AM2014.07.03Ø

\ . s 1492000-p J UDSKRIFT AF ØSTIU~ LANDSJU~TS RETSBOG Den 3. juli 2014 ho!dt Østre Landsret møde i retsbygningen, Bredgade 42. Knt'>enhavn. Som dommere fungerede lnndsdommcrnc Bloch Andersen. Gitte Rubæk Pedersen og Thomus Brenøc.: (ksL). førstnævnte som rettens formand. Som protokolfØrer fungerede sektionsleder Peter J an sen. Der foretoges 12. afd. nr. S-1492-14: A nidagemyndigheden mod l)

(advokat Mikkel Holsteen Cramcr. besk.) 2)

(advokat Hans Aage.Gcrtz, besk.) Ingen var indkaldt eller mødt. Der fi·emlagdes udskrift af dombogen fra Svendborg Ret (R7-17/20l4) med bilag saml kæreskrifter af22. maj 2014 fra advokat Mikkclllolstcen Cramcr og af23. maj 2014 fra advokat Hans Aage Ge11z. T2 T1 Født maj 1962 Født januar 1961

T1 T2 - 2 - og har kærel Svendborg Rets kendelse af21. maj 2014. hvoreller sagen fremmes. De har henvist til de synspunkter, de har gjort gældende for by- rcllcn. l:fter voter~ng afsagdes kendelse: Lundsrettei1 linder, at kærcn vedrører spørgsmål af fundamental betydning for sagens vide­ re behandling, og al kærcn således tillades, selv om kendelsen er afsagt under hovedfor­ handl ingen.

Y gjrnr~.n~t~.!Jy kµ!rcndcs pastandc I og 2 (fri linddsc på grund af forældelse eller manglen­ de s1J.:.afharhcd }. l.andsrctlcn er vedrørende disse pastandc enige i byrettens resultat og begrundelsen herfor. Landsrcllcn stadfæster derfor kendelsen i relation til disse påstande.

Vedrørende de kærendes påstand 3 (afvisning på grund af. at anklageskriftet ikke lever op til mindstekravene i retsplejelovens § 834, stk. 2. nr. 4.

Landsdommerne Bloch Andersen og Thomas Brenøe (kst.) udtaler: Eficr retsplejelovens § 834, stk. 2, nr. 4, skal anklageskriftet indeholde en kort beskrivelse . . af det forhold, der rejses tiltalte for, med sådan angivelse af tid, sted, genstand, udføre!-, sesmåde og andre nærmere omstændigheder, som er nødvendig for en tilstrækkelig og ty­ delig beskrivelse.

Eller artikel 6. stk. 3. litra a, i den europæiske menneskerettighedskonvention skal enhvet·, der er anklaget for en lovovertrædelse, mindst have ret til at blive underrettet snarest mu­ ligt, udførligt og på et sprog, som han forstru·, om indholdet af og årsagen til den sigtelse, der er rejst ·mod ham.

T2 T1 -3 - Efter samme bestemmelses litra b skal enhver, der er anklaget for en lovovcrlra:dclsc. mindst have ret til at få tilstrækkelig tid og lejlighed til al forhcredc sil forsvar.

Disse bestemmelser antages al indebære, at den anklagede "udførligt"' skal underrettes om. -hvad del er for faktiske handlinger eller undladelser. som den anklagede beskyldes for al have foretaget, samt hvorledes disse faktiske omstændigheder skal kvalificeres retligt. Fuldstændig og dctaijcrct information om beskyldningen mod en anklaget er en afgørende -==- ~ - forudsætning f'or at sikre, at proccs~n er retfærd~g.

Der henvises herve<l lil Den Europæi- ske Menneskerettigheds Domstols domme i sagerne Pclissicr og Sussi mod Frankrig, dom af25. mmis 1999, §§ 51og5 2, Mattocciu mod Italien, dom ar25.juli 2000 §§ 59 og 60, Scjdovic mod Italien, dom af I. juni 2006, §§ 89 og 90, og Ilermi mod Ila lien. dorn af I 8. oktober 2006, § 68.

Der kan tillige henvises til I løjesterets domme, gengivet i U 2002. 7741 I. li 2004.24 I 81 I og u 2011.262311. samt lføjcslercls dom ur 14.juni 2012 (sag 69/2012). Det må antages at bero på en konkret vurdering i hver enkelt sag. hvor "ud rørlig'' underret­ ningen af den anklagede skal være. men informationerne skul være tilstrækkelig detaljere­ de.

I den foreliggende sag er der i forhold 1-6 rejst tiltale mod ·og for mishandling efter straffelovens § 245. stk. I. af deres 6 børn.

Del fremgår, at tiltalen er rejst mod dem i forening. uden at det i noget tilf:ddl· n "rec·ili­ ccret. hvem der har foretaget hvilke handlinger. at tiltalen omfatter et meget langt tidsrum - fra hver enkelt barns fødsel Lil barnet flytter hjemmefra, henholdsvis til anmddelsestids­ puhktet, og at omfanget af voldsudøvelsen ikke er nærmere angivet. f.eks. voldscpisodcr­ nes typiske hyppighed og voldsepisoderncs typiske omfang og karakter.

Det fremgår videre af de forklaringer, der er afgivet til politiet, al forklaringerne g~\ er ITill­ lighed for en betydelig højere grad af præcision i gerningsbeskrivelsen. I øvrigt er der også rejst liltak lor enkelte cpi!.udcr. Jer ~lkr Jc ulgi vm: lod.Jaring..:r ma antages at kunne angives ganske præcist - såvel med hensyn til, hvem der forøvede volden. gerriingsstedet og gerningstidspunktet.

T2's T1's T2's -4 - Vi linJcr. al en mere præcis angivelse af tiltalen ikke kan udelukkes at have betydning for bcdmnmclsen af den retlige kvalifikation af gerningerne og dermed have betydning for savcl spørgsmålet om slrafbarhcd som forældelse.

Vi finder på dette grundlag efter en samlet bedømmelse af anldagcskriflcts forhold 1-6, at d isse er så generelt fo11nulercdc. al de indebærer en sådan unødig vanskeliggørelse af og forsvar, at de ikke opfylder kravene til anklageskriftet. Vi har herved lagt vægt på anklagemyndighedens mulighed for, på baggrund af sagens materiale, at udarbejde en mere præcis beskrivelse af tiltalen.

V i stemmer derfor for at tage og påstand om af visning uf anklageskriftet til følge for så vidt angår forhold 1-6. I and'idom mcr Gitte Rubæk Pedersen udtaler: Jeg er også pa delle punkt enig i byrcltcns resultat og begrundelsen herfor . .leg stemmer derfor for at stadfæste byrettens kendelse på delte punkt.

Der træffes afgørelse efter stemmenertallet, hvorfor tiltalen, således som den er fonnulcret i anklageskriftets forhold 1-6, afvises. For så vidt angår forhold 7 finder samtlige voterende ikke grundlag for at afvise denne del af tiltalen.

Thi bestemmes

: 13yrcllcns kendelse ændres, således at tiltalen, således som den er formuleret i anklageskrif­ tets forhold 1-6, afvises. f øvrigt stadfæstes kendelsen. Sagen sluttet.

-5 - Rcltcn hævet. (Sign.) Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den 03-07-2014 Bjørn Sorcnscn kontorfuld mægtig

T1 T2 Født maj 1962 Født januar 1961 RETTEN I SVENDBORG Udskrift af dombogen

KENDELSE

afsagt den 21. maj 2014. Rettens nr. R7-l 7/2014 Politiets nr. 2300-73241-00498-13 Anklagemyndigheden . mod og Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Påstande

De tiltalte har nedlagt følgende påstande: At der i medfør af retsplejelovens § 862, stk. 2 træffes afgørelse om, hvorvidt forhold l til 3 er forældede og at de tiltalte frifindes i disse forhold · som følge af, at forholdene er forældede.

At der i medfør af retsplejelovens§ 862, stk. 2 træffes afgørelse om, hvorvidt de i tiltalens forhold l til 4 anførte forhold er strafbare og at de tiltalte frifindes som følge af, at forholdene ikke er strafbare. At anklageskriftet afvises i medfør af retsplejelovens § 834, stk. 2, nr. 4.

Anklagemyndj~beden har nedlagt påstand om, at spørgsmålet om forældelse . af forholdene 1 til 3 og om strafbarheden af forhold l til 4 ikke af gøres i medfør af retsplejelovens § 862, stk. 2. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at anklageskriftet ikke afvises.

Parternes argumentation Pe tiltalte har til støtte for påstanden om frifindelse i forhold 1 til 3 som følge af forældelse i det væsentlige anført, at uanset om anklagemyndigheden kan føre bevis for, at de enkelte voldshandlinger som beskrevet i forholdene er begået udgør mishandling og uanset om anklagemyndigheden kan føre bevis for, at der måtte være tale om en fortsat forbrydelse over for den enkelte forurettede er forholdene forældet, idet der

under alle omstændigheder er gået mere end 10 år fra forholdene ophørte til der blev rejst sigtelse i sagen, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 3 og § 94. En fortsat forbrydelse kan ikke "springe" fra barn til barn. Der er tale orri forskellige forurettede i alle anklageskriftets forhold og der er forhold 1 til 3 tale om nu voksne personer, der aldrig har anmeldt sagerne.

Der er således ikke tale om forhold, der ikke kunne være fremkommet på et tidligere tidspunkt. Der er forhold 4 og i de øvrige forhold tale om kunstigt oppustede forhold. I forhold 4 er der rejst tiltale for, at forurettede er blevet mishandlet fra fødslen og som spædbarn, hvilket ikke ses at have støtte i sagens bilag.

Hvis anklagemyndighedens synspunkt om "springende fortsat forbrydelse" lægges til grund ophæves forældelsesreglerne de facto i nærværende sag. Det medfører, at de tiltalte skal forsvare sig mod hændelser, der er begået for mere end 30 år siden og frem. Dette er retssikkerhedsmæssigt dybt betænkeligt og hinder et rimeligt og ordentligt forsvar.

De tiltalte har til støtte for påstanden om frifindelse i forhold 1 til 4 i det væsentlige anført, at de delvist beskriver forhold, der ikke var strafbare på gerningstidspunktet. De tiltalte har til støtte for påstanden om, at anklageskriftet skal afvises i det væsentlige anført, at anklageskriftet ikke opfylder de mindstekrav der er anført i retsplejelovens § 834, stk. 2, nr. 4.

Sagen strækker sig over en periode fra den 14.januar 1982 til den I I. oktober 2013 og der er ikke i anklageskriftet beskrevet en eneste konkret episode med angivelse af tid og sted eller gerningsmand og medvirkende person. Tids-og stedsangivelsen er så bred at den reelt er intetsigende.

Hertil kommer, at det ikke er beskrevet, hvem af de tiltalte der konkret handler og hvor det foregår og hvem der eventuelt konkret måtte medvirke. Det er således særdeles vanskeligt at varetage de tiltaltes forsvar på en rimelig måde. Endelig har de tiltalte anført, at beskrivelsen i anklageskriftets forhold 7 ikke umiddelbart ses at falde ind under bestemmelsen i straffelovens § 280, stk. l, nr. 1.

Anklagemyndigheden har til støtte for sin påstand om, at spørgsmålet om forældelse af forholdene 1 til 3 ikke skal afgøres i medfør af retsplejelovens § 862, stk. 2 anført, at der ikke kan tages stilling til spørgsmålet om forældelse forud for hovedforhandlingen. Det er anklagemyndighedens påstand, at der er tale om en fortsat forbrydelse.

Spørgsmålet om forældelse og fortsat forbrydelse er indbyrdes afhængig og der kan ikke tages stilling hertil, inden bevisførelsen er afsluttet.

Anklage~yndigheden har til støtte for sin påstand om, at spørgsmålet om strafbarheden af forholdene i forhold 1 til 4 ikke skal afgøres i medfør af retsplejelovens § 862, stk. 2 anført, at det adskillige gange er fastslået af domstolene, at revselsesretten ikke udelukker domfældelse for vold mod børn.

Enhver form for afstraffelse eller i øvrigt slag mv. af en sådan karakter, at det ikke længere kan beskrives som værende af opdragelsesmæssig karakter, medførte, at forældre, også før revselsesrettens . . side 2

afskaffelse kunne dømmes for vold mod sine børn. Der er derfor -også før revselsesrettens ophævelse -en grænse for, hvor meget og i hvilken sammenhæng forældre håvde ret til at opdrage sine børn ved anvendelse af slag mv. Anklagemyndigheden har til støtte for sin påstand om, at anklageskriftet ikke skal afvises anført, at anklageskriftet lever op til retsplejelovens bestemmelser om anklageskriftets udformning.

Tidsperioden er angivet og hvert barn er beskrevet i hver sit forhold med de konkrete episoder, som anklagemyndigheden agter at føre bevis for under hovedforhandlingen. Der er rejst tiltalte for, at forholdende er udført i forening og der er i praksis på ingen måde krav om, at det skal kunne præciseres, hvem af flere tiltalte, der rent faktisk udøver, lader passerer eller overværer f.eks. vold.

I følge praksis kan der endvidere ske domfældelse af flere tiltalte, trods manglende bevis for, hvem der konkret har udført de enkelte slag, spark eller lignende. Der er derfor ikke nogen retssikkerhedsmæssige problemer i at gennemføre sagen og forsvarerne er på ingen måde afskåret fra at tilrettelægge og gennemføre sagen med et fuldt forsvarligt forsvar for begge tiltalte.

Endelig er det anklagemyndighedens påstand, at det i forhold 7 anførte forhold med baggrund i omstændighederne omkring låneaftalernes underskrivelse gør at bestemmelsen i straffelovens § 280, stk. l, nr. l vil kunne finde anvendelse.

Rettens begrundelse

og afgørelse Anklagemyndigheden har rejst tiltale for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. l, som hjemler straf på fængsel indtil 6 år. Forældelsesfristen er således 10 år fra det strafbare forhold er ophørt, jf. straffelovens § 94, stk. l og § 93, stk. l, nr. 3. Forældelsen i forhold I til 3 er afbrudt den 6. december 2013, hvor begge de tiltalte blev sigtet i forholdene, jf. straffelovens § 94, stk. 5.

Spørgsmålet om hvorvidt de forhold der ligger mere end 10 år tilbage fra den 6. december 2013 er forældede afhænger først af om straffelovens§ 245, stk. 1 finder anvendelse på forholdene og således om der er tale om mishandling. Dernæst afh'ænger spørgsmålet af om de enkelte forhold kan betragtes som en fortsat forbrydelse.

Retten finder ikke, at dette kan af gøres uden bevisførelse omkring de enkelte forhold, herunder blandt andet om den tidsmæssige udstrækning :af forholdene, hyppigheden og om kontinuiteten i forholdene. Retten henviser her bl.a. til de momenter der er lagt vægt på i forbindelse med stillingtagen til forældelsesspørgsmålet i den i TfK 2011. l 06 refererede afgørelse.

De tiltaltes påstand om frifindelse i forhold 1 til 3 som følge af forældelse tages derfor ikke til følge. Således som tiltalen er formuleret i forhold 1 til 4 finder retten, at en stillingtagen til, om disse forhold helt eller delvist er straffri som følge af, at de beskrevne handlinger er omfattet af den dagældende revselsesret side 3

forudsætter en nærmere bevisførelse om omfanget af de forhold, der er beskrevet og de nærmere omstændigheder i forbindelse hermed. De tiltaltes påstand om frifindelse som følge af, at forhold 1 til 4 ikke er" stafbare tages derfor ikke til følge.

Anklageskriftes beskrivelse af tiden for de strafbare forhold er i nogen grad upræcis og dækker en lang periode, ligesom det ikke nærmere er beskrevet, hvem af de tiltalte der har foretaget, overværet eller ladet de enkelte forhold passere.

Retten finder imidlertid efter omstændighederne, herunder særligt forholdenes karakter, de forurettedes unge alder på nogle af gerningstidspunkterne sammenholdt med det potentielle antal episoder og den dermed forbundne vanskelighed med at kunne huske præcise tidspunkter, at anklageskriftet kan danne grundlag for behandlingen af sagen.

Endvidere finder retten, at spørgsmålet om, hvorvidt straffelovens § 280, stk. l, nr. I i forhold 7 er overtrådt skal afgøres efter bevisførelsen Som følge heraf og da anklageskriftets udformning ikke findes at besværliggøre de tiltaltes forsvar i en sådan grad, at anklageskriftet af denne grund skal afvises, tages de tiltaltes påstand om afvisning af anklageskriftet ikke til følge.

Thi bestemmes

: Sagen fremmes. Kim Ottesen retsassessor Udskriftens rigtighed bekræftes. RETTEN I SVENDBORG, den 22. maj 2014 Signe Broholm Hansen retsassistent side4