Tilbage til sager

OLRØstre Landsret

SS-1904/2024-OLR

OL-2025-Ø-00299

Endelig
Dato
18-11-2025
Sagsemne
Landsretten ændrer byrettens dom, således at tiltalte idømmes fængsel på livstid. Tiltaltes blev idømt forvaring i byretten
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 35.7px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 18. november 2025 af Østre Landsrets 24. afdeling (landsdommerne Thomas Lohse, Annette Dam Ryt-Hansen og Asbjørn de Roepstorff (kst.) med nævninger).

24. afd. N nr. S-1904-24: Anklagemyndigheden mod Tiltalte ( CPR.nr. (Født 1993)) (advokat Glenn Verding Hein, besk.)

Dom afsagt af Retten i Glostrup den 10. juni 2024 (CL-13311/2022) er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisre-sultat og skærpelse, således at tiltalte idømmes fængsel på livstid, subsidiært forvaring.

Supplerende sagsfremstilling

Af Retspatologisk Afdelings besvarelse af spørgetema, der er dateret den 4. november 2025, fremgår bl.a.:

”På begæring af Københavns Vestegns Politi, fremsendes svar på spørgetema vedrørende Forurettede, CPR nr. (Født 1984), som blev fundet livløs med talrige knivstik den 04-11-2016.

Af fremsendt mail fremgår, at der i fortsættelse af obduktionserklæring af 7. november 2016 og besvarelse af spørgetemaer af 19. marts 2019 og 2. maj 2023 (j.nr. 04. 01. 599. 16) anmodes om en supplerende udtalelse.

- 2 -

Den tiltalte i sagen har den 3. november 2020 beskrevet overfaldet på dræbte, herunder tilsyneladende beskrevet hvordan hun er blevet påført de påviste knivlæsioner. Tiltalte har således udtalt blandt andet:

"Hun bliver stukket i maven. Barnet dør inde i maven... Hun får skåret næsen af. Hun får sådan her, et knivstik ned gennem hjernen... Han har stukket hende først, så hun er røget ned på jorden. Så har han cuttet næsen af, og så har han dræbt hende for at være sikker, fordi hun er jo gravid... Han har dræbt babyen først... Så hun falder ned. Cutter næsen af.

Og så putter sådan en ting op i hovedet, så den går igennem, så hun dør på stedet. Inden hun fucking bræ... Lige oppe i hovedet. Så stikker.... Oppe i hovedet, så hun kradser af. Det var jo ikke sikkert hun kradser af, fordi hun bliver stukket i ma-ven. Hun får kun to stik i maven... Men den har jo ramt babyen. "

Spørgsmål 1 a: Det bedes oplyst, om tiltaltes beskrivelse af den udøvede vold og dræbtes ska-der, som anført, har en sådan præcis, detaljeret og entydig karakter, at den ud-gør et fyldestgørende grundlag for at fremkomme med en retslægelig udtalelse om, hvorvidt beskrivelsen er forenelig med dræbtes skader, som angivet i ob-duktionserklæringen af 7. november 2016?

Svar 1 a: Den angivne beskrivelse er delvist forenelig med de ved obduktionen påviste skader, idet der blev påvist læsioner opstået ved skarp vold i maveregionen og i hovedet. Endvidere var nu afdødes næse skåret af.

Spørgsmål 1 b: I givet fald bedes det for hvert enkelt af de knivstik, tiltalte beskriver, oplyst, om beskrivelsen er forenelig med de konstaterede skader, eller om beskrivelsen er uforenelig med de konstaterede skader?

Svar 1 b: Beskrivelsen af, at nu afdødes næse bliver skåret af er forenelig med obdukti-onsfundene og svarer til læsion A. med stik-/snitlæsion 4.

Beskrivelsen af, at nu afdøde bliver stukket i maven er forenelig med obdukti- onsfundene, idet der er påvist to stiklæsioner i maveregionen, svarende til stik-læsion C. med stiksår 6 og stiklæsion D. med stiksår 7, som anatomisk i obduk-tionserklæringen er beskrevet som værende lokaliseret på brystkassen og i flanken.

Beskrivelsen af, at nu afdøde får et knivstik gennem hjernen er delvist forene-lig med obduktionsfundene, idet der er påvist tre snitsår i hovedet og panden, svarende til læsion l -3. Ingen af læsionerne går gennem kranieknoglen og ind i hjernen.

Spørgsmål 2: Det bedes således oplyst, om følgende udsagn om, hvad dræbte har været udsat for, er i overensstemmelse med de skader, der blev konstateret ved obduktio-nen: A. "Hun bliver stukket i maven " B. "Barnet dør inde i maven... " C. "Hun får skåret næsen af" D. "Hun får sådan her, et knivstik ned gennem hjernen "

- 3 -

E. "Han har stukket hende først, så hun er røget ned på jorden. Så har han cut-tet næsen af, også har han dræbt hende for at være sikker, fordi hun er jo gra-vid..." F. "Han har dræbt babyen først... Så hun falder ned" G. "Cutter næsen af" H. "Og så putter sådan en ting op i hovedet, så den går igennem, så hun dør på stedet. Inden hun fucking bræ... Lige oppe i hovedet" I. "Så stikker.... Oppe i hovedet, så hun kradser af" J. "Hun får kun to stik i maven... Men den har jo ramt babyen. "

Besvarelserne vedrørende de enkelte punkter bedes nærmere begrundet.

Svar 2: Vedrørende A. – se venligst svar 1b. Vedrørende B.- Nu afdødes ufødte foster var uden læsioner og således ikke ramt af skarp vold. Vedrørende C. – se venligst svar 1b. Vedrørende D – se venligst svar 1b. Vedrørende E – det beskrevne hændelsesforløb er mulig, men kan hverken be-eller afkræftes af obduktionsfundene. Vedrørende F – dette kan ikke bekræftes af obduktionsfundene, se i øvrigt svar på B.

Vedrørende G – se venligst svar 1b. Vedrørende H – dette kan ikke bekræftes af obduktionsfundene, se i øvrigt svar 1b. Vedrørende I – dette kan ikke bekræftes af obduktionsfundene, se i øvrigt svar 1b. Vedrørende J - dette kan delvist bekræftes, se venligst svar 1b og B.

Spørgsmål 3: Det bedes oplyst, om følgende af tiltaltes udsagn: "Og så putter sådan en ting op i hovedet, så den går igennem, så hun dør på stedet " er i overensstemmelse de skader, der blev konstateret ved obduktionen?

Det gælder særligt udtalelsen om, at dræbte skulle afgå ved døden som følge af en genstand, der er puttet op i hovedet og er gået igennem.

Henset til, at tiltalte omtaler en "ting " bedes det tillige oplyst, om dræbte havde skader i hovedet, som kunne være forårsaget med andet en den skarptandet genstand, eller om det i øvrigt er muligt at udtale sig yderligere om gernings-våben i den henseende.

Besvarelsen bedes nærmere begrundet.

Svar 3: De påviste læsioner1-3 og A. med stik-/snitlæsion4 i hovedet havde alle karak-ter af at være opstået ved skarp vold. Læsionerne var alle afgrænset af under-liggende knogle og der var ikke gennemgående læsion af kranieknoglen eller brud af kranieknoglen.

Derudover påvistes i ansigtet læsion 18-20, som skønnes at være opstået ved en kombination af skarp og stump vold. Ingen af disse læsioner var penetrerende, som det kan ses ved stik med genstand, og læsionerne havde ikke karakter af at være opstået ved brug af en anden genstand, men snarere som beskrevet ved stump vold, herunder muligt kontakt med tænder for læsion 20.

- 4 -

Spørgsmål 4: Det bedes oplyst, om er det er muligt at udtale sig om den tidsmæssige række-følge på de 11 stiklæsioner, som det ved obduktionen blev konstateret, at dræb-te var blevet påført. Såfremt en udtalelse om den tidsmæssige rækkefølge kun er mulig for enkelte læsioner, bedes der afgivet en udtalelse herom. Såfremt det ikke er muligt at udtale sig om den tidsmæssige rækkefølge, bedes udtalelse herom afgivet.

Besvarelsen bedes nærmere begrundet.

Svar 4: Det er ikke muligt at udtale sig om den tidsmæssige rækkefølge af de påviste stiklæsioner, idet deres udseende, herunder blodudtrædning i det omgivende væv, var ensartet.

Spørgsmål 5: Hvad angår den påviste læsion A konkluderes det, at denne læsionsretning "muligt kunne være fra venstre mod højre ". Det bedes i den forbindelse uddy-bende beskrevet og om muligt indtegnet på en skitse, hvorledes retningen me-nes "muligt " at kunne være fra venstre mod højre, herunder om der eksempel-vis menes "muligt " fra dræbtes venstre imod højre og direkte horisontalt? Det ønskes yderligere oplyst, medhvilken grad af sikkerhed udtalelsen om retnin-gen er afgivet?

Besvarelsen bedes nærmere begrundet.

Svar 5: Læsionen er karakteriseret ved, at den på den venstre side er lokaliseret tæt på venstre næsefløj og den yderste del af næsen, mens den på den højre side tæt på næsen mod højre kind i et snitsår, som bliver tiltagende overfladisk og let ned-ad buet på højre kind. På baggrund af læsionens udseende skønnes det, at den snarere kan være opstået ved et snit fra venstre mod højre (nu afdødes venstre side imod højre), end fra højre mod venstre. Dette er et skøn, som er behæftet med usikkerhed. Det kan således ikke ude-lukkes, at retningen kan have været fra højre mod venstre.

Spørgsmål 6: Der anmodes om en vurdering af det samlede udsagn nedenfor alt under den forudsætning, at der i udtalelsen omtales gerningsmandens handlinger mod dræbte:

"Hun bliver stukket i maven. Barnet dør inde i maven... Hun får skåret næsen af. Hun får sådan her, et knivstik ned gennem hjernen... Han har stukket hende først, så hun er røget ned på jorden. Så har han cuttet næsen af, og så har han dræbt hende for at være sikker, fordi hun er jo gravid... Han har dræbt babyen først... Så hun falder ned. Cutter næsen af.

Og så putter sådan en ting op i ho-vedet, så den går igennem, så hun dør på stedet. Inden hun fucking bræ... Lige oppe i hovedet. Så stikker.... Oppe i hovedet, så hun kradser af. Det var jo ikke sikkert hun kradser af, fordi hun bliver stukket i maven. Hun får kun to stik i maven... Men den har jo ramt babyen. "

- 5 -

Det bedes detaljeret beskrevet, hvilke af de i alt 11 stiklæsioner på dræbte, der blev konstateret ved obduktionen, som er eller kan være forenelige med oven-stående udsagn.

Det bedes herunder beskrevet, hvilke af de i alt 11 læsioner der ikke ses omtalt i ovenstående udsagn, og om der i udsagnet omtales handlinger rettet mod dræbte, som ville have medført læsioner, der ikke er konstateret ved obduktio-nen.

Besvarelsen bedes nærmere begrundet.

Svar 6: Jævnfør besvarelse 1b. er snitlæsioner 1-3, stiklæsion A. med stik-/snitlæsion 4, stiklæsion C. med stiksår 6 og stiklæsion D med stiksår 7 forenelige med ovenstående udsagn. Beskrivelsen af, at nu afdøde får "en ting op i hovedet, så den går igennem, så hun dør på stedet " er ikke forenelig med obduktionsfundene. Beskrivelsen af, at "han har dræbt babyen først " og "den har jo ramt babyen "er ikke forenelig medobduktionsfundene.

Følgende stiklæsioner påvist ved obduktionen er ikke beskrevet i udsagnet: B. med et stiksår på venstre side af brystkassens forside (læsion5) E., F., G. med stiksår på højre side af ryggen (læsion 8, 9 og 10) H. med et stiksår på venstre side af ryggen (læsion11) I. med et stiksår i venstresædebalde (læsion12) J. og K. med en gennemgående stiklæsion i venstre underarm (læsion13 og 14, læsion 15 og 16).”

Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne polititjenestemand Vidne 1, polititjenestemand Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 9, Vidne 10, Vidne 11, Vidne 13, Vidne 14, Vidne 17, Vidne 16, sikker-hedskonsulent Vidne 22, Vidne 8, Vidne 19 og Vidne 18.

Der er endvidere afgivet forklaring af vidnerne kriminalassistent Vidne 25, politiassi-stent Vidne 26, Vidne 27 og specialkonsulent Vidne 28, Vidne 29, overlæge Vidne 30 og retsgenetiker Vidne 31.

De i byretten af vidnerne Vidne 6, politibetjent Vidne 7, Vidne 12, advokat Vidne 15, Vidne 20 og Vidne 21 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

- 6 -

Der er endvidere med forsvarerens samtykke foretaget dokumentation af afhøringsrappor-ter af de nu afdøde vidner Vidne 24 og Vidne 23.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han fastholder og henviser til sine tidlige-re forklaringer om, hvorfor hans hukommelse fra sommeren 2016 til begyndelsen af 2017 er sløret. Han ønsker ikke at svare på yderligere spørgsmål om hans sindstilstand og hu-kommelse fra den periode. Han ønsker heller ikke at svare på yderligere spørgsmål om hans misbrug af euforiserende stoffer i den periode.

Det var i begyndelsen af 2017, at han flyttede til Lolland sammen med sin daværende kæ-reste, Vidne 12. Der var også perioder efter flytningen, hvor han stadig tog stoffer, og hvor hans adfærd var påvirket heraf.

Foreholdt historisk patientjournal fra Region Hovedstadens Psykiatri, hvoraf fremgår, at lægen havde noteret, at tiltalte ved konsultationen den 5. no-vember 2015 havde givet udtryk for, at han oplevede en forværring af sin psykiske tilstand, og at han hørte stemmer, der opfordrede ham til at skade andre, ønskede tiltalte ikke at svare på yderligere spørgsmål om hans psykiske tilstand.

I 2015 misbrugte han euforise-rende stoffer. Det var først i forbindelse med, at hovedforhandlingen i byretten skulle på-begyndes, at han fik indsigt i, hvad lægerne havde noteret om ham i lægejournalerne 7 år tidligere.

Han er sikker på, at han om eftermiddagen og aftenen den 4. november 2016 var hos sin ven Vidne 8. Grunden til, at han er så sikker på, hvor han var henne på gerningstids-punktet, er, at han allerede ved politiets første afhøringer af ham blev spurgt, hvor han var på gerningstidspunktet. Derfor er han sikker på, at han ikke husker forkert om, hvor han var på gerningstidspunktet. Det kan godt passe, at det var den 8. november 2016 på Psykia-trisk Center Ballerup, at han første gang blev afhørt af politiet. Han fik af politiet oplyst, at han skulle afhøres om et drab.

Han fastholder, at det var ud fra et hensyn til Vidne 8, der solgte narko, at han ikke ved den første afhøring sagde, at han var hos Vidne 8 på gerningstidspunktet. Han vil ikke svare yderligere på, om han troede, at politiet ville tage ud til Vidne 8 og ransage, hvis han fra begyndelsen af havde oplyst, at han var hos Vidne 8 på gerningstidspunktet.

Det præcise tidspunkt den 4. november 2016, han tog ud til Vidne 8, husker han ik-ke, men det var tidligere end kl. 19.00. Han husker ikke helt præcist, hvornår han tog fra Vidne 8. Han ønsker ikke at svare yderligere på spørgsmål vedrørende dette. Han plejede

- 7 -

at tage hjem til Vidne 8 om eftermiddagen og hjem til sig selv om aftenen ved 22 eller 23-tiden.

Han ønsker ikke at svare yderligere på, om han havde en økse i en taske, og hvilke gen-stande, der blev konfiskeret hos ham. Foreholdt transskription af samtale fra Nørre Snede Fængsel den 20. marts 2022 kl. 18.10, hvoraf fremgår, at han skulle have sagt, at politiet ved ransagningen af hans lejlighed og kælderværelse konfiskerede en nazikniv og en økse, ønsker tiltalte ikke at svare på yderligere spørgsmål om den aflytning.

Forevist fotos kan han genkende kniven og øksen, som politiet beslaglagde den 1. septem-ber 2016. Forevist en rød klaptelefon bekræftede tiltalte, at det var hans gamle telefon, som han benyttede i 2016.

Foreholdt afhøringsrapport af 8. november 2016., s. 2, 3. sidste afsnit, kan det godt passe, at han forklarede, at han den 4. november 2016 havde en telefon, men at der ikke var sim-kort i telefonen. Han bryder sig ikke om at tale med politiet, og det kan måske være grun-den til, at han forklarede, som han gjorde. Han tænker hver nat på, at han skulle have for-klaret om telefonen og om mange andre forhold, der i dag ville gøre, at han stod bedre be-vismæssigt.

Den røde telefon var en klaptelefon, der alene kunne bruges til at ringe fra. Tilbage i 2016 vidste han ikke noget om, hvornår og hvordan telefoner blev registreret på telemaster. Når han var hos Vidne 8, lånte han nogle gange hans mobil. Herudover benyttede han i 2016 ikke andre telefoner. Om der var nogen, der ringede til ham, og om han ringede til nogen den 4. november 2016, eller om han sendte eller modtog sms’er den pågældende aften, husker han ikke.

Foreholdt Vidne 19 og Vidne 8's forklaringer for byretten om, at tiltalte ikke havde været oppe at slås med Vidne 19, ændrer det ikke på hans forklaring om, at han og Vidne 19 havde været oppe at slås. Det var efter hans opfattelse en seriøs slåskamp mellem dem. Det startede med, at de chattede til hinanden, men det udviklede sig til noget alvor-ligt.

I dag husker han ikke, hvorfor slåskampen påvirkede ham så meget, at han forklarede om det i forbindelse med indlæggelsen på Psykiatrisk Center, Ballerup. Når man bliver indlagt på psykiatrisk center, får man ikke at vide, om man er indlagt grundet fare for sig selv eller andre.

- 8 -

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 30. oktober 2020 kl. 09.39.00 - 09.44.00 og sin forklaring herom for byretten har tiltalte forklaret bl.a., at han kender Vidne 20 fra fængslet.

Foreholdt Københavns Vestegns Politis rapport af 22. september 2023, hvor-efter der ”intet [er], som indikerer, at Tiltalte og Vidne 20 ”Kaldenavn 1” skulle have været placeret i samme institution under kriminalforsorgen forud for, at Tiltalte den 29. oktober 2020 blev overført til Enner Mark Fængsel på sær-lig sikret afdeling, hvor Vidne 20 også var placeret ” og udskrift af transskription af afhøring den 28. august 2023 af Vidne 20, hvorefter han mødte tiltalte første gang på den særligt sikrede afdeling, oplyser tiltalte, at han mener, at han havde afsonet sammen med Vidne 20, men han kan ikke afvise, at han har forvekslet ham med en anden.

Foreholdt lydoptagelse fra gårdtur i Enner Mark Fængsel den 3. november 2020 kl. 12.18.11 - 12.20.40 og sin forklaring herom for byretten har tiltalte forklaret bl.a., at han havde fået at vide, at den afdøde kvinde var 32 år på gerningstidspunktet, og at der havde været meget medieomtale af sagen. Når han over for Fiktivt navn omtalte rækkefølgen af de knivstik, der var tildelt forurettede, var det alene udtryk for gætterier fra hans side.

Hans daværende advokat havde vist ham fotos af den afdøde kvinde, som han på det tids-punkt var mistænkt for at have dræbt. Foreholdt Vidne 13's forklaring for byretten, hvorefter tiltalte over for ham i Vestre Fængsel skulle have sagt, at han havde stukket en kvinde ned i en skov eller en park, inden tiltalte flyttede til Lolland, og at ”hun skulle bare dø” , er han ikke sikker på, om han stadig sad fængslet i Vestre Fængsel, da hans daværen-de advokat viste ham fotos af den afdøde kvinde.

Foreholdt politirapport af 2. april 2019, hvoraf fremgår, at advokat Vidne 15 først fik overdraget sagsakterne den 7. marts 2019, må det være ham, der husker forkert, når han har forklaret, at advokat Vidne 15 viste ham fotos af den afdøde kvinde i slutningen af 2018. Under samtalen med advokat Vidne 15 spurgte tiltalte ind til de pågældende fotos.

Hans viden om, hvad der var sket med forurettede, stammede fra politiets oplysninger. Når han under gårdturen til Fiktivt navn sagde, at forurettede fik et knivstik ned gennem hjernen, var det et gæt ud fra de fotos, som politiet havde vist ham. Han gættede sig også til, at kniv-stikkene havde ramt babyen.

Som han husker det, var det politiet, der først viste ham fotos af forurettede, hvorefter advokat Vidne 15 på et senere tidspunkt viste ham samme fo-tos. Det kan godt passe, at han havde gennemgået sagen med advokat Vidne 15 lige for-ud for, at advokaten i marts 2019 skrev til politiet, at tiltalte ikke ønskede at udtale sig yderligere.

- 9 -

Foreholdt lydoptagelse fra gårdtur i Enner Mark Fængsel den 3. november 2020 kl. 12.20.40 - 12.23.58 og tiltaltes forklaring herom for byretten har tiltalte forklaret bl.a., at det var på Fiktivt navns initiativ, at samtalen skiftede emne fra en episode i Område 1 til at handle om drabet i Park. Under samtalen omtalte han de fotos af skaderne på foru-rettede, som politiet havde vist ham under afhøringerne. De fotos, som han omtaler som ”hjernedøde” , var de fotos, politiet havde vist ham.

Foreholdt lydoptagelse fra gårdtur i Enner Mark Fængsel den 3. november 2020 kl. 12.23.58 -12.28.15 og tiltaltes forklaring herom for byretten har tiltalte forklaret bl.a., at de på lydoptagelsen taler om flere drabssager. Det var rent blær, når han talte om dna-spor, der var faldet fra hans ansigt. Det var ikke nogen rigtig sag, han talte om, men bare blær.

Det var igen Fiktivt navn, der drejede deres samtale over mod drabet i Park. De talte me-get om drabssager. Det gør man meget i fængslerne. De talte bl.a. også om drabet på Person 2, hvilken sag han alene kender fra medierne. Det er også meget almindeligt, at man blærer sig og overdriver, når man fortæller om egne sager. Det gjorde han selv meget.

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 3. november 2020 kl. 12.28.15 - 12.30.00 og tiltaltes forklaring herom for byretten har tiltalte forklaret bl.a., at han fortsat ikke vil udtale sig om, hvem i Område 1, der havde udtalt sig om drabet i Park. Det var igen Fiktivt navn, der spurgte ind til drabet i Park. Det med, at han kendte en familie fra Serbien, var noget, han fandt på. Han havde siddet sammen med Vidne 29 i Stor-strøms Fængsel. Vidne 29 var serber, men var ikke fra en mafiafamilie. Han sagde ofte det, som han troede, at Fiktivt navn gerne ville høre.

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 3. november 2020 kl. 12.30 -12.32 og tiltaltes forklaring herom for byretten har tiltalte forklaret bl.a., at han ikke vil svare på, om han kan forstå, hvad Person 3 havde gjort. Folk gør mærkelige ting. Det var igen Fiktivt navn, der drejede samtalen ind på drabet i Park. Det er hans holdning, at man er langt ude, hvis man stikker en gravid kvinde med en kniv. Selv om han talte om andre drabssager, drejede Fiktivt navn igen samtalen ind på drabet i Park.

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 3. november 2020 kl. 09.50.13 -09.52.36 og tiltaltes forklaring herom for byretten har tiltalte forklaret bl.a., at han mener, at der er en person, der får skåret næsen af i filmen ”Spindelvæv” . Det var igen Fiktivt navn, der

- 10 -

forsøgte at dreje samtalen over på drabet i Park. Det var gætterier fra hans side, når han sagde, at den russiske mafia skærer alt af.

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel fra den 4. november 2020 kl. 09.54.07 -09.55.17 og tiltaltes forklaring herom for byretten har tiltalte forklaret bl.a., at det på ny var Fiktivt navn, der drejede samtalen over på drabet i Park. Det var gætterier, når han talte om den rækkefølge, som gerningsmanden havde stukket forurettede med i Park.

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel fra den 4. november 2020 kl. 10.05.45 - 10.13.17 og tiltaltes forklaring herom for byretten har tiltalte forklaret bl.a., at han ikke kendte Forurettede. Alt, hvad han sagde til Fiktivt navn, var bare teorier og snak. Det, han ved om drabet i Park, stammer fra oplysningerne fra politiet under afhøringerne og fra medierne. Han har intet hørt om drabet i miljøet.

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel fra den 6. november 2020 kl. 11.13.00 -11.14.00 og tiltaltes forklaring herom for byretten har tiltalte forklaret bl.a., at det er for-skelligt, om man siger, at man sidder for drab eller for drabsforsøg. Det var derfor, han sagde drabsforsøg, da han talte med Fiktivt navn allerførste gang den 30. oktober 2020. Han anså Fiktivt navn for at være den ene af de drabsmænd, der sad på afdelingen. Han så ikke op til Fiktivt navn, men han ville gerne imponere ham.

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel fra den 6. november 2020 kl. kl. 13.29.27 - 13.34.56 og tiltaltes forklaring herom for byretten har tiltalte forklaret bl.a., at han ikke vidste hvem, der ellers havde været mistænkt for drabet i Park. Det var opspind, når han sagde det til Fiktivt navn. Det var også noget, han fandt på, da han sagde, at der var nogen, der ville tage skylden for drabsmanden. Han ved ikke, hvem der skulle tages skylden for. De talte om drabet på Person 2, men Fiktivt navn bragte på ny samtalen over på drabet i Park.

Foreholdt samme lydoptagelse fra kl. 11.13.32 forklarede tiltalte, at det var området om-kring Park, han beskrev. Han kendte ikke rigtig området, så han beskrev det bare sådan, som han gættede på, at det så ud. I dag ved han godt, at det ikke var en ældre dame, der ringede efter politiet, og at gerningstidspunktet ikke var kl. 21. Det var igen rent gæt-værk, når han sagde de ting om drabet til Fiktivt navn. Flugtruten, og at gerningsmanden hoppede ind i en bil, der holdt ved motorvejen, var også noget, han gættede sig til.

- 11 -

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 6. november 2020 kl. 13.38.29 -13.40.32 og tiltaltes forklaring herom for byretten har tiltalte forklaret bl.a., at hans dna allerede var registreret i politiets dna-register på gerningstidspunktet, idet der bl.a. var regi-streringer om hans dna fra den sag, som han sad inde for på tidspunktet for aflytningerne. Det passede ikke, at han havde været meget i området ved Park i tiden efter drabet. Det var bare noget, han sagde.

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 7. november 2020 kl. 10.35.17 -10.37.35 og tiltaltes forklaring herom for byretten har tiltalte forklaret bl.a., at da Fiktivt navn talte om drabet i Grønland, synes tiltalte, at det var mere spændende at tale om drabet i Park, som han havde relation til. Det var for at lyde mere vild, at han fortalte, at han havde været sigtet for tre rigtige drab.

Det var løgn, det han sagde. Han havde aldrig været sigtet for tre drab. Han hang ud i By 2 og Bydel, og ikke ved Park. Første gang han blev afhørt af politiet var på Psykiatrisk Center i Ballerup. Det var derfor også løgn, når han sagde til Fiktivt navn, at han var blevet udspurgt om sagen ude foran blokken.

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 7. november 2020 kl. 14.23.52 -14.26.20 og tiltaltes forklaring herom for byretten har tiltalte forklaret bl.a., at han aldrig havde talt med eller fået besøg af sin bror i Enner Mark Fængsel. Det var ren snak, når han sagde til Fiktivt navn, at han skulle have besøg. Det var Fiktivt navn, der igen drejede samtalen ind på drabet i Park.

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 8. november 2020 kl. 15.37.56 -15.38.30 og tiltaltes forklaring herom for byretten har tiltalte forklaret bl.a., at det også bare var snak, når han sagde, at man gik i krampe, når man stak et andet menneske med en kniv. Han har afsonet sammen med mange drabsmænd, så han husker ikke hvem, der hav-de fortalt ham det. Når hånden ikke kan stoppe, men bare bliver ved, svarer det efter hans opfattelse til at gå i krampe. Han havde aldrig hørt om et drab på en kvinde i Grønland. Når han sagde til Fiktivt navn, han havde hørt om sagen, var det bare for at virke interesseret.

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 8. november 2020 kl. 15.53.33 -15.54.19 og tiltaltes forklaring herom for byretten har tiltalte forklaret bl.a., at når han på lydoptagelsen sagde: ”sådan i Danmark … og du ved at du har gjort dine ting ordentligt” , husker han ikke helt, hvad det drejede sig om. Der er flere ord, man ikke kan høre i samta-len, hvilket ikke gør det nemmere at huske samtalen.

- 12 -

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 10. november 2020 kl. 13.39.42 -13.43.03 og tiltaltes forklaring herom for byretten har tiltalte forklaret bl.a., at han i Enner Mark Fængsel alene havde besøg af sin daværende forsvarsadvokat Vidne 15, sin onkel Person 4 og sin besøgsven Person 5. Hans bror hedder Person 6, og han besøgte ikke tiltalte i Enner Mark Fængsel.

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 10. november 2020 kl. 13.43.03 -13.44.15 og tiltaltes forklaring herom for byretten har tiltalte forklaret bl.a., at det er på den lydoptagelse, at han første gang fortæller Fiktivt navn, at han havde været sigtet for drabet i Park. Han løj over for Fiktivt navn med hensyn til, at han havde været ved By 1 Station 5 minutter efter drabet. Det var bare for at spille smart.

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 10. november 2020 kl. 13.55.50 -13.58.45 og tiltaltes forklaring herom for byretten har tiltalte forklaret bl.a., at det var ger-ningsmandens drab på Forurettede, han talte om.

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 10. november 2020 kl. 14.14.00 - 14.16.19 og tiltaltes forklaring herom for byretten har tiltalte forklaret bl.a., at det ikke var særlig mange gange, han havde ligget og grinet over politiets måde at være amatører på. Han mener stadig, at politiet er amatører, da de jo i denne sag har fat i den forkerte ger-ningsmand.

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 10. november 2020 kl. 15.46.00 -15.50.58 og tiltaltes forklaring herom for byretten har tiltalte forklaret bl.a., at han fortæller sandheden her i retten. Han har hverken set overvågningsvideoer eller stillbilleder fra By 1 Station. Han har aldrig sagt til politiet, at det kun var, hvis nogen havde gjort hans mor fortræd, at han ville stikke dem.

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 10. november 2020 kl. 15.55.48 -15.58.39 og tiltaltes forklaring herom for byretten har tiltalte forklaret bl.a., at han har sva-ret på, hvorfor han løj over for politiet og sagde, at han ikke havde nogen mobiltelefon. Han opfattede ikke det Fiktivt navn sagde sådan, at Fiktivt navn troede, at tiltalte var medgerningsmand til drabet. Det var en længere samtale, som han og Fiktivt navn havde den 10. november 2020 om eftermiddagen. Han fortalte Fiktivt navn om sit alibi på gerningstidspunktet, herunder at han på gerningstidspunktet kørte fra Vidne 8 i By 2 til Bydel.

- 13 -

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 11. november 2020 kl. 11.45.37 -11.50.15 og tiltaltes forklaring herom for byretten har tiltalte forklaret bl.a., at han altid var bekymret for, om der var nogen, der havde aflyttet hans og Fiktivt navns samtaler. Det havde ikke noget med ham at gøre. Han var bekymret for, om der var blevet sagt noget vedrøren-de Fiktivt navns dækhistorie, som ville afsløre Fiktivt navn.

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 12. november 2020 kl. 11.14.42-11.17.42 og tiltaltes forklaring herom for byretten har tiltalte forklaret bl.a., at ham politi-betjenten, han talte om, var den politibetjent, han gerne ville finde navnet på og klage over.

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 12. november 2020 kl. 11.22.12 -11.24.30 og tiltaltes forklaring herom for byretten har tiltalte forklaret bl.a., at han fortalte Fiktivt navn om området ved Park for, at Fiktivt navn kunne se området for sig og tro på, at til-taltes forklaring var sammenhængende.

Han har forklaret, hvorfor han sagde, at de ikke havde fotos af ham fra stedet og ikke bare sagde, at han ikke havde været ved gerningsste-det. Politiet har ingen fotos af ham fra den pågældende aften. Fiktivt navn virkede interesseret i at høre om det. Han fik den opfattelse, at Fiktivt navn troede, han var gerningsmanden, og han for-søgte at forklare, at det ikke var ham.

Han kan ikke huske, om den røde klaptelefon var tændt på gerningstidspunktet.

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 13. november 2020 kl. 10.32.11-10.34.30 og tiltaltes forklaring herom for byretten har tiltalte forklaret bl.a., at det igen var Fiktivt navn, der begyndte at tale om drabet i Park. Det er af mange grunde generelt ikke så godt at sidde inde for sædelighedssager eller for drab af børn. Det er bedre at sidde inde for narko eller for drab.

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 13. november 2020 kl. 11.11.33 -11.18.11 og tiltaltes forklaring herom for byretten har tiltalte forklaret bl.a., at han er noget ordblind. Han havde brug for Fiktivt navns hjælp til at læse dele af artiklen i Se & Hør.

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 13. november 2020 kl. 11.20.23 -11.22.57 og tiltaltes forklaring herom for byretten har tiltalte forklaret bl.a., at han stadig tænker, at drabet i Park ikke var tilfældigt. Det er gætteri, men han tror, at drabs-manden kendte Forurettede. At han og Fiktivt navn lige pludselig begyndte at tale om porno-

- 14 -

blade, er et meget godt eksempel på, at de i deres samtaler ofte bare lige pludselig skiftede emne.

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 13. november 2020 kl. 13.16.03 -13.22.15 og tiltaltes forklaring herom for byretten har tiltalte forklaret bl.a., at han ikke kan forklare, hvorfor han begyndte at tale om Forurettede, når Fiktivt navn ellers talte om Person 7. Han havde Se & Hør bladet med ud i fællesarealet, og det lyder til, at han sad og pe-gede på de billeder, der var i bladet.

Når Fiktivt navn sagde, at ”den er i samme kategori” , mente han nok, at drabssagerne var i samme kategori. Han vidste ikke hvem fra politiet, der hav-de afhørt ham. Han troede, at det var vicekriminalinspektør Person 8, da det var ham, der havde udtalt sig til artiklen. Det var for at spille smart, at han omtalte, at vidnet havde set fotos af ham.

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 13. november 2020 kl. 13.54.35 -14.00.36 og tiltaltes forklaring herom for byretten har tiltalte forklaret bl.a., at det var den røde klaptelefon, han talte om. Det med Vidne 12 skete vist i 2018. Det kan godt passe, at te-lefonen kun var aktiv til udgangen af 2016, men de blandede som tidligere forklaret alting sammen i deres samtaler.

Det er ikke rigtigt, at han gik i det samme tøj hele tiden. Det bil-lede, han omtaler med Forurettede, er et foto fra obduktionen. På det tidspunkt, da poli-tiet fandt den røde klaptelefon, havde han enten advokat Vidne 15 eller advokat Christi-na Schønsted som forsvarer. Han kender ikke nogen, der hedder Person 9.

Det var ren snak, når han talte om sine mange damer og om sin mor, som han på det tidspunkt ikke havde talt med i et år.

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 14. november 2020 kl. 11.00.54 -11.04.15 og tiltaltes forklaring herom for byretten har tiltalte forklaret bl.a., at han henviser til sin tidligere forklaring om, at han og Fiktivt navn sprang i samtalerne.

Foreholdt fra samme lydoptagelse forklarede tiltalte, at man i fængslet talte meget om, hvordan man mest effektivt stikker med kniv. Han sad sammen med mange drabsmænd og mange, der brugte knive. Fiktivt navns dækhistorie omfatter også brug af kniv. Han husker ikke, om Fiktivt navn var specielt interesseret i knive, men Fiktivt navn talte også om knive.

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 16. november 2020 kl. 14.00.28 -14.03.11 og tiltaltes forklaring herom for byretten har tiltalte forklaret bl.a., at den politibe-tjent, han rettelig var vred på, var den politibetjent, der afhørte ham i By 4 og viste ham

- 15 -

nogle fotos af Forurettede. Det var den samme politibetjent, der var inde og afgive for-klaring i byretten. Han har svaret på, hvorfor han ikke bare bad sin forsvarer om at oplyse navnet på den pågældende politibetjent i stedet for at rive en side ud af Se & Hør og gem-me den i sin celle. Han får ikke udleveret politirapporter, når han har været til afhøring, og han kunne derfor ikke tjekke navnet på den politibetjent, der havde skrevet rapporten.

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 18. november 2020 kl. 12.43.55 -24.46.30 og tiltaltes forklaring herom for byretten har tiltalte forklaret bl.a., at det var Fiktivt navns måde at begynde en samtale om Park igen ved at omtale artiklen i Se & Hør. Det var Fiktivt navns dækhistorie vedrørende sagen i Portugal, som tiltalte omtalte som, ”det er ikke for sjovt, det der” .

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 18. november 2020 kl. 14.46.30 -14.48.59 forklarede tiltalte, at det var Forurettede, han omtalte, når han sagde, at det ikke var ham, der havde slået hende ihjel. Det var Fiktivt navn, der ville have, at det var tiltalte, der var drabsmanden. Han har aldrig sagt til politiet, at han var på By 1 Station på ger-ningstidspunktet.

Alt, hvad han havde sagt til Fiktivt navn, var ikke sandt. Fiktivt navn blev ved og ved med at spørge ind til drabet i Park. Han søgte om at få en rokering, så han kunne få en anden af de indsatte med på gårdtur. Han var træt af, at Fiktivt navn hele tiden talte om drabet i Park.

Det er rigtigt, at han under den første afhøring den 8. november 2016 sagde til politiet, at han ikke havde haft en mobil med simkort på gerningstidspunktet, selvom den røde klapte-lefon var aktiv med simkort i perioden fra den 30. oktober til 20. november 2016.

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 18. november 2020 kl. 13.04.08 - 13.05.59 og tiltaltes forklaring herom for byretten har tiltalte forklaret bl.a., at samtalen var endnu et eksempel på, at Fiktivt navn hentydede til, at tiltalte var gerningsmanden, men at tiltalte fastholdt, at han ikke havde noget med drabet at gøre. Fiktivt navn havde aldrig sværget over for tiltalte, at han ikke havde begået drabsforsøg i Grønland eller Portugal.

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 20. november 2020 kl. 19.18.20 - 19.18.40 har tiltalte forklaret bl.a., at han vil mene, at han talte om Park, da han nævnte datoen den 4. november 2016. Han vil tro, at der var et tv-program om Park, der kørte i baggrunden. Det var ikke ham selv, han forsøgte at berolige, da han sagde: ”Det er 4 år siden. Slap nu af.”

- 16 -

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 21. november 2020 kl. 10.38.45 -10.39.21 og tiltaltes forklaring herom for byretten har tiltalte forklaret bl.a., at der ikke var nogen sag i By 2. Det var rent opspind.

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 21. november 2020 kl. 10.56.14 -11.01.59 og tiltaltes forklaring herom for byretten har tiltalte forklaret bl.a., at han på det tidspunkt ikke havde set det signalement, der var af gerningsmanden på TV2. Han kan ikke huske, om han på det tidspunkt havde hørt, at gerningsmanden skulle være gylden i huden.

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 21. november 2020 kl. 11.01.59 -11.05.30 forklarede tiltalte, at det var gætterier, når han sagde, at det var ham den anden, der gjorde det. Han vil ikke tale om tidligere sager, herunder sagen med hans tidligere kæ-reste, Vidne 12. Han var valgt at udtale sig i denne sag om drabet i Park, da han er uskyldig.

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 21. november 2020 kl. 11.31.32 -11.32.03 og tiltaltes forklaring herom for byretten har tiltalte forklaret bl.a., at det med ”re -gel nr. fucking 1” , var noget, han havde hørt fra andre om, at man aldrig skal sige det, hvis man har begået drab. Det var Fiktivt navns dækhistorie, som han hentydede til.

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 21. november 2020 kl. 13.43.38 -13.44.27 og tiltaltes forklaring herom for byretten har tiltalte forklaret bl.a., at det var den kniv, som Forurettede blev stukket med, som han omtalte. Han er ikke i tvivl om, at det vil være godt, hvis politiet finder kniven, da hans dna-spor umuligt kan være på kniven. Det var, som forklaret i byretten, alene for at være smart i en fart, han sagde det. Det var ikke en erkendelse af noget som helst.

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 22. november 2020 kl. 20.01.38 -20.01.51 og tiltaltes forklaring herom for byretten har tiltalte forklaret bl.a., at han ikke ”havde i hovedet ”, at han skulle stikke kvinder med kniv. Han og Fiktivt navn talte hele tiden om Park-sagen, og han havde brug for at få det ud af hovedet.

Foreholdt lydoptagelse fra Nørre Snede Fængsel den 8. november 2021 kl. 19.56.24 -19.58.44 og tiltaltes forklaring herom for byretten har tiltalte forklaret bl.a., at han har sva-ret på, hvad han talte om på aflytningen. Foreholdt at han tidligere har forklaret, at han og

- 17 -

Person 10 gik fra hinanden i december 2015, vil han ikke svare på flere spørgsmål omkring aflytningen. I Nørre Snede Fængsel havde han alene besøg af sin besøgsven Person 5 og en sygeplejerske. Person 10 besøgte ham ikke i 2021. Han har aldrig mødt Forurettede og har selvfølgelig ikke gjort hende gravid. Han har heller ikke slået Person 10 ihjel.

Foreholdt lydoptagelse fra Nørre Snede Fængsel den 21. november 2020 kl. 16.30.12-16.35.14 og tiltaltes forklaring herom for byretten har tiltalte forklaret bl.a., at sidste gang han og Fiktivt navn var sammen i Enner Mark Fængsel, var de blevet uvenner over, at tiltalte ikke ville blive ved med at svare på Fiktivt navns spørgsmål om drabet i Park. Han gik derfor ud fra, at Fiktivt navn gerne ville have, at han igen talte om drabet i Park, hvorfor han under samtalen bragte emnet på banen.

Han tror, at Fiktivt navn sagde, at han skulle til Sydamerika, fordi tiltalte var adopteret fra Co-lumbia. Fiktivt navn havde også sendt ham et postkort fra hvad, der skulle ligne at være sendt fra Columbia. De havde talt om, at de skulle ud og drikke drinks og se på damer, når de blev løsladt. Der var ikke andre af dem, han havde afsonet med, der havde besøgt ham.

Der var flere, der havde lovet at besøge ham, men som aldrig besøgte ham. Det gjorde ham lidt ked af det. Han har siddet sammen med rigtig mange, og han husker ikke navnene på dem alle sammen, heller ikke dem, der havde lovet at besøge ham. Han var derfor glad for at få be-søg af Fiktivt navn. Han følte ikke, at han skyldte nogen noget. På det tidspunkt afsonede han en dom for drabsforsøg og røveri.

Ud fra deres tidligere samtaler gik han ud fra, at Fiktivt navn ger-ne ville tale om drabet i Park. Da han gerne ville have, at Fiktivt navn blev ved med at besøge ham, begyndte han at tale om drabet igen.

Foreholdt lydoptagelse fra besøgsrum i Nørre Snede Fængsel den 22. januar 2022 kl. 12.55.16 -12.35.14 og tiltaltes forklaring herom for byretten har tiltalte forklaret bl.a., at han ikke ved, hvad han mente, når han sagde: ”man skal være klog for at gøre sådan noget dér” , var det nok mest en henvisning til Fiktivt navns dækhistorie.

Foreholdt lydoptagelse fra tiltalte celle i Nørre Snede Fængsel den 2. februar 2022 kl. 22.32.45 og tiltaltes forklaring herom for byretten har tiltalte forklaret bl.a., at det kunne være ”knæk” eller andre forbrydelser, han talte om, men det var ikke om drab.

Foreholdt lydoptagelse fra tiltaltes celle i Nørre Snede Fængsel den 2. februar 2022 kl. 23.02.52 og tiltaltes forklaring herom for byretten har tiltalte forklaret bl.a., at det går hur-tigt oppe i hans hoved. Det, han sagde, havde nok relation til den TV-udsendelse, han så.

- 18 -

Han kender ikke noget til et drab i Nykøbing Sjælland i 1991. Han husker heller ikke mere om den konkrete aften i hans celle.

Foreholdt lydoptagelse fra tiltalte celle i Nørre Snede Fængsel den 2. februar 2022 kl. 23.07.54 og tiltaltes forklaring herom for byretten har tiltalte forklaret bl.a., at det var, når han tænkte på noget, der ikke var specifikt, men som han havde brug for at få ud af sit ho-ved, at han talte med sig selv. Han går ud fra, at han på det tidspunkt stadig sad og så den samme dokumentar om drab.

Hvordan, man slap afsted med at begå drab, var alene baseret på det, han havde hørt fra Fiktivt navn og andre, som han ikke ville nævne navne på. Han mener, han har svaret på, hvad han mente, da han sagde: ”jeg skal nok få fat på hende” . Når han sagde: ”de er færdige” , var det nok en henvisning til den dokumentar, han sad og så.

Foreholdt lydoptagelse fra tiltaltes celle i Nørre Snede Fængsel den 11. februar 2022 kl. 14.30.22 og tiltaltes forklaring herom for byretten har tiltalte forklaret bl.a., at han har sva-ret på, hvorfor han nogle gange sagde sådanne ting som, ”så kommer der drab på drengen” .

Foreholdt lydoptagelse fra tiltalte celle i Nørre Snede Fængsel den 13. februar 2022 kl. 21.47.15 og tiltaltes forklaring herom for byretten har tiltalte forklaret bl.a., at han ikke længere kan huske, hvilken episode, der havde fundet sted på afdelingen den pågældende dag. Han har begået mange indbrud, men er ikke blevet taget for dem, der var ordentligt planlagt.

Foreholdt lydoptagelse fra tiltalte celle i Nørre Snede Fængsel den 15. februar 2022 kl. 23.17.23 og tiltaltes forklaring herom for byretten har tiltalte forklaret bl.a., at han ikke ved, om det, han sagde, havde noget at gøre med den politibetjent, der prikkede ham i bry-stet under afhøringen.

Foreholdt lydoptagelse fra tiltalte celle i Nørre Snede Fængsel den 17. februar 2022 kl. 00.27 .55 og tiltaltes forklaring herom for byretten har tiltalte forklaret bl.a., at han er sik-ker på, at sangen ikke handler om drabet i Park. Han er ikke i andre sager blevet prikket i brystet af en politibetjent. Den del af sangen handler om den politibetjent, der prikkede ham i brystet.

Han bryder sig ikke så meget om politiet. Derfor handler sangen om politiet. Når han synger, ”man bliver tager på grund af ekskærester” , kan det være en reference til hans ekskæreste Vidne 12. Han tog i 2016 mange stoffer, og han blev lige efter gerningstidspunktet indlagt på psykiatrisk afdeling på grund af sit misbrug af stoffer. Han husker ikke hvilket tysk program, han så den pågældende aften.

- 19 -

Foreholdt lydoptagelse fra besøgsrum i Nørre Snede Fængsel den 5. marts 2022 kl. 09.35.00 og tiltaltes forklaring herom for byretten har tiltalte forklaret bl.a., at han på det tidspunkt ikke havde hørt noget om, at politiet skulle have en anden mistænkt i Park-sagen. Det var bare noget, han fandt på. Det var det med, at en værkfører havde slået det op på computeren, også.

Foreholdt lydoptagelse fra besøgsrum i Nørre Snede Fængsel den 5. marts 2022 kl. 09.40.00 og tiltaltes forklaring herom for byretten har tiltalte forklaret bl.a., at han fortsat talte om de ting, som han mente, at Fiktivt navn gerne ville høre om.

Foreholdt lydoptagelse fra besøgsrum i Nørre Snede Fængsel den 30. marts 2022 kl. 18.00.19 og tiltaltes forklaring herom for byretten har tiltalte forklaret bl.a., at der ikke skete så meget efterforskningsmæssigt, der vedrørte ham i tiden mellem drabet i Park og 2 år frem. Det var først i 2018, at han blev genafhørt af politiet. Under samtalen giver han udtryk for, at han havde dårlig samvittighed over, at han ikke havde betroet sig i samme omfang til Fiktivt navn, som Fiktivt navn havde betroet sig til ham.

Foreholdt samme lydoptagelse fra besøgsrum i Nørre Snede Fængsel den 30. marts 2022 kl. 09.35.00 og tiltaltes forklaring herom for byretten har tiltalte forklaret bl.a., at han sta-dig ikke husker, om han havde set en dokumentar om Person 11. Han husker ikke, hvordan han og Fiktivt navn kom til at tale om en kniv og drabet i Park, men han mener, at det var Fiktivt navn, der stillede ham spørgsmål med relation til Park.

Da han ankom til psykiatrisk afdeling i Ballerup, kom han først ind på almen afdeling, og ikke den lukkede afdeling. Det var på den almene afdeling, at han placerede kniven i af-faldsspanden ude på badeværelset.

Det var måske lørdag, han tog ud på psykiatrisk afdeling, men han husker det ikke nærme-re i dag. Han husker nu, at det var mandag, han tog på psykiatrisk afdeling. Det var ikke, fordi han rodede rundt i dagene, men han sad bare og løj over for Fiktivt navn. Han vidste intet om, hvor tit og hvilken ugedage, der blev skiftet skraldespande på psykiatrisk afdeling. Han husker ikke, hvor lang kniven var.

Han brugte altid taletidskort til den røde mobil. Han havde haft flere taletidskort i den røde telefon, nok nogle stykker.

- 20 -

Vidne 18 er en person, som han afsonede sammen med i Nørre Snede Fængsel.

Som han husker det, var politiet ude hos ham om aftenen den 4. november 2016. Han ved ikke, om han blander det sammen med, at politiet i september 2016 beslaglagde en økse og en kniv hos ham. Han kan ikke forveksle det med, at han var hos Vidne 8 i By 2 den 4. november 2016.

I situationen havde han ikke undret sig over, at det gik så hurtigt med at få Fiktivt navn godkendt som cellemakker, men i dag kan han godt se, at det er mærkeligt.

Fiktivt navn havde sendt ham flere breve og postkort, herunder det fra hans fødeby i Columbia. Han mener, at Fiktivt navn i et af brevene skrev, at han ville besøge ham under alle omstændig-heder. Han havde en mistanke om, at Fiktivt navn var agent.

Han vil ikke tale om, hvordan han havde det psykisk, efter han var blevet sigtet og vare-tægtsfængslet i denne sag.

Efter han blev varetægtsfængslet, har han talt med andre venner i fængslet om drabet i Park. Inden da havde han alene talt med Fiktivt navn om drabet.

Han var ret sikker på, at der var aflytning i besøgsrummene. Det vidste han godt, da han talte med Fiktivt navn i besøgsrummene. I situationen tænkte ham, at hvis de blev aflyttet, var der ikke nogen, der ville tage ham seriøst.

Om den røde klaptelefon, der er registeret i brug i perioden fra den 31. oktober 2016 til den 20. november 2016, oplyste tiltalte, at han ikke husker, hvilket telefonnummer, han benyt-tede den 4. november 2016. Hverken det oplyste IMEI nr. eller Tlf nr. siger ham noget.

De fotos fra obduktionen af Forurettede, som både politiet og advokat Vidne 15 hav-de vist ham, var de samme billeder, som han havde omtalt over for Fiktivt navn.

Foreholdt transskription fra og lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 23. november 2020 kl. 08.45.01 fastholder tiltalte, at han og Fiktivt navn var uvenner, da Fiktivt navn tog fra Enner

- 21 -

Mark Fængsel. Når han lyder flink på lydoptagelsen, er det alene fordi, der var nogle ting i Fiktivt navns skab, som han gerne ville have.

Han kan ikke huske, hvornår han flyttede fra Vej 1. Han kan ikke huske, om han tog noget af sit tøj med eller om noget af tøjet var med i cellen på Enner Mark Fængsel. X 1 s. 433 – Kan godt passe at han har forklaret som i rapporten, herunder at han fra sin bo-pæl på Vej 1 alene havde et par sko, en taske og et sæt tøj.

Vidne 1 har forklaret blandt andet, at han er ansat i politiet og har været involveret i den infiltration, hvor agenten med tjenestenummer Vidne 2 blev indsat i Enner Mark Fængsel. Hans opgave var at planlægge operationen, instruere og debriefe agenten samt skærme agenten fra efterforskningen. Agenten deltog ikke i møder og havde ikke adgang til sagens materiale.

Agenten blev gjort bekendt med en tidligere mentalun-dersøgelse af tiltalte, således at agenten fik indsigt i den da mistænktes farlighed og per-sonlighed. Han havde ikke drøftet med agenten, hvad agenten havde læst om sagen i medi-erne inden indsættelsen i Enner Mark Fængsel, men agenten var ikke bekendt med sagens øvrige akter.

Han talte på daglig basis med agenten, mens agenten opholdt sig i Enner Mark fængsel. Det er almindeligt, at agenter debriefes både undervejs og efter operationen. Undervejs var agenten ude af fængslet fem gange for at blive debriefet.

De påbegyndte forberedelserne til operationen i august 2020, hvorefter agenten blev indsat i Enner Mark Fængsel den 27. oktober 2020. Agenten vidste, at det handlede om drabet i Park, og at tiltalte var mistænkt for drabet. De ville gerne iværksætte operationen i forbindelse med årsdagen for drabet. De havde ikke kontakt til medierne op til årsdagen med henblik på at få dem til at skrive om sagen.

Han havde selv læst peer review-rapporten, der indeholdt et resumé om friske øjne på drabssagen. Han havde ikke læst sagsakterne i øvrigt.

Betingelserne for agentens samtaler med tiltalte var fastsat af en jurist ved Københavns Vestegns Politi og er af vidnet senere nedskrevet i rapport af 20. april 2022. Agenten var bekendt med betingelserne, som de fremgår af rapporten af 20. april 2022.

- 22 -

Operationen skulle respektere de gældende retningslinjer i fængslet, herunder retningslin-jerne på den særligt sikrede afdeling om bl.a. gangfællesskab og gårdfællesskab. Fæl-lesskabet mellem de to indsatte, der skal have fællesskab, skal således være frivilligt. Her-udover er det personalet på afdelingen, der vurderer, om de to indsatte kan have fælles-skab.

Han kendte ikke på forhånd til vilkårene på en særligt sikret afdeling, herunder at de ind-satte kun havde fællesskab med en anden af de indsatte. Det fandt han ud af i forbindelse med, at agenten blev indsat. De var bekendt med, at der var en risiko for, at tiltalte og agenten ikke fik fællesskab. Direktoratet for Kriminalforsorgen var bekendt med, at hele formålet med at få dem på samme afdeling var at skabe en mulighed for fællesskab.

Fællesskabet mellem tiltalte og agenten kom i stand den 30. oktober 2020. Det var agenten, der bad om fællesskab med ”ham den nye” . Det var vigtigt, at fællesskabet var frivilligt fra tiltaltes side.

De under operationen gældende betingelser indebar endvidere, at hvis tiltalte afviste at tale om drabet i Park, skulle agenten respektere det i øjeblikket, men han kunne vende tilbage til emnet senere. Hvis tiltalte afviste det gentagne gange, så måtte agenten afvente, at tiltalte bragte emnet op på ny.

Det var deres vurdering, at tiltalte gentagne gange bragte emnet om drabet i Park på banen, og at det fyldte rigtig meget for tiltalte. De stilede efter, at tiltalte var den, der først skulle bringe emnet op, hvilket også blev tilfældet. Det var derefter oftest ikke nødvendigt, at agenten tog emnet op, da tiltalte selv bragte emnet på banen meget ofte. Der var efter sagens beskaffenhed ingen tvivl om, at det nødvendigvis måtte være sådan, at det oftest var tiltalte, der bragte emnet op. Betingelserne var også sådan, at hvis tiltalte bragte emnet op, måtte agenten stille opfølgende hv-spørgsmål.

De fulgte dagligt op på, at betingelserne blev overholdt. Han gennemlyttede aflytningerne hver dag. Hans dialog med agenten var baseret på hans daglige aflytning. Han måtte på intet tidspunkt korrigere agenten i den måde, som agenten indgik i dialog med tiltalte på. Agenten holdt sig til det, han blev instrueret i og bevægede sig aldrig på kanten. De tilret-tede strategien hen ad vejen, som relationen udviklede sig. Han sikrede sig dagligt, at de holdt sig inden for de aftalte betingelser. Det er hans opfattelse, at agenten respekterede, når tiltalte ikke ønskede at tale om drabet i Park.

- 23 -

Han havde så vidt muligt gennemlyttet dagens aflytninger inden den daglige debriefing af agenten. De drøftede også, om de den følgende dag skulle bringe drabet i Park me-re eller mindre på banen. Det skulle være en klar afvisning fra tiltaltes side af, at han ikke ønskede at tale om sagen, førend agenten skulle afholde sig fra emnet. Det var ikke nok, at tiltalte skiftede emne, hvis det ikke kunne opfattes som en afvisning af at tale om drabet i Park. Hvornår, emnet kunne tages op igen, var situationsbestemt. Som oftest tog tiltalte emnet op igen af sig selv.

Agenten var instrueret i, at hans dækhistorie var, at han var sigtet for handel med hash og vold mod en kvinde i form af knivstik begået i Grønland. Efter den grønlandske straffelov er der alene en bestemmelse om vold. Der sondres ikke mellem almindelig og grov vold. Dækhistorien skulle være alvorligt nok til, at agenten kunne være varetægtsfængslet på særligt sikret afdeling i Enner Mark fængsel. De udarbejdede de sædvanlige papirer i for-bindelse med agentens indsættelse som varetægtsfængslet i Enner Mark Fængsel.

Agenten havde endvidere den dækhistorie, at han havde begået et drab med kniv på en kvinde i Portugal. Det var for at sætte agenten i samme situation som tiltalte og for, at de havde noget at tale fortroligt om. Det var vigtigt, at situationerne matchede hinanden. Det skulle ikke udvikle sig til, at enten tiltalte eller agentens historie skulle overgå den andens historie.

De afventede, at tiltalte selv begyndte at fortælle om drabet i Park. Dækhi-storien om drabet i Portugal skulle først tages i brug, når de kunne tale sammen uforstyrret. Dækhistorien fra Portugal skulle efter drøftelse med politiet matche den kriminalitet, som tiltalte var dømt for. Det blev vurderet, at det var proportionalt, at dækhistorien var et fuld-byrdet drab.

De har ikke undersøgt, om der en tendens til, at indsatte forsøger at overdrive over for hinanden om deres kriminalitet. De har ikke drøftet eller undersøgt kriminelles adfærd i fængsler ved konsultation af kriminolog eller lignende ekspertise.

Alle samtaler blev optaget og sendt uredigeret til politiet. Han lyttede kun med på den per-sonbårne aflytning. Aflytningerne fra tiltaltes celle gik direkte til politiet. Han fik ikke løbende tilsendt rumaflytningerne fra tiltaltes celle.

Han har alene indhentet videoovervågning fra den ene af gårdturene, hvor tiltalte første gang fortæller agenten om drabet i Park. Kontakten gik til Direktoratet for Krimi-nalforsorgen, og han ved ikke, hvordan direktoratet har rekvireret videomaterialet.

- 24 -

Indsættelsen af agenten skete efter aftale med Direktoratet for Kriminalforsorgen. Der var kun få personer i direktoratet, der var informeret om indsættelsen. Der var på den særligt sikrede afdeling ingen, der var bekendt med infiltrationen. Kriminalforsorgen sørgede for, at tiltalte blev overflyttet til Enner Mark Fængsel. Hensynet til agentens sikkerhed spillede også ind ved valg af fængsel og ved valget af, at personalet ikke blev gjort bekendt med infiltrationen. Sikkerheden er generelt højere på en særligt sikret afdeling.

Det var direktoratet, der stod for placering af de indsatte i cellerne. Det havde han ingen indflydelse på.

Tiltalte og agenten havde to gange halvanden times fællesskab om dagen. Tiltalte havde ikke fællesskab med andre indsatte, men der var mulighed for at tale med andre indsatte ved snak gennem vinduerne, og når de indsatte passerede hinanden på gangen eller i for-bindelse med gårdtur. Han havde ikke indflydelse på, at tiltalte ikke havde fællesskab med andre.

Der var fra begyndelsen af sat en slutdato på operationen. Det var af hensyn til agenten. Det er hårdt at være indsat som agent i et fængsel. De trusler, som tiltalte fremsatte mod agenten, var ikke af betydning for beslutningen om at stoppe operationen. Han blev gjort bekendt med, at tiltalte i sin celle havde sagt, at han ville stikke en kniv i halsen på agen-ten.

Han havde ikke hørt, at tiltalte skulle have truet med sat slå tænderne ud på agenten. Som han husker det, blev han orienteret om de trusler, som tiltalte udtalte mod agenten på sin celle i umiddelbar tilknytning til, at udtalelserne blev fremsat. De orienterede agenten og vurderede sammen, at de ville fortsætte operationen.

Det er hans opfattelse, at tiltalte og agenten stadig var på talefod, da agenten forlod Enner Mark Fængsel. Beslutningen om slutdato var som nævnt sat på forhånd og inden, at agen-ten blev indsat. Beslutningen var således ikke påvirket af betragtninger om, at de havde opnået, hvad de ville, eller at der opstod uvenskab mellem tiltalte og agenten.

Efter operationen var afsluttet, anmodede politiet om, at kontakten mellem tiltalte og agen-ten blev genoptaget. De sendte et postkort fra agenten til tiltalte med et foto fra en by i Co-lumbia, som tiltalte havde tilknytning til. Det var den første kontakt efter, at agenten havde forladt Enner Mark Fængsel. De fik ingen respons fra tiltalte. De valgte at sende et nyt postkort fra agenten til tiltalte. Tiltaltes forsvarer kontaktede agenten og oplyste, at tiltalte meget gerne ville have besøg af agenten. Der skulle indhentes en besøgstilladelse, som

- 25 -

forudsatte, at tiltalte godkendte besøget. Personalet i Nørre Snede Fængsel var ikke be-kendt med agentens identitet. Agenten skulle som alle andre booke besøget og blev udsat for samme sikkerhedstjek. Agentens påklædning under besøget var almindelig. Han husker ikke, om agenten havde ur og smykker på.

Det var de samme ”betingelser” , der var gæl-dende for samtalerne mellem tiltalte og agenten i Nørre Snede Fængsel, som det havde været i Enner Mark Fængsel. Der var også telefonisk kontakt mellem agenten og tiltalte. Han har overhørt telefonsamtalerne fra Nørre Snede Fængsel. På tiltaltes anmodning havde agenten noget slik, strømper og underbukser med til tiltalte, der også bad om at få dvd’er med film og serier.

Han var involveret i at skrive postkortene til tiltalte. Det angivne mobilnummer i det første postkort var nummeret på den specielle mobiltelefon, som agenten bar på sig med henblik på telefonisk kontakt til tiltalte. Der gik som nævnt noget tid, inden der kom respons på postkortene. Der gik en måneds tid mellem de to breve. Når det i brevet tilbydes at med-bringe julehygge, var det for at skabe en god stemning. Der blev ikke talt om drabet i Park på de telefonsamtaler, som tiltalte havde med agenten.

På det sidste møde mellem tiltalte og agenten gav tiltalte agenten en seddel i hånden med navnet på et vidne, som agenten skulle kontakte og påvirke i medindsatte Vidne 18's straffesag. Tiltalte bad endvidere agenten om ved det næste besøg at medbringe anabolske steroider.

Som han husker det, har de ikke haft spurgt Direktoratet for Kriminalforsorgen, hvor ofte tiltalte ellers modtog besøg. Han kender ikke reglerne for, om man må have ur på ved be-søg og ved ikke, om agenten havde ur på under besøgene. Der var rumaflytning i besøgs-lokalerne. Agenten havde vist dvd’er med ind til tiltalte. Sedlen med navn p å det vidne, der skulle påvirkes, blev overgivet til politikredsen.

Foreholdt transskription af aflytning fra Nørre Snede Fængsel den 30. marts 2022 kl. 18.05 mellem tiltalte og agenten er det hans opfattelse, at det ikke er agenten, der under samtalen spørger ind til drabet i Park.

Han genkender det i retten fremviste postkort med bilagsnummer M-1-45-6, der skulle være sendt til tiltalte i Nørre Snede Fængsel den 13. januar 2022. Agenten havde fortalt tiltalte, at han skulle ud at rejse over nytåret, hvorfor man sendte postkortet for at under-

- 26 -

støtte historien og for at bevare relationen mellem tiltalte og agenten, idet der gik noget tid mellem besøgene Nørre Snede Fængsel.

Der udviklede sig i løbet af operationen en indforståethed i samtalerne mellem tiltalte og agenten. Tiltalte afgav aldrig en fuld tilståelse, men kredsede om det mange gange. De op-fattede bl.a. tiltaltes udtalelse, ”så har vi noget på hinanden” , således, at tiltalte gav udtryk for, at de havde begået samme strafbare handling.

Ved det første besøg i Nørre Snede Fængsel gav tiltalte udtryk for, at han var glad for, at agenten besøgte ham og dermed holdt, hvad han havde lovet. Ved det sidste møde fortalte tiltalte bl.a. om aftenen, hvor drabet fandt sted, og hvor tiltalte først havde placeret kniven i en cykelkurv.

Det var ikke hans opfattelse, at tiltalte havde mistanke om, at agenten var agent. Det base-rede han bl.a. på, at tiltalte ønskede besøg i Nørre Snede Fængsel, og at han gav sedlen til agenten ved det sidste møde.

Han kan vedstå sin forklaring for byretten, som den fremgår af byrettens retsbog.

Vidne 2 har forklaret blandt andet, at han er ansat i politiet. Han har gennemgået den almindelige politiuddannelse, herunder undervisning i afhøringstek-nik, og har gjort tjeneste i forskellige politikredse, inden han kom til PET. Han må ikke udtale sig om, hvorvidt han tidligere har været indsat i fængsler som led i lignende operati-oner. Han må heller ikke udtale sig om, hvorvidt han har anden uddannelsesmæssig bag-grund.

Inden operationen blev han briefet af polititjenestemand Vidne 1, der bl.a. gennemgik, hvad tiltalte tidligere var dømt for. Det var en mundtlig briefing, og han så ikke tiltaltes straffe-attest. Henset til sikkerhedsvurderingen gennemgik de også den mentalerklæring vedrøren-de tiltalte, som var udarbejdet i forbindelse med den straffesag, hvor tiltale blev fundet skyldig i forsøg på drab.

I den forbindelse fik han udleveret dele af mentalerklæringen til gennemlæsning. Han blev også briefet om ordensreglementet på den særligt sikrede afde-ling i Enner Mark Fængsel og blev orienteret om rutinerne på afdelingen. Han havde kun lidt kendskab til sagen om drabet i Park fra medierne, da han sjældent læser medi-ernes dækning af sådanne sager.

- 27 -

Formålet med operationen var, at han skulle forsøge at afdække tiltaltes kendskab til drabet i Park. Han fik at vide, at tiltalte var mistænkt, men ikke hvorfor han var mistænkt.

Han var dagligt i kontakt med polititjenestemand Vidne 1. Han kan ikke oplyse, hvordan kon-takten fandt sted, idet han så vil afsløre fortrolige oplysninger. De drøftede dagligt vidnets mentale tilstand og de tvivlsspørgsmål, han måtte have.

Ham bekendt er al samvær og alle samtaler mellem ham og tiltalte optaget. Hans kontakt med tiltalte skete efter de aftalte retningslinjer og betingelser. Det skete flere gange, at til-talte tilkendegav, at han ikke ville tale om drabet i Park, men at tiltalte enten senere samme dag eller næste dag genoptog samtalen om drabet.

I situationen respekterede han det, hvis tiltalte tilkendegav, at han ikke ville tale mere om drabet i Park. Betingel-serne var gældende for hans kontakt med tiltalte både i Enner Mark Fængsel og Nørre Snede Fængsel. Det var en vurdering fra situation til situation, om tiltaltes skift af emne betød, at vidnet ikke skulle spørge mere ind til drabet i Park.

Han blev aldrig korri-geret af polititjenestemand Vidne 1, men polititjenestemand Vidne 1 kunne lede ham i en anden retning eller sige, at han skulle lade være med at tale om drabet i noget tid.

Det er hans opfattelse, at drabet i Park fyldte rigtig meget hos tiltalte, og at tiltalte nogle gange slet ikke kunne lade være med at tale om det.

Hans dækhistorie var, at han var sigtet for at have stukket en kvinde med en kniv og for hashhandel i Grønland. Herudover skulle han senere i forløbet betro sig til tiltalte om, at han havde begået knivdrab af en kvinde i Portugal, og at han ikke var tryg ved den måde, som han havde skaffet kniven af vejen på. Formålet var, at dækhistorierne skulle give dem et fællesskab og grundlag for fælles drøftelser.

Det skulle være ligeartet kriminalitet. Deres tanke var, at det ikke ville give samme fællesskab, hvis hans dækhistorie var, at han var varetægtsfængslet for f.eks. økonomisk kriminalitet. Det var sammen med polititjeneste-mand Vidne 1, at de aftalte de nærmere detaljer i dækhistorierne.

Det er hans opfattelse, at tingene bliver talt meget op mellem de indsatte i fængslet, og at nogle af de indsatte på den måde puster sig op. Det virkede mest som sladder. Der var ikke meget dialog mellem de indsatte, og sladderen virkede mere som sniksnak på ham. Der var meget tom luft. Det er hans vurdering, at også tiltalte kunne finde på at pynte på sine histo-rier.

- 28 -

Tiltalte fortalte, at hans bror besøgte ham i fængslet. Tiltalte fortalte også om en kvinde, der besøgte ham. Tiltalte sagde, at der var en bekendt, der kunne tage noget ulovligt med ind i fængslet til ham.

Samværet mellem dem kom i stand på den måde, at han talte med personalet om fælles-skab, og om de ville høre, om hans nye nabo ville have fællesskab med ham. Inden for en times tid havde han mødt tiltalte og fået bekræftet, at tiltalte også gerne ville have fælles-skab med ham. Senere i forløbet sagde tiltalte, at han gerne ville have fællesskab med en anden end vidnet. Det var nok midtvejs i vidnets indsættelse, at tiltalte tilkendegav det. Som han hørte det, var begrundelsen noget med, at den anden indsatte, Vidne 20, havde noget med narko at gøre. Han opfattede det ikke som en afvisning af ham.

De havde to gange halvanden times fællesskab om dagen, fordelt på en gårdtur og gang-fællesskab, hvor de kunne lave mad mv. Det er hans helt klare overbevisning, at al deres kommunikation blev optaget.

Han oplevede fællesskabet som hyggeligt med en jovial stemning. Tiltalte havde en god humor på nogle områder. De kunne grine sammen. De lavede mad sammen. De kunne begge to godt lide god mad. Det gav et fællesskab om madlavningen. Tiltalte talte mere, end vidnet gjorde. Han var mere tilbageholdende og lyttende. Tiltalte havde meget på hjer-te, og det kunne være svært at følge tiltaltes kronologi i historierne.

De udnyttede tiden, når de havde fællesskab. De talte om tv-programmer, mad, sex, kvin-der, ferier, vold og drab. Det var ikke de dybe samtaler om samfundsforhold, men de havde bl.a. en samtale om Metoo. Det var de mere voldsomme drabssager, de talte om, f.eks. Person 12, Person 2-sagen og drabet i Park. Tiltalte talte negativt om personer, der begik voldtægt eller vold mod børn. Tiltalte blev mere aggressiv, når han talte om kvinder. De havde begge en hård retorik, når de talte om kvinder, men han mener ikke, at de talte hinanden op.

Han gjorde polititjenestemand Vidne 1 opmærksom på, at tiltalte under gårdturen den 3. no-vember 2020 gjorde nogle bevægelser, som skulle simulere stik med en kniv, som han skulle være opmærksom på.

Det var igennem hele forløbet oftest tiltalte, der tog emnet om drabet i Park op. Han vil mene, at det otte ud af ti gange var tiltalte, der bragte emnet på banen. Det var poli-

- 29 -

titjenestemand Vidne 1, der besluttede, hvornår vidnet kunne spørge ind til drabet. Når vidnet f.eks. fortalte om filmen Spindelvæv, vil han ikke mene, at det var ham, der tog emnet om drabet i Park op.

Tiltalte talte meget om drab, men mest om drabet i Park. Tiltaltes fortællemåde var anderledes, når han talte om drabet i Park. Det boblede ligesom over, når tiltalte talte om drabet i Park. Tiltaltes kropssprog blev hurtigere, og ordene kom ligesom mere pludseligt. Tiltalte virkede mere ivrig, og det kom til udtryk i hans kropssprog. Det virkede til, at tiltalte have en meget stor interesse i alle detaljer i drabet.

Tiltalte var ligele-des meget interesseret i artikler og tv-udsendelser om drabet, herunder om der stod noget om mistænkte i sagen eller om signalementer. Det var ikke svært at fastholde tiltaltes inte-resse i sagen, men tiltalte er som person meget flyvsk af natur. Tiltalte var i hvert fald væ-sentlig mere interesseret i drabet i Park end drabet på Person 2.

Han vil beskrive deres dialog som en samtale. Der var intet af det, der havde karakter af en afhøring. Tiltalte styrede meget og satte dagsordenen for deres dialog. Det var flydende samtaler. Deres samtaler sprang meget i emnerne. Med den begrænsede viden han havde om drabet i Park, vil han ikke mene, at han ville være i stand til at afhøre tiltalte om sagen. På et tidspunkt opfordrede polititjenestemand Vidne 1 ham til at stille sig tvivlende over for de ting, som tiltalte havde fortalt ham og stille spørgsmål til de ting, tiltalte havde fortalt. Han vil heller ikke mene, at han afhørte tiltalte i den forbindelse.

Han opfatter tiltalte som en person fyldt med energi og med stort temperament. Han kan sagtens forestille sig, at tiltalte har haft svært ved at sidde stille i et klasselokale. Tiltalte havde humor, men det kunne være meget makaber humor. Tiltalte talte meget om vold mod kvinder. De så mange krimi-programmer. Det virkede som en hobby for tiltalte, der mente, at politiet i programmerne gav gode råd for, hvordan man ikke blev opdaget. Der blev joket om ofrene. Tiltalte læste ikke så godt og bad flere gange vidnet om at læse noget højt for ham. Han vil betegne tiltalte som streetsmart eller streetwise.

Tiltaltes temperament gav sig bl.a. udtryk en dag på deres gårdtur, hvor tiltalte havde set sig sur på en af de andre indsatte, der var tiltalt for voldtægt. Tiltalte sagde, at han ville stikke den pågældende.

- 30 -

Tiltalte kunne godt finde på at prale, herunder om hvor mange han hang ud med og om den kriminalitet, han havde begået. Han opfattede ikke det, tiltalte sagde om drabet i Park som pral.

Hans indlæringskurve om, hvordan det var at være i fængsel, var stejl. Han havde ikke fællesskab med andre end tiltalte. Det var dog muligt at tale med andre gennem vinduerne om aftenen eller fra rygealtanen.

Der var noget mediedækning af drabssagen, mens operationen fandt sted, herunder i Se og Hør.

Han er ikke bekendt med, om der var andre grunde end, at de var ”klar til at køre” , der var afgørende for, at operationen skulle begynde ultimo oktober 2020. Beslutningen om, hvor længe han skulle være i Enner Mark Fængsel, var ham bekendt baseret på vidnets psykiske tilstand. Han var ikke bekendt med, at der i forvejen var sat en slutdato for operationen.

Forevist video fra gårdtur i Enner Mark Fængsel den 3. november 2020 kl. 12.18.11 - 12.20.40 har vidnet forklaret bl.a., at da tiltalte begyndte at tale om drabet i Park, tænkte han, ”hold da op, d et gik stærkt.” Med det mente han, at de ikke havde haft fælles-skab så længe, inden tiltalte begyndte at tale om drabet i Park. Det kom frit fra til-talte.

Efterhånden som tiltalte fik taget hul på fortællingen, kom der flere og flere detaljer. Det flød ligesom hurtigere, når tiltalte talte om drabet i Park, ligesom tiltaltes kropssprog var mere levende, når han talte om drabet i Park, end om andre drabs-sager. Tiltalte boblede ligesom over. Hans iagttagelser omkring dette er både baseret på hans faglige vurdering og uddannelse samt hans personlige opfattelse.

Det virkede som om, at emnet interesserede tiltalte meget, og tiltalte tog emnet op på eget initiativ. Tiltalte fortalte om sine overvejelser om, hvordan drabet var foregået, ligesom han fortalte om sine oplevelser af at være mistænkt i sagen.

Det er hans umiddelbare opfattelse, at det var tiltalte, der generelt var den, der talte mest i deres samtaler.

Under gårdturen ville tiltalte med sine kropsbevægelser visualisere for ham, hvordan dra-bet var foregået. Noget af tiden havde de øjenkontakt. Han opfattede det sådan, at tiltalte med øjenkontakten ville fornemme, om vidnet troede på ham. De gik lige ved siden af hin-anden, og de rørte nogle gange ved hinanden, når de rundede hjørnerne i gården. Der var

- 31 -

maksimalt en meter mellem dem, da de gik ved siden af hinanden. Tiltaltes beskrivelse af drabet var meget detaljeret. Han kendte ikke meget til drabet, så der var mange nye detaljer i det, tiltalte fortalte. Han vidste, at drabet var begået i en park, at forurettede var gravid, og at hun havde en hund med. Inden tiltalte fortalte om de nærmere detaljer, kendte vidnet hverken forurettedes eller fosterets alder, ligesom han ikke vidste, at forurettede havde fået skåret næsen af. Da tiltal te sagde ”djukkk” , var det ved beskrivelsen af stikket i forurette-des hoved.

Foreholdt lydoptagelse fra gårdtur i Enner Mark Fængsel den 3. november 2020 kl. 12.22.00 -12.23.58 har vidnet forklaret bl.a., at han ikke husker, om tiltalte lavede håndbe-vægelser, da han fortalte om skruetrækkeren og kniven. Det virkede som om, at tiltalte tænkte over og ville visualisere, hvordan drabet var foregået. Da vidnet sagde det med ser-berne, var det for at dreje samtalen over på drabet i Park igen. Da han spurgte ind til billeder, var det fordi, han havde forstået på tiltalte, at han havde set billeder fra drabet. Tiltaltes fortælling gav ikke helt mening for ham på det punkt.

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 13. november 2020 kl. 13.16.03 -13.22.15 har vidnet forklaret bl.a., at de netop den foregående søndag havde set en Person 13-film. Det var den film, han henviste til, da han også nævnte det med serberne, som tiltalte havde fortalt dagen før. Tiltalte lyste op, da de begyndte at tale om emnet igen. Det var et forsøg fra vidnets side på at genoptage samtalen om drabet i Park.

Foreholdt lydoptagelse fra gårdtur i Enner Mark Fængsel den 4. november 2020 kl. 9.54.07 - 9.55.15 har vidnet forklaret bl.a., at tiltalte den dag fremstod mere tænksom og ikke lige så sprudlende. Det tiltalte sagde kom ligesom mere i brudstykker. Som om det, tiltalte sag-de, skulle processeres. Han kan ikke præcis huske, om tiltalte da talte om drabet i Park.

Han mindes ikke, at tiltalte tidligere har omtalt fingre og havesaks i forbindelse med drabet. Tiltalte omtalte altid gerningsmanden som en mand, og som i tredjeperson. Han har tidligere hørt ordet gerningsmand brugt om en kvinde, men ikke i relation til den-ne operation.

Foreholdt lydoptagelse fra gårdtur i Enner Mark Fængsel den 4. november 2020 kl. 10.05.45 - 10.07.05 har vidnet forklaret bl.a., at han og tiltalte flere gange talte om, at det var lettere at slippe afsted med drab, hvis man ikke havde nogen relation til den forurette-de. Han mindes ikke, at tiltalte nævnte noget om, hvor han havde sin teori fra. Han mindes ikke, at tiltalte på noget tidspunkt sagde, at han havde kendt Forurettede. Tiltalte virke-

- 32 -

de under denne samtale igen mere tænksom og reflekterende. Han var mere nede i ka-dence. Han mindes ikke, hvordan de under denne samtale kom til at tale om drabet i Park. De havde en mere generel samtale, hvor de bl.a. talte om serbere, der sad fængslet. Tiltalte har aldrig givet ham en forklaring på, hvorfor Forurettede skulle slås ihjel. Til-talte har dog fabuleret over, om Forurettede havde gjort noget forkert, og at hun var gravid, da hun blev slået ihjel.

Foreholdt lydoptagelse fra gårdtur i Enner Mark Fængsel den 6. november 2020 kl. 11.13.15 - 11.13.18 har vidnet forklaret bl.a., at han opfattede det sådan, at tiltalte på lyd-optagelsen talte om den afdeling, som tiltalte og vidnet sad på. Når tiltalte sagde, ”vi sidder 4 drabsmænd på afdelingen” , opfattede han det sådan, at tiltalte talte sig selv med som en af de fire drabsmænd.

Han går stærkt ud fra, at man alene omtales som drabsmand, hvis man har begået et fuldbyrdet drab. Han mener, at de sad seks personer på afdelingen, men ved ikke, hvor mange der sad for henholdsvis drab og drabsforsøg på afdelingen. På det tidspunkt havde han ikke fortalt tiltalte dækhistorien om drabet i Portugal.

Foreholdt lydoptagelse fra gårdtur i Enner Mark Fængsel den 6. november 2020 kl. 12.06.08 - 12.06.23 har vidnet forklaret bl.a., at det var tiltalte, der begyndte at tale om drabet i Park, selv om de talte om noget andet. Det var et spring i emne i forhold til det, de talte om. At tiltalte begyndte at tale om drabet i Park, selv om de talte om noget andet, oplevede han flere gange. Han kendte ikke til de nærmere geografiske forhold omkring Park.

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 6. november 2020 kl. 13.29.27 - 13.34.56 har vidnet forklaret bl.a., at det ikke var svært at fastholde tiltalte i at tale om dra-bet i Park. Han oplevede dog også, at tiltalte kunne stoppe med at tale om sagen og springe til et andet emne. I denne samtale lukker tiltalte lidt ned for samtalen og forsøger derefter at lukke den af.

Det kunne ske, når vidnet spurgte ind til noget, at tiltalte lukkede ned. De stod i køkkenet og lavede mad. Han husker, at han studsede over tiltaltes krops-sprog, da tiltale sagde ”finder ham ikke” . Tiltalte smilede, da han sagde det. Det lød til, at tiltalte forsøgte at overbevise både vidnet og tiltalte selv om, at de ikke ville finde ger-ningsmanden.

Det var som om, at tiltalte frydede sig og godtede sig over, at politiet ikke kunne finde gerningsmanden. Tiltalte talte om kameraerne omkring Park.

Han havde dagen forinden været taget ud af fængslet, og han havde ikke været på hospita-let, som han havde sagt til tiltalte. Han var blevet instrueret i at genoptage samtalen om

- 33 -

drabet i Park, hvorfor han fortalte om avisartiklen om drabet. Når han omtalte drabsmanden som smart, var det et forsøg på at fastholde samtalen. Han baserer sin tolk-ning af tiltaltes kropssprog på sin uddannelsesmæssige baggrund. I den konkrete situation opfattede han ikke tiltaltes emneskift til drabet på Person 2 som en afvisning fra tiltal-tes side af at tale mere om drabet i Park.

Foreholdt samme lydoptagelse fortsat har vidnet forklaret bl.a., at tiltalte blev grebet af sin fortælling, da han fortalte om gerningsmandens flugtrute. Det var én lang talestrøm, og vidnet havde svært ved at følge med. Tiltalte boblede igen over i sin fortælling. Tiltalte var meget gestikulerende. Tiltalte fortalte om, hvordan man kunne slippe væk fra Park uden at blive fanget eller filmet på overvågningsvideoerne.

Han mener, at det var tiltalte, der bragte emnet over på drabet i Park, da vidnet alene stillede et åbent spørgsmål til tiltalte. Vidnet har ingen mening om, hvorvidt tiltalte bl.a. baserede sin fortælling på sagens akter. Vidnet ved ikke, om det mest var ham eller tiltalte, der i deres samtaler be-skrev gerningsmanden som smart.

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 6. november 2020 kl. 13.38.29 - 13.40.32 har vidnet forklaret bl.a., at det var tiltalte, der drejede samtalen ind på drabet i Park igen. Tiltaltes kropssprog var lidt mere søgende og eftertænksomt. Det virke-de til, at tiltalte forsøgte at genskabe sig billeder af drabet. Tiltalte var stadig meget enga-geret i sin fortælling. Det var vidnets opfattelse, at tiltalte tænkte over sagens tekniske spor, og at det havde betydning, om politiet kunne finde gerningsvåbenet. Hans vurdering var igen baseret på hans uddannelsesmæssige baggrund og erfaring som sådan.

Tiltalte sagde på et tidspunkt, at hans interesse for sagen bundede i, at han havde boet tæt på Park og kendte flere personer fra området. Senere betroede tiltalte vidnet, at til-talte havde været mistænkt i sagen.

Foreholdt lydoptagelse fra gårdtur i Enner Mark Fængsel den 7. november 2020 kl. 10.35.17 – 10.37.35 har vidnet forklaret bl.a., at det var første gang vidnet bragte sin dæk-historie om drabet i Portugal på banen. Det var koordineret med polititjenestemand Vidne 1. Tiltalte forsøgte at dæmpe ham lidt, hvilket undrede ham.

Der var ikke nogen rød tråd i, hvornår tiltalte var opmærksom eller bekymret for, om de blev overvåget eller aflyttet. Han opfattede ikke tiltalte som en person, der havde meget empati, men emnet om drab havde tiltaltes interesse. Han husker ikke, om det står noget om empati i den mentalerklæring, der er udarbejdet vedrørende tiltalte.

- 34 -

Det var igen tiltalte, der drejede samtalen over på drabet i Park. Tiltaltes fortælling på det her tidspunkt var, at tiltalte ikke havde noget med drabet i Park at gøre. Til-talte var efter vidnets opfattelse i sit ordvalg bevidst om terminologien drab og drabsfor-søg.

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 7. november 2020 kl. 14.23.52 – 14.26.20 har vidnet forklaret bl.a., at han ikke husker, om han og tiltalte havde været væk fra hinanden i tiden mellem denne lydoptagelse og den foregående. Tiltalte fortalte en del om det kommende besøg af sin bror. Han talte generelt meget om, at han havde et netværk, der kunne skaffe ting ind til ham. Tiltalte virkede ikke nervøs i forhold til drabet i Park. Tiltalte virkede mere interesseret i drabet end nervøs for det.

Han husker ikke, hvordan samtalen begyndte. Han nævnte artiklen i BT om drabet i Park. Han forstod tiltalte sådan, at han ville få sin bror til at læse artiklen og fortælle til-talte, hvad der stod i artiklen. På et senere tidspunkt oplyste polititjenestemand Vidne 1, at tiltalte ikke havde mulighed for at kontakte andre uden for fængslet. I denne samtale var det vidnet, der først beskrev gerningsmanden som smart. Tiltalte kan sagtens have spejlet vidnets ordvalg.

Foreholdt lydoptagelse fra rygealtanen i Enner Mark Fængsel den 8. november 2020 kl. 15.37.56 – 15.38.30 har vidnet forklaret bl.a., at lige da tiltalte spurgte, om han gik i kram-pe, havde han svært ved at forstå, hvad tiltalte mente. Tiltalte sagde den der lyd ”tsh tsh tsh” , rejste sig op, stod foroverbøjet og lavede stikbevægelser. Vidnet bekræftede, at han gik i krampe, når han stak med en kniv.

Tiltalte blev næsten glad. Det virkede som om, at tiltalte var glad for, at de delte den oplevelse. Der var noget genkaldelse i tiltaltes krops-sprog. Reaktionen kom og virkede meget naturlig. Vidnets vurdering heraf var både base-ret på tiltaltes ord, den måde han fik sagt det på og hans kropssprog.

Han mener, at han har gjort polititjenestemand Vidne 1 opmærksom på, at tiltalte havde lavet nogle bevægelser, hvor det kunne være relevant at indhente video fra rygeterrassen. Det var mens, han var i fængslet, at han gjorde polititjenestemand Vidne 1 opmærksom på det.

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 8. november 2020 kl. 15.53.33 – 15.54.19 har vidnet forklaret bl.a., at de talte om hans dækhistorie om drab og om drabet i Park. Foreholdt forskellige passager fra samtalen er det hans opfattelse, at samtalen

- 35 -

også omhandlede drabet i Park, hvilket han baserede på de foregående samtaler, herunder samtalen om at gå i kramper. Han er enig i, at ordet Park ikke blev nævnt. De talte mere generelt om alibi og bortskaffelse af tekniske beviser. Han opfattede det så-dan, at tiltalte både ville berolige ham og fortælle om sin egen sag. Tiltalte opfordrede til at parkere gerningen et mentalt sted for ikke at få paranoia.

Deres relation var nok gået ind i en mere ligeværdig fase. Det var også blevet en mere kammeratlig relation. Han ved ikke, hvem den ven, som tiltalte omtaler, er, men han opfattede det sådan, at tiltalte talte om sig selv, og at sagen gik fra en generel snak til drabet i Park.

Foreholdt lydoptagelse fra gårdtur i Enner Mark Fængsel den 9. november 2020 kl. 10.54.18 - 10.56.38 har vidnet forklaret bl.a., at samtalen handlede om, hvordan man skal stikke en anden person med kniv, hvis man vil dræbe den pågældende. Tiltalte viste, hvor på kroppen, der skulle stikkes, bevægelsen og hvordan man skal holde på kniven. Tiltalte viste det på vidnet, forstået sådan at vidnet var offeret.

Tiltalte nikkede ham ikke en skalle, men viste det. Tiltalte sagde, at det var effektivt at stikke i nyren. Tiltalte sagde også, at man skulle stå på offerets venstre fod, mens man stak. Vidnet husker ikke, om tiltalte viste, at man skulle gemme kniven på ryggen.

Vidnet fik opfattelsen af, at tiltalte havde indsigt i, hvordan man skulle håndtere en kniv Det virkede til, at tiltalte havde gjort sig nogle tanker om det. Det var specielt tiltaltes beskrivelse af, hvordan man skulle holde på en kniv og stikke, der gav ham den opfattelse, at tiltalte havde gjort sig tanker om emnet. Der var en god stemning mellem dem. Han fik det indtryk, at tiltalte gerne ville belære ham.

Da tiltal-te grinede og sagde, at hans hånd gik i kramper, fik han opfattelsen af, at tiltalte talte af erfaring. Det virkede til, at tiltalte blev opslugt af sine beskrivelser, men kom til at tænke på, at han nok ikke skulle stå og dele sine tanker om det emne med andre.

Foreholdt lydoptagelse fra gårdtur i Enner Mark Fængsel den 10. november 2020 kl. 13.39.42 - 13.40.20 har vidnet forklaret bl.a., at tiltalte i høj grad var interesseret i det, som vidnet havde læst om drabet i Park. Det skete ikke ofte, at han fik så meget taletid under deres samtaler, men emnet interesserede tiltalte meget. Tiltalte blev lidt stille, da vidnet nævnte, at der var to vidner fra Park.

Tiltalte virkede afslappet nok omkring hele situationen. Tiltalte spurgte ikke den dag mere ind til vidnets oplysninger om et mand-ligt vidne fra Park. Han kan ikke huske, om tiltalte virkede skadefro. Han fik det indtryk, at tiltalte ville overbevise både sig selv og vidnet, da han sagde, ”de finder ikke personen” .

- 36 -

Det var nok vidnet, der bragte samtalen over på drabet i Park. Han havde ikke no-gen indflydelse på, hvad medierne bragte af udsendelser.

Foreholdt lydoptagelse fra gårdtur i Enner Mark Fængsel den 10. november 2020 kl. 13.43.03 - 13.44.15 har vidnet forklaret bl.a., at det var tiltalte, der bragte drabet i Park ind i samtalen og betroede ham, at det i virkeligheden var tiltalte, der havde været mistænkt i sagen, og ikke en ven, som tiltalte tidligere havde forklaret. Det var første gang, at tiltalte fortalte, at han havde været mistænkt i sagen.

Det virkede som om, at ordene ikke kom så frit som tidligere, men at tiltalte var mere forsigtig. Han opfattede situationen så-dan, at tiltalte var i gang med at betro sig til ham, da tiltalte sagde, ”det var mig” . Det var en proces, men han opfattede det sådan, at tiltalte var begyndt at lukke op. De havde på det tidspunkt tilbragt en masse tid sammen og havde fortalt hinanden mange ting om dem hver især.

Han var ikke stedkendt i By 1 og kunne ikke vurdere, om man kan nå fra Park til By 1 Station på 5 minutter. Vidnet kan ikke vurdere, om tiltalte reelt var på By 1 Station 5 minutter efter drabet.

Foreholdt lydoptagelse fra gårdtur i Enner Mark Fængsel den 10. november 2020 kl. 13.55.50 - 13.55.55 har vidnet forklaret bl.a., at når tiltalte sagde ”han er langt væk” , fik han opfattelsen af, at tiltalte ville overbevise vidnet om, at tiltalte havde en masse viden om sagen.

Foreholdt lydoptagelse fra gårdtur i Enner Mark Fængsel den 10. november 2020 kl. 14.00.45 - 14.01.42 har vidnet forklaret bl.a., at også denne del af samtalen handlede om drabet i Park. Tiltalte sagde på ny, at de aldrig ville finde personen. Det lød trium-ferende, og som om at tiltalte ville overbevise både vidnet og ham selv.

Der var et skift fra der, hvor tiltalte betroede sig til ham og til at skyde skylden på en anden. Tiltalte ledte efter ordene. Når tiltalte sagde ”det der nede” , var det en henvisning til dækhistorien om Portu-gal. Han kan ikke vurdere, om tiltalte har følt sig foranlediget til at finde på en løgnehisto-rie, der kunne matche vidnets dækhistorie om drab.

At han ikke kan vurdere dette, men godt kan vurdere, om tiltalte virkede skadefro, skyldes, at der er tale om to helt forskellige vurderinger. Hans vurdering af at tiltalte virkede skadefro var baseret på tiltaltes krops-sprog mv.

Foreholdt lydoptagelse fra gårdtur i Enner Mark Fængsel den 10. november 2020 kl. 14.12.00 - 14.12.08 har vidnet forklaret bl.a., at når tiltalte sagde, ”når du har styr på dine ting” , opfattede vidnet det som en reference til gerningsvåben, flugtrute mv. Han opfattede

- 37 -

det sådan, at tiltalte ville berolige ham med, at vidnet ikke ville blive sigtet for drabet i Por-tugal. Det var tit, at de talte om både drabet i Park og dækhistorien om drabet i Por-tugal og sammenlignede de to sager. Der var en synergi i deres samtaler, og drabene var et gennemgående tema i deres samtaler. Det udviklede sig også til indforståede jokes med tiden.

Foreholdt lydoptagelse fra gårdtur i Enner Mark Fængsel den 10. november 2020 kl. 14.16.10 - 14.16.18 har vidnet forklaret bl.a., at tiltalte talte om kniven, der var brugt ved drabet i Park. Tiltalte godtede sig over, at politiet ikke kunne finde kniven og kaldte politiet for amatører. Han opfattede det sådan, at tiltalte flere gange havde grinet over, at politiet ikke kunne finde kniven.

Tiltaltes omtale af en container var den container, som politiet på et tidspunkt ransagede og fandt en telefon. De talte også om tiltaltes andre sager, herunder den dom som han afsonede. Som han husker det, havde tiltalte fortalt, at den sag, han sad og afsonede, var fra Falster. Han er helt sikker på, at omtalen af kniven vedrørte kniven fra Park og ikke en af tiltaltes andre sager.

Det var den samme kniv, som de havde talt om i samtalen umiddelbart inden. Det kan godt passe, at han i den konkrete situ-ation var den, der først betegnede politiet som amatører. Hans udtalelse var ikke lige så kraftfuld som det statement, tiltalte kom med lige efter, hvor han kaldte politiet for fucking amatører.

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 10. november 2020 kl. 14.20.05 - 14.22.05 har vidnet forklaret bl.a., at han opfattede samtalen sådan, at de var rykket tættere på hinanden. Tiltalte havde fortalt om flere forskellige venner, men vidnet kendte ikke no-get til omfanget af tiltaltes reelle vennekreds. Der er ikke så lydt, at man kan høre gennem væggene, om personen i nabocellen taler i telefon. Han husker ikke at have set tiltalte med en mobiltelefon. Han opfattede det, som tiltalte sagde sådan, at tiltalte både talte om den officielle telefon og en telefon, som tiltalte havde fået smuglet ind.

Foreholdt lydoptagelse fra gårdtur i Enner Mark Fængsel den 10. november 2020 kl. 14.25.05 - 14.25.50 har vidnet forklaret bl.a., at de talte om drabet i Park. Tiltalte virkede ikke bekymret for, om der var mistænkte til drabet eller ej. Han husker ikke tiltal-tes ansigtsudtryk, da de talte om det. Tiltalte var opmærksom på forskellen mellem at være mistænkt og sigtet for en forbrydelse, og at han i sagen alene havde været mistænkt. Han husker ikke helt, hvordan samtalen begyndte, men han mener, at de talte om nogle kom-mende tv-programmer. Det kan også være nogle artikler om drabet i Park, som de talte om.

- 38 -

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 10. november 2020 kl. 15.44.31 - 15.50.58 har vidnet forklaret bl.a., at de umiddelbart inden havde haft en lang snak om prostituerede i Holland, Tjekkiet og Rusland, da tiltalte spurgte, om vidnet stadig troede, at tiltalte var gerningsmanden. Det var generelt, men især når de talte om drabet i Park, at det var tiltalte, der talte mest.

Ud fra deres tidligere samtaler undrede det ham ikke, da tiltalte sagde, ”Politiet har ikke noget” . Han ved ikke, om det ofte var, når de talte om prostituerede, at samtalen slog over på drabet i Park. Han havde svært ved at følge med i tiltaltes ordstrøm og omtale af området ved Park. Det virkede ikke som om, at tiltalte registrerede, at vidnet havde svært ved at følge med.

Det var hans indtryk, at til-talte generelt havde et problematisk forhold til kvinder. Det baserede han på den måde, tiltalte omtalte kvinder på. Der skulle ikke meget til, før tiltalte reagerede negativt, når de talte om kvinder. Det kunne også være de kvindelige vagter, han blev vred på. Man kunne også se og mærke det på tiltaltes kropssprog. De talte nok begge to lige meget om prostitu-erede.

De talte også om kvinder i relation til sex og porno. Han opfattede samtalen sådan, at tiltalte testede historien af på ham, og at det frustrerede tiltalte, at vidnet ikke bed på historien. Han opfattede det også sådan, at tiltalte gerne ville høre, om vidnet troede, at tiltalte kunne slå en gravid kvinde ihjel.

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 10. november 2020 kl. 15.56.45 - 15.57.45 har vidnet forklaret bl.a., at han ikke mener, at tiltalte på noget tidspunkt havde sagt, at han havde været hos en ven på gerningstidspunktet. Tiltalte har fortalt om en voldsepisode i By 2, men vidnet har ikke opfattet det sådan, at det havde relation til gerningstidspunktet. Når tiltalte sagde, ”de kan se, at jeg kommer nede fra By 2 af til Bydel” , opfattede vidnet det sådan, at tiltalte var af den overbevisning, at politiet havde tjekket hans telefons mastepositioner på gerningstidspunktet.

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 11. november 2020 kl. 11.45.37 - 11.50.15 har vidnet forklaret bl.a., at han opfattede det sådan, at tiltalte havde skiftet sinds-stemning i forhold til dagen før, og at tiltalte var ramt af paranoia over, om han blev aflyt-tet eller overhørt. Han opfattede det sådan, at tiltalte ræssonerede, at tiltalte havde holdt oplysningerne ude i armslængde, så det ikke var så slemt.

Tiltalte havde ikke tilstået drabet over for ham. Der var snak mellem de indsatte om, at der var aflytningsudstyr i kameraerne og i robotplæneklipperen. Han tolkede det således, at tiltalte gav udtryk for, at han ikke havde sagt noget, der var faktuelt forkert. Tiltalte havde

- 39 -

det ikke godt med, at han havde sagt, at der var en anden, der havde gjort det, og at han dermed kendte gerningsmanden.

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 12. november 2020 kl. 10.22.42 - 10.23.19 har vidnet forklaret bl.a., at han opfattede det sådan, at tiltalte gav udtryk for, at de i fortrolighed havde fortalt hinanden ting, de ikke burde have sagt om henholdsvis dæk-historien fra Portugal og drabet i Park.

Tiltalte var ret bevidst om, at vidnet havde erkendt mere over for tiltalte, end tiltalte havde erkendt over for vidnet. De andre drab, som tiltalte havde fortalt om, og hvor han havde været sigtet, fortalte tiltalte ham aldrig rigtigt detaljer om. Vidnet mener derfor ikke, at det, som tiltalte sagde på aflytningen, kun-ne havde noget med de andre sager at gøre.

Vidnet var på det tidspunkt ikke i stand til at vurdere, om det, som tiltalte havde sagt, kun-ne inkriminere tiltalte.

At vidnet mener, at tiltalte talte om drabet i Park, var baseret på en samlet vurde-ring af deres hidtidige samtaler.

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 12. november 2020 kl. 11.14.42 - 11.15.17 har vidnet forklaret bl.a., at han opfattede tiltaltes ordvalg, ”de har ikke noget på mig” , sådan, at det vedrørte politiets efterforskning vedrørende drabet i Park. Han lagde mærke til, at tiltalte ikke sagde, ”jeg er uskyldig” . Det var ikke hans opfattelse, at tiltalte var bange for at fremstå svag, hvis han havde sagt, at han var uskyldig.

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 12. november 2020 kl. 11.22.12 - 11.28.50 har vidnet forklaret bl.a., at tiltalte ad flere omgange omtalte en rød klaptelefon, der var bundet op på hans forklaring om, hvor han havde bevæget sig henne på gernings-tidspunktet. Han opfattede det sådan, at tiltaltes telefon ikke var gået på master ved ger-ningsstedet på gerningstidspunktet.

Det var hans opfattelse, at tiltalte gerne ville have, at vidnet kunne ”få puslespilsbrikkerne til at passe sammen” i tiltaltes forklaring. Tiltalte af -ventede bl.a., at vidnet fik tændt sin cigaret, førend han fortsatte sin fortælling. Han kan ikke huske, om de forud herfor havde talt om drabet i Park.

Foreholdt hvad de umiddelbart forinden havde talt om, vil han mene, at det var tiltalte, der drejede samtalen over på drabet i Park,

- 40 -

Han var på det tidspunkt lidt i tvivl om, hvilken betydning, som tiltalte mente, at klaptele-fonen havde. Det var ikke hans opfattelse, at tiltalte implicit sagde, at han på grund af ma-stepositionerne umuligt kunne være gerningsmanden. Når vidnet sagde ”smart” , var det bare en del af deres jargon.

Foreholdt lydoptagelse fra gårdtur i Enner Mark Fængsel den 13. november 2020 kl. 10.32.11 - 10.34.30 har vidnet forklaret bl.a., at de talte om et tv-program, de havde set om en mand, der var idømt forvaring efter at have voldtaget nogle piger. De talte i den forbin-delse også om hierarki i fængsler, herunder at man er lavt placeret, hvis man har begået forbrydelser mod børn. Tiltalte gav udtryk for, at han også var imod voldtægt af kvinder. Vidnet opfattede det sådan, at tiltalte mente, at det var værre at voldtage kvinder end at dræbe dem.

Han opfattede tiltaltes udtalelser om ”ingenting” således, at tiltalte mente, at vidnets drab i Portugal og tiltaltes drab i Park var ingenting i forhold til det, manden fra tv-programmet havde begået. Han husker ikke, hvornår tiltalte erkendte drabet i Park over for ham, men det havde han den 13. november 2020 nok ikke gjort endnu, idet han ikke husker den præcise dato. Han tolkede ikke det, som tiltalte sagde, som en tilståelse.

Når tiltalte brugte udtrykket ”vores kriterium” , opfattede vidnet det sådan, at tiltalte talte om deres drabsforbrydelser, og ikke forsøg på drab.

Tiltalte fortalte ham, hvordan man bedst skilte sig af med et lig. Da tiltalte nævnte, hvor meget blod der kom ”sejlende ned” , kom det meget frit, og som om, at tiltalte trak på noget i sin hukommelse. Han mindes det som om, at tiltalte viste, hvor på vidnets krop, han ville stikke. Som han husker det, nævnte han det senere over for polititjenestemand Vidne 1. Det var ikke hans opfattelse, at tiltalte havde erfaring med at fryse lig ned. Det var vidnet, der bragte drabet i Park på banen.

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 13. november 2020 kl. 11.11.33 - 11.13.35 og fra 11.15.00 - 11.15.15 og fra 11.18.53 -11.20.23 har vidnet forklaret bl.a., at han ikke husker samtalen så godt og ikke mindes, hvordan han opfattede det, når tiltalte sagde. ”jeg ved godt hvem beskrivelsen er på… nej, jeg ved ikke hvem” . Tiltalte havde svært ved at læse og havde brug for, at vidnet læste artiklen op for ham. Han husker ikke artiklen. Ud fra tiltaltes stemmeføring og det som tiltalte sagde, opfattede han det sådan, at tiltalte frydede sig over, at politiet ikke kunne finde gerningsmanden.

- 41 -

Foreholdt lydoptagelse fra rygeraltanen i Enner Mark Fængsel den 13. november 2020 kl. 13.16.03 - 13.22.00 har vidnet forklaret bl.a., at de havde et Se & Hør blad med på altanen, og de talte om Person 7, da der var et foto af hende i badedragt i bladet. Tiltalte drejede samtalen over på ”Kaldenavn 2” , som var Forurettede, og tiltalte viste vidnet et foto af hende fra bladet.

Tiltalte var friskfyragtig, og stemningen var på grænsen til løssluppen. Tiltalte bladrede over til og så på billederne fra artiklen fra drabet i Park. Vidnet henviste til hans dækhistorie om drab, da han talte om kategorier. Tiltalte bragte en ny de-finition på banen ved at sige ”en 10ér ”. Når vidnet sagde, ”hun kan jo godt være træls” , var det en reference til et tv-program.

Det var for at bruge deres fælles jargon. Tiltalte gik over til at tale om geografi ved Park, og vidnet forsøgte at få samtalen endnu mere over på drabet i Park. Han husker ikke, hvordan tiltalte reagerede, da vidnet læste højt, at det var en mand, Person 14, der fandt Forurettede.

Tiltalte havde før omtalt en ”rotte” fra Rejseholdet og en afhøring inde på Politigården. Han kan ikke huske, om tiltalte havde fortalt, at politibetjenten havde prikket ham i maven.

Tiltalte havde også omtalt Person 10 som en kvinde, han havde en slags forhold til, men som ikke var hans kæreste.

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 13. november 2020 kl. 13.54.35 - 13.56.34 har vidnet forklaret bl.a., at han tolkede det som tiltalte sagde sådan, at tiltalte mente, der havde været en fotokonfrontation. Han ved ikke, hvad tiltalte mente, når han sagde, at hun lå på en stue, ”den der observation, den der dødsting” . Han husker ikke sam -talen. Tiltalte har fortalt ham, at han har set fotos af den afdøde Forurettede. Han husker ikke hvem, der skulle have vist tiltalte de pågældende fotos, herunder om det var hans da-værende forsvarer eller politiet.

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 14. november 2020 kl. 11.00.54 - 11.04.15 har vidnet forklaret bl.a., at han opfattede det sådan, når tiltalte sagde, ”han har ramt ordentligt” , henviste til drabet i Park, og at gerningsmanden havde ramt et kvalificeret sted med kniven. Han er ikke bekendt med, om Forurettede blev ramt to gange i mavesækken og døde på stedet. Tiltaltes øvrige ”opskrift” på, hvordan man skal bruge en kniv, var nok ikke specifikt rettet mod drabet i Park. Han gjorde polititje-nestemand Vidne 1 opmærksom på, at tiltalte havde vist med gestikuleren og på vidnets krop, hvor der skulle stikkes.

- 42 -

Den anden indsatte, som tiltalte muligvis havde en konflikt med, var dømt for voldtægt. Han ved ikke, hvorfor tiltalte var vred på den anden indsatte.

Foreholdt lydoptagelse fra gårdtur i Enner Mark Fængsel den 16. november 2020 kl. 14.00.28 - 14.03.11 har vidnet forklaret bl.a., at tiltalte havde set sig mere sur på nogle po-litibetjente end andre, blandt andre ham, som tiltalte kaldte ”rotten” . Han kan ikke huske samtalen nærmere, herunder at tiltalte nævnte, at han ville smugle artiklen fra Se & Hør ud fra fængslet.

Foreholdt lydoptagelse fra gårdtur i Enner Mark Fængsel den 18. november 2020 kl. 12.38.13 - 12.38.30 har vidnet forklaret bl.a., at han og tiltalte havde talt om artikler fra nettet, men at de alene havde læst om artikler i fysiske blade i Se og Hør og BT.

Foreholdt lydoptagelse fra gårdtur i Enner Mark Fængsel den 18. november 2020 kl. 12.43.55 - 12.46.30 har vidnet forklaret bl.a., at han på intet tidspunkt var bekymret for, at hans samtaler med tiltalte havde karakter af afhøringer.

På et tidspunkt i forløbet virkede tiltalte nervøs over, at han havde revet artiklen ud fra Se & Hør bladet og derefter opbevaret den i sin celle.

Han er enig i, at han konfronterede tiltalte med, at han ikke talte sandt, når han sagde, at det ikke var ham, der var gerningsmanden i drabet i Park. De havde før talt om Person 3, og at det ikke var smart at stå og vinke til kameraet på vej ud i ubåden. Det var en del af infiltrationen, at han roste tiltalte for at være smartere end Person 3.

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 18. november 2020 kl. 12.46.30 - 12.48.59 har vidnet forklaret bl.a., at når tiltalte sagde, ”lad os sige det sådan her. Det er lidt det samme” , opfattede vidnet det som en erkendelse af drabet i Park. Vidnet bed mærke i det, idet det ligesom var ”et step forward” , at de var nået til, at tiltalte erkend -te, at han var gerningsmanden. Indtil da havde tiltalte flere gange sagt, at han ikke var ger-ningsmanden. Han vil tro, at det var baggrunden for, at han endnu ikke var taget ud af En-ner Mark Fængsel.

Tiltalte trak erkendelsen tilbage, da han sagde, at det ikke var ham. Men han mener stadig, at tiltalte først havde erkendt drabet. Tiltalte havde flere gange danset rundt om det og hav-

- 43 -

de trukket det tilbage. Det var nok første gang, at tiltalte erkendte, men han mindes en an-den gang, hvor vidnet havde tænkt, ”der var den” , og han kan være i tvivl, hvilken gang der var først.

Da han sagde, ”det er fandme godt gået” , var det en strategisk tilgang efter aftale med poli-titjenestemand Vidne 1, som de på forhånd havde aftalt for det tilfælde, at tiltalte erkendte drabet. Han roste tiltaltes taktik ved ikke at lyve om, hvor han havde været på gernings-tidspunktet.

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 18. november 2020 kl. 12.54.10 - 12.56.48 har vidnet forklaret bl.a., at der var en fin stemning mellem dem. Det var to kammerater, der gik og snakkede. Han ved ikke, hvad tiltalte mente, da han sagde, ”Jeg ved, hvad hun havde lavet” .

Han vurderede, at tiltalte igen dansede lidt rundt om emnet. Selvfølgelig havde det en hen-sigt, at han spurgte til kniven. Det var en del af infiltrationen.

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 18. november 2020 kl. 13.04.08 - 13.05.59 har vidnet forklaret bl.a., at han opfattede tiltaltes udtalelse om, at man bare skul-le gøre det ordentligt, som en henvisning til drabet i Park. Det var hans opfattelse baseret på deres tidligere samtaler mv. Han husker ikke nærmere om det, som tiltalte sagde om en episode i By 2. Han er enig i, at tiltalte under samtalen nægtede at være ger-ningsmanden.

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 21. november 2020 kl. 10.06.05 - 10.06.45 har vidnet forklaret bl.a., at det, som tiltalte havde fortalt, som ikke var sandt, var hans udsagn både om drabet i Park, det som han var dømt for og det om episoden i By 2. Det var efter instrukser fra polititjenestemand Vidne 1, at han konfronterede tiltal-te med det. Det var nok ”blevet luftet for ham” , at han snart skulle tages ud af Enner mark Fængsel. Han var ved at være mør. Det havde ikke været den letteste opgave.

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 21. november 2020 kl. 10.12.00 - 10.13.00 har vidnet forklaret bl.a., at han gik lidt til tiltalte. Det var efter aftale med politi-tjenestemand Vidne 1, at han skulle stille sig tvivlende over for de ting, tiltalte havde fortalt ham, herunder om drabet i Park.

- 44 -

Foreholdt lydoptagelse fra gårdtur i Enner Mark Fængsel den 21. november 2020 kl. 10.38.45 - 10.39.21 har vidnet forklaret bl.a., at han fornemmede, at tiltalte var frustreret over, at vidnet over ”en bred kam” stillede spørgsmålstegn ved det, som tiltalte havde op -lyst.

Foreholdt lydoptagelse fra gårdtur i Enner Mark Fængsel den 21. november 2020 kl. 10.54.55 - 11.05.30 har vidnet forklaret bl.a., at han er enig i, at han sagde til tiltalte, ”det er jo dig” , efter han havde nævnt signalementet af gerningsmanden som en mand på 180 cm høj, tynd og gylden i ansigtet. Som han husker det, afviste tiltalte ikke i den forbindel-se, at han var gerningsmanden. Han er enig i, at tiltalte på lydoptagelsen siger, at det ikke er ham, der er gerningsmanden. Signalementet fremgik af en skreven artikel i Lorry.

Han sagde til tiltalte, at det var en fejl, at han over for tiltalte havde erkendt drabet i Portu-gal, når tiltalte ikke ville give igen.

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 21. november 2020 kl. 13.31.10 - 13.31.36 har vidnet forklaret bl.a., at det var hans vurdering, at tiltaltes bemærkninger var møntet på drabet i Park. Det baserede han på deres forudgående samtaler den dag.

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 21. november 2020 kl. 13.43.13 - 13.43.38 har vidnet forklaret bl.a., at han ikke mener, at tiltalte på aflytningen siger, at han har begået drabet i Park. De havde talt om, at sagen ville komme op i forbindelse med en tv-udsendelse.

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 21. november 2020 kl. 13.43.38 - 13.44.27 har vidnet forklaret bl.a., at han under samtalen holdt øje med tiltaltes hænder, da polititjenestemand Vidne 1 havde sagt, at tiltalte var vred på ham efter gårdturen, hvor vidnet gik til tiltalte. Han fik at vide, at han skulle ”bakke ned” , at tiltalte var blevet mere aggres -siv, og at han skulle iagttage egen sikkerhed.

Det lå tiltalte på sinde, at vidnet forstod, hvorfor han ikke kunne sige mere til ham. Han havde svært ved at vurdere, hvad tiltalte reelt havde sagt og ikke sagt til politiet. Han mener ikke, at tiltalte havde erkendt drabet over for ham den dag, men tiltalte sagde, at hvis de fandt kniven, ville han blive sigtet.

Foreholdt lydoptagelse fra besøgsrum i Nørre Snede Fængsel den 8. december 2021 kl. 16.30.12 - 16.35.14 har vidnet forklaret bl.a., at når han fandt, at tiltalte var oprigtig i sin erkendelse af drabet, var det ud fra tiltaltes kropssprog, tiltaltes fastholdelse af vidnets blik,

- 45 -

at tiltalte rykkede tættere på ham og den måde, han sagde tingene på. Han opfattede tiltalte sådan, at tiltalte viste vidnet tillid i øjeblikket. Han ved ikke, om der var videoovervågning i besøgslokalerne, men han mener, at han fortalte polititjenestemand Vidne 1 om tiltaltes kropssprog.

De skiltes som gode venner i Enner Mark Fængsel, idet tiltalte bad vidnet om at skrive til ham, men det stod klart, at den sidste længere samtale, de havde haft, havde irriteret tiltal-te. Da han kom ud af Enner Mark Fængsel, blev han med det samme debriefet sammen med polititjenestemand Vidne 1.

Han har ikke undersøgt, om tiltalte havde fået besøg af andre i Enner Mark Fængsel. Han kan ikke huske, hvor længe tiltalte på det tidspunkt havde siddet fængslet. Han havde ikke fokus på, om tiltalte var afhængig af, at vidnet blev ved med at besøge ham som den ene-ste. Det var ikke ham, der stod for strategien bag de sendte postkort og breve.

Når han nævnte, at tiltalte havde passet godt på ham, var det efter aftale med polititjene-stemand Vidne 1, at han skulle takke for, at tiltalte havde vist ham på plads i Enner Mark Fængsel, da han efter sin dækhistorie ikke tidligere havde afsonet i et fængsel.

Foreholdt lydoptagelse fra besøgsrum i Nørre Snede Fængsel den 22. januar 2022 kl. 12.55.16 - 12.56.05 har vidnet forklaret bl.a., at de alene talte om hans dækhistorie om knivstikkeri i Grønland og drabet i Portugal.

Foreholdt lydoptagelse fra besøgsrum i Nørre Snede Fængsel den 5. marts 2022 kl. 09.39.03 - 09.40.00 og kl. 09.40.00 - 09.41.46 har vidnet forklaret bl.a., at han ikke husker tiltaltes mimik, da han sagde, ”de skulle have været vågne den måned ”.

Han vil tro, at tiltalte henviste til, at han havde været mistænkt for drabet i Park, da tiltalte sagde, at han var ”i top10 ”. Han opfattede det ikke som om, at tiltalte nægtede sig skyldig.

Han sagde, at han havde tiltaltes ryg. Det var efter aftale med polititjenestemand Vidne 1, at han skulle invitere til kammeratlig opførsel.

Foreholdt lydoptagelse fra besøgsrum i Nørre Snede Fængsel den 30. marts 2022 kl. 18.00.19 - 18.05.20, 18.05.21 – 18.10.22 og 18.10.22 - 18.25.23 har vidnet forklaret bl.a.,

- 46 -

at den røde telefon var den røde klaptelefon, som tiltalte omtalte flere gange i forløbet. Han var i tvivl om det, tiltalte sagde, herunder om telefonen redede tiltalte eller ej. Han har al-drig fået klarhed over, hvordan tiltalte opfattede telefonens bevismæssige værdi.

Det er ikke vidnets opfattelse, at tiltalte, mens han besøgte ham i Nørre Snede Fængsel, havde mistanke om, at vidnet var polititjenestemand.

Tiltalte fortalte ham om den fredag aften, hvor drabet fandt sted, og at politiet samme aften havde konfiskeret en økse og en kniv på tiltaltes bopæl. Tiltalte fortalte også, at han dagen efter, lørdag, var taget på psykiatrisk afdeling.

Da tiltalte fortalte, at han arbejdede for en person i By 2, opfattede han det sådan, at det var noget ulovligt, som tiltalte arbejdede med. Han opfattede det ikke sådan, at tiltalte havde været i By 2 den dag, drabet fandt sted.

Da han besøgte tiltalte i Nørre Snede Fængsel, skulle han igennem den almindelige sikker-hedsprocedure. Han havde ikke noget med ind, som man ikke må have med. Han kan ikke udtale sig sin påklædning, smykker, ure eller arbejdsmetoder i øvrigt.

Der var et ur lige over døren i besøgsrummet, hvor han kunne se, hvad klokken var. Da han gik ud ad døren, vidste han ikke, at det var sidste gang, han havde besøgt tiltalte.

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 6. november 2020 kl. 13.38.10 har vidnet forklaret bl.a., at der i baggrunden kørte et spotindslag i radioen om uopklarede drabssager, da tiltalte begyndt e at tale om ”den der Park” .

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 30. oktober 2020 kl. 01.06.00 - 01.06.47 har vidnet forklaret bl.a., at han mener, at tiltalte sagde sju og ikke sjuf, og der-med hash.

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 2. november 2020 kl. 02.06.25 - 02.07.50 har vidnet forklaret bl.a., at det er ham, der taler med sig selv på klippet. Han kan ikke komme nærmere ind på de arbejdsmæssige metoder, der blev benyttet under infiltrati-onen.

- 47 -

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 2. november 2020 lydfil 1 fra kl. 02.06.25 - 02.07.50 har vidnet forklaret bl.a., det var polititjenestemand Vidne 1, der havde lagt de nærmere retningslinjer for, hvad vidnets dækhistorie skulle omfatte, men der blev ikke skrevet et decideret manuskript. Deres samtale på lydklippet fandt sted dagen før gårdturen den 3. november 2020, hvor tiltalte fortalte om og illustrerede på vidnet, hvordan drabsmanden havde stukket Forurettede med en kniv.

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 2. november 2020 lydfil 1 fra 37.15 – 37.20 har vidnet forklaret bl.a., at han i sit ordvalg og sin retorik lagde sig under grovheden i den måde og jargon, som tiltalte omtalte kvinder på.

Foreholdt lydoptagelse fra Enner Mark Fængsel den 4. november 2020, lydfil 1 fra 49.55 – 50.05 har vidnet forklaret bl.a., det var et forsøg fra hans side til at få tiltalte til at tale mere om drabet i Park.

Når de var på rygeraltanen, kunne de tale med dem, der var på gårdtur og vice versa. Fra da tiltalte kom ind i fængslet, var vidnet ikke på gårdtur uden tiltalte. Der kan godt have været en episode, hvor tiltalte og han var på gårdtur, mens Vidne 20 sad på rygeraltanen. Han husker det ikke nærmere.

Han vil kunne have hørt en sådan samtale mellem tiltalte og Vidne 20, men kan ikke garantere, at han havde lyttet efter deres samtale. Hans optagerudstyr vil evt. kunne have optaget samtalen, hvis han var tæt nok på. Tiltalte kan godt have været alene på gårdtur på nogle af de tidspunkter, hvor vidnet var taget ud af Enner Mark Fæng-sel.

Vidnet mener ikke, at der er noget relevant, som han ikke allerede er blevet spurgt om.

Han kan vedstå sin forklaring for byretten, som den fremgår af byrettens retsbog.

Vidne 16 har supplerende forklaret blandt andet, at han har tænkt meget over afhøringen af tiltalte i denne sag og er kommet frem til, at han må have byttet rundt på de praktiske detaljer omkring afhøring af de tiltalte i to drabssager. Det var således ikke til afhøringen i denne sag, men til en anden drabssag, kaldet dobbeltdrabet i Område 2, at han havde medbragt to ringbind.

I forhold til denne sag, hvor tiltalte blev afhørt på ny i 2018, fandt afhøringerne i sagen om dobbeltdrabet i Område 2 sted i 2019/2020, og afhøringerne blev ikke som i denne sag gennemført i By 4. I 2018 var der en del materi-ale i sagen om drabet i Park, herunder fotos fra obduktionen. Det er hans opfattelse,

- 48 -

at selv om man har set fotos fra mange obduktioner, så glemmer man ikke de fotos, der er taget ved obduktionen i denne sag.

Det var deres vurdering, at det var en væsentlig og særegen oplysning i sagen, at Forurettede havde fået skåret næsen af. De overvejede derfor at give advokat Vidne 15 på-læg om ikke at videregive denne oplysning. Hvorfor de ikke traf beslutning herom, husker han ikke.

Han deltog i ransagningen af tiltaltes celle i oktober 2018 i forbindelse med, at de havde fået en anden enhed til at gennemgå efterforskningsmaterialet og havde fået bekræftet, at også den anden afdeling var af den opfattelse, at tiltalte var den hovedmistænkte i sagen. De fandt ikke noget relevant under ransagningen. Under ransagningen udtalte tiltalte helt spontant, om de igen kom ”på grund af den gamle kælling ”.

Han kan ikke huske, og kan derfor ikke udelukke, om han spurgte tiltalte, om tiltalte kunne kende ham. Han husker heller ikke, om han i forbindelse med ransagningen oplyste sit navn over for tiltalte, men det plejer han ikke at have noget imod at oplyse.

De var kun et fåtal af efterforskere, der havde adgang til aflytningerne fra Enner Mark Fængsel og Nørre Snede Fængsel. Han lyttede til aflytningerne dagligt sammen med sin kollega Person 15. Ved gennemlytning af lydoptagelserne fra Enner mark Fængsel blev de opmærksomme på, at tiltalte sagde, at politiet havde vist ham fotos af den afdøde. Da han hørte det, kontaktede han sin kollega Vidne 25, der på hans spørgsmål om, hvorvidt de havde forevist tiltalte fotos af afdøde, svarede, ”selvfølgelig gjorde vi ikke det” .

Den første afhøring af Vidne 5, der var foretaget samme aften som drabet, var mangelfuld. Ved hans første besigtigelse af gerningsstedet den 5. november 2016 mødte han tilfældigt Vidne 5. Da hun foretrak afhøring på stedet, fore-tog han den supplerende afhøring af hende i politibilen.

Vidne 5 var meget beskrivende i sit signalement af gerningsmanden, herun-der hans store øjne og gyldne hud. Da han så tiltalte første gang i fængselscellen, var han baseret på Vidne 5's signalement ikke i tvivl om, at det var tiltalte, som hun havde set løbe ud fra Park. Foreholdt afhøringsrapport af 5. november 2016 om afhøring af Vidne 5 kan han ikke afvise, at det først var under en senere afhø-ring, at Vidne 5 forklarede om gerningsmandens store øjne.

- 49 -

De overvejede på grundlag af Vidne 5's signalement og forklaring at få udar-bejdet en fantomtegning af gerningsmanden. Han har haft god erfaring med fantomtegnin-ger fra andre sager, og i nogle sager bedre erfaring end med fotokonfrontationer. Der blev af forskellige grunde ikke udarbejdet en fantomtegning af gerningsmanden.

Hvis han havde forevist ransagningskendelsen, da han ransagede tiltaltes celle på Politi-gårdens Fængsel, ville han havde skrevet det i rapporten. Foreholdt at han i afhøringsrap-port af 31. oktober 2018 har anført, at tiltalte under ransagningen skulle have forklaret bl.a.: ”Afhørte forklarede her forespurgt, at alt hans gamle tøj havde han efterladt på Vej 1 i By 5 og at det alt sammen var nu var væk.

Afhørte tilføjede, at det eneste han havde taget med fra Vej 1 til Lolland, var noget gammelt tøj og et par sko, som han havde haft på, samt en lille Adidas taske indeholdende en lille smule ekstra tøj. ”, hu-sker han det ikke i dag, men når han har skrevet det på den måde, var det sådan, at tiltalte havde forklaret. De tog nogle af genstandene med fra tiltaltes celle med henblik på nær-mere undersøgelse.

Idet han på tidspunktet for afslutningen af infiltrationen i Enner Mark Fængsel var i færd med at videreoverdrage drabssagen til en anden kollega, kan han ikke svare på, hvorfor de ikke på det tidspunkt sigtede tiltalte for drabet.

Vidne 25 har forklaret blandt andet, at han har været ansat i politiet siden den 1. april 1998. Han har været med på sagen om drabet i Park, siden anmeldelsen af drabet fandt sted. Han var med til at afhøre tiltalte i By 4 i begyn-delsen af 2018, hvor mistanken på ny blev rettet mod tiltalte. Han er 99% sikker på, at de ikke foreviste tiltalte fotos af den afdøde. Det baserer han på fire forhold, herunder politi-taktisk grunde, etiske grunde, omstændighederne ved afhøringen og det forhold, at det ville være anført i rapporten, hvis de havde vist tiltalte de pågældende fotos.

Når han alene kan udtale sig med 99% sikkerhed, skyldes det den tid, der er gået siden af-høringen, og at det henset hertil synes rimeligt at tage et forbehold svarende til den ene procents usikkerhed.

Oplysninger ved en forbrydelse, som er særegne, oplyser man af polititaktiske grunde ikke, da politiet bl.a. skal sikre sig, at det er gerningsmanden, hvis en person henvender sig og

- 50 -

erkender drabet. De viser aldrig obduktionsrapporter for de sigtede, da de ofte indeholder meget voldsomme fotos.

Under afhøringen af nu tiltalte tilstræbte de at skabe en god stemning og ville derfor ikke smide en obduktionsrapport på bordet. De vidste, at de ville møde en mur ved afhøringen af tiltalte, men stillede bl.a. spørgsmål om, hvor tiltalte havde været på gerningstidspunktet med henblik på nærmere efterforskning heraf. Da det var deres strategi, at tiltalte ville ud-tale sig yderligere, når hans forsvarer havde haft adgang til hele sagsmaterialet, besluttede de ikke at give tiltaltes forsvarer pålæg om ikke at videregive oplysningen om, at forurette-de havde fået skåret næsen af.

Han var ikke med til afhøringerne af Vidne 5 og deltog heller ikke i beslut-ningen om, hvorvidt der skulle foretages fotokonfrontation. Herudover var han ikke med til at træffe beslutningen om, hvornår nu tiltalte skulle sigtes for drabet i Park.

Det er ham, der skrev rapporten af 30. oktober 2018 om ”Koster nr. 1107 - Rød Denver klaptelefon ”. Rapporten blev skrevet på baggrund af oplysningerne fra Telia. Han deltog ikke i udlæsning af telefonen. Han kan ikke svare på, hvorfor hans kollega Vidne 28 i en anden rapport har skrevet, at telefonen var brugt til et andet telefonnummer end det telefonnummer, han har anført i rapporten af 30. oktober 2018.

Vidne 26 har forklaret blandt andet, at hun har været ansat i politiet siden 2009. I oktober 2018 gjorde hun tjeneste i Vestegnens Politi i afdelingen Kriminal-teknisk Støtte. Hun var med til ransagningen den 30. oktober 2018 af tiltaltes celle på Poli-tigården. De var tre kollegaer, der deltog i ransagningen. Hun så ikke nogen obduktionsfo-tos i forbindelse med ransagningen, ligesom hun ikke så, at der blev forevist tiltalte sådan-ne fotos.

Vidne 27 har forklaret blandt andet, at han i oktober 2018 var enhedsleder i Kriminalforsorgen på Københavns Fængsler. Han var ved tiltaltes celle, mens ransagnin-gen fandt sted. Han husker ikke, om politiet havde en dialog med tiltalte under ransagnin-gen. Han så ikke, at der under ransagningen blev forevist tiltalte rapportmateriale.

Vidne 28 har forklaret blandt andet, at hun har været ansat i politiet siden 1983. Hun var med i peer review gruppen i 2018, der med friske øjne gennemgik sagsma-terialet om drabet i Park. Hun var i den forbindelse med til ransagningen af tiltaltes

- 51 -

celle i oktober 2018. Tiltalte blev ikke afhørt i den forbindelse, men hendes kollega Vidne 16 stillede tiltalte nogle enkelte spørgsmål, som det også fremgår af den rapport, der blev udarbejdet i tilknytning til ransagningen. De havde ikke sagsakter med til ransag-ningen, og der blev ikke forevist tiltalte nogen rapporter.

Hun husker ikke, om tiltalte sagde noget om det tøj, der lå på cellen. Foreholdt afhørings-rapport af 30. oktober 2018, hvoraf bl.a. fremgår, at tiltalte forklarede, at al hans tøj på cellen var købt efter, han var flyttet til Lolland, husker hun nu, at tiltalte forklarede som anført i rapporten. De medtog noget af tøjet med henblik på yderligere dna-undersøgelser mv.

Hun deltog ikke i den afhøring af tiltalte, som fandt sted i By 4.

Det var ikke hende, der foretog udlæsning af den røde klaptelefon. Forevist rapport om udlæsning af telefon af 13. november 2018 husker hun umiddelbart ikke nærmere om ud-læsning af mobiltelefonen. Der blev gennemført virkelig mange efterforskningsskridt i sagen, og hun kan ikke huske detaljerne ved alle efterforskningsskridtene. Hun husker så-ledes ikke nærmere om de i rapporterne angivne mobilnumre, og hvorfor der er oplyst to forskellige numre i de to rapporter. Hun deltog ikke i arbejdet med bearbejdning af oplys-ningerne fra de modtagne udvidede teleoplysninger (mastesug).

Da hun fra årsskiftet 2018/2019 gjorde tjeneste i Nordsjællands Politi, deltog hun ikke i de mere taktiske overvejelser om infiltrationen i Enner Mark Fængsel og beslutningen om, hvornår tiltalte skulle sigtes for drabet i Park.

Den genafhøring af Vidne 5, der fandt sted den 15. maj 2025, vedrørte bl.a. Vidne 5's syn. Hun har været med til to afhøringer af Vidne 5, men der er foretaget mange flere afhøringer af Vidne 5.

Hun ved ikke, hvem der traf beslutningen om, at der ikke skulle foretages fotokonfrontati-on.

Vidne 3 har supplerende forklaret blandt andet, at tiltalte under mødet den 27. oktober 2016 fortalte hende, at han så skygger og havde hørehallucinationer. Han sagde, at hørehallucinationerne mest var lyde. Hun husker ikke, om tiltalte sagde noget om, hvad stemmerne sagde, men vil mene, at havde han sagt det, havde hun skrevet det i notatet.

- 52 -

Tiltaltes onkel, Vidne 14, sagde til hende, at han havde fornemmel-sen af, at tiltalte var utilregnelig, hvilket han vurderede på baggrund af tidligere oplevelser med tiltalte. Hun fornemmede, at han også sagde det for, at hun skulle være påpasselig. Onklen frarådede hende bl.a. at køre alene i taxa med tiltalte.

Det var tiltaltes egne ord, at han frygtede snart at springe i luften. Havde han sat flere ord på sin sindstilstand, havde hun skrevet det i notatet.

Det var beskrivelsen af gerningsmanden i det signalement, der fremgik af medierne, her-under højden, drøjden og påklædningen, der gjorde, at hun tænkte, at tiltalte kunne være gerningsmanden. Som hun husker det, var tiltalte 23 år på gerningstidspunktet. Hun havde ikke lagt vægt på, at det af signalementet i politiets pressemeddelelse fremgik, at ger-ningsmanden var 28-30 år gammel.

Hun gik ikke til politiet med sin mistanke, da hun udover signalementet ikke havde noget konkret at hænge sin mistanke op på. Hun har lige talt med sin tidligere samlever, der er politibetjent, om, hvad hun præcist sagde til ham om sin mistanke. Han mener, at hun sag-de, ”jeg tror, det er ham” . Hendes tidligere samlever opfordrede hende herefter til at kon -takte politiet.

I weekenderne er der lavere bemanding i psykiatrien. Hun har ført hørt fra borgere, at det derfor ikke er så godt at være indlagt på de psykiatriske afdelinger i weekenderne.

Vidne 4 har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke husker, at tiltalte skulle have sagt, at han havde brug for 6.000 kr., men han husker tydeligt, at til-talte sagde, at han ikke ville indlægges i weekenden.

Vidne 5 har forklaret blandt andet, at hun den 4. november 2016 ved 19-tiden var ude at gå tur med sin hund på Vej 2 i By 1. Hun gik på siden til Park. Hun havde den Blå Bro på sin højre hånd og gik på fortovet ved parkerings-pladsen. På det fremviste foto gik hun i retning hen mod kameraet, da hun hørte en kvinde skrige højt. Det fik hende til at gå ned mod parken, hvor hun så noget blinke som en rød cykellygte.

Hun fandt senere ud af, at lyset var fra forurettedes hunds halsbånd, men i øje-blikket troede hun, at det var unge mennesker, der lavede ballade. Hun vendte sig om og ville gå hjem til sin søn for at låne en lighter. Da hun var halvvejs over gaden, hørte hun

- 53 -

endnu et skrig. Det lød virkelig forfærdeligt, og hun vil aldrig glemme det. Det var et højt og hjerteskærende skrig. Foreholdt sin forklaring for byretten kan det godt passe, at skriget varede i omkring 10 sekunder. Hun kiggede ned mod parken igen, men hun kunne ikke se noget. Det var der, hvor der på det viste foto fra Park er en bom, at hun kiggede ind mod parken.

Der kom en bil med nogle unge mænd, der parkerede tæt ved bommen, hvor der er parke-ringspladser. Hun gik over til sin søns lejlighed. Hun ville ringe til politiet fra sin søns lej-lighed, da hun ikke havde sin mobiltelefon med. Hendes søn bor ved den boligblok, der ses på fotoet til venstre for bommen. Hun ringede på døren hos sin søn, men han var ikke hjemme. Hun gik tilbage mod fortovet. Hunden med den røde lygte i halsbåndet kom lø-bende fra parken og løb over mod et par, der ikke havde reageret på skriget. Derefter kom der en mand løbende ud fra parken.

Der gik noget tid, fra hun hørte skrigene, og til personen kom løbende ud mod hende, da hun var forbi sin søns lejlighed, efter hun havde hørt det andet skrig. Manden, der kom løbende ud fra Park, stoppede op, stirrede på hende og slog ud med armene for li-gesom at signalere, at han ikke havde gjort noget. Manden kom løbende fra der, hvor hun havde set den blinkende lygte.

De stod på hver sin side af fortovet. Manden stod under lygtepælen. Der var 10 skridt mel-lem dem. Det har hun efterfølgende talt op. Hun så ind i et uhyggeligt ansigt med nogle stirrende øjne. Manden havde sort windbreakeragtigt regntøj på og havde hætten oppe. Regnsættet ligner det, der bruges af fodboldspillere. Det var lavet af glat materiale. Han havde en hue eller kasket på, som hætten var trukket op over.

Han havde også sorte bukser og sko på. Han var meget indsunket i kinderne. Hun kunne ikke se hans hår, da kasketten gik ned i panden. Han havde lysere håndflader end hendes. De stod og stirrede på hinan-den. Han virkede panisk, men han kunne se, at hun blev bange og ville væk. Hun løftede sin hund op, men det tog lang tid på grund af hendes diskusprolaps. Da hun kiggede op igen, var han væk.

Han virkede chokeret over, at hun stod der, da han kom løbende ud fra Park. Det var hendes opfattelse, at han 100% havde noget at gøre med det, der var sket i parken.

Hun har svært ved at vurdere, hvor gammel en person er. Foreholdt, at hun i sin forklaring for byretten har anslået, at manden var 20-30 år, passer det meget godt. Hun synes også, det er svært at vurdere, hvor høj en person er. Hun er selv 156 cm høj. Hun tror, at hun til

- 54 -

politiet sagde, at manden var 170-180 cm høj. Manden var tynd. Hans ansigt var aflangt og indsunket. Øjnene var også indsunkne og som sorte huller. Hvis hans øjne havde været blå, vil hun tro, at hun havde kunne se det. Han lignede en afdanket narkoman. Hans hudfarve var gylden. Han var ikke mørkebrun, men farven var, som når en solbrændthed fortager sig. Hendes ene barnebarn er halvt inder, men mandens farve var noget lysere, end barne-barnets farve er.

Senere samme aften kom der en politibetjent hjem til hende for at foretage afhøring af hende. Hun var så ulykkelig over, at forurettede var slået ihjel, at hun knækkede sammen og havde svært ved at afgive forklaring. Det kan godt passe, at hun gav et signalement samme aften og aftalte at mødes med politiet næste morgen. Hun er stadig meget påvirket af drabet. Hun glemmer det aldrig.

Hun mødtes med politiet tidligt næste morgen. Hun havde intet læst i medierne om drabet i Park, inden hun mødtes med politiet. Hun var stadig i chok. Det var hende, der havde foreslået at mødes med politiet ved Park, hvor hun nemmere ville kunne for-klare, hvor hun havde set gerningsmanden.

Hun har altid sine briller på, når hun går tur med sin hund. Politiet blev ved med at spørge, om hun den pågældende aften havde briller på. Til sidst kom hun i tvivl, fordi politiet blev ved med at spørge. Hun havde briller på. Det er hun helt sikker på.

Hun tror ikke, at hun kan genkende manden i dag. Der er gået 9 år. Hun vil kunne have genkendt ham dagen efter drabet. Hun har aldrig deltaget i en fotokonfrontation.

Hun blev helt psykisk skør af episoden og blev bange hver gang, hun så en person med gylden hud, som hun følte stirrede på hende. Hun blev spurgt to gange af politiet, om hun ville være med til at lave en fantomtegning, men på det tidspunkt kunne hun ikke få ham frem i sin hukommelse. Hun er heller ikke blevet bedt om at medvirke til en rekonstrukti-on.

Senere blev hun kontaktet af to journalister, der spurgte, om hun ville være med til at udar-bejde en fantomtegning. Hun var i tvivl, om hun ville medvirke, men efter råd fra sin datter sagde hun ja, idet journalisterne lovede, at tegningen blev givet videre til politiet. Efter-hånden som tegningen tog form og lignende manden fra Park mere og mere, blev

- 55 -

det tilsvarende mere og mere angstprovokerende at være med til at udarbejde fantomteg-ningen.

Noget tid efter drabet så hun en anden mand i en lilla regnfrakke ved Park, som hun i et kort øjeblik troede, var den mand, hun havde set ved Park umiddelbart efter drabet. Hendes hjerne slog klik, og hun tænkte, ”det er da ham ”. Hun kontaktede derfor politiet. Det gik op for hende, at det umuligt kunne være den mand hun havde set umiddel-bart efter drabet, da manden i den lilla regnfrakke var meget mindre og mørkere i huden end manden fra Park. Der var herudover en senere episode, hvor hun syntes, at en efterlyst røver havde samme ansigtsform, som manden fra Park havde.

Politiet blev ved med at spørge, om hun ville kunne genkende manden fra Park. Hun følte sig så utroværdig, fordi hun svarede nej. Til sidst sagde hun derfor ”ja, selvfølge -lig” .

Foreholdt afhøringsrapport af 5. november 2016, side 3, 3. afsnit, kan det godt passe, at hun sagde, at hun muligvis kunne genkende gerningsmanden.

Foreholdt afhøringsrapport af 4. august 2022, side 5, 4. afsnit, tror hun bestemt ikke, at hun kunne genkende gerningsmanden i 2022. Hun kan ikke huske, at hun efter tegningen skulle have sagt, at hun tænkte, at det var en tegning af gerningsmanden.

Hun mener ikke, at hun har gjort sig tanker om gerningsmandens nationalitet. Foreholdt at hun ifølge samme afhøringsrapport side 10, 2. afsnit, skulle have forklaret, at gernings-manden ikke specifikt lignende en udlænding, og at han sagtens kunne være etnisk dansk, mener hun ikke, at hun til politiet har sagt, at gerningsmanden var eller kunne være etnisk dansk.

Hun kan ikke huske, om politiet under afhøringen den 7. juni 2023 gennemgik nogle af de tidligere afhøringer med hende. Hun kan heller ikke huske, at hun under afhøringen skulle have sagt, at gerningsmanden var dansk. Foreholdt afspillet fonetisk optagelse af afhørin-gen den 7. juni 2023 er hun forbavset over, at hun under aflytningen beskrev gerningsman-den som værende dansk. Hun ved ikke, om hendes erindring om hans udseende i dag er bedre eller dårligere end i 2023.

- 56 -

Hun sagde fra begyndelsen af, at tiltaltes øjne var sorte. Hun blev forvirret, fordi politiet blev ved med at spørge, hvilken øjenfarve gerningsmanden havde. Hun er sikker på, at hun ved den første afhøring eller dagen efter sagde, at gerningsmanden havde sorte øjne.

Hun kan vedstå sin forklaring for byretten, som den fremgår af byrettens retsbog.

Vidne 9 har supplerende forklaret blandt andet, at han lagde sig det på sinde at skrive ordret ned i journalen, hvad tiltalte havde sagt, herunder at tiltalte ikke kunne kende forskel på ret og uret, og at der var sket noget, der ikke skulle være sket. Han forstod tiltal-te således, at der var en sammenhæng mellem de to udsagn.

Det forekom ham påfaldende, at tiltalte ikke ville uddybe, hvad der var sket, som ikke bur-de være sket. Psykiatriske patienter plejer gerne at ville have sagkyndig bistand til at gen-nemgå traumatiske oplevelser. Det var hans vurdering, at det var muligt, at tiltalte var ger-ningsmanden.

Han gennemså journaloplysningerne om tiltalte den pågældende dag, og han har ikke sene-re gennemgået oplysningerne, da dette ikke er tilladt. Han husker, at der var en notering om tiltaltes adfærd på bopælen. Herudover kan han ikke huske, hvad der fremgik af jour-naloplysningerne.

Efter indlæggelsen af tiltalte havde han forventet, at politiet ville følge mere op på hans henvendelse. Da dette ikke skete, gik han ud fra, at politiet forfulgte andre spor.

Det forekommer, at de personer, der retter henvendelse til psykiatrisk center, overdriver for at være sikker på at få en plads.

Ved indlæggelsen virkede tiltalte til at være klar over tid og sted. Hvis han har noteret i journalen, at tiltalte sagde, at det, der var sket, var sket i By 2, så er det sådan, som tiltalte har forklaret det.

Vidne 10 har supplerende forklaret blandt andet, at det var en af hans kollegaer, der, mens tiltalte var indlagt på Psykiatrisk Center Ballerup, spurgte tiltalte ind til, hvad det var, der var sket, som ikke burde være sket. Ham bekendt åbnede tiltalte ikke op for nogen og fortalte aldrig nærmere om hændelsen. Det var ikke til vidnet, at til-talte sagde, at der var sket noget, der ikke burde være sket, men til en af vidnets kollegaer.

- 57 -

Han har ikke haft længerevarende samtaler med tiltalte, men har mere haft en del behovs-orienteret kontakt med tiltalte.

Han har alene i denne sag og således hverken før eller efter denne sag haft rettet henven-delse til politiet med en konkret mistanke om, at en patient kunne være gerningsmand til en alvorlig forbrydelse.

Vidne 11 har supplerende forklaret blandt andet, at tiltalte udviste en græn-sesøgende adfærd, da han var på afdelingen på Psykiatrisk Center Ballerup. Tiltalte fyldte meget på afdelingen. Han spillede bl.a. meget høj musik, sparkede på dørene og ryddede ikke op efter sig selv.

Da tiltalte blev udskrevet, blev tiltalte meget utilfreds og fremsatte trusler mod dem. De oplever ofte, at patienterne truer dem, men tiltaltes trusler var af en sådan karakter, at de tog andre forholdsregler, end de plejede at gøre. Tiltalte truede dem på livet, men de valgte ikke at anmelde det. Tiltalte truede dem i flok, og ikke en af dem personligt. Det var hans chefers beslutning, at det ikke skulle anmeldes.

Han spurgte flere gange ind til tiltaltes tilstand, men tiltalte ønskede ikke at tale med ham om det. Han kan fortsat ikke huske, om tiltalte betegnede det, han havde gjort som grusomt eller forfærdeligt. Han er sikker på, at det var det ene af de to ord, som tiltalte benyttede. Han spurgte ind til det, herunder om tiltalte havde behov for at tale om det, men tiltalte rejste sig og gik. Tiltalte sad nogle gange i en trancelignende tilstand, og det var derfor hans skøn, at det, der var sket, var sket for nyligt. Samtalen med tiltalte fandt sted et par dage efter indlæggelsen den 7. november 2016.

Han har ikke spekuleret i, om tiltalte var gerningsmanden til drabet i Park. Der gik rygter om, at tiltalte kunne være gerningsmanden til drabet i Park, men de var enige om, at de måtte forholde sig professionelt til tiltalte

Vidne 13 har supplerende forklaret blandt andet, at han og tiltalte sad på celle sammen i Vestre Fængsel i foråret 2018. Tiltalte kunne skifte personlighed lige pludseligt. Tiltalte kunne sidde stille og roligt for pludselig at blive ophidset og ag-gressiv, mest i munden. Det skete mange gange. Det skete på daglig basis.

De røg ikke hash sammen, men tiltalte røg nogle gange hash alene.

- 58 -

Den dag tiltalte kom tilbage efter en afhøring og var meget vred, fortalte han vidnet, at han var blevet afhørt om drabet i Park, og at han havde dummet sig med det, han havde sagt til politiet.

Tiltalte fortalte om en kniv, der var smidt i en gylletank. Det var både, når han talte om drabet i Park og om sagen med tiltaltes ekskæreste, at tiltalte nævnte kniven.

Tiltalte sagde, at kvinden fortjente at dø, men ikke hvorfor hun fortjente at dø.

Det kan godt være, at det ikke var et anklageskrift i en sag mod tiltalte, men en afhørings-rapport, som han på et tidspunkt så.

Da han i forbindelse med videreuddannelse fik adgang til computere i fængslet, googlede han drab i København og kunne ud fra de oplysninger, han fandt på nettet om drabet i Park, se, at det passede meget godt med det, som tiltalte havde forklaret om.

Vidne 14 har supplerende forklaret blandt andet, at det var hans indtryk, at tiltalte havde tankemylder. Det virkede som om, at der skete meget inde i tiltaltes hoved. Tiltalte kunne på samme tid tale om mange forskellige emner.

Inden vidnet ringede til Vidne 3, havde tiltalte sagt til ham, at han ”ville røve” eller ”slå nogen ned” for at skaffe penge.

Han vil tro, at det var tiltalte, der bragte drabet i Park på banen og fortalte ham, at han var mistænkt i sagen. Han studsede over, at tiltalte ikke forsøgte at overbevise dem om, at han ikke havde noget med det at gøre. Han havde ikke lyst til at lægge ord i munden på tiltalte, og det var vanskeligt at tro, at tiltalte var gerningsmanden, så han filtrerede det ligesom fra. Han husker ikke de nærmere omstændigheder, da tiltalte sagde det til ham.

Tiltalte fortalte også en anden gang, at politiet i 2016 havde været hjemme hos ham og stille spørgsmål om et drab, og at politiet var gået igen.

Da tiltalte ringede den 5. november 2016, sagde tiltalte, at nu var alt lige meget, og at han ville tage ud og slå sine forældre ihjel.

- 59 -

Vidne 17 har supplerende forklaret blandt andet, at tiltalte virkede latent aggressiv. Det var en fornemmelse man får, når man ser en person med onde øjne. Tiltalte gjorde ikke noget korporligt som at slå ud efter hende. Tiltalte så på hende med nogle meget ubehagelige øjne. Hun fik opfattelsen af, at tiltalte forventede, at hun ville udskrive euforiserende stoffer til ham, og at han blev meget vred over, at hun alene tilbød ham almindeligt psykofarmaka.

Det var sket før, at hun var gået til politiet med mistanke om alvorlige forbrydelser.

Efter beskrivelserne i pressen var der tale om et meget voldsomt og umotiveret drab. Det baserede hun bl.a. på oplysningerne om, at det var tilfældigt, at forurettede var i Park på det pågældende tidspunkt. Hun tænkte derfor, at forurettede var et tilfældigt offer.

De to andre personer, som hun tænkte kunne være gerningsmand til drabet, fandt hun sene-re ud af ikke havde været i nærheden af By 3 på gerningstidspunktet.

Det var hendes vurdering, at tiltalte var i stand til at dræbe. Det baserede hun på, at tiltalte på gerningstidspunktet var utroligt presset, at han boede i et kælderlokale, at han var ved at blive opsagt af sit lejemål, at han havde et massivt misbrug af euforiserende stoffer, og at han havde dårlig kontakt med sin familie.

Vidne 29 har forklaret blandt andet, at han ikke husker præcist, hvornår han fandt kniven. Foreholdt anmeldelsesrapport af 30. juni 2024 kan det godt pas-se, at rapporten er dateret den dag, han fandt kniven og ringede til politiet. Kniven lå i en lavtliggende tagrende i et skur ved hans lejemål. Han fandt kniven, da han rensede tagren-den. Forevist foto af skurene oplyste han, at kniven lå ca. 30-40 cm fra skurets hjørne ved tagrenden.

Først smed han kniven ud i en affaldscontainer, men efter at have tænkt over fundet, ringe-de han senere samme dag til politiet for at oplyse om kniven. Han kontaktede politiet, da han fandt det mistænkeligt, at der lå en kniv i tagrenden. Han nævnte selv over for politiet, at kniven måske kunne have forbindelse til drabet i Park.

Han overtog lejemålet i maj 2024. Lejemålet ligger 200-300 meter fra Park. Baseret på al det skidt, der lå i tagrenden, vil han tro, at det var længe siden, der havde været renset tagrender. Der var bl.a. græs i tagrenden.

- 60 -

Da han senere på dagen den 30. juni 2024 kom tilbage fra sit ærinde, havde politiet ikke været der. Han fiskede derfor forsigtigt kniven op fra affaldscontaineren og lagde den i en plasticpose. Da han ikke havde hørt fra politiet i 2-3 måneder, kontaktede han en journalist, der kom ud og så kniven, mens den stadig lå i posen. Journalisten kontaktede politiet, der reagerede og kom ud og hentede kniven. Der var da gået ca. 3 måneder, siden han havde fundet kniven. Han opbevarede kniven i en frysepose på et tørt sted.

Forevist foto af den kniv, han fandt i tagrenden, oplyste han, at da han fandt kniven, havde den en smule rust, og at der var alger og smuds på håndtaget.

Vidne 22 har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke kan forklare divergensen i oplysningerne for lønudtræk, hvoraf fremgår, at indsatte Vidne 20 blev aflønnet som gangmand i perioden fra den 29. oktober 2020 til den 15. november 2020 og oplysningerne i mail fra Kriminalforsorgen, hvoraf fremgår, at Vidne 20 ikke længere var gangmand pr. 17. september 2020, og at han ikke havde været genansat i perioden oktober til november 2020.

Det kan ikke udelukkes, at det ikke indrapporteres rettidigt, at en gangmand har stoppet sin funktion og ikke længere skal have vederlag, og at vederlaget således udbetales uberettiget. Afdeling D i Enner Mark Fængsel ligger i en helt anden bygning end den bygning, hvori den særligt sikrede afdeling ligger.

Han går ud fra, at der er videoovervågning fra rygeraltanen i Enner Mark Fængsel. Han mindes, at videoovervågningen gemmes i 30 dage. Han har ikke medvirket til og ved ikke hvem, der har medvirket til at skaffe videoovervågning fra gårdturen i denne sag.

Forevist skema fra Enner Mark Fængsel ved han ikke hvilken slags skema, der er tale om.

Han har tidligere arbejdet i Vridsløselille Fængsel og Storstrøms Fængsel. Det er hans erfa-ring fra sine tidligere ansættelser, at nogle indsatte puster sig op over for de andre indsatte, mens andre indsatte opfører sig helt almindeligt. Det kan man efter hans opfattelse ikke sige noget generelt om. De indsatte taler om mange ting, ikke kun kriminalitet.

Vidne 8 har supplerende forklaret blandt andet, at han endnu mindre i dag kan huske, om han havde sine børn hos sig den 4. november 2016. Børnenes mor har ret i, at de havde børnene i faste uger, men han mener, at det godt kan have været flere end

- 61 -

tre gange, hvor de byttede rundt. Det er ikke rigtigt, at børnenes mor afleverede børnene hos ham. Han hentede børnene enten hos hende eller på Hovedbanegården.

Han husker ikke, hvad han købte den 4. november 2016 kl. 17.33 i Fakta i By 2. Be-løbet på 296,75 kr. kunne godt være til aftensmad til ham og børnene. Det kunne godt ske, at tiltalte lånte hans kort og købte ind i Fakta, mens han hentede sine børn. Der var rigeligt mad i en kebabboks til to voksne. Umiddelbart tyder det på, at han ikke havde børnene den 5. november 2016, når han købte en kebabboks, men han kan have købt noget andet til børnene. Han husker det slet ikke.

Han husker ikke mere om den dag, hvor tiltalte fortalte om, at politiet dagen før havde ran-saget hans lejlighed og kælderrum. Den kokain, der blev fundet hos tiltalte ved ransagnin-gen den 4. november 2016, kan godt være noget, han har givet tiltalte. Det kan han have gjort i september eller november måned 2016. Han havde ikke været hjemme hos tiltalte, men vidste, hvor han boede.

Tiltalte hjælp ham med at ordne i haven. Det er vidnets far, der ejer ejendommen, og vid-net har tjansen med at holde haven pæn. Vidnets overbo, Vidne 19, havde måske ikke en god relation til tiltalte, men ham bekendt var de ikke uvenner. Vidne 19 var også flink til at hjælpe til i haven, så tiltalte og Vidne 19 kan have været i haven samtidig for at hjælpe. Vidne 19 og tiltalte kan godt have taget stoffer sammen.

Han husker ikke, hvornår han første gang hørte om drabet i Park.

Vidne 19 har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke er sikker på, om Vidne 8 havde sine børn i faste uger, eller om det var lidt mere individuelt aftalt. Han går heller ikke og husker på, om hans venner havde deres børn på en given dato flere år tilbage i tiden.

Der går en cykelsti fra By 1 Station gennem Park til By 2. Den dag, hvor han ikke kunne cykle gennem Park, må være den dag, hvor drabet i Park fandt sted. Han har ikke hørt om et fakkeloptog i Park i den periode, som kan være årsag til, at han den pågældende dag ikke kunne cykle gennem parken.

Han har aldrig været uvenner med eller haft en konflikt med tiltalte. Når tiltalte tog stoffer, ændrede han karakter. Det gjorde ikke, at han opfattede tiltalte som aggressiv. De kunne

- 62 -

tjatte til hinanden, men han er så meget større end tiltalte, at han aldrig opfattede det seri-øst. Han vil ikke tro, at tiltalte kan have misforstået det og have opfattet det, at de tjattede til hinanden som andet end sjov.

Han kan ikke huske, om han spiste sammen med Vidne 8 den 5. november 2016.

Tiltalte kom forbi vidnets bopæl i Bydel nogle gange, da tiltalte satte stor pris på at cyk-le sammen med vidnet, der kunne lære tiltalte nogle fif om cykler.

Han er ikke bekendt med, om der sælges stoffer i Park. Han har aldrig set andet end hundeluftere og folk, der spiller bold i parken.

Vidne 18 har supplerende forklaret blandt andet, at i den periode, hvor han og tiltalte sad på samme afdeling, havde de en god relation. Han vil ikke beskrive tiltalte som kvindefjendsk. Der er ikke en bestemt jargon i fængslet, hvor man omtaler kvinder grimt, og det gjorde tiltalte heller ikke.

Tiltalte sagde, at han afsonede en dom for noget med indkrævning af penge, men det fandt vidnet senere ud af slet ikke var rigtigt.

Tiltalte sagde, at han fik besøg af sin bror, sin mor og en kammerat. Tiltalte ændrede ikke karakter på noget tidspunkt i den tid, de sad på samme afdeling.

Vidne 30 har forklaret blandt andet, at hun kan vedstå Retspatologisk Afdelings obduktionserklæring af 7. november 2016 og besvarelse af spørgetemaer af 19. marts 2019, 2. maj 2023 og 4. november 2025.

Ud af de 11 stiklæsioner, der blev påført forurettede, og hvoraf 9 af stiklæsionerne gik dy-bere, kan de ikke sige noget om, i hvilken rækkefølge stikkene fandt sted.

Stiksårene på forurettede taler for, at den anvendte kniv var énægget. Knivbladets længde kan være ca. 20 cm, men kan også have været kortere. De kan ikke udelukke, at kniven kan have været så kort som 10 cm. Ribbenene er mindre bøjelige, mens bugen er mere blød og eftergivende. Læsion E, stiklæsion i brystkassen med et stiksår på højre side af ryggen, gående gennem bl.a. højre 9. ribben, ind i højre brysthule, og hvor stikkanelens længde var mindst 20 cm, taler for, at der blev anvendt en kniv med et knivblad på mere end 10 cm.

- 63 -

De kan ikke udelukke, at der er tale om flere knive, men de antager, at alle stik er påført med den samme kniv. De har ikke udtalt sig om knivbladets bredde.

Retspatologisk Afdeling har ved erklæringen af 4. november 2025 besvaret et spørgetema fra Københavns Vestegns Politi, der vedrører, om den beskrivelse af overfaldet på foruret-tede, som tiltalte fortæller om på en gårdtur i Enner Mark Fængsel den 3. november 2020, er forenelig med de retsmedicinske fund.

Udsagnet ”h un bliver stukket i maven” er for så vidt foreneligt med de retsmedicinske fund, idet forurettede rent anatomisk dog ikke blev stukket i maven, men i brystkassen og i flanken, men en lægmand vil kunne betegne place-ringen af disse stik som i maven.

Udsagnet ”et knivstik ned gennem hjernen” er korrekt, for så vidt at der er påvist tre snitsår i hovedet og ved panden, men ingen af læsionerne gik gennem kranieknoglen og ind i hjernen. De har ved besvarelsen af spørgsmål 1 b ikke differentieret mellem snit og stik.

Forurettedes ufødte foster blev ikke ramt af knivstikkene. Fosteret døde, da moderen døde, hvorved der ikke længere var cirkulation til fosteret.

De har ikke konstateret knivstik ned gennem hjernen. Stiklæsion 3 gik ikke gennem kra-nieknoglen men ind til knoglen. Det ligner et snit, hvor kniven har snittet frem for stukket. De er sikre på, at der er anvendt en kniv eller anden skarprandet genstand.

Næsen var afskåret og lå på findestedet ved siden af afdødes krop. De skønner det som mest sandsynligt, at næsen er skåret af fra forurettedes venstre mod højre, men de kan ikke udelukke, at næsen er skåret af fra højre mod venstre.

Om læsion B har vidnet oplyst, at kniven gik gennem hjertet, fra hjertets forside til hjertets bagside.

De kan ikke sige, om gerningsmanden stak med højre eller venstre hånd, da gerningsman-den og forurettede kan have bevæget sig rundt i forbindelse med knivstikkene.

Af yderligere tegn på vold sås bl.a. et muligt slag mod underlæben, hvilket kan være opstå-et ved, at forurettede var faldet og havde slået munden. Det kan også være opstået ved, at forurettede blev ramt af en genstand mod munden.

- 64 -

Vidne 31 har forklaret blandt andet, at de i deres kvalitets-sikringssystem har opstillet minimumskrav til de prøver, der skal undersøges for dna. Den biologiske prøve skal efter minimumskravene mindst indeholde materiale, der i størrelsesorden svarer til 100 celler.

Når de undersøger biologiske spor, laver de en ekstrakt af det biologiske spor. Der skal som nævnt være en vis mængde, inden de overhovedet forsøger at udarbejde en dna-profil.

Når det fremgår af den angivne konklusion vedrørende dna-spor på hundesnoren, at der er påvist dna fra mere end to personer, hvoraf mindst en person er af hankøn, og mindst en person er af hunkøn, betyder det, at der er påvist dna fra mindst tre personer.

Når det i erklæring vedrørende retsgenetiske undersøgelser af 14. december 2016 i pkt. t) vedrørende koster 15 (hundesnor) anføres, at der ”blev påvist mandligt dna i materialet, jf. erklæring 08.12.16, men der kunne ikke opnås en Y-kromosomal dna-profil ”, betyder det, at der er foretaget undersøgelse af genetiske markører, som sidder på Y-kromosomet, men at man ikke har kunnet lave en dna-profil på grundlag heraf.

En Y-kromosomal dna-profil repræsenterer alene mandligt bidrag. Henset til resultatet kunne det biologiske spor ikke sammenlignes med dna-profilen fra en bestemt anden person. Selvom man ikke kan lave en Y-kromosomal profil, kan man muligvis godt sammenligne med andre resultater, som man måtte have.

De i sagen gennemførte håranalyser er undersøgelser, der er særligt velegnet til analyse af hårstrå. Undersøgelserne er foretaget i Østrig, da man ikke længere foretager den type dna-undersøgelser i Danmark. MT-dna-analyse er en analyse af dna, der findes i mitokondrier, som findes i hele kroppen. Den distale ende af håret er den ende af håret, der vender i den modsatte retning end hovedet.

Ved undersøgelsen opløses håret, og der udarbejdes en eks-trakt med dna fra mitokondrier. Undersøgelsens resultat kan sammenlignes med resultatet af anden dna-undersøgelse, f.eks. af kindskrab. Der er ikke noget, der tyder på, at man har anvendt hårprøver fra tiltalte, men derimod tyder det på, at der er foretaget analyser af dna fra kindskrab.

Han kan ikke huske, om tiltaltes hårprøver er sendt til det østrigske institut.

Biologiske spor kan være forgængelige, og det kan ikke udelukkes, at dna-spor kan for-svinde, hvis det regner. Hvis et andet menneske har afsat dna-spor på gerningsmanden, kan dna-sporet falde af gerningsmanden, ligesom det vil kunne forsvinde i vask, både ved bad

- 65 -

og ved vask i maskemaskine. Når det regner, kan dna skylles mere eller mindre af. Når det regner meget, skylles dna-sporet nemmere af.

Personlige forhold Tiltalte har været frihedsberøvet siden den 5. maj 2022.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af landsrettens kendelse vedrørende skyldspørgsmålet fremgår:

”…

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte efter en samlet vurdering skyl-dig i drab efter straffelovens § 237, idet landsretten bemærker, at det efter den af Vidne 12 for byretten afgivne forklaring findes bevist, at tiltalte havde sagt til hende, at han havde slået en kvinde ihjel.

Der er herved lagt vægt på, at Vidne 12 efter den første afhøring hos politiet den 24. oktober 2018 selv rettede henvendelse til politiet på ny den 21. november 2018 og oplyste, at hun nu huskede, at tiltalte to gange i 2017 havde sagt til hende, at han havde slået en kvinde ihjel, hvilken forklaring hun bekræftede under en tredje afhøring hos politiet den 16. au-gust 2022 og under hovedforhandlingen i byretten.

Med denne bemærkning finder samtlige nævninger og dommere af de grunde, der i øvrigt er anført af byretten, at tiltalte er skyldig i drab efter straffelovens § 237 i overensstemmelse med byrettens bevisresultat. Det tiltrædes herunder efter antallet af stik, deres placering og dybde, at tiltalte havde forsæt til at dræbe Forurettede.

Efter udfaldet af afstemningen, jf. retsplejelovens § 931, stk. 2, findes tiltalte herefter skyldig i drab efter straffelovens § 237 i overensstemmelse med byrettens bevisresul-tat.

Thi bestemmes

:

Tiltalte findes skyldig i drab efter straffelovens § 237 som fastslået af byretten. …”

- 66 -

Der er afgivet 18 stemmer for, at straffen, der fastsættes som en tillægsstraf, fastsættes til fængsel på livstid, jf. straffelovens § 237, jf. § 89.

Alle nævninger og dommere har - udover tiltaltes relevante forstraffe - ved strafudmålin-gen lagt vægt på karakteren og den usædvanlige grovhed af drabet, og at der i ganske sær-lig grad foreligger skærpende omstændigheder efter straffelovens § 81, nr. 1, 5, 11 og 15, idet tiltalte, der tidligere er dømt flere gange for personfarlig kriminalitet, har udvist særlig hensynsløshed i lemlæstelsen af forurettede, at gerningen har haft ydmygende karakter, og at tiltalte har udnyttet forurettedes værgeløse stilling. Der er videre lagt vægt på drabets tilfældige og meningsløse karakter.

Der er endvidere lagt vægt på, at drabet er begået før tiltaltes seneste domme for personfar-lig kriminalitet, herunder Østre Landsrets ankedom af 11. september 2019, hvor tiltalte er idømt 8 års fængsel for et usædvanligt groft drabsforsøg og tre tilfælde af grov vold i gen-tagelsestilfælde.

Samtlige nævninger og dommere har herefter fundet grundlag for at fastsætte straffen til fængsel på livstid.

T h i k e n d e s f o r r et :

Tiltalte, straffes med fængsel på livstid.

Tiltalte betaler sagens omkostninger for landsretten.

Landsretten ændrer byrettens dom, således at tiltalte idømmes fængsel på livstid. Tiltaltes blev idømt forvaring i byretten
Straffesag · 2. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/10611