BR — Byretterne
AM2021.12.16B
[AM2021.12.16B] Københavns Byrets
DOM
- 16. december 2021 - 1-22576 2021 - 0100-73341-00044-21
Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født …
Sagens baggrund og parternes pastande Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskriftet er modtaget den 30. september 2021.
Tiltalte er tiltalt for I. spirituskørsel efter færdselslovens § 117, stk. 1, nr. 3, jf.§ 53, stk. 1. ved den 24. juli 2021 ca. kl. 21.15 at have ført personbil med reg.nr. … ad Refshalevej, København K, efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen over- steg 0,50 promille.
2. – 4. overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1, samt overtrædelse af færdselslovens § 118, stk. 10, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 3, stk. 1, jf. § 4, stk. 1, § 14, stk. 1 og § 27, stk. 1 ved den 24. juli 2021 ca. 21.15 på Refshalevej, København K, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde at have forvoldt nærliggende far for nogens liv eller førlighed, idet tiltalte – i spirituspåvirket tilstand – som fører af personbil med reg.nr. …, på særlig hensynsløs måde og uden at udvise agtpågivenhed undlod at efterkomme de anvisninger for færdslen, som på Refshalevej ud for nr. … er givet ved afmærkning på kø- rebane og cykelsti, samt undlod at give gående fornøden plads på vejen, hvilket alt bevirkede, at tiltalte uden særlig anledning, kørte ud på cykelstien og påkørte fodgænger Forurettede, der gik langs cykelsti og rabat, hvorved Forurettede blev slynget op i luften og ud i rabatten, alt med de i forhold 5 beskrevne skader til følge.
5. uagtsom betydelig legemsbeskadigelse under særligt skærpende omstændigheder i med for af straffelo- vens § 249, 2. pkt., jf. 1. pkt. ved den 24. juli 2021 ca. kl. 21.15 på Refshalevej ud for nr. … København K. under særligt skærpende om- stændigheder i spirituspåvirket tilstand og på særligt hensynsløs måde, uagtsomt at have tilføjet fodgænger
Forurettede betydelig legemsbeskadigelse, idet tiltalte som beskrevet i forhold 2-4 påkørte Forurettede, der som følge af påkørslen pådrog sig bækkenbrud samt brud på venstre tommelfinger, alt med risiko for lang- varige smerter.
6. overtrædelse af straffelovens § 153. stk. 1, nr. 2, 1. led, jf. stk. 1, og færdselslovens § 117 d, stk. 1, jf. § 9, stk. 2, nr. 1, samt § 118, stk. 1, nr. 1. § 9. stk. 1. og stk. 2, nr. 5.
Ved den 24. juli 2021 ca. kl. 21.15 i forbindelse med flugt fra færdselsuheld på Refshalevej ud for nr. …, Kø- benhavn K, uagtet det var tiltalte muligt uden særlig fare eller opofrelse for sig selv eller andre, at have undladt at træffe de foranstaltninger, som er påbudt til omsorg for personer, der er ramt af anden tilsva- rende ulykke, samt at have undladt at standse straks og snarest muligt underrette politiet, idet tiltalte und- kørte fra uheldsstedet og undlod i muligt omfang at yde hjælp til Forurettede, der som beskrevet i forhold 2-4 var blevet påkørt af tiltalte.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1, nr. 4 og nr. 5, jf. § 128, stk. 2, jf. stk. 1, frakendes førerretten ubetinget.
Der nedlægges endvidere påstand om konfiskation i medfør af færdselslovens 133 a, stk. 2, 1. pkt., af ikke- indregistreret Audi A3 personbil (tidligere reg.nr. …) og stel nr. … .
Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang, subsidiært om rettens mildeste dom.
Tiltalte har ikke protesteret mod påstanden om førerretsfrakendelse, men har protesteret mod konfiskati- onspåstanden.
Forklaringer Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne Forurettede, Vidne1 og Vidne2.
[FORKLARINGER UDELADT]
Oplysningerne i sagen Ved analyse af en prøve af tiltaltes blod, der blev udtaget den 25. juli 2021 kl. 00.43. fandtes en mindste- værdi på 1,90 promille alkohol.
Personlige oplysninger Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse vedrørende tiltalte, hvoraf det blandt andet fremgår, at tiltalte er fundet egnet til betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste.
Tiltalte er tidligere straffet
• ved over for Københavns Politi den 13. juni 2012 efter færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1, jf. § 128, at have vedtage en bøde på 7.000 kr. og førerretsfrakendelse i 3 år.
Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 24. juli 2021.
Rettens begrundelse
og afgørelse Forhold 1 Under henvisning til promilleerklæringen og tiltaltes erkendelse af at have ført bilen samt de i øvrigt forelig- gende oplysninger er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
Forhold 2-4 Tiltalte har forklaret, at han umiddelbart inden påkørslen kørte med en hastighed på ca. 50 km/t ad Refsha- levej, hvilket er i overensstemmelse med den af vidnet Vidne2’s; forklaring og bilinspektørens erklæring.
Efter vidnet Vidne2’s forklaring slingrede tiltalte i sin bil hen ad vejen, hvor der i begge sider gik personer, og tiltalte overskred flere gange den fuldt optrukne linje til cykelstien.
Tiltalte var svært påvirket af spiritus, jf. forhold 1, og hans kørsel må under de foreliggende omstændighe- der karakteriseres som hensynsløs, ligesom han forvoldte nærliggende fare for andres liv eller førlighed.
Det er således bevist, at han er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
Forhold 5 Efter politiattesten og den af vidnet Forurettede afgivne forklaring pådrog hun sig ved påkørslen en betyde- lig legemsbeskadigelse i form af blandt andet et brud på bækkenet, og dette skete under særligt skærpende omstændigheder, jf. det under forhold 2-4 om kørslen anførte.
Det er herefter bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
Forhold 6 Ved de af vidnerne Vidne1 og Vidne2, afgivne forklaringer og de i øvrigt foreliggende oplysninger er det be- vist, at tiltalte stak af fra ulykken, at han ikke underrettede politiet, og at han ikke ydede hjælp til foruret- tede, som han havde påkørt. Det bemærkes herunder. at tiltaltes forklaring om, at han var uvidende om. at der var sket en ulykke, ikke anses som sandsynlig. Der henvises til den betydelige skade, som var sket på tiltaltes biI, og forklaringerne om de mange mennesker på ulykkesstedet og den opstandelse, som påkørs- len medførte.
Det er således bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
Straffastsættelse Straffen fastsættes til 1 år 6 måneder, jf. straffelovens § 249, 2. pkt., jf. 1. pkt., § 252, stk. 1, § 253, stk. 1, nr. 2, 2. led, jf. stk. 2, og færdselslovens § 117, stk. 1, nr. 3, jf. § 53 stk. 1, § 117 d, stk. 1, jf. § 9, stk. 2, nr. 1, § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 1, og stk. 2, nr. 5, og stk. 10, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, § 14, stk. 1, og § 27, stk. 1.
Førerretsfrakendelse Efter forholdenes karakter tages påstande om ubetinget frakendelse af førerretten til følge som nedenfor bestem, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1, nr. 4 og nr. 5, jf. § 128, stk. 2, jf. stk. 1.
Konfiskation
Påstande
om konfiskation tage i medfør af den påberåbte bestemmelse til følge som nedenfor bestem.
Thi kendes for ret
: Tiltalte Tiltalte straffes med længsel i 1 år 6 måneder.
Retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, frakendes til- talte for et tidsrum af 5 år fra den 21. juli 2021 at regne.
Hos tiltalte konfiskeres ikke-indregistreret Audi A3 personbil (tidligere reg.nr. …) og stelnr. … .
Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 51.585 kr. - moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Irene Zehngraff.
