VLR — Vestre Landsret
AM2018.12.08V
OL-2018-V-00021
[AM2018.12.08V] Retten i Hernings
KENDELSE
- 29. november 2018 - 99-2556/2018 - 4100-73112-00001-18
Retsmødet var offentligt
Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født november 1987, Tiltalte2, født november 1987 og Tiltalte3, født november 1990
Specialanklager Lise Hebsgaard var mødt for anklagemyndigheden.
De tidligere fremlagte bilag var fortsat til stede.
Advokat Michael Harms var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte1.
Advokat Anders Boelskifte var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte2.
Advokat Finn Walther Petersen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte3.
De tiltalte var fremstillet.
Som nævninger var mødt […]
Nævningerne indtog deres pladser i den udtagne rækkefølge.
De tiltalte blev gjort bekendt med, at de ikke havde pligt til at udtale sig. Efter votering afsagde et enigt nævningeting følgende:
Kendelse: [...]
Thi bestemmes
: De tiltalte Tiltalte1, Tiltalte2 og Tiltalte3 er alle i forhold 1-5 skyldige i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. tildels § 246 og § 244.
Tiltalte Tiltalte2 er i forhold 6 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 266.
De tiltalte Tiltalte1, Tiltalte2 og Tiltalte3 er hver især skyldige i overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 1, i forholdene 7-9.
Tiltalte Tiltalte3 er skyldig i overtrædelse af færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 2 i forhold 10.
Kendelsen blev udleveret til de tiltalte, anklageren og forsvareren.
Anklageren anmodede om tilladelse til at føre politiassistent Vidne1 til belysning af spørgsmålet om forbud i medfør af straffelovens § 79a, stk. 1, 2. pkt.
Forsvarerne protesterede herimod. Spørgsmålet procederedes.
Efter votering afsagde de juridiske dommere følgende:
Kendelse: Allerede fordi det ikke på forhånd kan udelukkes at være af betydning for sagen,
Bestemmes: Det tillades anklagemyndigheden at føre politiassistent Vidne1 som vidne.
Politiassistent Vidne1 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret. Vidnet forklarede, [...].
Anklageren og forsvarerne dokumenterede de tiltaltes forstraffe og øvrige personlige forhold.
Tiltalte Tiltalte1 forklarede om sine personlige forhold, at han bor i Kastrup med sin kone og to børn. Han har været gift i 6 år. Hans børn er henholdsvis 3 og 10 år.
Sanktionsspørgsmålet blev procederet.
Anklageren nedlagde påstand om fængselsstraf og opholdsforbud.
Forsvareren for Tiltalte1 nedlagde påstand om frifindelse for opholdsforbud, subsidiært indskrænkning af områderne for et opholdsforbud.
Forsvareren for Tiltalte2 nedlagde påstand om frifindelse for opholdsforbud, subsidiært indskrænkning af områderne for opholdsforbudet.
Forsvareren for Tiltalte3 nedlagde påstand om rettens mildeste dom samt frifindelse for opholdsforbud, subsidiært indskrænkning af områderne for opholdsforbudet.
De tiltalte havde lejlighed til at udtale sig.
Retten optog sagen til dom.
Retsformanden oplyste, at retten forventer at afsige dom kl. 15.30.
Retten blev midlertidigt hævet kl. 13.30.
Retsmødet fortsatte kl. 15.30.
Efter votering afsagde retten dom.
De tiltalte blev gjort bekendt med dommens konklusion og reglerne om anke.
Tiltalte Tiltalte1 ankede dommen med påstand om frifindelse.
Tiltalte Tiltalte2 udbad sig betænkningstid.
Tiltalte Tiltalte3 ankede dommen med påstand om frifindelse i forhold 1-5 og 7, og rettens mildeste dom i forhold 10.
Retsformanden fritog herefter nævningerne for deres hverv.
Anklageren påstod de tiltalte varetægtsfængslet under anke, eller indtil fuldbyrdelse kan iværksættes, jf. retsplejelovens § 769, stk. 1, jf. § 762, stk. 1, nr. 2, og nr. 3, subsidiært jf. § 762, stk. 2, nr. 1.
Anklageren henviste til sagens udfald.
For så vidt angår retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2 henviste anklageren til de tiltaltes forstraffe og tilknyt- ningsforhold.
For så vidt angår retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, henviste anklageren til at der fortsat er bestemte grunde til at frygte, at de tiltalte vil vanskeliggøre forfølgningen i sagen, navnlig ved at samstemme forkla- ringer og påvirke vidner, idet sagen af to af de tiltalte er anket til frifindelse, ligesom de tiltalte kun har afgi- vet korte forklaringer om deres egen rolle i sagen.
Da de tiltalte alle er idømt lange fængselsstraffe kræver hensynet til retshåndhævelsen subsidiært, at de tiltalte ikke er på fri fod under anke eller indtil fuldbyrdelse kan iværksættes jf. retsplejelovens § 762 stk. 2, nr. 1.
De tiltaltes forsvarere protesterede alle imod, at de tiltalte varetægtsfængsles i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3. Der er ingen påvirkningsrisiko, da de tiltalte og vidnernes forklaringer alle er ført til proto- kol og derved vil kunne dokumenteres i forbindelse med ankesagens behandling.
De tiltalte havde lejlighed til at udtale sig.
Der afsagdes sålydende:
Kendelse. Efter sagens karakter og udfald sammenholdt med de tiltaltes stillingtagen og den omstændighed, at to af de tiltalte har anket dommen med påstand om frifindelse og en tiltalt har udbedt sig betækningstid, findes der at være bestemte grunde til at frygte at de tiltalte på fri fod vil afstemme forklaringer og forsøge at på- virke vidner. Betingelserne for varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens § 76, stk. 1, jf. § 762, stk. 1, nr. 3, er derfor opfyldt.
Også efter sagens karakter og udfald sammenholdt med de tiltaltes forstraffe og tilknytningsforhold findes betingelserne for varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens § 769, stk. 1, jf. § 762, stk. 1, nr. 2 at være opfyldt.
Efter det ovenfor anførte finder retten ikke anledning til at tage stilling til om betingelserne for varetægts- fængsling i medfør af retsplejelovens § 769, stk. 1, jf. § 762, stk. 2, nr. 1 tillige er opfyldt.
Derfor bestemmes: De tiltalte Tiltalte1, Tiltalte2 og Tiltalte3 skal fortsat være varetægtsfængslet under anke, eller indtil fuld- byrdelse kan iværksættes.
De tiltalte Tiltalte1, Tiltalte2 og Tiltalte3 kærede alle med påstand om, at retsplejelovens § 769, stk. 1, jf. § 762, stk. 1, nr. 3, udgår som begrundelse for fortsat varetægtsfængsling.
Sagen sluttet.
:::::::::::::::::::::::::::::
Vestre Landsrets 6. afdelings
KENDELSE
- 8. december 2018 - S– 2508–18 Som dommere fungerede landsdommerne Hanne Kildal, Thomas Tordal-Mortensen og Mie Obel Thomsen (kst.).
Anklagemyndigheden mod Tiltalte2, født november 1987, Tiltalte1, født november 1987 og Tiltalte3, født november 1990
Fremlagte bilag:
• udskrift af retsbogen for Retten i Herning med bilag.
Den 29. november 2018 har byretten afsagt kendelse om varetægtsfængsling efter dom af Tiltalte2, Til- talte1 og Tiltalte3 i medfør af retsplejelovens § 769, stk. 1, jf. § 762, stk. 1, nr. 2 og nr. 3.
Kendelsen er kæret af Tiltalte2, Tiltalte1 og Tiltalte3 med påstand om, at § 762, stk. 1, nr. 3, udgår som be- grundelse for varetægtsfængsling.
Landsretten afsagde
Kendelse: Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at betingelserne for fortsat varetægtsfængsling efter 762 stk. 1, nr. 3, fortsat er opfyldt.
Landsretten stadfæster derfor byrettens kendelse.
Thi bestemmes
: Byrettens kendelse stadfæstes.
Sagen sluttet.
