OLR — Østre Landsret
SS-2047/2010-OLR
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 58.9px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS RETSBOG
____________
Den 16. december 2010 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen, Bredgade 42, Køben-havn.
Som dommere fungerede landsdommerne Bloch Andersen, Sanne Kolmos og Alex Pug-gaard (kst.), førstnævnte som rettens formand.
Som protokolfører fungerede Medarbejder ved retten.
Der foretoges
21. afd. a.s. nr. S-2047-10: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (CPR nr. (Født 1987)) (advokat Ulla Fabricius)
Ingen var indkaldt eller mødt.
Der fremlagdes anklageskrift og ankemeddelelse af 2. juli 2010 fra Statsadvokaten for Fyn, Syd- og Sønderjylland. Statsadvokaten anmoder om, at spørgsmålet om admittering af an-ken afgøres forlods og særskilt.
- 2 -
Endvidere fremlagdes skrivelse af 8. juni 2010, modtaget i Østre Landsret den 9. juni 2010, og 6. december 2010, modtaget i Østre Landsret den 7. december 2010, begge fra advokat Ulla Fabricius.
De modtagne bilag var til stede.
Efter votering afsagdes sålydende
k e n d e l s e:
Det fremgår af de foreliggende oplysninger, at Tiltalte den 6. april 2010 i Retten i Odense vedtog en bøde på 33.000 kr. samt en betinget frakendelse af førerretten for over-trædelse af justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 § 12, stk. 1, nr. 3, litra a, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 artikel 13.
Hjemmelen til en sådan indenretlig vedtagelse af bøde og frakendelse findes i færdselslo-vens § 119 a, stk. 4 (tidligere stk. 3).
Ved skrivelse af 20. april 2010 ansøgte advokat Ulla Fabricius ved advokat Laura Majbritt Riisgård for Tiltalte Procesbevillingsnævnet om tilladelse til anke.
Ved skrivelse af 26. maj 2010 til Procesbevillingsnævnet meddelte Statsadvokaten for Fyn, Syd- og Sønderjylland, at indenretlige bødevedtagelser efter færdselslovens bestemmelser efter hans opfattelse skal ankes efter de almindelige bestemmelser i retsplejelovens § 902, stk. 2, jf. § 904.
Ved skrivelse af 31. maj 2010 ansøgte advokat Ulla Fabricius Østre Landsret om anketilla-delse, jf. retsplejelovens § 910, stk. 2.
I skrivelse af 2. juni 2010 til Procesbevillingsnævnet fastholdt advokat Ulla Fabricius ved advokat Laura Majbritt Riisgård, at anke krævede Procesbevillingsnævnets tilladelse. Hun redegjorde nærmere for sit synspunkt.
I skrivelse af 8. juni 2010 til blandt andre Østre Landsret orienterede advokat Ulla Fabri-cius om sagens stade.
- 3 -
I skrivelse af 14. juni 2010 til advokat Laura Majbritt Riisgård meddelte Procesbevillings-nævnet, at nævnet ikke foretog videre på det foreliggende grundlag, idet advokaten i skri-velse af 31. maj 2010 havde ansøgt Østre Landsret om anketilladelse.
Ved ankemeddelelse af 2. juli 2010 indbragte Statsadvokaten for Fyn, Syd- og Sønderjyl-land sagen for Østre Landsret. Statsadvokaten nedlagde påstand om, principalt at anken afvises som for sent indgivet, jf. retsplejelovens § 910, stk. 2, subsidiært stadfæstelse.
Parterne har over for landsretten oplyst, at de ikke ønsker at fremsætte yderligere bemærk-ninger vedrørende spørgsmålet om anketilladelse.
Landsrettens begrundelse og resultat
Ifølge retsplejelovens § 901 kan byrettens domme i straffesager ankes til landsretten i overensstemmelse med reglerne i kapitel 82.
Indenretlige bødevedtagelser, jf. retsplejelovens § 899, kan ifølge § 902, stk. 4, ikke ind-bringes for højere ret, medmindre Procesbevillingsnævnet giver tilladelse hertil, jf. rets-plejelovens § 903, stk. 3, jf. stk. 1 og 2.
For indenretlig vedtagelse af bøde og frakendelse af førerretten, jf. færdselslovens § 119 a, stk. 4 (tidligere stk. 3), er der ikke fastsat særlige regler for anke.
Landsretten finder herefter, at retsplejelovens almindelige regler for anke må finde tilsva-rende anvendelse.
Indbringelse af en indenretlig bødevedtagelse efter færdselslovens § 119 a, stk. 4 (tidligere stk. 3), for højere ret kan således kun ske med Procesbevillingsnævnets tilladelse.
Da Procesbevillingsnævnets tilladelse til anke ikke foreligger, afvises anken.
- 4 -
T h i b e s t e m m e s:
Tiltaltes anke afvises.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Tiltalte har selv sørget for sit forsvar.
Sagen sluttet.
Retten hævet.
