21/2024

AM2024.09.27H Retten i Helsingørs

DOM

Dato: 24. april 2023 Rettens sagsnr.: 1-654/2023 Politiets sagsnr.: 0900-84169-00047-22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født maj 1988 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 15. februar 2023.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af Opholdspligt: 1. straffelovens § 143, jf. hjemrejselovens § 24, stk. 6, 2. pkt., jf. § 23, stk. 2, jf. § 13, stk. 2, nr. 2, § 12, stk. 3 og § 13, stk. 4 (dagældende: udlændingelovens § 60, stk. 2, jf. § 42a, stk. 8). ved i alt 523 gange at have undladt at overholde sin af Hjemrejsestyrelsen den 20. april 2021 pålagte opholdspligt i Udrejsecenter Sjælsmark: 1 gang i maj 2021, den 31. 9 gange i juni 2021, den 1., 2., 3., 14., 15., 16., 17., 28. og 29. 9 gange i juli 2021, den 7., 8., 9., 10., 11., 19., 20., 21. og 22. 20 gange i august 2021, den 9., 10., 11., 12., 13., 14., 16., 17., 18., 19., 20., 21., 22., 23., 24., 25., 26., 27., 28. og 29. 23 gange i september 2021 (fra og med den 8. september til og med den 30. september) 31 gange i oktober 2021 (alle dage i oktober) 30 gange i november 2021 (alle dage i november) 31 gange i december 2021 (alle dage i december) 365 gange i 2022 (alle dage i 2022) 4 gange i januar 2023, den 1., 2., 3. og 4.

Meldepligt: 2. straffelovens § 143, jf. hjemrejselovens § 24, stk. 6, 2. pkt., jf. § 23, stk. 2, jf. § 12, stk. 3, (dagældende: udlændingelovens § 60, stk. 1, jf. § 34, stk. 5) ved i alt 212 gange at have undladt at overholde sin af Hjemrejsestyrelsen den 20. april 2021 pålagte meldepligt mandag, onsdag og fredag i Udrejsecenter Sjælsmark. 1 gang i juli 2021, den 5. 3 gange i august 2021, den 11., 25. og 30. 10 gange i september 2021, den 8., 11., 13., 15., 18., 20., 22., 24., 27. og 29. 13 gange i oktober 2021 (alle mandage, onsdage og fredage i oktober) 13 gange i november 2021 (alle mandage, onsdage og fredage i november) 14 gange i december 2021 (alle mandage, onsdage og fredage i december) 156 gange i 2022 (alle mandage, onsdage og fredage i 2022) 2 gange i januar 2023, den 2. og 4.

Underretningspligt 3. straffelovens § 143, jf. hjemrejselovens § 24, stk. 6, 2. pkt., jf. § 23, stk. 2, jf. § 13, stk. 4, (dagældende: udlændingelovens § 60, stk. 1, jf. § 42a, stk. 10) ved i alt 523 gange, i tidsrummet mellem kl. 23.00 og kl. 06.00, at have opholdt sig uden for det pålagte indkvarteringssted Udrejsecenter Sjælsmark uden forinden at give underretning herom. 1 gang i maj 2021, den 31. 9 gange i juni 2021, den 1., 2., 3., 14., 15., 16., 17., 28. og 29. 9 gange i juli 2021, den 7., 8., 9., 10., 11., 19., 20., 21. og 22. 20 gange i august 2021, den 9., 10., 11., 12., 13., 14., 16., 17., 18., 19., 20., 21., 22., 23., 24., 25., 26., 27., 28. og 29. 23 gange i september 2021 (fra og med den 8. september til og med den 30. september) 31 gange i oktober 2021 (alle dage i oktober) 30 gange i november 2021 (alle dage i november) 31 gange i december 2021 (alle dage i december) 365 gange i 2022 (alle dage i 2022) 4 gange i januar 2023, den 1., 2., 3. og 4.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om udvisning i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 2 med et af retten fastsat indrejseforbud. Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

[FORKLARING UDELADT] Tiltalte er straffet senest ved Retten i Svendborgs dom af 15. november 2019 for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 81, stk. 7 med 30 dages fængsel og ud visning i medfør af udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, og § 32, stk. 3, med indrejseforbud i 6 år og ved Østre Landsrets ankedom af 3. november 2020 for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 81, stk. 7 med 30 dages fængsel og ud visning i medfør af udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, jf. § 32, stk. 4, nr. 5, tidligere § 32, stk. 3, med indrejseforbud i 6 år.

Af afhøring efter udlændingelovens § 26 af 15. februar 2023 fremgår blandt andet følgende: "… 1. Varigheden af udlændingens samlede (lovlige og ulovlige) ophold i landet Afhørte forklarede, at han havde opholdt sig i Danmark i Ca. 6 år. Han ankom til Danmark 9 september 2014. 2. Varighed af tidligere frihedsberøvelser i Danmark Afhørte forklarede, at han var frihedsberøvet i 30 dage tilbage i 2021.

Han oplyste, at han blev anklaget for at yde vold mod Person1. 3. Integration i det danske samfund og i andre medlemsstater Har pågældende en dansk omgangskreds, herunder danske venner, kollegaer mv.? Har pågældende en omgangskreds i andre medlemsstater? Afhørte oplyste, at han tidligere havde haft danske venner og kollegaer. Omgangskredsen var med bl.a. kollegaer fra tidligere arbejde.

Afhørte havde ikke længere kontakt til dem. 4. Opvækst, skolegang og uddannelsesforløb Hvor er pågældende vokset op og med hvem? Hvilken skole uddannelsesinstitution har pågældende gået på, herunder beståede eksamener? Afhørte forklarede, at han var opvokset i flygtningelejre i Damaskus. Han oplyste, at han var statsløs palæstinenser i Syrien.

Supplerende forklarede han, at han var opvokset med mor, far og 7 søskende. Afhørte havde afsluttet grund- og mellemskolen i Syrien, hvilket er stadiet før gymnasiet. 5. Arbejde i Danmark og i andre medlemsstater Hvilke arbejdspladser har pågældende arbejdet på, herunder oplysninger om varighed af ansættelser, og referencer som kan kontaktes. Kontakt skattemyndighederne mhp. verifikation.

Afhørte oplyste, at han havde arbejdet som maler og som alt mulig mand på Skole på Fyn. Ansættelsesvarigheden var på i år 2 måneder. Efterfulgt praktikplads hos en Automekaniker i Odense i 2 måneder. Grundet nedlukning ophørte hans praktik. 6. Fagbevægelse Oplysninger om medlemskab af fagbevægelse, herunder hvilke(n) og varighed af medlemskab? Nej. 7.

Skriftlige/mundtlige danskkundskaber På hvilket niveau beherskes dansk skriftligt og mundtligt? Stemmer oplysningerne herom overens med indtrykket fra afhøringen og evt. aflytninger? Afhørte oplyste, at han vurderede sine danskkundskaber i skrift og tale på en skala fra 1-10 til 2. 8.

Aktiv deltagelse i foreningsliv Oplysninger om medlemskab af foreninger, herunder siden hvornår og hvor ofte pågældende dyrker fritidsinteresser og foreningsaktiviteter. Evt., dokumentation for medlemskab. Han oplyste, at han ikke var medlem af foreninger. Han forklarede, at han tidligere dyrkede fodbold men gjorde det ikke længere. Dog svømmede han en gang imellem.

Ad udlændingens alder, helbredstilstand og andre personlige forhold. 9. Alder 34 år. 10. Helbredstilstand, herunder misbrug af euforiserende stoffer Oplysninger om pågældende tager medicinpræparater - i så fald hvilke og hvorfor? Oplysninger om evt., hospitalsophold. Navn på praktiserende læge. Han forklarede, at han var sund og rask. Han indtog ingen euforiserende stoffer.

Han havde tidligere fået tildelt morfin til rygsmerter. 11. Sygdom som ikke kan behandles i hjemlandet Beskrivelse af sygdom. HUSK samtykke til indhentelse af helbredsoplysninger, herunder lægeerklæringer og journaler. Nej. Ad udlændingens tilknytning til herboende personer 12. Ægteskab/registreret partnerskab Tidspunkt for indgåelse af ægteskab mv., og fra hvornår parret har været kontinuerligt samboende.

Hvis ægteskabet/samlivet er indgået efter de(t) strafbare forhold, skal afhørte spørges om ægtefælle mv. havde kendskab til/ mistanke om strafbart forhold. Afhørte er gift og sammen har de 3 børn. De blev gift i 2009 og har boet sammen siden. Adspurgt om familien opholdt sig i Danmark forklarede han, at det gjorde de. 13. Fast samlivsforhold/kæreste Varighed af forhold og fælles adresse.

I relevante tilfælde bør samlever / kæreste afhøres. Han havde været sammen med sin hustru siden 2009. Han oplyste, at de boede i Aalborg men kunne ikke præcisere adressen. 14. Børn Børnenes alder. Hvis pågældende ikke har fælles bopæl med børnene, skal det afklares, om pågældende har forældremyndighed, samt hvor ofte der er samvær, og om samværet udøves i praksis.

Kontakt den anden forælder eller statsamtet for bekræftelse. Han forklarede, at han havde to drenge på 13 og 11 år, og en datter på 5 år. 15. Forældre, øvrig familie og omgangskreds her i landet Hvilke øvrige familiemedlemmer bor i Danmark? Hvor ofte ses de, og hvor nær er relationen? Afhørte forklarede, at hans mor og 4 søskende boede i Danmark. De så hinanden tit, idet de boede tæt på hinanden.

De havde et tæt forhold. Ad udvisningens konsekvenser for udlændingens herboende nære slægtninge 16. Ægtefælles/registreret partner/mindreårige børns tilknytning til Danmark Oplysninger om de nærmeste familiemedlemmers arbejde, uddannelse, sprog og skolegang i Danmark. Har de været på ferie eller andet ophold i hjemlandet? Hans 2 drenge går i dansk folkeskole og hans datter går i børnehave i Svendborg.

Adspurgt hvad hustruen lavede forklarede afhørte, at hun var hjemmegående. Adspurgt om de havde været på ferie i hjemlandet svarede afhørte, at de kun havde været i Tyskland og Sverige, men ikke Syrien. Adspurgt om hvad hans søskende lavede svarede afhørte, at hans ene bror var selvstændig frisør. Søsteren arbejdede som vikar i en børnehave.

Adspurgt til hans søskendes uddannelse svarede afhørte, at 2 af hans søskende havde færdiggjort gymnasiet. De resterende 2 havde færdiggjort grund- og mellemskolen. 17. Vil ægtefælle mv. følge med til hjemlandet i tilfælde af udvisning, og er der årsager til, at de vil have særligt vanskeligt at følge udviste til hjemlandet Agter familien at rejse med til hjemlandet?

Er der omstændigheder, der gør det særligt svært at rejse med? Der bør i relevante tilfælde ske afhøring af ægtefælle eller andet nært familiemedlem. Afhørte oplyste, at hans hustru ikke ville følge med ved en evt., udvisning. Ad udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet 18.

Har udlændingen opretholdt kontakten til familien i hjemlandet Har udlændingen regelmæssig kontakt med familiemedlemmer i hjemlandet? Har pågældende været på ferierejser eller længere ophold i hjemlandet? Spørg evt. bopælskommune om længere udlandsophold. Afhørte havde kontakt til sin familie som opholdt sig i Danmark, Sverige og Holland. Han havde ingen familiemedlemmer i Syrien. 19.

Har udlændingen et nationalitetspas eller mulighed for at få et udstedt Har udlændingen et gyldigt nationalitetspas? Hvis nej, har pågældende forsøgt at få udstedt et nationalitetspas, og i så fald hvornår og hvor? Nej. Han havde kun fået udstedt et Id-kort i Syrien. 20. Aftjening af værnepligt i hjemlandet Ja i 2 år. 21.

Oplysninger om udlændingens eller pårørendes ejendom i hjemlandet Evt., oplysninger om bankkonti i udlandet. I relevante tilfælde samtykke til indhentelse af økonomiske oplysninger. Afhørte oplyste, at de ingen ejendom eller konti havde i hjemlandet. 22.

Oplysninger om udlændingens skriftlige og mundtlige kundskaber Kundskaber i oprindelseslandets sprog eller det påtænkte opholdslands sprog, herunder omfang af modersmålsundervisning. Stemmer oplysningerne overens med viden fra evt. aflytninger?

Afhørte forklarede, at han vurderede sine arabiske kundskaber til et 10 tal i både skrift og tale. …" Udlændingestyrelsen har den 17. februar 2023 udtalt blandt andet følgende: "… Opholdsgrundlag og længde Tiltalte indrejste i Danmark den 26. september 2014, hvor han søgte asyl. Den pågældende fik den 3. november 2014 opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. i indtil den 3. november 2019.

Pågældendes opholdstilladelse blev senest den 9. oktober 2019 forlænget indtil den 4. november 2021. Den 15. november 2019 blev pågældende udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år ved Retten i Svendborg. Den 3. november 2020 stadfæstede Østre Landsret byrettens afgørelse.

Tiltalte har derfor ingen opholdstilladelse i Danmark og har således ikke lovligt ophold i Danmark i udvisningsbestemmelsernes forstand, jf. herved bestemmelsen i udlændingelovens § 27. Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 24, nr. 2.

Efter udlændingelovens § 24, nr. 2, kan en udlænding, som har haft lovligt op hold her i landet i mindre end de sidste 5 år, udvises, hvis udlændingen idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovover-trædelse, der ville have medført en straf af denne karakter. § 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 15. februar 2023.

Heraf fremgår at Tiltalte blandt andet har oplyst, at han: Ankom til Danmark den 9. september 2014, Har tidligere haft danske venner og kollegaer, Er opvokset i flygtningelejr i Damaskus med sin mor, far og 7 søskende, Har arbejdet som maler og alt mulig mand i 1 år og 2 måneder og 2 måneder i praktik som automekaniker i Odense, Vurderer sine danskkundskaber i skrift og tale på en skala fra 1-10 til 2, Har været gift siden 2009 og har 3 børn med sin ægtefælle, som opholder sig Danmark, Har mor og 4 søskende boende i Danmark, Har ingen familiemedlemmer i Syrien, samt Taler og skriver arabisk.

Udlændingestyrelsen bemærker, at det fremgår af CPR, at pågældendes ægtefælle og 3 børn er udrejst af Danmark den 1. juli 2019. Def fremgår af Udlændingestyrelsens systemer at disse den 6 januar 2023 er genopdukket i Danmark og har søgt om dispensation fra bortfald af deres opholdstilladelser, hvor sagerne pt. verserer.

Pågældendes ægtefælle og 3 børn har på nuværende tidspunkt ikke længere opholdstilladelse i Danmark. Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter § 22-24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af Ca. 2 års varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning.

Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 2. Konsekvenser ved en eventuel udvisning Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud. Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4-7.

Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5 meddeles indrejse forbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8 eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år.

Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internanaIe forpligtelser. …" Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at det anførte i § 26-afhøringen passer meget godt.

Hans kone og børn bor nu i en asyllejr tæt på Ålborg. Hans børn er statsløse. Hans datter har søgt om dansk statsborgerskab, da hun er født her. Hun har fået dansk statsborgerskab, men han nåede ikke at modtage papirerne, inden han blev straffet. Hans kone har søgt om asyl i Danmark. Hans øvrige familie i Danmark bor tæt på Svendborg og Odense.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 30. januar 2023.

Rettens begrundelse

og afgørelse 2 medlemmer af domsmandsretten udtaler: Tiltalte blev ved Østre Landsrets ankedom af 3. november 2020 udvist af Danmark med et indrejseforbud i 6 år. Vi lægger efter bevisførelsen til grund, at Hjemrejsestyrelsens afgørelser om opholds, melde- og underretningspligt af 20. april 2021 blev forkyndt for tiltalte den 7. maj 2021.

På denne baggrund anser vi det for bevist, at tiltalte har været bekendt med sine forpligtelser efter disse afgørelser. Det kan endvidere som ubestridt lægges til grund, at tiltalte ikke har overholdt sine forpligtelser efter afgørelserne i det i anklageskriftet anførte omfang.

For så vidt angår tiltaltes manglende overholdelse af opholds-, melde- og underretningspligten, indtil han rejste til Tyskland i september 2021, finder vi det herefter bevist, at tiltalte har haft et direkte forsæt til at overtræde de pågældende bestemmelser.

For så vidt angår tiltaltes manglende overholdelse af opholds-, melde- og underretningspligten, efter at han rejste til Tysdkland i september 2021, finder vi det bevist, at han under de foreliggende omstændigheder har indset muligheden for, at de pålagte pligter ikke bortfaldt ved udrejse til Tyskland, og at tiltalte har forholdt sig accepterende hertil.

På ovenstående baggrund er det således bevist, at tiltalte er skyldig i sagens forhold, der efter antallet af overtrædelser og længden af perioden retteligt er henført under straffelovens § 143. 1 medlem af domsmandsretten udtaler: Efter den bevisførelse, der har fundet sted, finder jeg, at der ikke er ført det til domfælelse fornødne bevis for, at tiltalte har haft forsæt til at overtræde sin opholds-, melde- og underretningspligt, men at overtrædelserne alene er sket ved uagtsomhed.

Tiltalte bør derfor frifindes for overtrædelse af straffelovens § 143, således at forholdene alene henføres under bestemmelserne i hjemrejseloven. Der afsiges dom efter stemmeflertallet.

Straffen fastsættes til fængsel i 1 år og 9 måneder, jf. straffelovens § 143, jf. hjemrejselovens § 24, stk. 6, 2. pkt., jf. § 23, stk. 2, jf. § 13, stk. 2, nr. 2, § 12, stk. 3 og § 13, stk. 4 (dagældende udlændingelovens § 60, stk. 2, jf. § 42a, stk. 8, § 60, stk. 1, jf. § 34, stk. 5 og § 60, stk. 1, jf. § 42a, stk. 10).

Retten har i forbindelse med straffastsættelsen lagt vægt på, at straffen for overtrædelse af straffelovens § 143 ifølge forarbejderne til bestemmelsen skal fastsættes skønsmæssigt, idet det dog forudsættes, at straffen skal overstige de takstmæssige strafpositioner, som gælder ved straffastsættelsen efter udlændigelovens § 60, nu hjemrejselovens § 23, stk. 2.

Der er med virkning fra 1. juni 2021 sket en betydelig forhøjelse af de takstmæssige strafpositioner for overtrædelse af hjemrejselovens § 23, stk. 2. Overtrædelserne i denne sag er primært begået efter den 1. juni 2021. Tiltalte har overtrådt samtlige forpligtelser, herunder i en længere periode, hvilket har medført et betydeligt antal overtrædelser.

Det er tilagt vægt, at tiltalte ikke tidligere er straffet for overtrædelse af pålagte kontrolforpligtelser, ligesom der er lagt vægt på baggrunden for, at tiltalte rejste til Tyskland. Retten tager udvisningspåstanden til følge i medfør af udlændingelovens § 26, stk. 2, da udvisningen ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Retten har herved lagt vægt på, at tiltalte er opvokset og i størstedelen af sit liv har opholdt sig uden for Danmark. Han er tidligere udvist af Danmark og har ikke lovligt ophold i Danmark. Udlændingestyrelsen har oplyst, at hans kone og 3 børn er genopdukket i Danmark den 6. januar 2021, hvor de har søgt om dispensation fra bortfaldet af deres opholdstilladelser.

De har på nuværende tidspunkt ikke længere opholdstilladelse i Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud for bestandigt i medfør af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, idet der efter de foreliggende oplysninger ikke er grundlag for at fastsætte et kortere indrejseforbud i medfør af udlændingelovens § 32, stk. 5.

Thi kendes for ret

: Tiltalte skal straffes med fængsel i 1 år og 9 måneder. Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejsefoprbud for bestandigt. Indrejseforbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. ::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 9. afdelings

DOM

(landsdommerne Mikael Sjöberg, Ane Røddik Christensen og Jesper Kirstein (kst.) med domsmænd) Dato: 8. november 2023 Rettens sagsnr.: S-1268-23 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født maj 1988, (advokat Finn Roger Nielsen, besk.) Dom afsagt af Retten i Helsingør den 24. april 2023 (1-654/2023) er anket af tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært strafbortfald efter straffelovens § 83, mere subsidiært formildelse, herunder frifindelse for påstanden om udvisning.

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisresultat samt skærpelse. Forklaringer Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte.

Der er endvidere afgivet forklaring af Vidne. [FORKLARINGER UDELADT] Personlige oplysninger Af afgørelse af 18. august 2023 fremgår, at Udlændingestyrelsen på baggrund af udlændingelovens § 49 a, jf. § 31, har besluttet, at tiltalte ikke kan udsendes til Syrien, og at tiltalte samtidigt blev givet asyl i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, jf. § 49 a, jf. § 31.

Der er til brug for ankesagen indhentet en supplerende udtalelse af 28. august 2023 fra Udlændingestyrelsen. Det fremgår heraf blandt andet, at Udlændingestyrelsen kan tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 2.

Udlændingestyrelsen har ved supplerende udtalelse af 29. september 2023 udtalt sig om tiltaltes yngste datters udsigt til at opnå dansk statsborgerskab og betydningen heraf for udvisningsspørgsmålet. Det fremgår af endvidere af udtalelsen, at styrelsen ikke har modtaget en Dublin-forespørgsel fra Sverige eller Tyskland.

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at det er bedst for familien at være i Danmark. Han forklarede under sin første straffesag, at familien var rejst til Jylland og herefter til Sverige, ikke Syrien. Tiltalte har været frihedsberøvet under anken.

Retsgrundlag Der fremgår blandt andet følgende af lov nr. 982 af 26. maj 2021 om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold (hjemrejseloven) (jf. lovbekendtgørelse nr. 1139 af 17. august 2023): ”… Kapitel 1 Udrejsepligt og udrejsekontrol § 1.

En udlænding, der efter reglerne i udlændingelovens kapitel 1 og 3-5 a eller efter reglerne i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter reglerne i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, ikke har ret til at opholde sig her i landet, har pligt til at udrejse. Stk. 2.

Hjemrejsestyrelsen foretager kontrol med, om en udlænding er udrejst. Stk. 3. En udlænding omfattet af stk. 1 udrejser om nødvendigt med bistand fra Hjemrejsestyrelsen. Politiet bistår om nødvendigt Hjemrejsestyrelsen. … Kapitel 8 Kontrol og motivationsfremmende foranstaltninger … Meldepligt § 12. … Stk. 3.

En udlænding, der er udvist ved endelig dom efter udlændingelovens §§ 22-24, og som ikke er varetægtsfængslet efter § 14, skal give møde på nærmere angivne tidspunkter med henblik på at sikre en effektiv fuldbyrdelse af bestemmelsen om udvisning, medmindre særlige grunde taler derimod. … Opholds-, underretnings-og orienteringspligt § 13. … Stk. 2.

Hjemrejsestyrelsen bestemmer, at en udlænding skal tage ophold på et bestemt indkvarteringssted, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5, medmindre særlige grunde taler derimod, hvis 1) … 2) udlændingen er udvist ved endelig dom efter udlændingelovens §§ 2224 og ikke er varetægtsfængslet efter § 14, 3) … 4) … … Stk. 4.

En udlænding, som efter stk. 2 er pålagt at tage ophold på et bestemt indkvarteringssted, skal give underretning til indkvarteringsoperatøren, hvis udlændingen i tidsrummet mellem kl. 23.00 og kl. 6.00 opholder sig uden for indkvarteringsstedet, medmindre særlige grunde taler derimod.

En underret-ning kan alene omfatte den førstkommende nat eller alene de tidsrum i løbet af den pågældende nat, hvor udlændingen opholder sig uden for indkvarterings-stedet. … Kapitel 13 Straf § 23. … Stk. 2. Overtrædelse af pålæg om meldepligt efter § 12, stk. 2-4, opholdspligt efter § 13, stk. 2, og underretningspligt efter § 13, stk. 4, straffes med fængsel indtil 2 år. Kapitel 14. Ikrafttræden m.v. § 24. … Stk. 6.

Overtrædelse af pålæg om foranstaltninger med henblik på at sikre udlændingens tilstedeværelse i forbindelse med iværksættelse af en afgørelse om afvisning, udvisning, overførsel eller udsendelse, jf. udlændingelovens § 34, stk. 1, pålæg om meldepligt, hvis det skønnes hensigtsmæssigt for at sikre ud-lændingens tilstedeværelse eller medvirken til udrejse, jf. udlændingelovens § 34, stk. 2, pålæg om meldepligt efter udlændingelovens § 34, stk. 3 og 7, og pålæg om opholdspligt efter udlændingelovens § 42 a, stk. 8, 2. pkt., der er meddelt forud for lovens ikrafttræden, straffes efter hjemrejselovens § 23, stk. 1, 2. pkt.

Overtrædelse af pålæg om meldepligt efter udlændingelovens § 34, stk. 4-6, pålæg om opholdspligt efter udlændingelovens § 42 a, stk. 8, 1. og 3. pkt., og pålæg om underretningspligt efter udlændingelovens § 42 a, stk. 10, der er meddelt forud for lovens ikrafttræden, straffes efter hjemrejselovens § 23, stk. 2. … ” Af forarbejderne til hjemrejseloven, jf. lovforslag nr. 203 af 26. marts 2021, fremgår blandt andet følgende: ”… Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger … 3.11.

Kontrolforpligtelser … 3.11.1. Gældende ret … 3.11.1.1. Meldepligt … Hjemrejsestyrelsen skal, medmindre særlige grunde taler derimod, gøre brug af meldepligt over for udvisningsdømte udlændinge, hvis de pågældende ikke kan frihedsberøves. Formålet med den skærpede meldepligt er at bidrage til, at de pågældende udrejser af Danmark snarest muligt. … 3.11.3.

Den foreslåede ordning Det foreslås, at der i hjemrejseloven fastsættes regler om kontrolforpligtelser for at motivere udlændinge, der ikke udrejser i overensstemmelse med forpligtelsen hertil, til at medvirke til deres sags behandling og til udrejsen.

Reglerne herom skal desuden understøtte myndighedernes kontrol med disse udlændinge ved at sikre tilstedeværelsen af udlændinge, der ikke (længere) har ret til at opholde sig her i landet, så der kan ske udsendelse så snart muligheden herfor opstår. … Hjemrejsestyrelsen vil også kunne pålægge en udlænding, der er udvist ved endelig dom efter udlæ ndingelovens §§ 22-24 og som ikke er varetægtsfængslet efter den foreslåede § 14, meldepligt, medmindre særlige grunde taler derimod, med henblik på at sikre udsendelse som følge af en beslutning om udvisning.

Det gælder allerede i dag og gældende ret vil således blive videreført. … Meldepligten vil skulle pålægges, så snart det er konstateret, at udlændingen ikke er udrejst. Meldepligten vil således skulle pålægges, uanset om udlændingen medvirker til sin udrejse. Dette gælder allerede i dag, jf.

Folketingstidende 2018-19, 1. samling, tillæg A, L 140 som fremsat, side 89, og gældende ret vil således blive videreført. … Det foreslås endvidere, at Hjemrejsestyrelsen skal kunne pålægge udlændinge på tålt ophold, udlændinge, der er udvist ved endelig dom efter udlændingelovens §§ 22-24 og som ikke er varetægtsfængslet efter § 14, udlændinge, hvis opholdstilladelse eller opholdsret er bortfaldet efter udlændingelovens § 21 b, stk. 1, og udlændinge, der er udvist efter udlændingelovens § 25, opholdspligt på et indkvarteringssted, medmindre særlige grunde taler derimod. … Desuden foreslås det, at Hjemrejsestyrelsen skal kunne pålægge underretningspligt over for udlændinge på tålt ophold, udlændinge der er udvist ved endelig dom efter udlændingelovens §§ 22-24 og som ikke er varetægtsfængslet efter den forslåede § 14, udlændinge, hvis opholdstilladelse eller opholdsret er bortfaldet efter udlændingelovens § 21 b, stk. 1, og udlændinge, der er udvist efter udlændingelovens § 25, medmindre særlige grunde taler derimod. … 4.

Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser 4.1. Kontrolforpligtelser 4.1.1.

Opholds-, underretnings- og meldepligt … Opholds-, underretnings- og meldepligten vil derimod som udgangspunkt være et indgreb i retten til respekt for familie- og privatliv, der er beskyttet af EMRK artikel 8. … Formålet med opholds-, underretnings- og meldepligten er, at myndighederne løbende har kendskab til, hvor udlændingene opholder sig, således at der kan ske udsendelse, så snart muligheden herfor opstår.

Der er bl.a. tale om kriminelle udlændinge og udlændinge, som er til fare for statens sikkerhed, og som er udelukket fra beskyttelse. Opholds-, underretnings- og meldepligten varetager derfor et hensyn til den nationale sikkerhed og den offentlige orden. Der er således tale om varetagelsen af et sagligt hensyn.

Foruden at være begrundet i et sagligt hensyn skal der være tale om et proportionalt indgreb, herunder et egnet indgreb, til varetagelse af det pågældende hensyn.

Det er i den forbindelse ministeriets opfattelse, at hensynet til den nationale sikkerhed og offentlige orden udgør en ægte offentlig interesse, der som udgangspunkt må anses for at veje tungere end hensynet til de pågældende udlændinges ret til respekt for familie- og privatliv.

Et pålæg om opholds-, underretnings-og meldepligt er dermed som udgangspunkt et proportionalt indgreb i de pågældendes ret til respekt for familie- og privatliv, idet det for at sikre de pågældende udlændinges tilstedeværelse med henblik på udsendelse kan være vanskeligt at pege på mindre indgribende foranstaltninger.

Da proportionalitetsbetingelsen løbende skal være opfyldt, kan det med tiden blive vanskeligere at begrunde sådanne indgreb, f.eks. hvis det viser sig fortsat at være umuligt at udsende den pågældende. … Reglerne om opholds-, melde- og underretningspligt skal således administreres i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.

Det indebærer bl.a., at Hjemrejsestyrelsen ikke kun i forbindelse med meddelelsen af et påbud om opholdsmelde- og underretningspligt, men også løbende vil skulle vurdere, om påbuddet er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. … Udlændingemyndighederne skal kunne godtgøre, at indgrebet i hvert enkelt tilfælde er proportionalt.

Heri ligger bl.a., at myndighederne skal kunne fremlægge oplysninger, der viser, at der er et rimeligt grundlag for indgrebet af hensyn til at sikre de pågældende personers tilstedeværelse med henblik på udsendelse. … Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser … Til § 1 … Det foreslås i § 1, stk. 1, at en udlænding, der efter reglerne i udlændingelovens kapitel 1 og 3-5 a ikke har ret til at opholde sig her i landet, har pligt til at udrejse. … Ved udrejse forstås, at udlændingen skal forlade Danmarks territorium. … Til § 12 … Derudover foreslås det i § 12, stk. 3, at Hjemrejsestyrelsen bestemmer, at en udlænding, der er ud vist ved endelig dom efter udlændingelovens §§ 22-24, og som ikke er varetægtsfængslet efter § 14, skal give møde på nærmere angivne tidspunkter med henblik på at sikre en effektiv fuldbyrdelse af bestemmelsen om udvisning, medmindre særlige grunde taler derimod.

Bestemmelsen finder anvendelse på udlændinge der er udvist efter udlændingelovens §§ 22-24, som følge af et kriminelt forhold, og som på tidspunktet for pålæg af meldepligt ikke er varetægtsfængslet efter den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 2. Det har ikke betydning om udlændingen medvirker til sin udrejse. Det forudsættes, at der som udgangspunkt vil blive pålagt meldepligt tre gange om ugen.

Hjemrejsestyrelsen vil kun kunne undlade at pålægge meldepligt tre gange om ugen, hvis det vil være uproportionalt i forhold til Danmarks internationale forpligtelser, eller hvis der foreligger andre særlige grunde, f.eks. sygdom. I sådanne tilfælde vil meldepligt skulle pålægges efter Hjemrejsestyrelsens nærmere bestemmelse, herunder med længere mellemrum.

I forhold til Danmarks internationale forpligtelser vil det således skulle vurderes, om meldepligten er proportional i forhold til artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) om respekt for privat- og familieliv.

Den skærpede meldepligt må som udgangspunkt anses for proportional, idet det – for at sikre de pågældende personers tilstedeværelse med henblik på udsendelse – kan være vanskeligt at pege på mindre indgribende foranstaltninger.

Da proportionalitetsbetingelsen løbende skal være opfyldt, kan det med tiden blive vanskeligere at begrunde sådanne indgreb, f.eks. hvis det viser sig fortsat at være umuligt at udsende den pågældende. Hjemrejsestyrelsen skal kunne godtgøre, at indgrebet i hvert enkelt tilfælde er proportionalt.

Heri ligger bl.a., at myndighederne skal kunne fremlægge oplysninger, der viser, at der er et rimeligt grundlag for indgrebet af hensyn til at sikre de pågældende personers tilstedeværelse med henblik på udsendelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 4.1. … Til § 13 … Opgaverne vedrørende opholds-, underretnings- og orienteringspligt og opgaven med at sikre kontrollen med, at de pålagte pligter overholdes, blev med virkning fra den 1. august 2020 overdraget til Hjemrejsestyrelsen i medfør af ministerens almindelige adgang til at udnytte sin organisationsmagt mellem ministeriets underliggende myndigheder.

Den foreslåede hjemrejselov skal understøtte Hjemrejsestyrelsens opgaver. Den bør således regulere udlændinges forhold fra det tidspunkt, de har modtaget en endelig afgørelse om, at de ikke skal opholde sig i Danmark, og til udlændingen udrejser.

Det foreslås på den baggrund, at der i den foreslåede hjemrejselov fastsættes bestemmelser om opholds-, underretnings-, og orienteringspligt, som svarer til gældende ret efter udlændingelovens § 42 a, stk. 8-11, og at disse bestemmelser samtidig ophæves i udlændingeloven, jf. den foreslåede § 25, nr. 35. … Det foreslås i stk. 2, nr. 1 og 2, at en udlænding, der har fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, men som ikke kan udsendes af landet, j f. udlændingelovens § 31, eller en udlænding, hvis opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, er bortfaldet, jf. udlændingelovens § 32, stk. 1, eller udlændingelovens § 2 1 b, stk. 1, men som ikke kan ud sendes af landet, jf. udlændingelovens § 31 (tålt ophold) og en udlænding, der er udvist ved endelig dom efter udlændingelovens §§ 22-24, og som ikke er varetægtsfængslet efter den foreslåede § 14, skal tage ophold på et bestemt indkvarteringssted, medmindre særlige grunde taler derimod.

Den foreslåede ordning indebærer, at der som altovervejende hovedregel vil blive pålagt en udlænding på tålt ophold eller en udlænding der er udvist ved endelig dom, opholdspligt. Dette gælder allerede i dag, jf. Folketingstidende 2018-19, 1. samling, tillæg A, L 165 som fremsat, side 27, og gældende ret vil således blive videreført.

Opholdspligten vil således skulle pålægges den enkelte udlænding, uanset om denne medvirker til udrejsen eller udsendelsen.

Pålægget om opholdspligt vil så vidt muligt skulle meddeles, så snart det er konstateret, at udlændingen ikke er udrejst i overensstemmelse med den frist for udrejse, den pågældende er givet, og at der ikke er grundlag for frihedsberøvelse efter den foreslåede bestemmelse i § 16. … I forhold til Danmarks internationale forpligtelser vil det for så vidt angår udlændinge på tålt ophold endvidere skulle vurderes, om opholdspligten er proportional i forhold til artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) om respekt for privat- og familieliv.

Proportionalitetsbetingelsen vil løbende skulle være opfyldt. Hjemrejsestyrelsen vil således som minimum skulle foretage halvårlige revurderinger af et pålæg om opholdspligt eller når det i øvrigt er nødvendigt for at vurdere, om en pålagt opholdspligt fortsat er proportional i forhold til at sikre muligheden for udsendelse af en udlænding på tålt ophold over for den nævnte artikel i EMRK.

Udlændingemyndighederne vil i den forbindelse skulle godtgøre, at indgrebene over for hver enkelt udlænding på tålt ophold er proportionalt. Opholdspligten vil som udgangspunkt være et indgreb i retten til respekt for familie- og privatliv, der er beskyttet af EMRK artikel 8.

Formålet med opholdspligten vil være, at myndighederne løbende har kendskab til, hvor udlændingene opholde r sig, således at der kan ske udsendelse, så snart muligheden herfor opstår. Der er tale om udlændinge, som på grund af alvorlig og/eller gentagen kriminalitet er udelukket fra beskyttelse, og de er derfor ikke ønskede her i landet.

Opholdspligten vil derfor varetage et hensyn til den nationale sikkerhed og den offentlige orden. Der vil således være tale om varetagelsen af et sagligt hensyn. Foruden at være begrundet i et sagligt hensyn skal der være tale om et proportionalt indgreb, herunder et egnet indgreb til varetagelse af det pågældende hensyn.

Det er i den forbindelse Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at hensynet til den nationale sikkerhed og offentlige orden udgør en ægte offentlig interesse, der som udgangspunkt må anses for at veje tungere end hensynet til de pågældende udlændinges ret til respekt for familie- og privatliv.

Et pålæg om opholdspligt vil dermed som udgangspunkt være et proportionalt indgreb i de pågældendes ret til respekt for familie- og privatliv, idet det, for at sikre de pågældende udlændinges tilstedeværelse med henblik på udsendelse, ikke er muligt at peg e på mindre indgribende foranstaltninger.

Da proportionalitetsbetingelsen løbende skal være opfyldt, kan det med tiden blive vanskeligere at begrunde sådanne indgreb, f.eks. hvis det viser sig fortsat at være umuligt at udsende den pågældende. Dette gælder allerede i dag, jf. Folketingstidende 2018-19, 1. samling, tillæg A, L 165 som fremsat, side 22, og gældende ret vil således blive videreført. Der henvises i øvrigt til afsnit 4.1.

Der er tale om en skønsmæssig adgang til at undlade at træffe en afgørelse om opholdspligt.

Hjemrejsestyrelsen vil derfor i hvert enkelt tilfælde skulle vurdere, om særlige grunde taler imod at pålægge den pågældende opholdspligt på et indkvarteringssted. … I forhold til Danmarks internationale forpligtelser vil det endvidere skulle vurderes, om opholdspligten er proportional i forhold til artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) om respekt for privat- og familieliv.

Opholdspligten vil derfor kunne ophæves i helt særlige tilfælde, hvis den pågældende gennem flere år har været pålagt opholdspligt og medvirket til udsendelsen, men hvor udsendelsen må anses for at være udsigtsløs på grund af forhold, der ikke beror på den pågældende udlænding selv.

Hvis den pågældende efter ophævelsen af opholdspligten ikke længere medvirker til udrejsen, vil den pågældende igen kunne pålægges opholdspligt. Dette gælder allerede i dag, jf. Folketingstidende 2018-19, 1. samling, tillæg A, L 140 som fremsat, side 65, og gældende ret vil således blive videreført. …”

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten, herunder navnlig de underskrevne forkyndelsesblanketter af 7. maj 2021 og Hjemrejsestyrelsens registreringer, findes det bevist, at Hjemrejsestyrelsens afgørelser af 20. april 2021 blev forkyndt for tiltalte ved brug af tolk, og at tiltalte ikke har iagttaget de ham derved pålagte pligter efter hjemrejselovens § 12 og § 13 som beskrevet i anklageskriftet.

Tiltalte har forklaret, at han opholdt sig i Danmark indtil den 8. september 2021, og at han på de dage forud for denne dato, hvor han ikke overholdt sin meldepligt, befandt sig i København og omegn. Landsretten tiltræder herefter, at tiltalte findes skyldig efter anklageskriftet for så vidt angår overtrædelserne i perioden fra den 31. maj til den 30. august 2021.

Det er ubestridt, at tiltalte i perioden fra den 8. september 2021 til den 5. januar 2023 ikke befandt sig i Danmark. Det må efter sagens oplysninger lægges til grund, at han opholdt sig først i Sverige og siden i Tyskland, hvor han søgte asyl sammen med sin hustru og sine børn med henblik på at tage varigt ophold der.

Det følger af hjemrejselovens § 1, stk. 1, at en udlænding, som ikke har ret til at opholde sig her i landet, har pligt til at udrejse. Udrejse er i bemærkningerne til hjemrejselovens § 1 defineret, som at udlændingen skal forlade Danmarks territorium.

Det fremgår af hjemrejselovens forarbejder, jf. de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 203 af 26. marts 2021, afsnit 3.11., at formålet med reglerne om kontrolforpligtelser er at motivere udlændinge, der ikke udrejser i overensstemmelse med forpligtelsen hertil, til at medvirke til deres sags behandling og til udrejsen, og at reglerne desuden skal understøtte myndighedernes kontrol med disse udlændinge ved at sikre tilstedeværelsen af udlændinge, der ikke (længere) har ret til at opholde sig her i landet, så der kan ske udsendelse, så snart muligheden herfor opstår.

Det fremgår videre, at formålet med den skærpede meldepligt over for udvisningsdømte udlændinge er at bidrage til, at de pågældende udrejser af Danmark snarest muligt. Det fremgår ikke af hjemrejseloven, dennes forarbejder eller selve afgørelserne om pålæg af kontrolforanstaltninger, hvornår melde-, opholds- og underretningspligterne ophører.

Det må også efter lovens forarbejder dog lægges til grund, at der gælder et proportionalitetskrav, og at Hjemrejsestyrelsen således løbende skal kunne fremlægge oplysninger, der viser, at der er et rimeligt grundlag for indgrebet af hensyn til formålet hermed.

På denne baggrund finder landsretten det ikke godtgjort, at det under de foreliggende omstændigheder var proportionalt at opretholde de pålagte kontrolforanstaltninger i den periode, hvor tiltalte ikke opholdt sig i her landet, og der er derfor ikke grundlag for at straffe ham for manglende overholdelse af opholds-, melde- og underretningspligterne i den pågældende periode.

Det forhold, at tiltalte ikke havde forladt Schengen-området, og at han derfor muligt kunne ”Dublin-forhandles ” tilbage til Danmark, kan efter ordlyden af hjemrejseloven og dennes forarbejder ikke føre til en anden vurdering af tiltaltes strafferetlige ansvar i relation til den rejste tiltale.

Tiltalte frifindes herefter for overtrædelse af melde-, opholds- og underretningspligten begået fra og med den 8. september 2021 til og med den 4. januar 2023. Strafudmåling Tiltalte er efter landsrettens bevisresultat fundet skyldig i samlet 82 overtrædelser af sin melde-, opholds- og underretningspligt begået over en periode på tre måneder. Han er ikke tidligere straffet for overtrædelse af kontrolforpligtelser.

Landsretten finder herefter ikke grundlag for at henføre forholdene under straffelovens § 143. Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder, jf. hjemrejselovens § 24, stk. 6, 2. pkt., jf. § 23, stk. 2, jf. § 12, stk. 3, og § 13, stk. 2, nr. 2, og stk. 4 (dagældende udlændingelovs § 60, stk. 2, jf. § 34, stk. 5, § 42 a, stk. 8, 1. pkt., og stk. 10).

Landsretten har ved straffastsættelsen navnlig lagt vægt på antallet af overtræder, gerningsperiodens udstrækning og de strafniveauer, som er forudsat i forarbejderne til lov nr. 982 af 26. maj 2021 om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold (hjemrejseloven). Der findes ikke at foreligge sådan formildende omstændigheder, at der er grundlag for at lade straffen bortfalde i medfør af straffelovens § 83.

Udvisning Tiltalte, som er statsløs palæstinenser fra Syrien, skal herefter udvises af Danmark, medmindre det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. herved udlændingelovens § 24, nr. 2, jf. § 26, stk. 2. Efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 4, skal indrejseforbuddet som udgangspunkt meddeles for en periode på 6 år.

Tiltalte samt hans ægtefælle og tre børn opholder sig i Danmark. Udvisning af tiltalte vil derfor udgøre et indgreb i hans privat- og familieliv efter den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 1.

Der skal derfor tages stilling til, om det af hensyn til formålet med udvisningen – at forebygge uro og forbrydelse – må anses som nødvendigt i et demokratisk samfund at udvise tiltalte, herunder om det må anses som proportionalt, jf. herved EMRK artikel 8, stk. 2, som fortolket af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i bl.a. dom af 23. juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig).

Det er oplyst, at tiltalte indrejste i Danmark den 26. september 2014 og søgte asyl. Han fik den 3. november 2014 opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1, indtil den 3. november 2019. Opholdstilladelsen blev senest forlænget indtil den 4. november 2021.

Ved Østre Landsrets ankedom af 3. november 2020 blev tiltalte straffet for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 81, nr. 7, og udvist af Danmark med indrejseforbud for 6 år. Den 8. september 2021 udrejste tiltalte af Danmark, og den 5. januar 2021 indrejste han på ny. Den 18. august 2023 blev han meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, indtil den 18. august 2025.

Tiltalte har i en periode været i arbejde i Danmark og har begrænsede danskkundskaber. Hans mor og fire søskende bor i Danmark, og han har derudover familie i Sverige og Holland, men han har efter det oplyste ingen familie i Syrien, hvor han er opvokset i en flygtningelejr. Han taler og skriver arabisk.

Tiltaltes ægtefælle og to yngste børn har tidligere haft afledt opholdsret fra tiltalte, mens den ældste søn ikke afledte sin opholdsret fra tiltalte. Familiemedlemmernes opholdstilladelser er udløbet, og de er registreret som udrejst af Danmark pr. 1. juli 2019. Det fremgår af Udlændingestyrelsens systemer, at familien er registreret som genindrejst den 6. januar 2023.

Det er oplyst, at Udlændingestyrelsen for tiden behandler en ansøgning om dispensation fra bortfald af opholdstilladelsen for tiltaltes ægtefælle og børn. Hvis der gives opholdstilladelse, vil tiltaltes yngste barn efter det oplyste kunne ansøge om dansk statsborgerskab.

Det må herefter lægges til grund, at tiltaltes ægtefælle og tre børn på nuværende tidspunkt ikke har opholdstilladelse i Danmark, og afgørelse om udvisning må derfor træffes på dette grundlag.

Efter en samlet afvejning af formålet med udvisningen over for det oplyste om tiltaltes personlige og familiemæssige forhold finder landsretten, at det ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at udvise tiltalte af Danmark med indrejseforbud i 6 år. Landsretten ændrer herefter dommen som nedenfor anført.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom ændres således, at Tiltalte straffes med fængsel i 6 måneder og udvises af Danmark med indrejseforbud i 6 år. I øvrigt stadfæstes dommen. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten. ::::::::::::::::::::::::: Højestrets 1. afdelings

DOM

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Jens Peter Christensen, Hanne Schmidt, Lars Apostoli, Ole Hasselgaard og Mohammad Ahsan. Dato: 27. september 2024 Rettens sagsnr.: 21/2024 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, (advokat Finn Roger Nielsen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør den 24. april 2023 (1-654/2023) og af Østre Landsrets 9. afdeling den 8. november 2023 (S-1268-23).

Påstande

Dommen er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse i overensstemmelse med den for byretten rejste tiltale samt skærpelse, herunder for så vidt angår det idømte indrejseforbud. Subsidiært har anklagemyndigheden påstået ophævelse af landsrettens dom og hjemvisning af sagen til fornyet behandling i landsretten. Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært at straffen bortfalder efter straffelovens § 83. Mere subsidiært har Tiltalte påstået formildelse, herunder at der sker frifindelse for anklagemyndighedens påstand om udvisning, og mest subsidiært stadfæstelse af landsrettens dom.

Supplerende sagsfremstilling

Den 15. april 2021 holdt Hjemrejsestyrelsen hjemrejsesamtale med Tiltalte. Af referatet af hjemrejsesamtalen fremgår bl.a.: ”… Spurgt om udlændingen vil medvirke til sin hjemrejse. Hertil svarer han, at han gerne vil medvirke til sin hjemrejse. …” Den 10. juni 2021 holdt Hjemrejsestyrelsen ny hjemrejsesamtale med Tiltalte, der oplyste, at han ønskede at medvirke til en eventuel udsendelse til Vestbredden.

For Højesteret er der fremkommet følgende yderligere oplysninger om Tiltaltes personlige forhold. Hjemrejsestyrelsen traf den 15. november 2023 afgørelse om at ophæve Tiltaltes melde-, opholds- og underretningspligt i Udrejsecenter Sjælsmark.

Den 27. februar 2024 traf Udlændingestyrelsen i medfør af udlændingelovens § 49 a, jf. § 31, afgørelse om, at Tiltalte ikke kunne udsendes til Syrien, og besluttede samtidig at give ham asyl i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, jf. § 49 a, jf. § 31. På baggrund af Udlændingestyrelsens afgørelse af 27. februar 2024 anmodede Rigsadvokaten Udlændingestyrelsen om en opdateret udtalelse om udvisningsspørgsmålet.

Af Udlændingestyrelsens udtalelse af 16. august 2024 fremgår bl.a.: ”… Opholdsgrundlag og længde Tiltalte indrejste i Danmark den 26. september 2014, hvor han søgte asyl. Den pågældende fik den 3. november 2014 opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1, indtil den 3. november 2019. Pågældendes opholdstilladelse blev den 9. oktober 2019 forlænget indtil den 4. november 2021.

Tiltalte blev ved ankedom af den 3. november 2020 afsagt af Østre Landsret idømt 30 dages fængsel og udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år. Pågældendes opholdstilladelse bortfaldt som følge heraf. Den 18. august 2023 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at Tiltalte ikke kunne udsendes til Syrien, i medfør af udlændingelovens § 49 a, jf. § 31.

Udlændingestyrelsen meddelte samtidig pågældende opholdstilladelse på ny, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, jf. § 49 a, jf. § 31, indtil den 18. august 2025. Tiltalte blev ved ankedom af den 8. november 2023 afsagt af Østre Landsret idømt 6 måneders fængsel og udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år. Pågældendes opholdstilladelse bortfaldt som følge heraf.

Den 27. februar 2024 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at Tiltalte ikke kunne udsendes til Syrien, i medfør af udlændingelovens § 49 a, jf. § 31. Udlændingestyrelsen meddelte samtidig pågældende opholdstilladelse på ny, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, jf. § 49 a, jf. § 31, indtil den 27. februar 2026.

Længden af Tiltaltes lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den 27. februar 2024, hvor pågældende fik opholdstilladelse på ny i Danmark, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 2. Tiltalte har således haft lovligt ophold i Danmark i ca. 6 måneder, jf. udlændingelovens § 27. …” Der er for Højesteret endvidere fremkommet følgende yderligere oplysninger om Tiltaltes familie.

Den 18. marts 2024 traf Udlændingestyrelsen afgørelser om dispensation fra bortfald af opholdstilladelserne for Tiltaltes ægtefælle, Vidne, og Tiltaltes to yngste børn, Person2 og Person3.

Af afgørelserne fremgår, at opholdstilladelserne var udløbet den 3. november 2019, og at Vidne, Person2 og Person3 skulle indgive en ansøgning om forlængelse af opholdstilladelserne senest den 8. april 2024, såfremt de fortsat ønskede at opholde sig i Danmark.

Endvidere traf Udlændingestyrelsen den 18. marts 2024 afgørelse om, at Tiltaltes ældste barn, Person4, fortsat skulle have opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, og artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Samme dag traf styrelsen også afgørelse om, at Ds opholdstilladelse blev forlænget frem til den 18. marts 2026, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1.

Af Udlændinge- og Integrationsministeriets udtalelse af 16. august 2024 om Person3 – der er Tiltaltes yngste barn, som den 11. oktober 2017 blev født i Danmark – fremgår bl.a.: ”… Person3 har den 10. juli 2024 på ny indgivet ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation. … Udlændinge- og Integrationsministeriet kan afslutningsvist oplyse, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for behandlingen af ansøgninger om dansk statsborgerskab ved naturalisation aktuelt er ca. 22 måneder, men at ministeriet bestræber sig på at behandle sager, hvor børn ansøger om statsborgerskab, inden for 12 måneder. …” Supplerende retsgrundlag Af forarbejderne til lov nr. 982 af 26. maj 2021 om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold (hjemrejseloven) fremgår foruden det, der er gengivet i landsrettens dom, bl.a. (Folketingstidende 2020-21, tillæg A, lovforslag nr.

L 203, s. 16-20, 22, 59 og 69-70): ”… 1.

Baggrund

1.1. Hjemrejsepolitik over for udlændinge uden lovligt ophold Der var pr. 15. marts 2021 ca. 1.100 afviste asylansøgere i udsendelsesposition, som opholder sig ulovligt her i landet. De er uønskede i Danmark og burde ikke opholde sig på dansk territorium.

Mere end 200 udlændinge har opholdt sig ulovligt i Danmark i over 5 år. … Regeringen fører en stram udlændingepolitik og har som mål at sikre, at det er klart og tydeligt for alle, hvilke regler, der gælder, og hvad konsekvensen er, hvis de fastsatte regler på området ikke overholdes. Det er en udlændingepolitik, der nyder bred opbakning i Folketinget og i befolkningen.

Det er i den forbindelse – på samme måde som på andre retsområder – efter regeringens opfattelse rimeligt at have en forventning om, at myndighedernes afgørelser efterkom mes. Det er et bærende princip i et retssamfund. På den baggrund er der efter regeringens opfattelse brug for et styrket fokus på den samlede hjemrejseindsats.

Regeringen gennemfører derfor en samlet hjemrejsepolitik, som omfatter udlændinge, der har modtaget en endelig afgørelse om, at de ikke skal opholde sig i Danmark.

Regeringens hjemrejsepolitik i relation til udlændinge uden lovligt ophold baserer sig på en langt mere proaktiv og håndholdt proces, hvor den enkelte udlænding med fast hånd i ryggen i form af motiverende indsatser og konkrete værktøjer vender tilbage til sit hjemland eller tidligere opholdsland.

For erfaringer på området peger i retning af, at en tidlig indsats og klare procedurer fremmer hjemrejse. … Reguleringen af udlændinges ophold og udrejse skal baseres på tillid, transparens og forudsigelighed, så lovgivningen garanterer den enkelte borger den fornødne retssikkerhed – også når man ikke (længere) har ret til lovligt at opholde sig i Danmark.

Det er i den forbindelse centralt for regeringen, at myndighederne har de fornødne redskaber til at understøtte, at udlændinge, som ikke (længere) har ret til lovligt at opholde sig på Danmarks territorium, udrejser. Det bør så vidt muligt ske frivilligt, men hvis det ikke sker, er det myndighedernes opgave så vidt muligt at gennemtvinge pligten til at udrejse.

Med det formål foreslås en ny hovedlov om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold (hjemrejseloven) på en del af udlændingeområdet, der i det primære skal understøtte dette arbejde. 1.2. Regulering af udlændinges udrejse af Danmark … Lovgivning på udlændingeområdet skal baseres på tillid, transparens og forudsigelighed.

For at sikre dette foreslår regeringen som led i en samlet hjemrejsepolitik en hjemrejselov, som skal regulere udlændinges forhold fra det tidspunkt, de har modtaget en endelig afgørelse om, at de ikke skal opholde sig i Danmark, og til de vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland.

Med en hjemrejselov markeres det, at der, efter at udlændinge har modtaget en endelig afgørelse om, at de ikke skal opholde sig i Danmark, sker en klar og tydelig overgang til en ny fase for udlændingene og for myndighedsbehandlingen, der handler om de skridt, der skal foretages frem mod, at udlændingene udrejser hurtigst muligt.

Det er herunder, som på andre retsområder, centralt at sikre, at så mange som muligt efterkommer myndighedernes endelige afgørelser. Det altovervejende fokus med loven er således at motivere udlændingene til selv at træffe beslutning om udrejse, at understøtte en sådan beslutning, og at det står klart, hvad konsekvenserne er, hvis udlændingen ikke ønsker at medvirke til udrejse.

Hjemrejseloven vil endvidere lovteknisk og sprogligt skabe klarhed over retstilstanden og dermed give bedre mulighed for at kende retsstillingen. Dermed er hjemrejseloven et centralt element i et strømlinet og transparent forløb for udlændinge, som har fået endeligt afslag på at kunne opholde sig i Danmark.

Der fastsættes klare regler, der er enkle at administrere, og som sender et tydeligt signal om, at udlændinge, der ikke har ret til at opholde sig her i landet, skal vende tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland, og at de om nødvendigt kan hjemsendes af myndighederne. Samlet set styrker hjemrejseloven retssikkerheden. … 2. Lovforslagets enkelte elementer … 2.2.

Videreførelse i hjemrejseloven af gældende bestemmelser i udlændingeloven Det foreslås at videreføre bestemmelsen om pligten til at udrejse og udrejsekontrol. Det vil således fortsat være udlændingens pligt at sørge for sin udrejse, når udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i landet.

Hjemrejsestyrelsen skal herunder fortsat føre kontrol med om udlændinge, der ikke har ret til at opholde sig her i landet, er udrejst. Det foreslås også at videreføre bestemmelsen om udrejse med bistand fra myndighederne for at sikre, at udlændingen ikke opholder sig unødvendigt her i landet.

Hjemrejsestyrelsen vil således fortsat kunne understøtte en udlændings udrejse, når udlændingen ikke har det fornødne opholdsgrundlag og ikke selv er i stand til at forestå sin udrejse eller ikke vil medvirke til sin udrejse, og politiet kan bistå Hjemrejsestyrelsen i den henseende. … 3. Lovforslagets hovedpunkter … 3.11. Kontrolforpligtelser … 3.11.2.

Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser En afvist asylansøger pålægges som udgangspunkt melde- og opholdspligt, hvis den pågældende ikke er udrejst inden for den frist for udrejse, som den pågældende er givet. Det samme gælder, hvis udlændingen ikke medvirker til sin udrejse.

Pligterne pålægges for at sikre myndighedernes kendskab til udlændingens opholdssted og som en konsekvens af udlændingens manglende medvirken til sin udrejse. … Melde-, opholds-, underretnings- og orienteringspligten er således alle kontrolforanstaltninger med henblik på at sikre en udlændings udrejse. … 3.11.3.

Den foreslåede ordning Det foreslås, at der i hjemrejseloven fastsættes regler om kontrolforpligtelser for at motivere udlændinge, der ikke udrejser i overensstemmelse med forpligtelsen hertil, til at medvirke til deres sags behandling og til udrejsen. …” For så vidt angår strafudmålingen fremgår af samme lovforslag s. 189-190 følgende af bemærkningerne til lovforslagets § 23, stk. 2: ”… Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 23 … Den foreslåede bestemmelse svarer til udlændingelovens § 60, stk. 2, dog således at strafferammen ændres fra 1 år og 6 måneder til 2 år under hensyn til, at det foreslås, at hjemrejseloven træder i kraft den 1. juni 2021, og under hensyn til den allerede vedtagne bestemmelse i § 1, nr. 24, jf. § 14, stk. 4, i lov nr. 174 af 27. februar 2019, hvor det er forudsat, at strafferammen for udlændinge omfattede af det skærpede kontrolregime, der overtræder deres pålagte opholds-, underretnings- eller meldepligt, den 1. juni 2021 skal stige til fængsel indtil 2 år. … Det forudsættes, at retten som udgangspunkt vil skulle udmåle straffen for overtrædelser af opholds-, underretnings- og meldepligt efter de foreslåede § 12, stk. 2-4 og § 13, stk. 2 og stk. 4, efter et takstmæssigt fastlagt strafniveau.

Dette gælder allerede i dag, jf. Folketingstidende 2018-19, 1. samling, tillæg A, L 140 som fremsat, side 100f, og gældende ret vil således blive videreført. De foreslåede takstmæssige strafniveauer fremgår af bilag 1 til lovforslaget.

Den foreslåede forhøjelse af strafudmålingsniveauet indebærer, at udlændinge omfattet af det skærpede kontrolregime fremover skal idømmes en som udgangspunkt højere straf end i dag, hvis de overtræder deres pålagte opholds-, underretnings- og meldepligt.

Der henvises til Folketingstidende 2018-19, 1. samling, tillæg A, L 140 som fremsat, side 101, hvor det anføres, at strafskærpelserne træder i kraft den 1. juni 2021. … De foreslåede strafudmålingsniveauer indebærer, at der allerede ved 10 overtrædelser inden for en kalendermåned sker en skærpelse af straffen.

Der foreslås ikke i de takstmæssige strafniveauer fastsat en yderligere skærpelse af straffen ved et højere antal overtrædelser inden for en kalendermåned. Dette gælder allerede i dag, jf. Folketingstidende 2018-19, 1. samling, tillæg A, L 140 som fremsat, side 102, og gældende ret vil således blive videreført.

Hvis antallet af overtrædelser er betydeligt højere end 10 inden for en kalendermåned, vil der dog kunne fastsættes en højere straf end det, som fremgår af de takstmæssigt fastsatte strafniveauer. … Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen.

Det angivne strafniveau vil derfor kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10. Dette gælder allerede i dag, jf. Folketingstidende 2018-19, 1. samling, tillæg A, L 140 som fremsat, side 103, og gældende ret vil således blive videreført.

Efter det fastlagte strafudmålingsniveau forudsættes det, at én overtrædelse svarer til én overtrædelse af opholds-, underretnings- eller meldepligten. Opholdspligten vil udgøre en fortsat forbrydelse i relation til forældelsesretlige spørgsmål, men det forudsættes, at hver enkelt dag, hvor opholdspligten ikke overholdes, vil gælde som én overtrædelse ved straffens fastsættelse. Dette gælder allerede i dag, jf.

Folketingstidende 2018-19, 1. samling, tillæg A, L 140 som fremsat, side 103, og gældende ret vil således blive videreført. Hvis både opholdspligten, meldepligten og underretningspligten, jf. de foreslåede bestemmelser i §§ 12 og 13 overtrædes på én dag, svarer dette derfor som udgangspunkt til tre overtrædelser.

Som eksempel herpå kan nævnes en udlænding, som i strid med opholdspligten overnatter uden for indkvarteringsstedet, som ikke har underrettet indkvarteringsoperatøren om, at han opholder sig uden for indkvarteringsstedet i tidsrummet mellem kl. 23.00 og 06.00, og som ikke melder sig til politiet den samme dag. Der vil her være tale om samlet tre overtrædelser. Dette gælder allerede i dag, jf.

Folketingstidende 2018-19, 1. samling, tillæg A, L 140 som fremsat, side 103, og gældende ret vil således blive videreført. …” Lovforslagets bilag 1, som der henvises til i bemærkningerne til § 23, stk. 2, indeholder et skema til brug for strafudmåling: ”… Bilag 1 Strafniveau Skema til brug for straffastsættelse, jf. lovforslagets § 23, stk. 2.

Antal over‐ trædelser pr. kalendermå‐ ned 1. gangstilfælde 2. gangstilfælde 3. gangstilfælde 4. gangstilfælde 1-2 Fængsel i 7 dage Fængsel i 14 dage Fængsel i 40 dage Fængsel i 60 dage 3-5 Fængsel i 30 dage Fængsel i 40 dage Fængsel i 60 dage Fængsel i 6 måneder 6-9 Fængsel i 60 dage Fængsel i 3 måneder Fængsel i 6 måneder Fængsel i 9 måneder 10- Fængsel i 4 måneder Fængsel i 6 måneder Fængsel i 9 måneder Fængsel i 1 år Det forudsættes, at én overtrædelse svarer til én overtrædelse af meldepligten eller underretningspligten eller én dags overtrædelse af opholdspligten.

Hvis både opholds-, underretnings- og meldepligten overtrædes samme dag, svarer dette derfor til tre overtrædelser. Under særligt skærpende omstændigheder finder straffelovens § 143 anvendelse. …”

Anbringender

Anklagemyndigheden har anført navnlig, at det må ligge forudsætningsvis i reglerne om melde-, opholds- og underretningspligt, at en udlænding, der er pålagt de nævnte kontrolforpligtelser, skal udrejse med myndighedernes viden eller medvirken og således ikke kan udrejse af Danmark uden at give meddelelse herom til myndighederne.

Tiltalte underrettede ikke de danske myndigheder om sin udrejse til først Sverige og herefter Tyskland, og han kan derfor ikke anses for at have frigjort sig fra sine kontrolforpligtelser. Det følger forudsætningsvis af hjemrejselovens § 1, stk. 2, at det skal sikres, at en udlænding udrejser til et land, hvor denne har ret til at opholde sig.

En udlænding kan således ikke opfylde sin forpligtelse til at udrejse af Danmark ved f.eks. at tage ophold i et land, hvorfra den pågældende vil kunne tilbagesendes til Danmark i medfør af f.eks. Dublinforordningen. I et sådant tilfælde kan udlændingen ikke anses for reelt at være udrejst af Danmark.

Hertil kommer, at et ophør af kontrolforpligtelserne må forudsætte, at der er sket en effektiv fuldbyrdelse af udvisningen, således at indrejseforbuddet er trådt i kraft, hvilket må antages at være fra det tidspunkt, hvor udlændingen er udrejst eller udsendt til et land, hvorfra Danmark ikke efterfølgende er forpligtet til at tilbagetage den pågældende.

Det savner mening, hvis reglerne om kontrolforpligtelser i hjemrejseloven skal fortolkes på den måde, at en udlænding kan udrejse af Danmark og vende tilbage hertil uden at kunne straffes for hverken overtrædelse af sine kontrolforpligtelser eller udlændingelovens § 59 b om overtrædelse af indrejseforbud.

Ved vurderingen af, hvornår en udvist kriminel kan betragtes som udrejst af Danmark, kan tilbagesendelsesdirektivets definition i artikel 3, nr. 3, af begrebet tilbagesendelse benyttes som fortolkningsbidrag, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold.

Det gælder selv om direktivet ikke finder anvendelse på udlændinge, der er udvist ved dom på grund af strafbare forhold. Samlet set er det anklagemyndighedens opfattelse, at Tiltalte ikke kan anses for reelt at have forladt Danmarks territorium, da han ikke udrejste til et land, hvor han havde ret til at opholde sig.

Henset til det samlede antal overtrædelser og den lange periode, hvor alle tre typer kontrolforpligtelser er overtrådt, bør straffen efter straffelovens § 143 fastsættes i niveauet 3 år til 3 år og 6 måneders fængsel. Finder Højesteret alene grundlag for at dømme Tiltalte for overtrædelse af kontrolforpligtelserne i perioden maj-august 2021, bør straffen fastsættes til fængsel i 10 måneder.

En proportionalitetsvurdering fører til, at udvisning med et indrejseforbud for bestandig ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

Såfremt Højesteret alene finder Tiltalte skyldig i samme omfang som landsretten og idømmer Tiltalte en straf af fængsel i mere end 3 måneder og indtil 1 års varighed, skal indrejseforbuddet som udgangspunkt fastsættes til 6 år.

Tiltalte har anført navnlig, at udlændingemyndighederne groft har tilsidesat deres forpligtelser ved i perioden mellem den 3. november 2020 – hvor han blev udvist af Danmark, og hans opholdstilladelse bortfaldt – og den 20. april 2021, hvor han blev pålagt kontrolforpligtelser, ikke at have iværksat sagsbehandling med henblik på at meddele ham opholdstilladelse på ny, jf. udlændingelovens § 49 a, jf. § 31.

Hertil kommer, at han ikke blev vejledt om det videre forløb af sin asylsag, og han og hans familie udrejste derfor af Danmark på et forkert grundlag. De begåede myndighedsfejl medfører, at han skal frifindes for den rejste tiltale, subsidiært at straffen skal bortfalde i medfør af straffelovens § 83, eller at straffen skal formildes efter straffelovens § 82, nr. 4.

Der foreligger endvidere ikke klar hjemmel til at straffe ham for overtrædelse af kontrolforpligtelserne i den periode, hvor han opholdt sig i Sverige og Tyskland, jf. straffelovens § 1.

Det fremgår således hverken af hjemrejseloven eller dens forarbejder, at en udlænding ved udrejse skal meddele de danske myndigheder, at den pågældende er udrejst, og der er ikke særlige forskrifter for, hvortil udlændingen skal udrejse, eller hvordan udrejsen skal foregå, når udlændingen selv drager omsorg herfor.

Det fremgår heller ikke, at kontrolforpligtelserne gælder, mens udlændingen er udrejst til et andet land. Det fremgår tværtimod af hjemrejselovens forarbejder, at der ved udrejse forstås, at udlændingen skal forlade Danmarks territorium, og at kontrolforpligtelserne har til formål at sikre, at udlændingen er til stede med henblik på, at han kan udsendes af landet.

Det afgørende må herefter være, at udlændingen forlader Danmarks territorium i den hensigt ikke at vende tilbage.

Tilbagesendelsesdirektivet giver ikke holdepunkter for nogen anden forståelse af begrebet udrejse end den, der fremgår af bemærkningerne til hjemrejseloven eller hjemrejselovens ordlyd, og direktivet finder i øvrigt ikke anvendelse på tredjelandsstatsborgere, som er genstand for tilbagesendelse som følge af en strafferetlig sanktion.

Grundlaget for udvisning er ikke længere til stede, idet hans familie efter landsrettens dom har opnået opholdstilladelse i Danmark, ligesom han bor sammen med sin familie.

Endvidere skal det bl.a. tages i betragtning, at hans yngste datter ville have opnået dansk statsborgerskab i 2019, hvis myndighederne havde vejledt familien korrekt, hvorved han muligt kunne have opnået afledt opholdsret, jf. artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde sammenholdt med navnlig EU-Domstolens dom af 5. maj 2022 i sagerne C-451/19 og C- 532/19, XU og QP.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagens baggrund og problemstillinger Tiltalte, som er statsløs palæstinenser fra Syrien, blev i november 2014 meddelt asyl i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1. I november 2020 blev han idømt 30 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 81, nr. 7, og han blev ved dommen udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år. Som følge af udvisningen bortfaldt hans opholdstilladelse.

I april 2021 pålagde Hjemrejsestyrelsen ham melde-, opholds- og underretningspligt, og han er tiltalt for at have overtrådt disse kontrolforpligtelser i perioden fra den 31. maj 2021 til og med den 4. januar 2023.

Ved landsrettens dom blev Tiltalte dømt for overtrædelse af melde-, opholds- og underretningspligten i perioden fra den 31. maj 2021 til den 30. august 2021, men frifundet for perioden fra den 8. september 2021 til og med den 4. januar 2023, hvor han ikke opholdt sig i Danmark.

Landsretten lagde til grund, at han i den sidstnævnte periode først opholdt sig i Sverige og siden i Tyskland, hvor han søgte om asyl sammen med sin hustru og sine børn med henblik på at tage varigt ophold der. Han blev straffet med fængsel i 6 måneder og udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år.

Sagen angår, om Tiltalte kan straffes for manglende overholdelse af de pålagte kontrolforpligtelser, herunder navnlig i den periode, hvor han ikke opholdt sig i Danmark. I givet fald angår sagen endvidere spørgsmål om strafudmåling og udvisning.

Myndighedernes sagsbehandling Tiltalte har gjort gældende bl.a., at han skal frifindes, subsidiært at der skal ske strafbortfald, eller at straffen skal formildes, for overtrædelse af de pålagte kontrolforpligtelser for hele den periode, som han er tiltalt for.

Han har anført navnlig, at udlændingemyndighederne har tilsidesat deres forpligtelser ved i perioden mellem den 3. november 2020 – hvor han blev udvist af Danmark, og hans opholdstilladelse bortfaldt – og den 20. april 2021, hvor han blev pålagt kontrolforpligtelser, ikke at have iværksat sagsbehandling med henblik på at meddele ham opholdstilladelse på ny, jf. udlændingelovens § 49 a, jf. § 31.

Det følger af udlændingelovens § 49 a bl.a., at Udlændingestyrelsen forud for udsendelse af en udlænding, som har haft asyl efter § 7, og som er udvist ved dom, træffer afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, jf. § 31, medmindre udlændingen samtykker i udsendelsen.

En afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, skal tillige indeholde afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter § 7.

Henset til at Tiltalte under hjemrejsesamtalen den 15. april 2021 gav samtykke til udsendelse, idet han oplyste, at han ville medvirke til sin hjemrejse, finder Højesteret, at udlændingemyndighederne ikke har tilsidesat deres forpligtelser efter udlændingelovens § 49 a.

Hjemmel til at straffe Efter hjemrejseloven er der hjemmel til at straffe Tiltalte for overtrædelse af de pålagte kontrolforpligtelser i perioden fra den 31. maj 2021 til den 30. august 2021, hvor han opholdt sig i Danmark.

Det principielle spørgsmål for Højesteret er, om der efter hjemrejseloven er hjemmel til at straffe Tiltalte for at have undladt at overholde de pålagte kontrolforpligtelser også for perioden fra den 8. september 2021 til og med den 4. januar 2023, hvor han ikke opholdt sig i Danmark.

Det fremgår af landsrettens bevisbedømmelse, at Tiltalte i den nævnte periode først opholdt sig i Sverige og siden i Tyskland, hvor han søgte om asyl sammen med sin hustru og sine børn med henblik på at tage varigt ophold der. Udlændinge, der efter reglerne i udlændingelovens kapitel 1 og 3-5 ikke har ret til at opholde sig her i landet, har pligt til at udrejse, jf. hjemrejselovens § 1, stk. 1.

I forarbejderne til bestemmelsen anføres det, at der ved udrejse forstås, at udlændingen forlader Danmarks territorium (Folketingstidende 2020-21, tillæg A, lovforslag nr. L 203, s. 110).

Endvidere følger det af lovens forarbejder, at formålet med loven er, at myndighederne har de fornødne redskaber til at understøtte, at udlændinge, som ikke (længere) har ret til lovligt at opholde sig på Danmarks territorium, udrejser (Folketingstidende 2020-21, tillæg A, lovforslag nr. L 203, s. 17).

Herudover fremgår det, at kontrolforpligtelserne er fastsat for at motivere udlændinge, der ikke udrejser i overensstemmelse med forpligtelsen hertil, til at medvirke til deres sags behandling og til udrejsen (Folketingstidende 2020-21, tillæg A, lovforslag nr. L 203, s. 70).

Det er hverken i hjemrejseloven eller dens forarbejder angivet, at en udvist udlændings udrejsepligt indebærer, at den pågældende skal udrejse til et land, hvorfra den pågældende ikke vil kunne tilbagesendes til Danmark.

Højesteret finder på den anførte baggrund, at der ikke er hjemmel til i medfør af hjemrejselovens § 23, stk. 2, jf. straffelovens § 1, at straffe en udvist udlænding for overtrædelse af pålagte kontrolforpligtelser, når vedkommende har forladt Danmark med henblik på at tage varigt ophold i et andet land.

Det, som anklagemyndigheden har anført om bl.a., at kontrolforpligtelserne har til formål at sikre en effektiv gennemførelse af udvisningen, kan ikke føre til en anden vurdering af hjemmelsspørgsmålet.

Da landsretten som nævnt har lagt til grund, at Tiltalte i perioden fra den 8. september 2021 til og med den 4. januar 2023 først opholdt sig i Sverige og siden i Tyskland, hvor han søgte asyl sammen med sin hustru og sine børn med henblik på at tage varigt ophold der, finder Højesteret, at han ikke kan straffes for i den nævnte periode at have undladt at overholde de pålagte kontrolforpligtelser.

På den anførte baggrund tiltræder Højesteret, at Tiltalte skal straffes for overtrædelse af de pålagte kontrolforpligtelser i perioden fra den 31. maj 2021 til den 30. august 2021, hvor han opholdt sig i Danmark, men skal frifindes for perioden fra den 8. september 2021 til og med den 4. januar 2023, hvor han var udrejst af Danmark.

Strafudmåling Tiltalte skal straffes for 82 overtrædelser af melde-, opholds- og underretningspligten, hvoraf 80 overtrædelser er begået i juni (18 overtrædelser), juli (19 overtrædelser) og august 2021 (43 overtrædelser).

Henset til gerningsperiodens længde og at Tiltalte ikke tidligere er straffet for overtrædelse af pålagte kontrolforpligtelser, tiltræder Højesteret, at overtrædelserne ikke er omfattet af straffelovens § 143.

Straffen skal derfor fastsættes efter de bestemmelser i hjemrejseloven, som landsretten har henvist til, herunder hjemrejselovens § 23, stk. 2, hvorefter overtrædelse af pålæg om melde-, opholds- og underretningspligt straffes med fængsel indtil 2 år.

I forarbejderne til hjemrejselovens § 23, stk. 2, er det forudsat, at straffen i førstegangstilfælde som udgangspunkt udmåles til 4 måneders fængsel ved 10 eller flere overtrædelser inden for samme kalendermåned.

Endvidere er det forudsat, at såfremt antallet af overtrædelser er betydeligt højere end 10 inden for samme kalendermåned, vil der kunne fastsættes en højere straf end 4 måneders fængsel (Folketingstidende 2020-21, tillæg A, lovforslag nr. L 203, s. 189). Dette er tilfældet for overtrædelserne begået af Tiltalte i august 2021.

Højesteret finder på denne baggrund, at udgangspunktet for straffastsættelsen er fængsel i niveauet 8-10 måneder, jf. straffelovens § 88, stk. 1, 1. pkt.

Ved straffastsættelsen må det imidlertid lægges til grund, at Tiltalte, hvis han ikke over for Hjemrejsestyrelsen havde oplyst, at han ville medvirke til udsendelse, kunne have fået asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1, jf. § 49 a, jf. § 31, umiddelbart efter landsrettens dom i november 2020 i den tidligere straffesag og således også i den efterfølgende periode, hvor han var pålagt kontrolforpligtelser.

Hertil kommer, at Hjemrejsestyrelsen efter landsrettens dom i den foreliggende sag har truffet afgørelse om, at han ikke længere skal være pålagt kontrolforpligtelser, og at han har fået asyl efter udlændingelovens § 7. På den anførte baggrund finder Højesteret, at straffen skal fastsættes til 4 måneders fængsel.

Udvisning Højesteret tiltræder af de grunde, som landsretten har anført, at Tiltalte er udvist med indrejseforbud i 6 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 4.

Det forhold, at Tiltaltes ægtefælle og to yngste børn i marts 2024 fik dispensation fra bortfald af de tidligere meddelte opholdstilladelser, og at Tiltaltes ældste barn i marts 2024 fik meddelt opholdstilladelse i Danmark, kan ikke føre til et andet resultat for vurderingen efter artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Det samme gælder det forhold, at Tiltaltes yngste barn den 10. juli 2024 på ny indgav ansøgning om dansk statsborgerskab. Allerede fordi Tiltaltes yngste barn ikke har erhvervet dansk statsborgerskab, har Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmådes artikel 20 om unionsborgerskabet ikke betydning for spørgsmålet om udvisning.

Konklusion Højesteret stadfæster landsrettens dom med den ændring, at straffen nedsættes til fængsel i 4 måneder.

Thi kendes for ret

: Landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at straffen nedsættes til fængsel i 4 måneder. Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.