AM2019.10.30Ø

S213700B - KTH

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________ D O M Afsagt den 30. oktober 2019 af Østre Landsrets 9. afdeling (landsdommerne Gitte Rubæk Pedersen, Louise Saul og Martin Nyvang (kst.) med doms- mænd). 9. afd. nr.

S-2137-19: Anklagemyndigheden mod ( ) (advokat Lene Sejersen, besk.) Glostrup Rets dom af 9. juli 2019 (BL-6740/2019) er anket af med påstand om, at han frifindes for påstanden om forvaring og i stedet idømmes en tidsbestemt fæng- selsstraf. Tiltalte har endvidere påstået frifindelse for påstanden om udvisning. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, således at tiltalte udvises med indrejseforbud for bestandig.

Da anken ikke omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld, er sagen behandlet under medvirken af domsmænd, jf. retsplejelovens § 689, stk. 3, nr. 1. Supplerende oplysninger om personlige forhold Udlændingestyrelsen har den 29. oktober 2019 afgivet en supplerende udtalelse om udvis- ningsspørgsmålet, hvoraf det fremgår blandt andet: født april 1974 T T

- 2 -

”… Udlændingestyrelsen sendte den 6. marts 2019 en udtalelse til Københavns Vestegns Politi. Sagen er efterfølgende anket til Østre Landsret. Anklagemyndigheden har efterfølgende oplyst, at , såfremt han blev idømt en tidsbestemt fængselsstraf, ville være 1 år og 6 måneders fængsel.

Anklagemyndigheden har tillige påpeget, at rettelig er registeret i Folkeregisteret fra den 3. september 1980, og ikke af 3. september 1990, som indledningsvist var anført af Udlændingestyrelsen. Anklagemyndigheden har endelig oplyst, at har været anholdt, fængslet eller undergivet anden strafferetlig retsfølge i alt 16 år og 5 måneder.

Anklagemyndigheden har på den baggrund anmodet Udlændingestyrelsen om at oplyse, hvorvidt de pågældende oplysninger fører til en ændret vurdering. Opholdet længde og hjemmel indrejste i Danmark den 3. september 1980, fik opholdstilladelse som medfølgende familie til sine forældre, og blev samtidig tilmeldt det davæ- rende Folkeregister. opholdstilladelse er senest den 3. august 1993 meddelt tidsubegrænset.

Længden af lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmel- serne regnes fra den 3. september 1980, hvor pågældende blev tilmeldt Folke- registeret, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 1.

Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået fri- hedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer el- ler giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. 1. har således – når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte pe- riode på 16 år og 5 måneder fratrækkes – haft lovligt ophold i Danmark i ca. 22 år og 10 måneder.

Udlændingestyrelsen skal tage forbehold herfor, idet det ikke for anklagemyn- digheden har været muligt at fremskaffe oplysninger herom fra før 1999. Det er dog udlændingestyrelsens vurdering, at dette ikke vil føre til en ændret vurde- ring, idet pågældende fortsat vil have opholdt sig mere end de seneste 9 år, og at hjemmelen for udvisning således fortsat bør findes i udlændingelovens § 22, nr. 6.

Associeringsretlig vurdering Det følger af artikel 14 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 (i det følgende benævnt Associeringsaftalen), at en tyrkisk statsborger, der er omfattet af Associeringsaftalens artikel 6 eller 7, alene kan udvises af værtsstaten, når det er begrundet i hensyn til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed.

Efter EU-domstolens praksis betyder dette, at en tyrkisk statsborger, der er omfattet af Associeringsaftalen, kun vil kunne udvises, hvis den pågæl- dendes tilstedeværelse eller adfærd udgør en virkelig og tilstrækkelig alvorlig trussel mod grundlæggende samfundshensyn. En beslutning om udvisning T T T T T's T's T

- 3 -

kan således ikke automatisk træffes efter en straffedom med generalpræ- ventive formål.

Artikel 6 Såfremt har været arbejdstager som omfattet af EU- arbejdstagerbegrebet, i 1 år eller mere, hos samme arbejdsgiver, inden han blev længerevarende syg, varetægtsfængslet, fængselsstraf, anbringelse, behand- lingsdom eller blev underlagt anden lignende foranstaltning, kan have optjent rettigheder efter artikel 6 i associeringsrådets afgørelse nr. 1/80.

Artikel 7 Såfremt har boet sammen med sine forældre i 3 år, inden hans fyldt 21-23. år, hvoraf en af forældre i samme periode har været økonomisk ak- tiv tyrkisk statsborger som omfattet af arbejdstagerbegrebet eller etablerings- begrebet, har optjent rettigheder efter artikel 7 i associeringsrå- dets afgørelse nr. 1/80.

Idet Udlændingestyrelsen ikke har fået tilsendt relevante oplysninger til brug for den associeringsretlige vurdering, tager Udlændingestyrelsen forbehold her- for. Udlændingestyrelsen kan afslutningsvist oplyse, at vi fortsat tiltræder indstil- ling om udvisning efter udlændingelovens § 22, nr. 6.”

Tiltalte har forklaret blandt andet, at han kom til Danmark som barn i 1980 sammen med sin mor og bror. Hans far boede og arbejdede i Danmark. Han fik efterfølgende endnu en bror. Hans forældre har arbejdet og levet i Danmark lige siden, men er nu på pension. De bor i , hvor han også selv har en lejlighed i samme ejendomskompleks. Han har haft lejligheden siden 2003 eller 2004.

Han har beholdt den og betalt huslejen af sin pension, selvom han i lange perioder har været indlagt eller fængslet. Han har i sin tid taget 9. klasses afgangseksamen. Før 2001 havde han periodevis skiftende arbejde med rengø- ring eller andet. Han hjalp blandt andet til med forældrenes rengøringsarbejde, og han hav- de også i 8-10 måneder noget malerarbejde. I 2008 blev han tilkendt pension.

Det var blandt andet på baggrund af den hovedskade, han pådrog sig i 2001. Han har højst været i Tyrkiet 3 gange, siden han kom hertil. Den ene gang var en slags opdragelsesrejse af ca. 2 måneders varighed hos en tante og dennes familie. Det var hans mors familie. Nu har han kun telefonisk kontakt til dem.

Han har en gammel mormor på 96 år, som bor i Tyrkiet, men hun kender ham ikke rigtigt og ved knap nok, hvem han er, hvis de en sjælden gang taler sammen i telefonen.

Han taler gebrokkent tyrkisk, og han kan ikke læse eller skrive tyrkisk. Han taler dansk med sin far. Hans mor taler dårligt dansk, og derfor er faren en slags ”mellemled”, når han taler med sin mor. Han kan godt forstå, når forældrene taler tyrkisk indbyrdes. Han og T T T T By1

- 4 -

brødrene har altid talt dansk indbyrdes. Det er mere end 25 år siden, han sidst har været i Tyrkiet.

Han var islamisk gift med , som kommer fra en meget troende familie. Han betragter ikke sig selv som troende. I dag er de ”kæreste-venner”. Hun besøger ham 1- 2 gange om ugen i fængslet og hjælper ham med praktiske ting. Deres relation har været god siden februar 2019. De er dog ikke længere islamisk gift. Han mener ikke, at han i dag har et misbrug. Han kan ind imellem ryge hash.

Tiltalte har været fortsat frihedsberøvet under anken.

Landsrettens begrundelse og resultat

Sanktionsspørgsmålet Det lægges efter de lægelige oplysninger, herunder Retslægerådets udtalelse af 7. maj 2019, til grund, at tiltalte ikke er omfattet af straffelovens § 16, men at han er omfattet af straffelovens § 69. Retslægerådet har i den nævnte udtalelse anført, at der ikke kan peges på andre foranstaltninger end straf, som mere formålstjenlige til imødegåelse af risikoen for ny kriminalitet, jf. straffelovens § 68, 2. pkt.

Tiltalte har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 164, stk. 1, og § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1. Overtrædelsen af § 245, stk. 1, angår, at tiltalte med en større køkkenkniv har skåret eller stukket sin kæreste i venstre knæ og venstre baglår med be- handlingskrævende skade til følge. Forholdet er begået, mens tiltalte var underlagt den seneste anbringelsesdom, som blev afsagt den 14. februar 2018 af Østre Landsret.

Den alvorlige voldsforbrydelse, som tiltalte i denne sag er fundet skyldig i, er omfattet af straffelovens § 70, stk. 1, nr. 1. Spørgsmålet er herefter, om det efter karakteren af det be- gåede forhold og oplysningerne om hans person, herunder navnlig om tidligere kriminali- tet, må antages, at han frembryder nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, og om anvendelse af forvaring i stedet for fængsel findes påkrævet for at forebygge denne fare, jf. straffelovens § 70, stk. 1, nr. 2 og 3.

I denne vurdering indgår også proportionalitetshensyn, herunder hvilken tidsbestemt straf der ville blive idømt for det pågældende forhold, som er begået efter den seneste strafskær- F

- 5 -

pelse af straffelovens § 245, jf. lov nr. 358 af 29. april 2018 om ændring af straffeloven (skærpelse af straffen for grov vold). Efter forholdets karakter og potentielle farlighed som følge af, at der er anvendt kniv, sammenholdt med at tiltalte tidligere er straffet adskillige gange for vold og anden personfarlig kriminalitet har landsretten vurderet, at en tidsbe- stemt fængselsstraf ville blive udmålt til fængsel i 1 år.

Landsretten tiltræder af de grunde, der er anført af byretten, at der foreligger en nærliggen- de fare for andres liv, legeme eller helbred, og at anvendelse af forvaring i stedet for fæng- sel nu findes påkrævet for at forebygge denne fare.

Landsretten har herved foretaget en samlet vurdering af karakteren af det nu begåede forhold og de foreliggende lægelige op- lysninger om tiltaltes alvorlige personlighedsmæssige forstyrrelser sammenholdt med om- fanget og karakteren af den omfattende personfarlige kriminalitet, som tiltalte gennem en meget lang årrække løbende har begået.

Landsretten har herunder lagt vægt på Retslægerå- dets seneste udtalelse af 7. maj 2019, og har også henset til den udtalelse, som Retslægerå- det afgav den 19. januar 2016 forud for det voldsforhold, tiltalte nu er fundet skyldig i.

Tiltalte dømmes herefter til forvaring, jf. straffelovens § 70, stk. 1.

Udvisningsspørgsmålet Det lægges også for landsretten i overensstemmelse med anklagemyndighedens tilkende- givelse og sagens oplysninger til grund, at tiltalte, der er tyrkisk statsborger, er omfattet af artikel 7 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 om udvikling af associeringen mellem EU og Tyrkiet (Associeringsaftalen).

Som anført af byretten skal tiltalte, som har opholdt sig lovligt i Danmark i mere end 9 år, udvises efter udlændingelovens § 22, nr. 6, jf. § 26, stk. 2, medmindre udvisning med sik- kerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Spørgsmålet er, om ud- visning af tiltalte vil være i strid med Associeringsaftalens artikel 14, stk. 1, eller Den Eu- ropæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

Efter Associeringsaftalens artikel 14, stk. 1, og EU-domstolens praksis om forståelsen af denne bestemmelse, kan der kun ske udvisning, hvis tiltaltes adfærd udgør en reel og til- strækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse. Det skal end- videre påses, at såvel proportionalitetsprincippet som tiltaltes grundlæggende rettigheder overholdes, navnlig retten til respekt for privatliv og familieliv.

- 6 - Der skal også foretages en proportionalitetsvurdering i henhold til artikel 8 i Den Europæi- ske Menneskerettighedskonvention. Ved proportionalitetsbedømmelsen indgår blandt an- det de samfundsmæssige behov for udvisning under hensyn til karakteren og alvoren af den tidligere og nu begåede kriminalitet.

I bedømmelsen indgår ligeledes, hvor længe den pågældende har opholdt sig her i landet samt styrken af de familiemæssige, sociale og kul- turelle bånd til opholdslandet og statsborgerskabslandet. Der skal tages hensyn til den spe- cielle situation, hvor den pågældende har opholdt sig det meste af barndommen eller hele barndommen i opholdslandet og er opvokset og har modtaget sin uddannelse der.

Der skal således foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning, når der er tale om en fastboende udlænding, der er født i landet eller indrejst som barn og har tilbragt det meste af sin barndom og ungdom i landet. Der henvises bl.a. til Menneskerettigheds- domstolens dom af 23. juni 2008 i sagen Maslov mod Østrig. Tiltalte kom til Danmark som 6-årig, og han er nu 45 år.

Han er ikke gift og har ikke børn, men han har sine forældre og to brødre i Danmark. Han har ingen uddannelse og har ikke haft fast tilknytning til det danske arbejdsmarked. Han har ifølge de foreliggende oplysninger siden 1999 været fængslet eller undergivet anden strafferetlig retsfølge i alt i 16 år og 5 måneder. Tiltalte forstår tyrkisk og taler sproget gebrokkent, men han kan ikke læse og skrive tyrkisk.

Han har højst været i Tyrkiet tre gange, men det er mange år siden. Det ene ophold var af to måneders varighed hos en tante. Han har i dag telefonisk kontakt med hende, ligesom han har med sin 96 årige mormor i Tyrkiet, men hun ved dårligt hvem han er. Der har i 2011, men ikke siden, været rejst spørgsmål om udvisning af tiltalte.

Landsretten finder, at tiltaltes tilknytning til Danmark er langt stærkere end hans tilknyt- ning til Tyrkiet, men at han ikke er uden forudsætninger for at klare sig i Tyrkiet, hvis han udvises.

Efter arten og grovheden af såvel hans nuværende som hans tidligere kriminalitet sammen- holdt med de forhold, der nu fører til, at han idømmes forvaring, finder landsretten, at han aktuelt må anses for at udgøre en virkelig og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse.

Landsretten finder endvidere efter en samlet vurdering, at de hensyn, der taler for udvisning, herunder risikoen for at han igen begår alvorlig per-

- 7 -

sonfarlig kriminalitet, er så tungtvejende, at de har større vægt end de hensyn, der taler imod udvisning.

Landsretten tiltræder herefter at udvisning af tiltalte ikke er i strid med Associeringsaftalen eller Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

Med disse bemærkninger stadfæstes byrettens dom i det omfang, den er anket, dog således at længden af indrejseforbuddet fastsættes til 6 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 2, nr. 2.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Byrettens dom i sagen mod stadfæstes med den ændring, at længden af ind- rejseforbuddet fastsættes til 6 år.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

(Sign.) ___ ___ ___ Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den 06-11-2019

Stefan Andersen Kontorfuldmægtig

T

F's

Psykiatrisk center