Tilbage til sager

OLRØstre Landsret

SS-3094/2009-OLR

OL-2010-Ø-00027

Endelig
Dato
10-03-2010
Sagsemne
Landsretten stadfæstede byrettens dom, hvor der skete frifindelse i sag om ulovlig kniv
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 48.5px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 10. marts 2010 af Østre Landsrets 4. afdeling (landsdommerne Michael Dorn, Bo Østergaard og Anne Tambour (kst.) med domsmænd).

4. afd. a.s. nr. S-3094-09: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (CPR nr. (Født 1968)) (advokat Jan Hollmén Olesen, besk.)

Odense Rets dom af 23. oktober 2009 (11-4083/2009) er anket af Anklagemyndigheden med påstand om domfældelse efter anklageskriftet.

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og Vidne 1, der begge har forklaret i det væsentlige som i byretten.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at kniven lå i en papæske, da han fik den. På Rendezvous tog han skeden med kniven ud af æsken og satte den i sin livrem. Æsken smed han i en skraldespand. Han og stedfaderen skulle fiske ved Område, hvor de har en båd. De fisker næsten hver weekend. Tiltalte og hans kone havde købt ind og havde flere poser med varer, som de først skulle hjem med.

Tiltalte blev ikke ilagt håndjern. Han blev blot visiteret af politiet og gjorde selv opmærksom på, at han havde en kniv i en skede i sit bælte. Den var ikke synlig. Tiltalte havde drukket to-tre øl, før han kom i Rosengårdscenteret og en halv øl på Rendezvous. Tiltalte drikker normalt 10-15 øl om dagen.

- 2 -

Vidne 1 har supplerende forklaret blandt andet, at tiltalte havde sat sig på en stol på Rendezvous, og i den forbindelse havde en medarbejder bemærket kniven stikke frem fra tiltaltes bukselinning. Herefter var vidnet blevet tilkaldt.

Den i byretten af Vidne 2 afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at kniven var købt i Rosengårdscenteret ca. en halv time før anholdelsen, og at tiltalte, mens han på en restauration i centeret ventede på sin kone, der foretog andre indkøb, satte skeden med kniven i sit bælte med henblik på anvendelse under en fisketur senere samme formiddag, når tiltalte og hans kone havde været hjemme med deres indkøb. Under disse omstændigheder tiltræder landsretten, at tiltalte er frifundet for overtrædelse af våbenlovens § 4 stk. 1.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

(Sign.)

Landsretten stadfæstede byrettens dom, hvor der skete frifindelse i sag om ulovlig kniv
Straffesag · 2. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/2559