pågældende er statsborger, og udlændingen kan vende tilbage til dette land efter visumopholdet. Stk. 6.

Uanset bestemmelserne i stk. 3-5 kan der meddeles visum, hvis der foreligger helt ekstraordinære omstændigheder hos udlændingen eller et herboende nærtstående familiemedlem. …” § 16, stk. 7, der er ny, har følgende ordlyd: ”… Stk. 7.

Uanset bestemmelserne i stk. 3-5 kan der meddeles visum til en udlænding, der er født og opvokset her i landet eller kommet hertil som ganske ung, og som er omfattet af hovedgruppe 5 i bilag 2, hvis udlændingens tidsbegrænsede indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 1, er udløbet, og udlændingens ret til privatliv i medfør af Danmarks internationale forpligtelser vil blive krænket, hvis der ikke udstedes visum. …” Af visumbekendtgørelsens bilag 2 fremgår bl.a.: ”… Visumpligtige lande og regioner er inddelt i 5 hovedgrupper.

Hovedgrupperne er udtryk for en generel vurdering af, om visumansøgere fra de pågældende lande og regioner udgør en risiko for indvandring, og om ansøgerne har til hensigt at forlade Schengenlandene inden visummets udløb. Hovedgrupperne indgår i den vurdering, som myndighederne foretager i medfør af bekendtgørelsens § 16, stk. 4.

Inddelingen er således vejledende og angiver for hver hovedgruppe den personkreds, der som udgangspunkt kan meddeles visum, herunder når der er tvivl om, hvorvidt visumansøgeren har til hensigt at forlade Schengenområdet inden visummets udløb.

Dette indebærer, at en visumansøger, der ikke tilhører den personkreds, der i henhold til en given hovedgruppe som udgangspunkt kan meddeles visum, ikke på forhånd er afskåret fra at kunne meddeles visum, jf. også bekendtgørelsens § 16, stk. 2, 5, 6 og 7, og § 17. ...

Hovedgruppe 5 omfatter lande og regioner, hvis statsborgere som udgangspunkt vurderes at udgøre en særligt høj risiko for indvandring i Danmark eller andre Schengenlande, og hvortil der kan være udsendelsesvanskeligheder.

For statsborgere fra disse lande og regioner gælder det, at såfremt den individuelle gennemgang af sagens oplysninger ikke giver et klart svar på, om ansøgeren har til hensigt at udrejse inden visummets udløb, gives der som udgangspunkt kun visum i ekstraordinære situationer, f.eks. i tilfælde af et herboende nært familiemedlems livstruende sygdom eller dødsfald, eller hvis udlændingen er født og opvokset her i landet eller kommet hertil som ganske ung, og udlændingens tidsbegrænsede indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 1, er udløbet, og det vil udgøre en krænkelse af udlændingens ret til privatliv i medfør af Danmarks internationale forpligtelser at nægte udlændingen et visum.

Tilsvarende meddeles der som udgangspunkt ikke visum til forretningsbesøg samt kulturelle og videnskabelige besøg, såfremt den individuelle gennemgang af sagens oplysninger ikke giver et klart svar på, om ansøgeren har til hensigt at udrejse inden visummets udløb. …” Det fremgår af tabellen ”Hovedgruppe 5” i bekendtgørelsens bilag 2, at hovedgruppe 5 omfatter Afghanistan, Eritrea, Irak, Pakistan, Rusland, Somalia og Syrien.

Anbringender

Tiltalte5 har anført navnlig, at udvisning af ham med sikkerhed vil være i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Han er født i Danmark og har aldrig opholdt sig uden for landet. Han er alene fundet skyldig i at fungere som bud med hensyn til ca. 225 gram kokain.

Der foreligger ikke konkrete omstændigheder, som giver anledning til at konkludere eller frygte, at han fremover vil begå ny alvorlig kriminalitet. Han har velordnede forhold, og han er ikke tidligere straffet af nogen relevans for udvisningsspørgsmålet.

Den advarsel om udvisning, som han har fået som voksen, og som først er meddelt efter den begåede kriminalitet i den foreliggende sag, er knyttet til en dom på 60 dages fængsel for overtrædelse af knivloven. Denne advarsel er ikke i sig selv udslagsgivende og kan ikke indgå med nogen særlig vægt i vurderingen af, om der foreligger tungtvejende grunde, der taler for udvisning.

Udvisning af ham, der som statsborger i Somalia tilhører visumgruppe 5, med et indrejseforbud, der er tidsbegrænset, vil reelt være et indrejseforbud for bestandig, da hans mulighed for at få visum til Danmark er rent teoretisk. Udvisning vil derfor med sikkerhed være i strid med EMRK artikel 8. Den ændring af visumbekendtgørelsen, der trådte i kraft den 1. januar 2025, ændrer ikke herpå.

Det vil fortsat være helt hypotetisk, at han kan indrejse i Danmark efter udløb af et indrejseforbud. Hvis der ikke på det foreliggende grundlag skal ske frifindelse for påstanden om udvisning, bør sagen udsættes, indtil Menneskerettighedsdomstolens domme i sagerne Sharafane mod Danmark (sag 5199/23) og Al-Habeeb mod Danmark (sag 14171/23) er endelige.

Anklagemyndigheden har anført navnlig, at udvisning af Tiltalte5 ikke vil være uforenelig med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Han er dømt for narkotikakriminalitet, hvilket er en af de kriminalitetsformer, som Menneskerettighedsdomstolen ser med stor alvor på. Han har været en del af et organiseret netværk, der stod for salg af kokain.

Han har fungeret som bud i en periode på ca. 1 måned og er dømt for salg af ikke under 225 g kokain svarende til 450 salgsposer. Han er tidligere straffet mange gange. Han blev i 2016 udvist betinget og blev i 2020 – efter forholdet i den foreliggende sag var blevet begået – tildelt en advarsel om udvisning for overtrædelse af knivloven.

Han må anses for at udgøre en trussel mod den offentlige ro og orden, og der er en betydelig risiko for, at han også fremover vil begå alvorlig kriminalitet i Danmark, hvis ikke han udvises. Han har i kraft af længden af sit ophold og sin familie en stærk tilknytning til Danmark, og hans tilknytning til Somalia er særdeles begrænset.

Landsretten har på baggrund af oplysningerne om, at han taler somalisk med sin mor, som han har boet hos under sin opvækst og fortsat bor hos, lagt til grund, at han kan tale og forstå sproget i Somalia, ligesom det er lagt til grund, at han gennem sine forældre, herunder navnlig moderen, må antages at have i hvert fald et vist kendskab til somalisk skik og brug.

På baggrund af hidtidig praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol må man anse en udvisning af ham med indrejseforbud for bestandig for at være i strid med EMRK artikel 8, men det vil ikke være i strid med praksis, hvis der bliver fastsat et indrejseforbud på 6 år. Dommen i bl.a. Sharafane-sagen er ikke endelig. Den danske regering har anmodet om, at sagen henvises til Domstolens storkammer.

Der er derfor ikke grundlag for at tillægge det særskilt betydning, hvilke muligheder han kan antages at have ved indrejseforbuddets udløb for på ny at rejse ind i Danmark, jf. UfR 2023.1 H og UfR 2025.320 H. Hvis Højesteret er af den opfattelse, at afgørelsen i bl.a.

Sharafane-sagen skal tillægges betydning ved afgørelsen i den foreliggende sag, kan hans mulighed for at indrejse i Danmark efter udløbet af indrejseforbuddet efter den nugældende visumbekendtgørelse ikke anses for at være rent teoretisk.

Højesterets begrundelse og resultat

Tiltalte5, der er somalisk statsborger, er ved landsrettens dom idømt fængsel i 1 år og 9 måneder for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., jf. stk. 2, ved som bud at have videreoverdraget ikke under 225 g kokain i en periode fra den 4. januar til den 2. februar 2020. Landsretten bestemte, at han skulle udvises af Danmark med et indrejseforbud i 6 år.

For Højesteret angår sagen alene spørgsmålet om udvisning. Det følger af udlændingelovens § 26, stk. 2, jf. § 22, nr. 3 og 4, at Tiltalte5 skal udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Spørgsmålet er, om udvisning vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om ret til respekt for privatliv og familieliv.

Tiltalte5, der er 25 år, er født her i landet. Han er ikke gift eller samlevende og har ingen børn. Udvisning vil indebære et indgreb i hans ret til privatliv, jf. Menneskerettighedskonventionens artikel 8, stk. 1, og er derfor kun berettiget, hvis betingelserne i bestemmelsens stk. 2 er opfyldt. Udvisning har hjemmel i udlændingeloven og har til formål at forebygge uro eller forbrydelse.

Det afgørende er herefter, om udvisning må anses for nødvendig af hensyn til disse formål. Dette beror på en proportionalitetsvurdering. De kriterier, der skal indgå i vurderingen, fremgår bl.a. af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 23. juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig), præmis 68.

Den vægt, der skal lægges på de enkelte kriterier, afhænger af den konkrete sags omstændigheder, jf. dommens præmis 70.

I tilfælde som det foreliggende, hvor der er tale om en udlænding, som ikke har etableret egen familie, skal der lægges vægt på karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet, varigheden af udlændingens ophold i værtslandet, tiden efter den begåede kriminalitet og udlændingens adfærd i denne periode samt fastheden af sociale, kulturelle og familiemæssige bånd til værtslandet og modtagerlandet, jf. dommens præmis 71.

Der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning, når der er tale om en fastboende udlænding, der er født her i landet eller indrejst som barn, og som har tilbragt det meste af sin barndom og ungdom her, jf. præmis 75.

Det følger endvidere af praksis fra Menneskerettighedsdomstolen, at det som led i proportionalitetsvurderingen må indgå, hvilken varighed et eventuelt indrejseforbud har, herunder om det er for bestandig eller tidsbegrænset, og om den pågældende er advaret om, at fortsat kriminalitet kan medføre udvisning.

Om proportionalitetsvurderingen i den foreliggende sag bemærker Højesteret herefter: Tiltalte5 er som anført straffet med fængsel i 1 år og 9 måneder for at have virket som bud som led i organiseret narkotikakriminalitet i ca. en måned i begyndelsen af 2020. Han er tidligere dømt for grov vold ved som 16-årig at have deltaget i et knivoverfald på to personer med alvorlige skader til følge.

Han blev straffet med fængsel i 6 måneder og udvist betinget med en prøvetid på to år ved Retten på Frederiksbergs dom af 11. marts 2016. Han blev dermed advaret om, at fortsat kriminalitet kunne føre til udvisning.

Tiltalte5 er endvidere straffet ved Retten på Frederiksbergs dom af 10. juli 2020 med fængsel i 60 dage for overtrædelse af knivloven, idet han den 25. juni 2020 var i besiddelse af en kniv med en klinge på over 12 cm på offentligt tilgængeligt sted. Han blev ved dommen tildelt en advarsel om udvisning. Advarslen er således tildelt, efter at forholdet i denne sag var blevet begået.

Han er herudover i perioden fra 2016 til 2024 straffet mange gange med bøder for overtrædelse af bl.a. lovgivningen om euforiserende stoffer (besiddelse af navnlig hash til eget forbrug), færdselsloven og lattergasloven. Hans gentagne overtrædelser viser manglende vilje til at overholde dansk lovgivning.

Højesteret finder efter karakteren og alvoren af Tiltalte5’s kriminalitet, at han må anses for at udgøre en alvorlig trussel mod den offentlige orden, og at der er en betydelig risiko for, at han også fremover vil begå alvorlig kriminalitet i Danmark, hvis han ikke udvises. Tiltalte5 er som nævnt 25 år og født her i landet, hvor han har gået i skole til og med 9. klasse.

Han har siden været tilmeldt en teknisk skole i nogle måneder, men har ikke haft tilknytning til arbejdsmarkedet før marts 2024, hvor han blev ansat som flyttemand. Kort efter blev han varetægtsfængslet. Ifølge oplysninger fra Skattestyrelsen har han ikke haft andre indtægter end kontanthjælp i perioden fra 2020 til 2024. Som anført er Tiltalte5 ikke gift eller samlevende og har ingen børn.

Han har hele sit liv boet i Danmark hos sin mor, der taler somali og kun lidt dansk. Hans far, to yngre søskende og farfar bor også i Danmark. Han har ikke været i Somalia, og han har ikke familie i Somalia. Han taler somali, men kan ikke skrive og læse sproget. Det må antages, at han gennem sin herboende familie har et vist kendskab til somalisk skik og kultur.

Tiltalte5’s tilknytning til Danmark er langt stærkere end hans tilknytning til Somalia, men Højesteret lægger til grund, at han ikke vil være helt uden forudsætninger for at etablere en tilværelse i Somalia, hvis han udvises.

Efter en samlet vurdering af karakteren og omfanget af den kriminalitet, som Tiltalte5 har begået, tiltræder Højesteret, at der uanset hans stærke tilknytning til Danmark og begrænsede tilknytning til Somalia foreligger meget tungtvejende grunde for at udvise ham. Spørgsmålet er herefter, hvilken varighed udvisningen skal have.

Landsretten har fastsat indrejseforbuddets varighed til 6 år med henvisning til, at udvisning med et indrejseforbud for bestandig vil udgøre et uproportionalt indgreb og dermed være i strid med artikel 8 i Menneskerettighedskonventionen. Anklagemyndigheden har påstået udvisningen med et indrejseforbud i 6 år stadfæstet.

Tiltalte5 har anført, at indrejseforbuddet reelt er for bestandig, idet han som somalier tilhører hovedgruppe 5 i visumbekendtgørelsen og derfor kun rent teoretisk har mulighed for at opnå visum til Danmark. Han har herved henvist til Menneskerettighedsdomstolens dom af 12. november 2024 i sag 5199/23 (Sharafane mod Danmark). Visumbekendtgørelsen blev ændret den 12. december 2024 med virkning fra den 1. januar 2025.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 16, stk. 7, som er ny, at der kan meddeles visum til en udlænding, der er født og opvokset her i landet eller er kommet hertil som ganske ung, og som er omfattet af hovedgruppe 5 i bilag 2, hvis udlændingens tidsbegrænsede indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 1, er udløbet, og udlændingens ret til privatliv i medfør af Danmarks internationale forpligtelser vil blive krænket, hvis der ikke udstedes visum.

Højesteret finder, at det med bestemmelsen i § 16, stk. 7, er klargjort, at visumreglerne skal administreres i overensstemmelse med Menneskerettighedskonventionens artikel 8, således at et tidsbegrænset indrejseforbud til en udlænding, der er født og opvokset her i landet eller kommet hertil som ganske ung, og som er omfattet af visumreglernes hovedgruppe 5, ikke reelt får samme virkning som et indrejseforbud for bestandig.

På denne baggrund finder Højesteret, at Tiltalte5’s mulighed for at opnå visum til Danmark efter udløbet af et indrejseforbud i 6 år ikke kun er rent teoretisk. Efter det anførte vil det ikke være uproportionalt og dermed ikke være i strid med artikel 8 i Menneskerettighedskonventionen at udvise Tiltalte5 med et sådant tidsbegrænset indrejseforbud.

Højesteret tiltræder herefter, at Tiltalte5 skal udvises med et indrejseforbud i 6 år. Det følger heraf, at der ikke er grundlag for at tage hans subsidiære påstand om udsættelse af sagen til følge. Højesteret stadfæster derfor landsrettens dom.

Thi kendes for ret

: Landsrettens dom stadfæstes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.