BR — Byretterne
AM2025.02.11B2
AM2025.02.11B2 Retten i Aalborgs
DOM
Dato: 11. februar 2025 Rettens sagsnr.: 5-4227/2024 Politiets sagsnr.: 5100-71281-00029-24 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født juni 1989 Denne sag er behandlet som tilståelsessag. Retsmødebegæring er modtaget den 22. november 2024.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af 1. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt. jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste E, nr. 2 ved den 13. marts 2024 ca. kl. 16.52 på Adresse i Nørresundby med forsæt til overdragelse til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder, at have været i besiddelse af 6823 Alprazolam tabletter delvis med henblik på videreoverdragelse. 2. lov om forbud mod visse dopingmidler § 4, stk. 1 jf. § 3, stk. 1, jf. § 1, nr. 2, ved den 13. marts 2024 ca. kl. 16.52 på Adresse i Nørresundby, at have været i besiddelse 19 æsker med 10 ampuller testosteron af mærket Cypionate 200 mg til eget brug. 3. færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1 jf. § 55a, stk. 1, ved den 17. april 2024 ca. kl. 17.29 som fører af varebil med reg. nr. … ad Østre Alle i Aalborg at have benyttet håndholdt teleudstyr under kørslen. 4. lov om registrering af køretøjer § 20, stk. 1, jf. § 2, ved den 17. april 2024 ca. kl. 17.29 at have ført varebil med reg. nr. … ad Østre Alle 9000 Aalborg, selv om køretøjet ikke var registreret i Danmark. 5. færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1 jf. § 67, stk. 1, ved den 17. april 2024 ca. kl. 17.29 at have ført varebil med reg. nr. … Østre Alle i Aalborg, selv om køretøjets venstre fordæk var slidt til under det tilladte. 6. færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1 jf. § 105, stk. 1, jf. § 106, stk. 1 ved den 17. april 2024 ca. kl. 17.29 som ejer af varebil med reg. nr. … at have ført varebilen ad Østre Alle i Aalborg uden der var tegnet ansvarsforsikring for køretøjet.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af 6823 piller indeholde Alprazolam og 19 æsker Testosteron hos tiltalte Tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2. Tiltalte har erkendt sig skyldig.
Sagens oplysninger
Tiltalte, Tiltalte, har forklaret i overensstemmelse med erkendelsen. Kriminalforsorgen har oplyst, at "... Kriminalforsorgens konklusion: Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.
Det anbefales, at der fastsættes et betinget vilkår om, at Tiltalte skal undergive sig behandling mod misbrug af euforiserende stoffer, såfremt Kriminalforsorgen finder det fornødent. Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid.
Kriminalforsorgens begrundelse: Det er kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte er egnet til en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Der er i vurderingen lagt vægt på, at han har haft stabilt tilknytning til arbejdsmarkedet og nu har selvstændig virksomhed. Der ses ikke at være helbredsmæssige forhold eller et aktuelt misbrug, som hindrer afvikling af samfundstjeneste.
Han har ligeledes positivt tilkendegivet at han vil samarbejde omkring en sådan afgørelse.
Eftersom det fremgår, at han i marts måned 2024, havde et misbrug at piller og han kortvarigt var tilknyttet misbrugscentret for behandling, skal det anbefales, at der tilknyttes et særvilkår om, at han undergiver sig behandling for misbrug af euforiserende stoffer, hvis kriminalforsorgen finder det nødvendigt, da misbrug ikke er foreneligt med afvikling af samfundstjeneste.
På baggrund af de beskrevne personlige og sociale forhold, vurderes der ikke at være behov, som kræver forsorgsmæssig indsats, hvorfor det er Kriminalforsorgens vurdering, at et eventuelt tilsyn ikke bør strække sig ud over længstetiden for afvikling af samfundstjeneste. ..." Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han deltager i misbrugsbehandling og har fuldtidsarbejde.
Rettens begrundelse
og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.
Straffen fastsættes til fængsel i 3 måneder og en samlet bøde på 4.500 kr, jf. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt. jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste E, nr. 2, lov om forbud mod visse dopingmidler § 4, stk. 1 jf. § 3, stk. 1, jf. § 1, nr. 2, lov om registrering af køretøjer § 20, stk. 1, jf. § 2 og færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1 jf. § 55a, stk. 1, jf. § 67, stk. 1, jf. § 105, stk. 1, jf. § 106, stk. 1.
Fængselsstraffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 80 timer. Retten har lagt vægt på, at tiltalte har erkendt sig skyldig. Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2.
Thi kendes for ret
: Tiltalte Tiltalte skal straffes med fængsel i 3 måneder. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. Tiltalte skal inden for en længstetid på 6 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 80 timer. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i længstetiden.
Tiltalte skal, hvis Kriminalforsorgen finder det fornødent, efter deres nærmere bestemmelse i tilsynsperioden undergive sig behandling mod misbrug af euforiserende stoffer. Tiltalte skal betale en bøde på 4.500 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 8 dage. Hos tiltalte konfiskeres 6823 piller indeholde Alprazolam og 19 æsker Testosteron. Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
