BS-1712/2008-OLR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 124.2px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 3. juni 2009 af Østre Landsrets 11. afdeling (landsdommerne Karsten Bo Knudsen, Lone Kerrn-Jespersen og Jesper Perregaard (kst.)).

11. afd. a.s. nr. B-1712-08: Appellant, tidligere Sagsøger (advokat Jacob Monberg) mod Revisornævnet tidligere Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorer (Kammeradvokaten v/advokat Søren Horsbøl Jensen)

Københavns Byrets dom af 19. juni 2008 (BS 21C-7/2007) er anket af Appellant, tidligere Sagsøger med påstand som for byretten om, at indstævnte tilpligtes at anerkende, at den af Revisornævnet i sagen med nr. 52/2005-R pålagte bøde ophæves eller nedsættes til et lavere beløb efter rettens skøn. Subsidiært påstås sagen hjemvist, således at Revisornævnet tilpligtes at op-tage sagen til fornyet behandling, herunder med inddragelse af hensynet til størrelsen af appellantens virksomhed ved bødeudmålingen.

Indstævnte, Revisornævnet, har påstået stadfæstelse.

Retsgrundlaget

- 2 -

Sagen angår overtrædelse af dagældende lov nr. 302 af 30. april 2003 om statsautoriserede og registrerede revisorer § 2, stk. 2, og § 11, stk. 4. Bestemmelserne var sålydende:

”§ 2. Revisor er offentlighedens tillidsrepræsentant under udførelse af de i § 1, stk. 2, omhandlede opgaver. stk. 2. De i § 1, stk. 2, omhandlede opgaver må alene udføres af revisorer i statsautoriserede eller registrerede revisionsvirksomheder, jf. § 12, stk. 1. Op-gaverne skal udføres med omhu, nøjagtighed og den hurtighed, som deres be-skaffenhed tillader, samt i overensstemmelse med god revisorskik. …

§ 11. Revisor må ikke udføre opgaver som omhandlet i § 1, stk. 2, når der fo-religger omstændigheder, der er egnet til at vække tvivl hos en velinformeret tredjemand om revisors uafhængighed. stk. 2. Omstændigheder som nævnt i stk. 1 foreligger altid, når: … stk. 3. Omstændigheder som nævnt i stk. 1, kan ud over de i stk. 2 nævnte til-fælde blandt andet foreligge, hvis:

…

Stk. 4. Revisionsvirksomheder skal opstille retningslinjer, som sikrer, at en re-visor, inden denne påtager sig at udføre opgaver i henhold til § 1, stk. 2, tager stilling til, om der foreligger omstændigheder, der er egnet til at vække tvivl om vedkommendes uafhængighed.”

Af de specielle bemærkninger til forslaget til lovens § 11, stk. 4, jf. Folketingstidende 2002-03, Tillæg A, s. 3650, fremgår bl.a.:

”Efter stk. 4 er det en pligt for alle revisionsvirksomheder, uanset størrelse, at der opstilles retningslinier, som sikrer, at revisor, før denne påtager sig en op-gave, påser, at der ikke i forbindelse med den foreliggende erklæringsopgave foreligger eller kan forekomme omstændigheder, der kan rejse tvivl om revi-sors uafhængighed, jf. stk. 2 og 3.

De fleste revisionsvirksomheder har allerede fastsat meget stramme retningslinier for revisorernes uafhængighed. Forslaget foreskriver ikke nogen form for opstilling af retningslinierne, men tilstedevæ-relsen af retningslinier samt benyttelsen heraf vil indgå i den kontrol af reviso-rer og revisionsvirksomheder, der foreskrives i kapitel 9 om kva litetssikring.”

For så vidt angår bødefastsættelse og kriterier herfor fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget, jf. Folketingstidende 2002-03, Tillæg A, s. 3661:

”…

Under hensyn til at bødestørrelserne har været uændret siden 1991, er det fun-det hensigtsmæssigt at justere bødestørrelserne. De foreslås herefter sat til

- 3 -

maksimalt 300.000 kr. for revisorer og til maksimalt 750.000 kr. for revisions-virksomheder. Det forudsættes, at Disciplinærnævnet ved udmåling af bøde-størrelse er opmærksom på forholdet til revisionshonoraret.

…”

Under Erhvervsudvalgets behandling af lovforslaget besvarede erhvervsministeren et af udvalgets spørgsmål således, jf. Folketingstidende 2002-03, Tillæg B, s. 825:

”ad 2) Bødestørrelser

…

Udmålingen af bøden foretages af Disciplinærnævnet, der har en dommer som formand. Det forudsættes, som det også fremgår af bemærkningerne til lov-forslaget, at nævnet ved udmålingen af bødestørrelsen er opmærksom på for-holdet til revisionshonoraret.

Forhøjelsen af bødesatserne er imidlertid ikke udtryk for, at der generelt er be-hov for at give højere bøder. Forhøjelsen giver derimod spillerum for en diffe-rentiering, der også afhænger af den enkelte revisors/revisionsvirksomheds størrelse og overtrædelsens grovhed …..”

Forklaring

Der er i landsretten afgivet forklaring af Appellant, tidligere Sagsøger. Hun har forklaret, at der ingen ansatte var i hendes firma. Hun udførte bogføring for enkeltmandsfirmaer uden ansatte. Der var tale om firmaer med et beskedent antal bilag, op til ca. 100 bilag om året. De fleste opgaver udførte hun på honorarbasis. Hele eller næsten hele hendes omsætning hidrørte fra bogfø-ring og udarbejdelse af årsregnskaber og selvangivelser i den forbindelse. Hun har ingen erindring om, hvorvidt hun har udført opgaver omfattet af § 1, stk. 2. Hvis det har været tilfældet, har det været i meget begrænset omfang.

I 2004 var hendes personlige forhold kaotiske. Hendes samlever, der var skizofren, begik selvmord i november 2004 efter tidligere selvmordsforsøg. Hun havde det selv dårligt. Meget af tiden kunne hun slet ikke arbejde. På grund af sine personlige forhold og fordi virksomheden var lille, forsøgte hun at blive fritaget for kontrollen, men det blev afvist.

Hun følte ikke noget behov for at nedskrive i forhold til hvilke personer, der kunne blive spørgsmål om hendes afhængighed. Det var meget nemt for hende at overskue. Hun havde ingen kunder, der udgjorde mere end 20 % af omsætningen, og hun havde ingen omgang

- 4 -

privat med sine kunder. De enkelte honorarer var i størrelsesordenen på omkring 5.000 kr. Hun meldte sig ind i Samarbejdsgruppen Dania, registrerede revisorer, for at få en formel kvalitetsmanual. Dette system, som hun lagde ind på sin computer, var det system, som Person efterfølgende kontrollerede. Hun husker ikke det kontrolbesøg, der danner grundlag for Persons erklæring af 10. februar 2005. Derimod husker hun, at Person var på kontrolbesøg i 2005. Hun deponerede sin bestalling omkring 1. april 2008.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter § 11, stk. 4, i den dagældende lov nr. 302 af 30. april 2003 om statsautoriserede og registrerede revisorer, skal revisionsvirksomheder opstille retningslinjer, som sikrer, at en revisor, inden denne påtager sig at udføre opgaver i henhold til lovens § 1, stk. 2, tager stil-ling til, om der foreligger omstændigheder, der er egnet til at vække tvivl om vedkommen-des uafhængighed.

Det fremgår af § 8, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 337 af 10. maj 2004 om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed, at kvalitetskontrollanten under udøvelsen af kvalitetskontrol-len navnlig skal kontrollere blandt andet, at revisionsvirksomheden har de fornødne kvali-tetsstyringssystemer, og at revisionsvirksomheden dokumenterer, at uafhængighedsregler-ne i revisorlovens kapitel 6 er overholdt.

Det må efter indholdet af kontrollanten, registreret revisor Persons rapport af 10. fe-bruar 2005 lægges til grund, at Appellant, tidligere Sagsøger ved kontrollantens forudgående kontrolbesøg, ikke var i stand til at dokumentere tilstedeværelsen af sådanne kvalitetsstyringssystemer som foreskrevet i lovens § 11, stk. 4.

Landsretten tiltræder med denne begrundelse, at Appellant, tidligere Sagsøger har tilsidesat § 2, stk. 2, og § 11, stk. 4, i revisorloven som fastslået af Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorer i afgørelsen af 13. november 2006.

- 5 -

Det lægges til grund, at der sædvanligvis efter nævnets faste praksis fastsættes en bøde i sager af den foreliggende karakter på 100.000 kr., medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

Da det ikke er godtgjort, at der ved nævnets bødefastsættelse ikke er foretaget en lovlig skønsmæssig vurdering af, om der i det konkrete tilfælde foreligger sådanne særlige om-stændigheder, der kan begrunde en fravigelse af dette udgangspunkt, tages Revisornævnets påstand til følge.

Under hensyn til sagens udfald, karakter og omfang skal Appellant, tidligere Sagsøger betale 12.500 kr. i sagsomkostninger til Revisornævnet til dækning af nævnets udgifter til advokatbistand for landsretten.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant, tidligere Sagsøger, betale 12.500 kr. til indstævnte, Revisornævnet.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.