BS-17249/2018-HJO

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 172.9px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I HJØRRING

DOM

afsagt den 23. april 2019

Sag BS-17249/2018-HJO

Sagsøger under konkurs ved kurator, advokat Boris K. Frederiksen (advokat Boris K. Frederiksen)

mod

Sparekassen Vendsyssel (advokat Jørgen Torpe Kann)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag drejer sig om, hvorvidt Sagsøgers overtagelse af usikret byggekredit i Sparekassen Vendsyssel, efterfølgende sikkerhedsstillelse for gæl-den ved underpantsætning af et ejerpantebrev til fordel for Sparekassen Vend-syssel, og yderligere efterfølgende indfrielse af gælden kan omstødes, herunder om sagsøgerens krav er forældet.

Sagsøger under konkurs ved kurator, advokat Boris K. Frederiksen, har nedlagt påstand om, at Sparekassen Vendsyssel tilpligtes at be-tale 2.900.000,00 kr. med procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.

Sagsøgte, Sparekassen Vendsyssel, har principalt påstået sagen afvist subsi-diært frifindelse.

Sagen er anlagt den 17. maj 2018.

2

Oplysningerne i sagen Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Det fremgår af sagen, at Vidne 1 drev landbrug med sin bror Person, der blev erklæret konkurs i november 2011. Advokat Boris K. Fre-deriksen blev udpeget som kurator.

I 2008 solgte Vidne 1 ejendommene Adresse 1 og Adresse 2. Landbo-Nord havde forinden salget foretaget beregning af blandt andet ejendomsavan-cen ved en salgssum på cirka 26,8 mio. kr. LandboNord havde desuden bereg-net den forventede skat til cirka 7,1 mio. kr. Vidne 1 indgav ikke selvangivelser for indkomstårene 2008-2010.

Ved gaveægtepagt tinglyst i personbogen den 19. april 2010 overdrog Vidne 1 den ubehæftede ejendom beliggende Adresse 3, By til sin hustru, Sagsøger, som hendes særeje. Sagsøgers adkomst blev ikke lyst i tingbogen på samme tidspunkt.

Ved brev af 17. januar 2013 rettede konkursboet efter Person krav mod Vidne 1 på cirka 15,4 mio. kr.

Den 29. januar 2013 blev gaveægtepagten lyst i tingbogen som adkomst på Adresse 3 til Sagsøger. Ejendommen var på dette tidspunkt fort-sat ubehæftet.

Den 5. marts 2013 underskrev Sagsøger en kassekreditkontrakt, byggekredit, hvorved hun anerkendte at skylde Sparekassen Vendsyssel 2.900.000 kr. Hun indtrådte derved som debitor i gældsforholdet i stedet for Vidne 1. Vidne 1 blev fastholdt som selvskyldnerkautio-nist. I april 2013 blev der etableret et ejerpantebrev på nominelt 3 mio. kr. med sikkerhed i ejendommen. Ejerpantebrevet blev tinglyst underpantsat til fordel for Sparekassen Vendsyssel den 22. maj 2013.

Ved afgørelse af 21. januar 2014 ændrede SKAT Vidne 1's indkomst for indkomståret med cirka 5,7 mio. kr. Ved afgørelse af 25. februar 2014 ændre-de SKAT Vidne 1's moms, således at han skulle betale 3,5 mio. kr. mere i moms for andet halvår 2008. Ved afgørelse af 26. marts 2014 ændrede SKAT Vidne 1's moms og skat, således at han skulle betale cirka 0,5 mio. kr. mere i moms for 2008-2011 og cirka 4,1 mio. kr. mere i skat for 2008-2012.

3

Den 5. maj 2014 blev Vidne 1 erklæret konkurs ved Skifteretten i Hjørring. Advokat Boris K. Frederiksen blev udpeget som kurator.

I 2014 optog Sagsøger et realkreditlån på 2,7 mio. kr. hos Totalkre-dit. Realkreditpantebrevet blev tinglyst på ejendommen Adresse 3 den 30. juni 2014. Det er oplyst, at ejerpantebrevet blev nedlyst fra 3 mio. kr. til 300.000 kr. i forbindelse med lånoptagelsen i Totalkredit. Provenuet fra realkre-ditlånet blev således anvendt til at nedbringe gælden til Sparekassen Vendsys-sel.

Sagsøger og Vidne 1 blev skilt den 28. juli 2014.

Ved Vestre Landsrets ankedom af 16. marts 2018 (V.L. B-1579-16) vedrørende Retten i Hjørrings dom af 14. oktober 2016, blev det bestemt, at Sagsøger skulle fralægge sig værdien af ejendommen Adresse 3, således at hun skulle betale 3.250.000 kr. til Vidne 1 under konkurs ved kura-tor, advokat Boris K. Frederiksen.

Den 18. maj 2017 blev Sagsøger erklæret konkurs ved Skifteretten i Hjørring. Advokat Boris K. Frederiksen blev udpeget som kurator.

Sagsøger under konkurs ved kurator, advokat Boris K. Frederiksen, har efterfølgende solgt ejendommen Adresse 3 til Vidne 1, og ejerpantebrevet er indfriet og aflyst.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af Vidne 2, Sagsøger, Vidne 1, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5 og Vidne 6.

Vidne 2 har forklaret, at han er underdirektør i Sparekassen Vendsyssel med ansvar for compliance. Han har ikke haft noget at gøre med sagen, før der blev udtaget stævning. Byggekreditten var oprindeligt stiftet med Vidne 1 som debitor.

Vidne 1 havde et almindeligt åbent værdipapirdepot med forskellige værdipapi-rer. Depotet blev senere ændret til et sikkerhedsdepot. Den slags ændringer sker typisk, fordi depotet bliver lagt til sikkerhed for ”noget” . Han kan ikke si-ge, hvad depotet eventuelt har ligget til sikkerhed for. Han ved ikke, hvornår depotet blev ændret fra et almindeligt åbent depot til et sikkerhedsdepot.

Sagsøger har forklaret, at hun er uddannet køkkenassistent, og hun arbejder aktuelt indenfor faget. Det har hun gjort siden 2017.

4

Foreholdt sin forklaring for Retten i Hjørring, gengivet i dom af 14. oktober 2016, bilag 2, bekræftede vidnet forklaringen, hvoraf der fremgår følgende:

”Sagsøger har forklaret, at hun og Vidne 1 er skilt. Vidne 1 drev med sin bror landbrug. Hun var overhovedet ikke involveret heri - heller ikke i bogføringen. Hun havde selv et arbejde. Hun vidste, at ejendomme-ne Adresse 1 og Adresse 2 blev solgt i 2008, men hun var ikke involveret. De talte ikke om økonomien i landbruget. Hun vidste, at det var et okay salg.

Hun og Vidne 1 blev boende på Adresse 1 efter en mundtlig afta-le med køber. De ville gerne blive i området af hensyn til børnene, og de købte Adresse 3, der havde en god beliggenhed. De havde forventet, at de kunne renovere ejendommen, men det viste sig, at det ville være bil-ligere at bygge nyt. De fik lavet tegninger, og hun tror, at de tog ca. 1½ år, inden de fik en byggetilladelse.

Byggeriet gik i gang i 2009 eller 2010. De flyttede ind december 2011.

Gaveægtepagten blev oprettet, fordi Vidne 1 drev entreprenørvirksomhed, og han ønskede at skille det ad. Det var hovedformålet. Huset kom derfor over i hendes navn. Der blev aftalt særeje, men de talte ikke om hvorfor. Hun gik ud fra, at det var for at beskytte huset i forhold til entreprenør-virksomheden. Gaveægtepagten blev oprettet i starten af byggeriet. Hun husker ikke nærmere om ægtepagten. Hun ved ikke, hvordan byggeriet blev finansieret. Det stod Vidne 1 for. Hun regner med, at det blev finansie-ret med penge fra salg af landbruget.

I 2012 gjorde banken opmærksom på, at hun ikke var registreret som ejer af ejendommen i tingbogen. Hun mener, at det var nogen fra LandboN-ord, der skulle sørge for det, da ægtepagten blev oprettet. Hun mener, at LandboNord betalte for at få ægtepagten lyst i tingbogen. Hun ved ikke, om hun havde talt med pengeinstituttet, da ægtepagten blev tinglyst. Der blev lavet et ejerpantebrev, som hun nok var i banken og underskrive. Hun overtog gæld for 2,7 eller 2,9 mio. kr. Hun og Vidne 1 var stadig gift.

Vidne 1 har overført penge til hendes konto. Hun kunne ikke med sin løn betale udgifterne. De havde 3 hjemmeboende børn, hvoraf den ene var på efterskole. Hun betalte udgiften til efterskolen. Efter hun var registreret som ejer af ejendommen, betalte hun ydelserne, og hun betalte alle udgif-ter i husholdningen og købte mad, tøj, rejser. Da de boede på Adresse 1, overførte Vidne 1 også penge til hende.

Det er rigtigt, at der er overført 345.000 kr. til hende. Hun har ført nogle penge tilbage Vidne 1 og nogle pen-ge til byggekreditten. Hun har ført ca. 225.000 kr. tilbage. Det kunne hun i går se på sin konto. Hun har beholdt 120.000 kr. Overførslen den 22. janu-ar 2013 vedrørte betaling for efterskole med 4.000 kr. samt forsikring. Overførslen på 55.000 kr. den 2. april 2013 vedrørte restskat og byggekre-

5

ditten. Hun bad Vidne 1 om penge, når der ikke var nok. Hun førte penge tilbage, når/hvis der kom penge.”

Hun mener, at hun så brevet af 17. januar 2013 fra konkursboet efter Person, men hun og Vidne 1 drøftede det ikke ret meget. Hun vidste, at der var nogle retssager, men Vidne 1 ønskede ikke at involvere hende. Hun mener ikke, at der skete nogen ændringer i forhold til over-førsler efter modtagelsen af brevet.

Hun arbejdede i 2013 på Virksomhed i Frederikshavn. Det var svin-gende, hvor meget hun arbejdede. Vidne 1 betaler i dag børnepenge. Hun ved ikke, om hun afdrager på realkreditlånet i ejendommen. Hun ved ik-ke, hvad hun betaler i ydelse på lånet.”

Det er korrekt, at hun bad Vidne 1 om penge, når der ikke var nok. Det skete ikke på et fast tidspunkt, og det var ikke et fast beløb, hun bad om. Det skete ikke of-te.

Foreholdt sin forklaring for Vestre Landsret, gengivet i Vestre Landsrets an-kedom af 16. marts 2017, bilag 3, bekræftede hun forklaringen, hvoraf der frem-går følgende:

”Sagsøger har supplerende forklaret, at ejendommen Adresse 3 ikke var en ruin, da de overtog den, men det viste sig, at det ikke kunne betale sig at renovere huset. Hun husker ikke, hvad de betalte for ejen-dommen. Det var omkring maj 2008, at de indgav ansøgning om byggetil-ladelse. Vidne 1 stod selv for nedrivningen af det eksisterende hus. Det nye hus stod ikke færdigt i 2010, men byggearbejdet var påbegyndt.

De talte ikke specielt om, hvordan hun skulle betale for huset. De talte ikke meget om økonomiske forhold. Det var Vidne 1, der tjente flest penge. I januar 2010 manglede de ikke penge, men hun havde ikke noget nærmere kendskab til familiens økonomi. Hun kender ikke det provenu, der kom ud af salget af landbrugsvirksomheden. De talte ikke om, hvad nybyggeriet ville ende med at koste.

Hun tror, at Vidne 1 havde en idé om det.

Da de flyttede ind i 2011, var huset ikke helt færdigt, men man kunne bo i huset. I begyndelsen af 2011 blev Vidne 1 udsat for et alvorligt hjemmerøve-ri, mens hun og børnene ikke var hjemme. Vidne 1 var tæt på at dø. Byggeri-et af huset blev forsinket som følge af røveriet. Hun betalte de daglige ud-gifter.”

Forevist sagsfremstillingen i samme dom, hvoraf der blandt andet fremgår, at årsopgørelserne for 2013 og 2014 viser, at Sagsøgers skattepligtige indkomst i årene var henholdsvis 0 kr. og 118.483 kr., har hun forklaret, at det

6

er korrekt. Hun mener, at hun i de pågældende år arbejde på Virksomhed i Frederikshavn. Hun blev ansat på Virksomhed i 2007 og stoppede i 2014. Hun var ikke i arbejde fra 2014 og frem til 2017. Derefter havde hun noget sæso-narbejde i 1-2 sæsoner i en is- og chokoladebutik. Efter 2014 var hun afhængig af at modtage børnepenge fra Vidne 1. Hun var ikke på kontanthjælp, men hun kan ikke huske det.

Forevist kassekreditkontrakt, byggekredit, bilag 22, har hun forklaret, at det var aftalt, at hun skulle overtage byggekreditten, når hun overtog ejendommen Adresse 3. Hun husker ikke, om der i den forbindelse var drøftelser med Sparekassen Vendsyssel. Hun husker ikke, om det blev drøftet, at sparekassen skulle have sikkerhed for byggekreditten.

Hun kendte ikke meget til Vidne 1's økonomi. Hun vidste, at Vidne 1 solgte land-bruget i 2008, og at det var ”et ok salg” , men hun har aldrig fået oplyst et beløb. Hun vidste intet om beskatning af salget. Hun og Vidne 1 var kunder i sparekas-sen i flere år, og det er hun stadig.

Forevist kontooversigter for 2013 og 2014, bilag J, hvoraf der for 2013 blandt an-det fremgår, at vidnet havde et indestående på 6.920,38 kr. og gæld på 2.898.435,26 kr., har hun forklaret, at hun mener, at hun også overtog et lån til totalkredit, men derudover havde hun ikke anden gæld. Hun tror, at hun ikke havde gæld i perioden 2008-2010.

Forevist gaveægtepagt tinglyst i personbogen den 19. april 2010 og tinglyst på ejendommen den 29. januar 2013, bilag 11, har hun forklaret, at hun ikke som sådan var involveret i tinglysning af ægtepagten. Hun og Vidne 1 blev overrasket over, at ægtepagten ikke var blevet tinglyst, da den blev oprettet. De talte kort om det, da de fandt ud af, at ægtepagten ikke var blevet tinglyst. Hun husker ikke, om hun talte om det med en advokat eller Sparekassen Vendsyssel.

Vidne 1 har forklaret, at han er uddannet landmand. Han kan ikke huske, hvornår han blev kunde i Sparekassen Vendsyssel. Han er stadig kunde i sparekassen.

I marts 2008 solgte han ejendommene beliggende Adresse 2 og Adresse 1. Spa-rekassen Vendsyssel var ”inde over” , som en bank normalt er. Han havde et møde med sparekassen vedrørende salget, men han husker ikke hvornår. Det kan godt passe, at salgsprisen var omkring 20 mio. kr. Han kan ikke huske, hvem der hjalp med at beregne salgsprisen, men han havde kontakt til en rådgi-ver i LandboNord. Han ved ikke, om sparekassen har set ejendomsavancebe-regningerne, der fremgår af bilag 6, 7 og 8.

7

Ejendommen Adresse 3 blev overdraget til Sagsøger, fordi han drev entre-prenørvirksomhed, og en rådgiver anbefalede, at han holdte tingene adskilt. Vedrørende gaveægtepagt, tinglyst i personbogen den 19. april 2010 og tinglyst på ejendommen den 29. januar 2013, bilag 11, har han forklaret, at han mener, det var Vidne 6 fra LandboNord, der rådgav om ægtepagten og overdragelse af ejendommen.

Han ved ikke, hvorfor ægtepagten ikke blev ting-lyst samtidig med, at den blev oprettet. Det skulle Vidne 6 havde taget sig af. Senere sørgede advokat Vidne 5 for, at ægtepagten blev tinglyst. Han ved ikke, hvornår han havde kontakt til advokat Vidne 5 vedrørende tinglysning. Han ved ikke, hvorfor der ikke er samtidig-hed mellem tinglysning af ægtepagt, overførsel af byggekredit og tinglysning af ejerpantebrev.

Da ejendommen blev overdraget til Sagsøger, indtrådte Sagsøger som debitor for byg-gekreditten. Det var naturligt, at gælden fulgte ejendommen, alt andet ville væ-re svindel. Han fortalte Vidne 4, at ejendommen skulle overføres til Sagsøger, fordi han drev entreprenørvirksomhed. Han gik ud fra, at Sparekassen Vendsyssel ”havde sikkerheden i orden” .

I 2014 blev der etableret et realkredit-lån til erstatning for byggekreditten. Det var aftalt med sparekassen, at bygge-kreditten skulle konverteres til et kreditforeningslån, når huset var bygget fær-digt, men det trak ud. Byggeriet blev blandt andet forsinket, fordi der gik noget tid med at få en byggetilladelse, og da byggetilladelsen var i hus, havde han meget at lave.

Det trak også ud med at få byggekreditten konverteret til et real-kreditlån, fordi der manglede noget på ejendommen.

Foreholdt mail af 24. februar 2015 fra afdelingsdirektør Vidne 4 til advo-kat Vidne 3, bilag 23, hvoraf der fremgår følgende:

”… Hej Vidne 3

I forhold til tidligere mail, kan jeg bekræfte at der i forbindelse med ”over-førsel af lån” fra Vidne 1 til Sagsøger, der drøftede jeg omstødelse med både Vidne 1 og hans advokat. Vi valgte jo samtidig at etablere ejerpantebrev på kr. 3.000.000 det gjorde vi fordi, at Totalkredit ikke kunne færdigmelde byggeriet (der var for mange mangler) og der dermed ikke kunne udbeta-les TK-lån. (dette foregik i foråret 2013). Primo 2014 meddeler Vidne 1 at han er færdig med huset, herefter optages der TK-lån på kr. 2.700.000, provenuet afgår på ovennævnte lån/kredit.

NB: Da Vidne 1 meddeler os at huset er skrevet over i Sagsøgers navn, kræver vi at gælden følger aktivet (kan ikke huske om jeg har meddelt dette til dig tidligere. …”

8

har Vidne 1 forklaret, at Vidne 4 har været hans bankrådgiver i cirka 20 år. Han erindrer ikke hvad de talte om, udover at gælden skulle følge aktivet. Det var i 2012 eller 2013, at de drøftede dette.

Om SKATs brev af 22. marts 2013 vedrørende indkaldelse af regnskabsmateria-le m.v., bilag 17, har han forklaret, at han ikke husker, om han var i kontakt med SKAT, inden han modtog brevet. Adspurgt om han havde fortalt Spare-kassen Vendsyssel, om SKATs krav på ejendomsavance, har han navnlig forkla-ret, at han tror, han fik en opkrævning fra SKAT på 2,9-3,1 mio. kr.

Han betalte kravet, og det fortalte han til Vidne 4. Efterfølgende oplyste SKAT, at der ikke var yderligere krav, men det har SKAT ikke kunnet finde dokumentation for. Han gik han ud fra, at SKAT ikke havde yderligere krav. Han tror, at han betalte og orienterede sparekassen, inden han modtog SKATs brev af 22. marts 2013.

Om SKATs afgørelser af 21. januar 2014, 25. februar 2014 og 26. marts 2014, bi-lag 18-20, vedrørende indkomstændring og ændret moms og skat, har Vidne 1 forklaret, at han godt kan huske afgørelserne. Afgørelserne blev truf-fet, efter SKAT havde oplyst, at der ikke var yderligere krav. Så vidt han hu-sker, orienterede han ikke Sparekassen Vendsyssel om disse afgørelser.

Vedrørende brev af 17. januar 2013 fra Person under konkurs ved kurator, advokat Boris K. Frederiksen, bilag 12, hvoraf det fremgår, at konkurs-boet anmodede Vidne 1 om at betale 15.403.393,40 kr. inden 10 dage, har han forklaret, at han ikke mindes, at han har vist brevet til Sparekassen Vendsyssel, eller at han i øvrigt har fortalt sparekassen om kravet.

Han kan ikke huske, om han fortalte sparekassen, at der var problemer med SKAT eller konkursboet efter Person. Han tror, at Vidne 4 muligvis blev orienteret ”lidt på sidelinjen” , men han ved det ikke. Han kan hu-ske, at han ringede til Vidne 4, efter han selv var erklæret konkurs, og det var ikke spændende, at vise papirerne fra SKAT, når man var ved at oprette et lån.

Forevist skema over 4 betalinger i 2010, anført i sagsøgtes processkrift A, har han forklaret, at han mener, at disse indbetalinger vedrørte de 2,9 - 3,1 mio. kr., han tidligere har forklaret, at han betalte til SKAT. Som nævnt fortalte han Vidne 4 om indbetalingerne.

Forevist kontooversigter fra Sparekassen Vendsyssel vedrørende Vidne 1, bilag J, har han forklaret, at han husker, at han havde ”et eller andet de-pot” . Han ved ikke om depotet var stillet til sikkerhed for et mellemværende.

9

Forevist kontooversigter fra Sparekassen Vendsyssel for 2013 og 2014 vedrøren-de Sagsøger, bilag J, har han forklaret, at Sagsøger i de pågældende år ikke havde anden gæld end byggekreditten og efterfølgende realkreditlånet, der afløste byggekreditten. Det var Sagsøger, der betalte for ejendommen.

Advokat Vidne 3 har forklaret, at han er partner ved Kammeradvo-katen, og at han har været ”den primær person” i boerne efter Person, Vidne 1 og Sagsøger.

Om boet efter Person har vidnet navnlig forklaret, at boet var no-get specielt, da Person var svær at få til at sige noget, men vidnet havde god sparring med Vidne 4 fra Sparekassen Vendsyssel.

Person havde over-ført midler fra salget af hans faste ejendomme til selskaber i Gibraltar, og via editionskendelser afsagt af domstolene på Gibraltar, fik boet adgang til doku-menter, hvoraf det blandt andet fremgik, at Sparekassen Vendsyssel nok vidste mere, end sparekassen havde oplyst. Blandt andet blev det konstateret, at der var overført penge fra sparekassen til Barclays Bank og derefter retur til Vidne 1.

Begge brødre havde underskrevet dokumenter til brug for opret-telse af bankkonto i Barclays Bank, og sparekassen har anbefalet både Person og Vidne 1 overfor Barclays Bank. Vidnet konfronterede Vidne 4 med op-lysningerne, og Vidne 4 sagde, at det nok var rigtigt, men det havde han glemt. Vedrørende brev af 17. januar 2013 fra Person under kon-kurs ved kurator, advokat Boris K.

Frederiksen, bilag 12, hvoraf det fremgår, at konkursboet anmodede Vidne 1 om at betale 15.403.393,40 kr. inden 10 dage, har han forklaret, at dokumenterne, der var fremskaffet på Gibraltar, var grundlaget for kravet mod Vidne 1. Sparekassen Vendsyssel var bekendt med, at der ville blive rettet et krav mod Vidne 1.

Om boet efter Vidne 1 har vidnet navnlig forklaret, at overdragelsen af ejendommen Adresse 3 virkede som et forsøg på at bringe ejendom-men i sikkerhed for Vidne 1's kreditorer, blandt andet fordi Sagsøger ikke havde en økonomi, der kunne dække omkostningerne ved ejendommen. I februar 2015 blev han bekendt med, at der var sket et debitorskifte, således at Sagsøger var indt-rådt som debitor i byggekreditten.

Foreholdt sin mail af 25. februar 2015 til Vidne 4, Sparekassen Vendsys-sel, bilag D, hvoraf der blandt andet fremgår følgende:

”…

Hej Vidne 4

Tak for din mail

10

På nuværende tidspunkt har jeg ikke brug for yderligere, da jeg finder at sagen er tilstrækkeligt oplyst.

Som jeg har forstået sagen, så tager Vidne 1 primo 2013 kontakt til dig/Sparekassen Vendsyssel, og oplyser i den forbindelse, at han ønsker at overdrage hans faste ubehæftede ejendom til hans daværende kone, Sagsøger, idet SKAT er begyndt at kigge ham i kortene ligesom med hans bror, Person.

Sparekassen Vendsyssel havde på daværende tidspunkt et usikret tilgode-havende hos Vidne 1 på ca. kr. 3. mio.

Som følge af omstændighederne, herunder sparekassens kendskab til Vidne 1, Sagsøger og Persons økonomiske forhold – kræver sparekassen, at den usikrede gæld følger de faste ejendomme. Sagsøger indvilliger i at give Sparekassen Vendsyssel fuldgod sikkerhed i ejendommen beliggende Adresse 3, By, for det tilgodehavende som Sparekassen havde hos Vidne 1. Vidne 1 fastholdes i øvrigt som selvskyldn-erkautionist.

Herved går Sparekassen Vendsyssel fra at have et usikret tilgodehavende hos Vidne 1, til at have et pantsikret tilgodehavende hos Sagsøger (med Vidne 1 som kautionist).

Hertil kommer at Sparekassen/du har været (eller burde have været) vi-dende om, at overdragelsen af de faste ejendomme fra Vidne 1 til Sagsøger kunne være en omstødelig disposition. De mulige omstø-delige forhold er også blevet drøftet med bl.a. advokat Vidne 5, men desuagtet gennemføres overdragelsen af de faste ejendommen.

På baggrund af ovenstående, herunder omstændighederne hvorunder sparekassen går fra at have et usikret krav til at have et sikret krav, er det min vurdering, at sparekassen er blevet begunstiget på bekostning af kon-kursboets øvrige kreditorer. Berigelsen udgør kr. 3 mio. svarende til spare-kassens usikrede tilgodehavende hos Vidne 1 primo 2013. Jeg finder således, at de omtalte dispositioner er omstødelige i forhold til spa-rekassen.

Baseret på ovenstående må jeg desværre oplyse, at jeg agter at gøre et om-stødelseskrav gældende mod Sparekassen Vendsyssel på forventeligt kr. 3 mio. …”

11

har han forklaret, at baggrunden for mailen var, at der ikke var samtidighed mellem overdragelse af ejendommen, Sagsøgers indtræden som debitor i byggekreditten og den efterfølgende pantsætning. Han har desuden forklaret, at han ikke husker, hvornår han fik kendskab til gaveægtepagten, og han erin-drer heller ikke præcist, hvornår han fik kendskab til pantsætningen.

Foreholdt mail af 20. august 2014 fra Vidne 4, Sparekassen Vendsyssel, bilag 13, hvoraf der fremgår følgende:

”… Til Vidne 3

I ovennævnte sag kan jeg meddele følgende:

- kr. 20.000 i indestående garantkapital er opsagt til udbetaling (overførsel til jer – konto … ) – sker forventeligt i løbet af oktober 2014.

- Vi har noteret os, at indestående på kreditorbeskyttet konti hos os, er fri-givet med virkning fra 14. juli 2014.

- Vedrørende debitorskifte på Byggekredit er der sket følgende:

Primo 2013 meddeler Vidne 1 os, at han er i gang med at overføre hu-set til hustru, Sagsøger. Årsagen skulle være, at ”Skat er begyndt at kigge i hans papirer ligesom ved broderen Person” . På daværende tidspunkt har Vidne 1 en boligkredit på kr. 2.900.000 hos os, etableret til op-førsel af ny bolig på Adresse 3, By. Vi stiller krav om at kreditten skal følge pantet og den som står på skødet.

Den 5/3 2014 [parterne har under hovedforhandligen tilkendegivet, at de er enige om, at den rette dato er 5/3 2013] underskrives der nyt dokument med Sagsøger som debitor og med Vidne 1 som kautionist idet det hidtil har været Vidne 1 som har haft den største indkomst i husstanden – der udfærdiges også ejerpantebrev på kr. 3.000.000, dette stilles til sik-kerhed for ovennævnte kredit.

Oprindeligt var det meningen, at der skulle hjemtages et realkreditlån til afløsning/indfrielse af byggekreditten. Allerede i foråret 2012 var Totalkre-dit på besigtigelse og vurdering af Adresse 3, på dette tidspunkt vil-le man ikke etablere lån med begrundelse i, at der manglede for mange ting i at huset kunne færdigmeldes. Aftalen med Vidne 1 blev, at han skulle gøre huset færdigt og så skulle Totalkredit igen ud og vurdere.

12

I marts/april i år vender Vidne 1 tilbage og meddeler at arbejdet med huset nu er afsluttet. Totalkredit foretager igen en vurdering (vurderingspris sættes til 4.500.000). I juni 2014 laves der nyt TK-lån i ejendommen på kr. 2.700.000 – Totalkre-dit stiller krav om kaution af Jakob. Provenuet fra lånet afgår på byggekreditten hos os. Vi nedlyser ejerpantebrevet til kr. 300.000

I dag er der en byggekredit på kr. 150.000 hos os, med kaution af Vidne 1 og ovennævnte ejerpantebrev. …”

har Vidne 3 forklaret, at han ikke havde set dokumentation for dis-positionerne i august 2014, men han mener, at dispositionerne blev dokumente-ret i februar 2015. Det var derfor, at han i februar 2015 varslede et krav mod sparekassen.

Atter foreholdt sin mail af 25. februar 2015 til Vidne 4, Sparekassen Vend-syssel, bilag D, hvoraf der blandt andet fremgår følgende:

”… Baseret på ovenstående må jeg desværre oplyse, at jeg agter at gøre et om-stødelseskrav gældende mod Sparekassen Vendsyssel på forventeligt kr. 3. mio. kr. …”

har Vidne 3 forklaret, at mailen ikke blev fulgt op af et krav mod sparekassen. Der blev afsagt konkursdekret over Sagsøger i maj 2017, og boet efter Sagsøger forsøgte efterfølgende af få en dialog om sagen med sparekassen, men det skete ikke.

Forevist mail af 25. juni 2018 fra Kammeradvokaten til Vidne 4, Sparekas-sen Vendsyssel, vedrørende ejendommen Adresse 3, hvoraf der fremgår følgende:

”… Kære Vidne 4

Som tidligere orienteret er Sagsøger af Skifteretten i Hjørring den 18. maj 2017 blevet erklæret konkurs. Som kurator antog skifteretten advokat Boris Frederiksen.

13

Jeg skal i forlængelse heraf meddele dem, at ovennævnte ejendom pr. 1. juni 2018 er solgt til Vidne 1, …. Jeg har vedhæftet underskre-vet købsaftale.

Jeg skal derfor bestille et indfrielsestilbud på ejerpantebrevet med tinglyst hovedstol kr. 300.000,-.

Det kan oplyses, at vi endnu ikke ved hvorvidt køber ønsker at overtage ejerpantebrevet, hvorfor det ikke kan aflyses før dette er afklaret.

…”

har Vidne 3 forklaret, at ejendommen Adresse 3 skulle sælges bedst muligt, og så længe denne sag ikke var afsluttet, var der pant i ejendom-men, der skulle respekteres og honoreres. Boet efter Sagsøger vur-derede derfor, at det ikke ville være korrekt, at tilbageholde midler til dækning af pantet, og det blev desuden antaget, at Sparekassen Vendsyssel var beta-lingsdygtig, såfremt sparekassen måtte tabe denne sag.

Vidne 3 har desuden forklaret, at han ikke er bekendt med Sagsøgers formueforhold og eventuelle gæld i 2013, men at det muligvis fremgår af konkurssagen. I boet efter Sagsøger er der anmeldt krav for cirka 5,7 mio. kr., og boet efter Vidne 1 er den væsentligste kredi-tor.

Vidne 4 har forklaret, at han var ansat i Sparekassen Vendsyssel i 17 år indtil den 1. oktober 2018 blandt andet som afdelingsdirektør. Nu er han sous-chef i LandboNord.

Han var rådgiver for Vidne 1 fra omkring 2001-2003, og i hele perio-den sagen vedrører. Han havde kontakt med Vidne 1 mindst en gang om året ind-til 2008, hvor Vidne 1 solgte sit landbrug. Sparekassen Vendsyssel var ”inde over” salget af landbruget, men sparekassen var ikke ”inde over” ejendomsavancebe-skatningen. Han tror ikke, at sparekassen så skatteberegningen. Han var be-kendt med salgsprisen, og han fokuserede på, hvad der var tilbage efter afvik-ling af realkredit- og bankgæld. Han tror, at det drejede sig om 20-25 mio. kr.

Adspurgt om Sparekassen Vendsyssel blev nærmere informeret om ejendoms-avancebeskatningen, har han forklaret, at Vidne 1 foreviste nogle kvitteringer vedrørende betalinger til SKAT. Det var nok omkring 2010 og i forbindelse med, at Vidne 1 ville til at bygge et hus. Vidnet spurgt, om Vidne 1 havde betalt det han skyldte, og det bekræftede Vidne 1. Forevist skema over 4 betalinger i 2010, anført i sagsøgtes processkrift A, har han forklaret, at han havde en ide om, at Vidne 1 havde betalt cirka 3,3 mio. kr. til SKAT.

14

Forevist gaveægtepagt, tinglyst i personbogen den 19. april 2010 og tinglyst på ejendommen den 29. januar 2013, bilag 11, har han forklaret, at han ikke kendte til ægtepagten i 2010. Det var i løbet af de første måneder af 2013, at han blev bekendt med, at Sagsøger havde overtaget ejendommen. Vidne 1 fortalte om det. Vid-net er ikke sikker på, om overførslen var ”gennemført” , da han blev informeret.

Sparekassen har ikke medvirket til overførsel af ejendommen. Oplyst om, at byggekreditten, bilag 22, blev underskrevet den 5. marts 2013 har vidnet forkla-ret, at det nok var umiddelbart inden den 5. marts 2013, at han fik at vide, at ejendommen var ”handlet” , men han er ikke sikker.

Vedrørende brev af 17. januar 2013 fra konkursboet efter Person under konkurs, bilag 12, hvoraf det fremgår, at konkursboet anmodede Vidne 1 om at betale 15.403.393,40 kr. inden 10 dage, har han forklaret, at han ikke har set brevet. Han var bekendt med, at der verserede en sag, der ved-rørte Person. og på et tidspunkt nævnte Vidne 1, at SKAT var be-gyndt at kigge på hans sag. Vidnet forbandt det med salget af landbruget i 2008. Han erindrer ikke, om han spurgte, hvor stort et beløb det drejede sig om. Vidne 1 fortalte på et tidspunkt, at det var derfor, han havde overført ejendommen til Sagsøger.

Hvis Sagsøger skulle overtage huset, så skulle hun også overtage gælden, der ved-rørte huset. Det var et krav. Det drøftede han med Vidne 1 og hans advokat. Der blev ikke foretaget en kreditvurdering af Sagsøger, da Vidne 1 var selvskyldnerkau-tionist for byggekreditten, og fordi han anså Vidne 1 for at være god for pengene. Han tror, at Sagsøger var sosu-assistent på daværende tidspunkt, men han ved det ikke.

Foreholdt sin mail af 24. februar 2015 til advokat Vidne 3, bilag 23, hvoraf der fremgår følgende:

”… Hej Vidne 3

I forhold til tidligere mail, kan jeg bekræfte at der i forbindelse med ”over-førsel af lån” fra Vidne 1 til Sagsøger, der drøftede jeg omstødelse med både Vidne 1 og hans advokat. Vi valgte jo samtidig at etablere ejerpantebrev på kr. 3.000.000 det gjorde vi fordi, at Totalkredit ikke kunne færdigmelde byggeriet (der var for mange mangler) og der dermed ikke kunne udbeta-les TK-lån. (dette foregik i foråret 2013). Primo 2014 meddeler Vidne 1 at han er færdig med huset, herefter optages der TK-lån på kr. 2.700.000, provenuet afgår på ovennævnte lån/kredit.

15

NB: Da Vidne 1 meddeler os at huset er skrevet over i Sagsøgers navn, kræver vi at gælden følger aktivet (kan ikke huske om jeg har meddelt dette til dig tidligere.

…”

har han forklaret, at han tror, at omstødelse blev drøftet telefonisk, og at det skete umiddelbart efter, at Vidne 1 havde oplyst, at huset var overdraget til Sagsøger. Det har nok været i foråret 2013. Omstødelse blev drøftet, fordi der blev etable-ret pant for gammel gæld ved underpantsætning af ejerpantebrevet, der blev stillet til sikkerhed for byggekreditten.

Han var godt klar over, at der kunne gø-res indsigelser mod pantsætningen, fordi det vedrørte pant for gammel gæld. Han havde på daværende tidspunkt ikke kendskab til eventuel andre krav mod Vidne 1. Han var ikke bekendt med, at boet efter Person under kon-kurs havde krav mod Vidne 1. Han er efterfølgende kommet i tanke om, at Vidne 1 havde et depot, der var stillet til sikkerhed for byggekreditten om-kring 2010.

Om SKATs afgørelser af 21. januar 2014, 25. februar 2014 og 26. marts 2016, ved-rørende indkomstændring og ændret skat og moms, bilag 18-20, har han forkla-ret, at han ikke var bekendt med disse forhold.

Adspurgt, hvorfor ejerpantebrevet, bilag H, er underskrevet den 17. april 2013 og dermed efter overdragelse af ejendommen, har han forklaret, at Vidne 1 ikke ville betale stempelomkostninger, og det forsinkede tinglysningen af ejerpante-brevet. Oplyst om, at ejerpantebrevet blev tinglyst den 22. maj 2013, har han desuden forklaret, at der gik noget tid med almindelig sagsbehandling. Han tænkte, at tinglysning ikke hastede. Han har lært, at en sådan ekspedition skal foretages uden unødigt ophold, men den slags ekspeditioner blev taget i priori-teret rækkefølge.

Der blev hjemtaget et realkreditlån i juni 2014, hvorved byggekreditten næsten blev indfriet, og sikkerheden i ejerpantebrevet blev reduceret fra 3 mio. kr. til 300.000 kr.

Vedrørende mail af 25. februar 2015 fra advokat Vidne 3 på vegne af konkursboet efter Vidne 1, bilag D, har vidnet forklaret, at han hu-sker mailen. Kammeradvokaten havde brug for mange oplysninger fra spare-kassen, og når advokat Vidne 3 ringede, fandt man de relevante bi-lag og sendte dem til Kammeradvokaten. Efterfølgende hørte han ikke mere til sagen, og det var først i foråret 2018, at boet efter Sagsøger rejste et krav mod sparekassen.

Advokat Vidne 5 har forklaret, at den første gang han talte med Vidne 1 var i foråret 2012.

16

Vedrørende gaveægtepagt, tinglyst i personbogen den 19. april 2010 og tinglyst på ejendommen den 29. januar 2013, bilag 11, har han forklaret, at han blev be-kendt med ægtepagtens eksistens i starten af juni 2012 i forbindelse med, at Vidne 1 havde været til møde i Sparekassen Vendsyssel. Inden mødet havde Vidne 1 haft den opfattelse, at ejendommen i flere år havde tilhørt Sagsøger, men på mødet oplyste sparekassen, at ejendommen tilhørte Vidne 1. Vidne 1 var interesse-ret i, at ejerforholdet blev registreret korrekt.

Ægtepagten blev udfærdiget af Vidne 6, der arbejdede for Landbo-Nord, og det er oplagt, at der blev begået en fejl i forbindelse med ekspedition af ægtepagten, fordi Vidne 6 ikke fik tinglyst ægtepagten som ad-komst på ejendommen. Vidnet fik opsporet Vidne 6 sidst i 2012, og Vidne 6 vendte tilbage til sagen den 8. januar 2013 og vedkendte sig ansvaret for den manglende tinglysning. De blev enige om, at såfremt Vidne 6 betalte omkostningerne ved ”ekspeditionen” , 3.000 kr., så var al-le glade. Derefter blev ægtepagten tinglyst som adkomst for Sagsøger med cirka 2½ års forsinkelse.

I 2013 havde han ikke kontakt med Sparekassen Vendsyssel, og han drøftede derfor ikke omstødelse med sparekassen. Sparekassen blev nævnt, da Vidne 1 op-lyste, at der var lånt penge til opførelse af ejendommen. Det drøftede han kort med Vidne 1 og Sagsøger. Han er bekendt med, at landsretten har bestemt, at Sagsøger skal fralægge sig værdien af ejendommen, og at landsretten i den forbindelse fandt, at overdragelsen af ejendommen var en gavedisposition, men det er en åbenlys forkert afgørelse, da Sagsøger betalte for ejendommen ved gældsovertagel-se. Det var en helt naturlig betingelse, at gælden fulgte med ejendommen.

Første gang han selv havde kontakt med sparekassen var i foråret 2014, inden Vidne 1 blev erklæret konkurs. Han var involveret, da konkursboet efter Sagsøger solgte ejendommen retur til Vidne 1 i 2018.

Vidne 6 har forklaret, at han er jurist og arbejder ved LandboNord. Han var ikke direkte involveret i Vidne 1's salg af landbruget i 2008. Det var ejendomsmæglerkontoret, der stod for handlen. Han fulgte dog med ”på sidelinjen” . Han tror, at Vidne 1 og Person fik lavet regnskab hos LandboN-ord, men han har ikke set regnskabet.

Vedrørende gaveægtepagt, tinglyst i personbogen den 19. april 2010 og tinglyst på ejendommen den 29. januar 2013, bilag 11, har han forklaret, at han på et tidspunkt blev kontaktet af Vidne 1. Vidne 1 fortalte, at han havde overvejet at star-te en entreprenørvirksomhed, og at han ville overdrage ejendommen Adresse 3 til sin hustru for at begrænse risikoen ved virksomhedsdriften. Vidnet havde ikke kontakt til Sparekassen Vendsyssel vedrørende ægtepagten. Vidnet

17

var ikke opmærksom på, at ægtepagten skulle tinglyses på ejendommen, så derfor blev ægtepagten udelukkende tinglyst i personbogen. Senere blev vidnet opmærksom på, at ægtepagten også skulle tinglyses på ejendommen, men den ene dag tog den anden og det skete ikke, fordi sagen på det tidspunkt var faktu-reret og kunden var væk.

I 2012-2013 blev han kontaktet af advokat Vidne 5, der sagde, at det var galt, at ægtepagten ikke var blevet tinglyst på ejendommen. Derefter blev ægtepagten noteret på ejendommen. Han havde overhovedet ingen dialog med Sparekassen Vendsyssel.

Parternes synspunkter

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres på-standsdokumenter.

Sagsøger under konkurs ved kurator, advokat Boris Frederiksen

har i sit påstandsdokument anført følgende:

”…

Anbringender

Til støtte for den nedlagte påstand gør Sagsøger under kon-kurs overordnet gældende, at 1) Sagsøger under konkurs er rette sagsøger i denne sag, 2) omstø-2013delsesfristen i henhold til kon-kurslovens § 81 er iagttaget, samt 3) Sagsøgers gældsoverta-gelse af Vidne 1's usikrede byggekredit i Sparekasssen Vendsy-ssel, den efterfølgende underpantsætning af ejendommen, beliggende Adresse 3, By (herefter benævnt ”Ejendommen”) til sikker-hed for gælden, og indfrielsen af gælden til Sparekassen Vendsyssel hver for sig og samlet udgår en utilbørlig begunstigelse af Sparekassen Vendsy-ssel, der er omstødelig i henhold til konkurslovens § 74.

1. Sagsøger UNDER KONKURS ER RETTE SAGSØ-

GER

For det første gøres det gældende, at Sagsøger under konkurs er rette sagsøger i denne sag.

Dette særlig henset til, at der ikke er samtidighed mellem de enkelte fore-tagne dispositioner, herunder Vidne 1's vederlagsfrie overdra-gelse den 29. januar 2013 (bilag 14) af Ejendommen til Sagsøger den 5. marts 2013, hvorved Sagsøger gældsovertager Vidne 1's usikrede byggekredit (bilag 22), den efterfølgende

18

pantsætning til Sparekassen Vendsyssel af Ejendommen den 22. maj 2013 (bilag 15 og bilag B) og endelig indfrielsen af gælden, der skete af to om-gange, herunder ved omlægningen af byggekreditten den 30. juni 2014, hvor der blev optaget et realkreditlån på 2.700.000,- i Totalkredit i Ejen-dommen og ejerpantebrevet blev nedskrevet til kr. 300.000,- samt den ef-terfølgende indfrielse af ejerpantebrevet den 4. december 2018, hvorefter ejerpantebrevet i Ejendommen den 7. januar 2019 blev aflyst.

Dette hændelsesforløb viser, at der for det første den 29. januar nuar 2013 blev foretaget en forringende disposition i forhold til Vidne 1's kreditorer, herunder SKAT og Sparekassen Vendsyssel ved Vidne 1's vederlagsfrie overdragelse af Ejendommen til Sagsøger.

Efterfølgende den 5. marts 2013, den 22. maj 2013 samt den 30. juni 2014 (og 4. december 2018) blev der af Sagsøger foretaget tre af overdragelsen uafhængige forringende og senere forrykkende disposi-tioner ved, at hun først påtog sig at gældsovertage Vidne 1's usikrede byggekredit hos Sparekassen Vendsyssel, for hvilken hæftel-se/gæld hun senere gav Sparekassen pant (pant for gammel gæld), og hvil-ken gæld til sidst blev indfriet ved omlægningen/indfrielsen af byggekre-ditten den 30. juni 2014 og indfrielsen den 4. december 2018 i forbindelse med salget af Ejendommen.

Der er således ikke samtidighed mellem den foretagne disposition mellem Vidne 1 og Sagsøger og dispositionerne mellem Sagsøger og Sparekassen.

Sparekassen Vendsyssel var ikke begunstiget part i den foretagne disposi-tion mellem Vidne 1 og Sagsøger, hvorved Vidne 1 den 29. januar 2013 vederlagsfrit overdragede Ejendommen til Sagsøger. Endvidere bemærkes, at Vestre Landsret ved dom af 16. marts 2017 (bilag 3) allerede har truffet afgørelse vedrørende denne disposition, idet landsretten fandt, at Sagsøger havde modtaget en gave og som følge heraf skulle fralægge sig værdien af Ejen-dommen, jf. den dagældende retsvirkningslov § 33.

Sparekassen Vendsyssel er alene begunstiget part i de efterfølgende fore-tagne dispositioner mellem Sagsøger og Sparekassen Vendsy-ssel, herunder oprettelsen af kreditaftalen til Sagsøger, hvor-ved Sagsøger overtog den usikrede byggekredit i Sparekassen Vendsyssel på kr. 2.900.000,- den efterfølgende sikkerhedsstillelse for gæl-den i form af underpantsætning af et ejerpantebrev til fordel for Sparekas-sen Vendsyssel, samt indfrielsen af gælden til Sparekassen Vendsyssel, hvilke dispositioner nærværende sag omhandler.

Det bemærkes i den sammenhæng, at der er enighed mellem parterne om, at Sagsøger ved oprettelse af kreditaftalen den 5. marts 2013

19

overtog den usikrede byggekredit i Sparekassen Vendsyssel på kr. 2.900.000,- fra Vidne 1 (bilag 22), jf. også sparekassen Vendsys-sels processkrift A af 14. januar 2019, side 1.

På baggrund af ovenstående gør Sagsøger under konkurs så-ledes gældende, at Sagsøger under konkurs er rette sagsøger i denne sag.

Sagen er her et eksempel på, at kreditorer – her Vidne 1's kredi-torer – kan være henvist til at forfølge deres interesser gennem flere kon-kursboer, og således ikke i den konkrete sag har et direkte omstødelses-krav mod Sparekassen, når der ikke er samtidighed mellem de foretagne dispositioner.

2. SØGSMÅLSFRISTEN

For det andet gør Sagsøger under konkurs gældende, at om-stødelsesfristen i henhold til konkurslovens § 81 er iagttaget.

Nærværende omstødelsessag er anlagt af Sagsøger under kon-kurs og ikke af Vidne 1 under konkurs.

Konkurslovens § 81 anfører følgende omkring fristen for anlæggelse af omstødelsessager i et konkursbo (min fremhævning):

” Retssag til gennemførelse af omstødelse kan anlægges indtil 12 måneder efter, at konkursdekret er afsagt. Sag kan endvidere anlægges inden seks måneder efter, at boets bestyrelse må antages at være blevet i stand til at gøre kravet gældende.

Stk. 2. Den i stk. 1 fastsatte frist anvendes ikke på indsigelser mod an-meldte fordringer eller andre krav, der fremsættes mod boet.”

Ovennævnte medfører, at søgsmålsfristen på 12 måneder, jf. konkurslo-vens § 81, stk. 1, skal regnes fra afsigelsen af konkursdekretet over Sagsøger og ikke fra tidspunktet for afsigelse af konkursdekretet over Vidne 1.

Sagsøger blev erklæret konkurs den 18. maj 2017 ved dekret afsagt af Skifteretten i Hjørring, jf. fremlagte retsbog af 18. maj 2017 (bilag 4). Søgsmålsfristen for anlæggelse af omstødelsessager i Sagsøger under konkurs var således den 18. maj 2018, jf. konkurslovens § 81, stk. 1. Det bemærkes i den sammenhæng, at Sagsøger anlagde

20

nærværende omstødelsessøgsmål mod Sparekassen Vendsyssel den 17. maj 2018, hvorved søgsmålsfristen således er iagttaget.

3. UTILBØRLIG BEGUNSTIGELSE AF SPAREKASSEN VENDSYSSEL

For det tredje gør Sagsøger under konkurs gældende, at Spa-rekassen Vendsyssel er blevet utilbørligt begunstiget på bekostning af bo-ets (øvrige) kreditorer, hvorfor dispositionerne enkeltvis og samlet således er omstødelige i henhold til konkurslovens § 74.

Af konkurslovens § 74 fremgår følgende:

” Dispositioner, der på utilbørlig måde begunstiger en fordringshaver på de øvriges bekostning, eller hvorved skyldnerens ejendele unddrages fra at tjene til fordringshavernes fyldestgørelse, eller hans gæld forøges til skade for disse, kan fordres omstødt, såfremt skyldneren var eller ved dispositio-nen blev insolvent, og den begunstigede kendte eller brude kende skyldne-rens insolvens og de omstændigheder, som gjorde dispositionen utilbør-lig.”

Af bestemmelsen fremgår det, at omstødelsesreglen finder anvendelse på både forrykkende og forringende dispositioner. Bestemmelsen er en sub-jektiv omstødelsesregel, idet omstødelse er betinget af såvel insolvens hos skyldneren som ond tro hos den begunstigede med hensyn til skyldnerens insolvens og de omstændigheder, som gjorde dispositionen utilbørlig.

Der er således ingen frister for omstødelse i henhold til konkurslovens § 74, jf. også konkursloven med kommentarer: Lars Lindencrone m.fl. 14. udgave/1. oplag, 2018, side 649. Det afgørende er således alene, hvorvidt de ovennævnte betingelser er til stede.

Det er overordnet Sagsøger under konkurs’ opfattelse, at Sagsøgers overtagelse af den usikrede byggekredit i Sparekassen Vendsyssel på 2.900.000,-, den efterfølgende sikkerhedsstillelse for gælden i form af underpantsætning af et ejerpantebrev til fordel for Sparekassen Vendsyssel, og endelig indfrielsen af gælden til Sparekassen Vendsyssel i lyset af Sparekassen Vendsyssels indgående kendskab til Sagsøgers økonomiske situation samt Sparekassen Vendsyssels viden om, at overdragelsen af Ejendommen fra Vidne 1 til Sagsøger alene var motiveret af, at SKAT var i gang med at undersøge Vidne 1's økonomiske forhold, samlet begrunder, at der er tale om en omstødelig disposition – enkeltvist og samlet set – i henhold til konkurslo-vens § 74, jf. nærmere straks nedenfor under pkt. 3.1-3.3.

21

3.1. Utilbørlig begunstigelse af Sparekassen Vendsyssel Det gøres gældende, at der er sket en utilbørlig begunstigelse af Sparekas-sen Vendsyssel på bekostning af (de øvrige) kreditorer i Sagsøger under konkurs.

Der er enigheden mellem parterne om, at Sagsøger ved opret-telsen af kreditaftalen den 5. marts 2013 overtog den usikrede byggekredit i Sparekassen Vendsyssel på kr. 2.900.000,- fra Vidne 1 (bilag 22), jf. også Sparekassen Vendsyssels processkrift A af 14. januar 2019, side 1. Der er således sket en overtagelse/overdragelse af den usikrede bygge-kredit optaget af Vidne 1 til Sagsøger, og Sagsøger fik således ikke udbetalt midler i anledning af gældsover-tagelsen. Der var med andre ord tale om et rent debitorskifte.

Den 22. maj 2013 (bilag 15 og bilag B) gav Sagsøger Sparekas-sen Vendsyssel underpant i Ejendommen til sikkerhed for den usikrede byggekredit, hvorved Sparekassen Vendsyssels tilgodehavende blev æn-dret fra et usikret tilgodehavende til et sikret tilgodehavende. Der skete så-ledes en pantsætning for gammel gæld. Sparekassen Vendsyssels tilgode-havende blev efterfølgende indfriet i forbindelsen med omlægningen af byggekreditten den 30. juni 2014 samt i forbindelse med konkursboets ef-terfølgende salg af Ejendommen, hvorefter ejerpantebrevet på kr. 300.000,- blev indfriet og efterfølgende aflyst.

Ovennævnte dispositioner har medført, at Sparekassen Vendsyssel er gået fra at være en usikret kreditor med et simpelt krav hos Vidne 1 og efterfølgende hos Sagsøger, jf. konkurslovens § 97, til at være panthaver og dermed sikret kreditor hos Sagsøger, jf. konkurslovens § 82, og endelig indfriet under pantet.

Der er således i for-hold til Sagsøgers kreditorer, herunder Vidne 1 un-der konkurs, først sket en forringende disposition ved gældsovertagelse, herved hendes gæld blev forøget til skade for kreditorerne, og efterfølgen-de forrykkende dispositioner ved pantsætningen, hvorved der skete pant-sætning for gammel gæld, og den efterfølgende indfrielse under pantet.

Der er herved enkeltvist og samlet ved dispositionerne tale om, at Spare-kassen Vendsyssel på utilbørlig vis er blevet begunstiget på bekostning af Sagsøgers (øvrige) kreditorer.

Det forhold, at en byggekredit sædvanligvis afløses af et realkreditlån, æn-drer ikke på, at der på tidspunktet for Sagsøgers gældsoverta-gelse og efterfølgende underpantsætning af Ejendommen er sket en pant-sætning for gammel gæld, hvilket utvivlsomt medfører, at der er sket en utilbørlig begunstigelse af Sparekassens Vendsyssel, jf. herved også Hø-

22

jesterets dom af 7. juni 2017 i sagen 154/2016 (2. afd.), trykt i UfR 2017, s.2838H.

3.2 Sagsøgers insolvens

Det gøres gældende, at Sagsøger allerede var eller blev insol-vent på tidspunktet for overtagelsen af byggekreditten i Sparekassen Vendsyssel, den 5. marts 2013, og i hvertfald senest ved den efterfølgende pantsætning, den 22. maj 2013.

Konkurslovens § 17, stk. 2, anfører følgende omkring insolvens:

” Stk. 2. En skyldner er insolvent, hvis han ikke kan opfylde sine forpligtel-ser, efterhånden som de forfalder, medmindre betalingsudygtigheden må antages blot at være forbigående” .

At Sagsøger var eller blev insolvent på tidspunktet for overta-gelsen af byggekreditten i Sparekassen Vendsyssel, understøttes af Sagsøgers forklaring for Retten i Hjørring, citeret i retsbogen af 14. oktober 2016 (bilag 2), hvoraf det fremgår (minde fremhævninger):

” Vidne 1 har overført penge til hendes konto. Hun kunne ikke med sin løn betale udgifterne . De havde 3 hjemmeboende børn, hvoraf den ene var på efterskole. Hun betalte udgiften til efterskolen. Efter hun var registreret som ejer af ejendommen, betalte hun ydelserne, og hun betalte alle udgifter i husholdningen og købte mad, tøj, rejser. Da de boede på Adresse 1, overførte Vidne 1 også penge til hende .

Det er rigtig, at der er overført 345.000 kr. til hende. Hun har ført nogle penge tilbage til Vidne 1 og nogle penge til byggekreditten. Hun har ført ca. 225.000 kr. tilbage. Det kunne hun i går se på sin konto. Hun har beholdt 120.000 kr. Overførslen den 22. januar 2013 vedrørte betaling for efterskole med 4.000 kr. samt forsik-ring. Overførslen på 55.000 kr. den 2. april 2013 vedrørte restskat og byg-gekreditten.

Hun bad Vidne 1 om penge, når der ikke var nok. Hun førte pen-ge tilbage, når/hvis der kom penge.”

Endvidere fremgår følgende af den supplerende sagsfremstilling i Vestre Landsrets retsbog af 16. marts 2017 (bilag 3) (mine fremhævninger):

” Der er for landsretten fremlagt årsopgørelser for 2013 og 2014 for Sagsøger og for Vidne 1 samt kontoudtog for begges ved-kommende. Årsopgørelserne viser, at Sagsøgers skattepligtige indkomst i årene var henholdsvis 0 kr. og 118.483 kr., og at Vidne 1's skattepligtige indkomst i årene var henholdsvis 912.673 kr. og 826.924 kr.”

23

Af ovenstående fremgår det, at Sagsøgers skattepligtige ind-komst for år 2013 udgjorde kr. 0,- samt, at hun ikke var i stand til at betale sine forpligtelser efterhånden, som de forfalder. Sagsøger hav-de således ikke en økonomi, som kunne begrunde eller understøtte, at hun påtog sig en så betydelig gældsforpligtelse på kr. 2.900.000,-.

Sagsøgers insolvens understøttes tillige af, at Sparekassen Vendsyssel i forbindelse med indgåelsen af kassekreditaftalen betingede gældsovertagelsen af, at Vidne 1 kautionerede for lånet i form af en selvskyldnerkaution (bilag 15 og bilag 22), og således hæftede per-sonligt for hele lånets hovedstol. En tredjemandskaution i form af en selv-skyldnerkaution etableres sædvanligvis kun, hvor der er en betydelig risi-ko for, at låntager ikke kan betale sine forpligtelser efterhånden, som de forfalder.

Det bemærkes i den sammenhæng, at der på tidspunktet for Sagsøgers gældsovertagelse af byggekreditten (bilag 22) allerede var stif-tet et tilbagebetalingskrav på 3.250.000,- jf. fremlagte bilag 11 og bilag 16, hvorfor Sagsøgers gældsforpligtelser i år 2013 således udgjor-de over kr. 6 mio. Dette var vel og mærke på et tidspunkt, hvor Sagsøgers årsindkomst udgjorde 0,- (bilag 3).

På baggrund af ovenstående var Sagsøger derfor utvivlsomt insolvent på tidspunktet for gældsovertagelsen (5. marts 2013) samt på tidspunktet for den efterfølgende pantsætning af Ejendommen (22. maj 2013) og dermed også på tidspunktet for indfrielsen senere under pantet den 30. juni 2014 (og den 4. december 2018).

Det faktum, at Sagsøger heller ikke efterfølgende var i stand til at betale kravet på kr. 3.250.000,- som følge af den gennemførte gavedis-position (bilag 3), understøtter tillige, at Sagsøgers økonomi-ske situation var uændret frem til konkurstidspunktet. Det kan således konstateres, at Sagsøger var eller blev insolvent på tidspunk-tet for gældsovertagelse (5. marts 2013) og forsat var insolvent frem til af-sigelsen af konkursdekret i 2017 (bilag 4).

Til belysning af Sagsøgers økonomiske forhold fremlægges se-nest redegørelse i medfør af konkurslovens § 125, stk. 4, dateret 14. sep-tember 2018 (Bilag 24).

3.3. Ond tro hos Sparekassen Vendsyssel Det gøres gældende, at Sparekassen Vendsyssel kendte eller burde kende til Sagsøgers insolvens på tidspunktet for oprettelsen af kredi-taftalen (5. marts 2013), hvorved den usikrede byggekredit blev overdra-

24

get til/gældsovertaget af Sagsøger, samt på tidspunktet for den efterfølgende pantsætning (22. maj 2013) og endelig på tidspunktet for indfrielsen under pantet den 30. juni 2018 (og den 4. december 2018). End-videre gøres det gældende, at Sparekassen samtidig var eller burde være bekendt med de omstændigheder, som gjorde disse dispositioner utilbørli-ge enkeltvist og samlet set.

At Sparekassen Vendsyssel var i ond tro omkring Sagsøgers insolvens, understøttes af e-mailen fra afdelingsdirektøren i Sparekassen Vendsyssel, Vidne 4, af 24. februar 2015 (bilag 23), hvoraf det frem-går (min fremhævning):

” i forhold til tidligere mail, kan jeg bekræfte at der i forbindelse med ”over-førsel af lån” fra Vidne 1 til Sagsøger, der drøftede jeg omstødelse med både Vidne 1 og hans advokat ” .

At afdelingsdirektøren i Sparekassen Vendsyssel har drøftet omstødelse med Vidne 1 og hans advokat i forbindelse med overdragelsen af den usikrede byggekredit til Sagsøger, understøtter i særde-leshed, at Sparekassen Vendsyssel har været i ond tro om insolvens på tidspunktet for gældsovertagelsen og den efterfølgende pantsætning af Ejendommen, samt i øvrigt har været fuldt ud bekendt med, at denne dis-position/disse dispositioner ville være omstødelige i forbindelse med en eventuel senere konkurs. Dette gælder ligeledes i forhold til den efterføl-gende indfrielse under pantet.

Hertil kommer, at Vidne 1 primo år 2013 oplyste til Sparekas-sen Vendsyssel, at SKAT var begyndt ”at kigge i hans papirer ” (bilag 13). Det bemærkes i den sammenhæng, at Ejendommen indtil den 22. maj 2013 (bilag 15 og bilag B) forsat var ubehæftet, og Sparekassen Vendsyssels til-godehavende var således på dette tidspunkt fortsat usikret.

Endelig bemærkes, at Sparekassen Vendsyssel have et indgående kend-skab til Sagsøgers økonomiske forhold, herunder at hendes skattepligtige indkomst i år 2013 udgjorde kr. 0,- (bilag 3) samt, at hendes samlede gældsforpligtelser i år 2013 udgjorde over kr. 6 mio., sammensat primært af tilbagebetalingskravet som følge af den vederlagsfrie overdra-gelse af Ejendommen samt senere af gældsovertagelsen i forhold til Spare-kassen.

Henset til de ovennævnte forhold gøres det således gældende, at Spare-kassen Vendsyssel kendte eller burde kende til Sagsøgers in-solvens, og derfor var i ond tro om Sagsøgers insolvens på tidspunktet for gældsovertagelsen (5. marts 2013) samt på tidspunktet for

25

den efterfølgende pantsætning (22. maj 2013) og endelig i konsekvens her-af på tidspunktet for indfrielsen under pantet den 30. juni 2014 (og den 4. december 2018).

Samtidig gøres det gældende, at Sparekassen var eller burde være bekendt med de omstændigheder, som gjorde dispositionerne enkeltvis og samlet set utilbørlige.

Dispositionerne medfører at Sparekassen, i stedet for at væ-re usikret kreditor for bygekreditten hos Vidne 1, hvilket var udgangspunktet, via gældsovertagelsen og pantsætningen samt indfriel-sen under pantet opnår fuld dækning for sit tilgodehavende via Sagsøger, men på bekostning af hendes (øvrige) krediterer, der jo forfulgte aktivet, nærmere Ejendommen.

Der var i særdeleshed tale om Vidne 1's øvrige kreditorer, herunder SKAT, der via hans kon-kursbo forfulgte ejendommen, hvilket førte til Vestre Landsrets dom af 16. marts 2017, hvorefter Vidne 1's konkursbo har et tilbagebeta-lingskrav mod Sagsøger. Sparekassen havde så i mellemtiden sikret sig sit tilgodehavende i stedet for at vente på linje med de øvrige kreditorer hos Vidne 1.

Dispositionerne fra 5. marts 2013 og frem gennemføres således på et tidspunkt, hvor Sparekassen kender til de økonomiske forhold hos både Vidne 1 og Sagsøger. Den onde tro understøttes igen her af, at omstødelse blev drøftet mellem Vidne 1/dennes advokat og afdelingsdirektøren i Sparekassen Vendsyssel. Vidne 4, jf. sidstnævntes mail af 24. februar 2015 (bilag 23), hvoraf det fremgår (min fremhævning):

” I forhold til tidligere mail, kan jeg bekræfte at der i forbindelse med ”overførsel af lån” fra Vidne 1 til Sagsøger, der drøftede jeg omstødelse med bå-de Vidne 1 og hans advokat ” .

I forhold til spørgsmålet om ond tro er det i øvrigt uden betydning, hvor-dan Sparekassen selv har opfattet situationen, når blot Sparekassen havde eller brude have kendskab til de nævnte omstændigheder/faktuelle for-hold. Hvorvidt Sparekassen selv nåede frem til en konklusion om, at Spa-rekassens dispositioner med Sagsøger ikke ville være omstø-delige/utilbørlige under disse omstændigheder er uden betydning, jf. her-til Konkursloven med kommentarer: Lars Lindencrone m.fl., 14. udgave/1. oplag, 2018, side 650, hvoraf det fremgår:

” Den begunstigedes egen vurdering af dispositionens utilbørlige karakter er uden betydning, når han blot indser eller bør indse tilstedeværelsen af de momenter, som får retten til at bedømme transauktionen som utilbør-lig.”

26

Sammenfattende gøres det således gældende, at Sagsøgers gældsovertagelse af den usikrede byggekredit i Sparekassen Vendsyssel på kr. 2.900.000,-, den efterfølgende sikkerhedsstillelse for gælden i form at underpantsætning af et ejerpantebrev, hvorved der skete pantsætning for gammel gæld, indfrielsen af gælden til Sparekassen Vendsyssel under pantet i lyset af Sparekassen Vendsyssels indgående kendskab til Sagsøgers økonomi samt Sparekassens Vendsyssels viden om, at overdragelsen af Ejendommen alene var motiveret af, at SKAT var i gang med at undersøge Vidne 1's økonomiske forhold samlet be-grunder, at der er tale om dispositioner, der enkeltvist og samlet er omstø-delige i medfør af konkurslovens § 74.

At Sparekassen Vendsyssel i sit svarskrift anfører, at konkursboets efter-følgende betaling til Sparekassen Vendsyssel i henhold til det tinglyste ejerpantebrev og korrespondance herom (bilag F og bilag G) efter Spare-kassen Vendsyssels opfattelse er en anerkendelse af, at etableringen af ejerpantebrevet ikke er utilbørligt begunstigelse, kan ikke tillægges betyd-ning i nærværende sag.

Konkursboets indbetaling til Sparekassen Vendsyssel i henhold til det tinglyste ejerpantebrev i Ejendommen er alene sket med henblik på at op-nå et anmærkningsfrit skøde i forbindelse med salget af Ejendommen, hvorfor dette forhold derfor er uden betydning for vurderingen af, hvor-vidt Sagsøgers gældsovertagelse og efterfølgende pantsætning af Ejendommen er en omstødelig disposition i henhold til konkurslovens § 74.

Endelig gøres det gældende, at Sparekassen skal erstatte konkursboets tab, jf. konkurslovens § 76. tabet udgør den samlede indfrielse af den overtag-ne gæld, svarende til den nedlagte påstande.

…”

Sparekassen Vendsyssel har i sit påstandsdokument anført følgende:

”…

ANBRINGEDER:

Til støtte for den principale påstand gøres det gældende,

at oprettelsen og overførslen af byggekreditten fra Vidne 1 til Sagsøger – og etableringen og tinglysningen af ejerpante-brevet – i foråret 2013 er at anse som samme gældsforhold og der-med som pant for gammel gæld, jf. konkurslovens § 70, som ikke kan fordres omstødt, da fristen herfor er overskredet

27

at sagsøger ved betaling til sagsøgte i 2018 iht. Ejerpantebrevet har anerkendt, at etableringen af ejerpantebrevet ikke er en utilbørlig begunstigelse, samt at ejerpantebrevet er gyldigt og retskraftigt.

Til støtte for den principale påstande gøres det i øvrigt gældende, såfremt retten måtte finde, at gældsforholdet/byggekreditten mellem sagsøgte og Vidne 1 og Sagsøger som reelt værende samme gældsfor-hold,

at fristen for sagsanlæg i konkurslovens § 81 skal regnes fra afsigel-se af konkursdekret over Vidne 1 d. 5. maj 2014.

I så fald gøres det gældende,

at fristen er overskredet, hvorfor sagen skal afvises.

Det gøres til støtte for den nedlagte subsidiære påstand gældende,

at sagsøgte ikke har medvirket til, taget initiativ til, rådgivet om el-ler haft kendskab til overdragelsen af ejendommen mellem ægte-fællerne før efter overdragelsen

at sagsøgte ikke har været i ond tro med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt der var tale om en omstødelig overdragelse

at det under alle omstændigheder er uden betydning, hvorvidt sagsøgte burde vide, at der var tale om en omstødelig overdragelse, da sagsøgte ikke har medvirket ved overdragelsen

at Sagsøgers gældsovertagelse, etablering af un-derpant og efterfølgende nedbringelse af sagsøgtes tilgodehavende hverken hver for sig eller samlet udgør en utilbørlig begunstigelse af sagsøgte på bekostning af kreditorerne i Sagsøgers konkurs-bo

at betingelserne for anvendelse af konkursloven § 74 ikke er til ste-de

Herudover gøres det gældende,

at gældsoverdragelsen på tidspunktet for etableringen af kassekre-ditten fremstod som ordinær, ligesom etableringen af ejerpantebre-vet på dette tidspunkt fremstod som ordinær

28

at dette underbygges af, at sagsøgte først mere end 5 år senere bli-ver mødt med et krav, selvom kurator i begge konkursboer har kendt til alle relevante faktuelle forhold

Endvidere gøres det gældende,

at var tale om en sædvanlig byggekredit, som forventedes afløst af et realkreditlån

at realkreditlånet forventedes hjemtaget på et langt tidligere tids-punkt, men først blev hjemtaget i juni 2014 på grund af forhold, som ikke kan tilskrives sagsøgte

at en indfrielse af en byggekredit på grundlag af et hjemtaget real-kreditlån fremstår som en ordinær betaling

at sagsøger ikke ville være stillet bedre uanset om der var etableret underpant eller ej, da Vidne 1 først blev erklæret kon-kurs d. 5. maj 2014

at Vidne 1's kreditorer eller konkursbo ikke har rejst krav overfor sagsøgte eller gjort gældende, at ejendomsoverdragelsen var omstødelig

at konkursboet efter Vidne 1 først udtog stævning mod Sagsøger d. 21 november 2014 – i øvrigt uden at inddrage eller orientere sagsøgte -, og at sagsøgtes tilgodehavende hos Sagsøger på dette tidspunkt var blevet nedbragt af realkre-ditlånet.

Det gøres ligeledes gældende,

sagsøgers krav er forældet, da kravet er opstået senest ved etable-ring af kassekreditten d. 5 marts 2013, subsidiært ved etableringen ejerpantebrevet i maj 2013.

…”

Rettens begrundelse og resultat

Afvisning Sagsøger blev taget under konkursbehandling ved dekret af 18. maj 2017. Sagen er anlagt af boet efter Sagsøger ved stævning modtaget på domstolenes sagsportal den 17. maj 2018. Fristen i konkurslovens § 81, stk.1,

29

er således overholdt. Derfor, og da det der i øvrigt er anført ikke kan medføre, at sagen afvises, tages sagsøgtes påstand herom ikke til følge.

Sagsøgerens krav Sagsøgeren har til støtte for sin påstand navnlig anført, at Sagsøgers gældsovertagelse af Vidne 1's usikrede byggekredit i Sparekassen Vendsyssel, den efterfølgende underpantsætning af ejendommen til sikkerhed for gælden, og indfrielsen af gælden til Sparekassen Vendsyssel hver for sig og samlet udgør en utilbørlig begunstigelse af Sparekassen Vendsyssel, der er om-stødelig i henhold til konkurslovens § 74.

Konkurslovens § 74 indeholder ingen frist. Af konkurslovens § 76 fremgår, at sker omstødelse efter § 74, skal den begunstigede svare erstatning efter almin-delige regler. Ved § 76 er det således fastslået, at de forhold, der er beskrevet i § 74, er egentlige erstatningspådragende handlinger. Retten finder, at der ikke er grundlag for at antage, at forældelseslovens regler ikke finder anvendelse på er-statningskrav efter § 74.

Sagsøgerens påstand må anses som vedrørende et krav om erstatning udenfor kontrakt. For fordringer på erstatning for skade forvoldt uden for kontraktfor-hold regnes forældelsesfristen fra tidspunktet for skadens indtræden, jf. foræl-delseslovens § 2, stk. 4.

Sagsøgers overtagelse af byggekreditten og den efterfølgende un-derpantsætning af ejendommen fandt sted i 2013, og dispositionerne må anses for i realiteten at udgøre skadens indtræden, idet den efterfølgende indfrielse af gælden er en afledt konsekvens af disse dispositioner.

Derfor, og da forældelsesfristen er 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1, og idet sagen er anlagt den 17. maj 2018, er sagsøgerens krav forældet. Sparekassen Vendsyssels påstand om frifindelse tages således til følge.

Efter sagens udfald skal Sagsøger under konkurs ved kurator, ad-vokat Boris Frederiksen, betale sagsomkostninger til Sparekassen Vendsyssel. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 190.000 kr., og øvrige udgifter med 8.570,06 kr., i alt 198.570,60 kr. Det er oplyst, at Sparekassen Vendsyssel ikke er momsregistreret.

T H I K E N D E S F O R R E T :

Sparekassen Vendsyssel frifindes

30

Sagsøger under konkurs ved kurator, advokat Boris Frederiksen, skal inden 14 dage til Sparekassen Vendsyssel betale sagsomkostninger med 198.570,06 kr. *)

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

*) berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221, stk. 1.