Tilbage til sager

BRByretterne

AM2023.08.18B2

Dom
Kilde: Anklagemyndigheden →
Dato
18-08-2023
Sagsemne
markedsføring, detail
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

AM2023.08.18B2 Retten i Hillerøds

DOM

Dato: 18. august 2023 Rettens sagsnr.: 8-3083/2022 Politiets sagsnr.: 0900-84990-00041-21 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født september 1966 Anklageskrift er modtaget den 1. juli 2022.

Tiltalte er tiltalt for 1. overtrædelse af lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning § 37, stk. 1, nr. 1, jf.§ 5, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, jf. § 2, stk. 1, nr. 11, jf. bekendtgørelse nr. 1800 af 3. december 2020 om sikkerhedskrav til legetøj § 12, § 13 stk. 1 og stk. 2, jf. § 7, og § 8, samt § 14, stk. 1, jf. straffelovens § 89, ved i perioden frem til den 23. maj 2021 via hjemmesiden www.Hjemmeside.dk, Adresse1 i By1, at have bragt legetøjsproduktet "Neocubes, 216 stk. pink" i omsætning på det danske marked, trods legetøjsproduktet ikke opfyldte de væsentlige sikkerhedskrav, og dermed indebar fare for sikkerhed eller sundhed for brugerne, idet produktet havde et magnetisk Flux-indeks over det tilladte 50kG2mm2. 2. overtrædelse af lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning § 37, stk. 1, nr. 6, jf. § 14, stk. 1, nr. 6, jf. straffelovens § 89, ved i perioden fra den 28. april 2021 og frem til politianmeldelsen den 15. juni 2021, at have undladt at efterkomme Sikkerhedsstyrelsens påbud af 28. april 2021 om tilbagekaldelse fra forbrugerne af legetøjsproduktet "Neocubes, 216 stk. pink", idet Virksomhed alene foretog tilbagetrækning af produktet fra markedet.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf på 160.000 kr. Tiltalte har erkendt sig skyldig, men har protesteret mod bødens størrelse.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af Tiltalte. Forklaringen er lydoptaget og gengives ikke i dommen. Der er dokumenteret fra sagens akter.

Virksomhed (Cvr-nr. …) er tidligere straffet ved vedtagelse af bødeforlæg af 18. september 2018 på 45.000 kr. for overtrædelse af Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1424 af 16. december 2009 § 75. stk. 1. nr. 19, jf. § 18, bilag 1, jf. ændringsbekendtgørelse nr. 1093 af 8. oktober 2014. § 1, nr. 10. bilag 1, punkterne 1.2, 1.12, 2.14, 2.3.1, 2.3.8, 2.8.16. ved at være ansvarlig for at der på et midlertidigt salgssted til fyrværkeri på Adresse2, By2. den 29. december 2017, ca. kl. 1500. ved ikke at være personligt til stedet som ansvarlig leder på stedet og sørge for overholdelse af forskrifterne jf. pkt. 1.2. ligesom at fyrværkeriet ikke var opbevaret i lukkede transportemballager jf. pkt. 1.12 og 2.1.4. at have opbevaret mindst 73,7 kg.

NEM vægt mod højst tilladt 50 kg NEM på salgsstedet, jf. pkt. 2.3.1, og ikke at have sørget for at bilerne, der holdt parkeret 2 meter fra salgsstedet ikke måtte parkere tættere på salgsstedet end 10 meter, jf. pkt. 2.3.4, samt der fra salgsstedet, der var et telt på 15 x 15 meter kun var en flugtvej, selv om der skulle være to frie og ryddelige flugtveje, da facadelængden var over 10 meter jf. pkt. 2.3.8 og 2.10.14, ligesom der ikke var monteret brandslanger og gitre til hindring for udslyngning, der fulgte med de lejede containere jf. pkt. 2.8.12 og 2.8.16.

Københavns Byrets dom af 24. januar 2022 med straf af bøde på 7.500 kr. for overtrædelse af bekendtgørelse nr. 1423 af den 16. december 2009 om krav til fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler § 34. stk. 1, nr. 1, og nr. 5, jf. § 9. nr. 1, 2, 3. sammenholdt med § 9 a, stk. 1, og § 9, nr. 4. 1, led, sammenholdt med § 9 a, nr. 2, jf. § 7, stk. 1. nr, 3 og §§ 11-16, ved i perioden fra den 27. december 2017 til den 28. december 2017 på Adresse3 i By3, som ejer af virksomheden Virksomhed med CVR-nr. …, som distribuerende fyrværkeriartikler, at have undladt at sikre, at fyrværkeriartiklen Royal Twin var forsynet med den korrekte CE-mærkning og var ledsaget af den krævede dokumentation og at have undladt at sikre at kravene omkring brugsanvisning og sikkerhedsinformation var opfyldt for fyrværkeriartiklen Royal Twin, ligesom tiltalte gjorde fyrværkeriartiklen Royal Twin tilgængelig på markedet uden at kontrollere, at farbrikanten havde opfyldt kravene om at sikre, at fyrværkeriet var mærket i overensstemmelse med loven, inden det blev bragt i omsætning. bekendtgørelse nr. 1423 af den 16. december 2009 om krav til fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler § 34. stk. 1. nr, 7, jf. § 9 c. stk. 2. jf. § 7 c, stk. 2, nr. 2. sammenholdt med § 9 c, stk. 1, ved samme tid og sted som under forhold 1, som ejer af af virksomheden Virksomhed med CVR-nr. …, som distribuerende fyrværkeriartikler, efter modtagelse af mail fra Selskab den 27. december 2017 kl. 12.51, indeholdende en opfordring til at tage vejledningen ud af Royal Twin kassen efter aftale med Sikkerhedsstyrelsen, ikke at have truffet de fornødne foranstaltninger for at give oplysninger om den manglende overensstemmelse med lovgivningen, herunder at fyrværkeriartiklen Royal Twin kunne udgøre en risiko, idet der i kassen med artiklerne var en vejledning om, hvordan man skulle isætte kiler og antænde to batterier samtidig, uanset, at artiklen kun var godkendt til at skulle afskydes enkeltvis, ligesom tiltalte udlod at bringe fyrværkeriartiklen Royal Twin i overensstemmelse med lovgivningen, idet vejledningen herom, ikke blev fjernet fra kassen.

Rettens begrundelse

og afgørelse Skyld Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.

Sanktion Om straffens fastsættelse er det i forarbejderne (LFF 2020-04-23 nr. 179, pkt. 2.5.1.) anført, at det er Erhvervsministeriets vurdering, at straffen skal stå i et passende forhold til den pågældende overtrædelse, og at bødens størrelse i udgangspunktet skal påvirkes af fire forskellige parametre: TilregneIse, konsekvens, sandsynlighed og omsætning, hvortil kommer, om der er tale om gentagelsestilfælde, eller om overtrædelsen er begået under skærpende omstændigheder.

I den forbindelse skal blandt andet antallet og alvorligheden af forekomne skader, den opnåede eller tilsigtede økonomiske fordel, samt andre relevante forhold kunne tillægges vægt ved udmålingen af straffen. Lovforslaget lægger op til, at udgangspunktet er en minimumsbøde på ca. 50.000 kr.

Videre er i forarbejderne (LFF 2021-10-06 nr. 21, pkt. 3.3.1.) anført, at det følger af forarbejderne til loven, at minimumsbødeniveauet som udgangspunkt er ca. 50.000 kr., jf. bemærkningerne om lov om produkter og markedsovervågning, Folketingstidende 2020-2021, A, L 179 som fremsat, side 97. Den endelig bødestørrelse afhænger dog blandt andet af, hvor stor virksomheden er, og hvor mange produkter, der er solgt.

Ved skærpende omstændigheder efter lovens § 37, stk. 2, er mulighed for idømmelse af fængselsstraf på op til to år. I nogle sager ved f.eks. hobbyvirksomhed eller bagatelniveau er niveauet 25.000 kr. Dette er en skærpelse på området som følge af erhvervsministerens ønske om at få øget fokus på forbrugerbeskyttelse og produktsikkerhed generelt.

Den vejledende minimumsbødestraf 50.000 kr. angår både overtrædelser af selve produktkravene i loven og overtrædelser af markedsovervågningsmæssige foranstaltninger.

I pkt. 3.3.2. er det anført, at der endnu ikke er en fast praksis i forhold til bødeniveauet på området i dag, men ud fra enkelte sager på området om overtrædelse af markedsovervågningsmæssige foranstaltninger nænner niveauet sig 20.000-25.000 kr. og en enkelt sag på 40.000 kr. I gentagelsestilfælde skal bøden efter forarbejderne som udgangspunkt fordobles ved første gentagelse og tredobles ved anden gentagelse.

Gentagelsestilfælde er efter forarbejderne tilfælde, hvor den erhvervsdrivende inden for de seneste 5 år har begået en lignende overtrædelse. Overtrædelserne behøver ikke at være identiske, når de dog er ensartede.

Har kontrolmyndigheden f.eks. udstedt flere påbud til virksomheden vedrørende salg af ikke-overensstemmende elektronikprodukter, anses det for gentagelse, uanset at der ikke er tale om at gentage præcist samme forhold.

Der er ikke krav om, at de tidligere overtrædelser har været til pådømmelse i det strafferetlige system, men tale om, at kontrolmyndigheden gentagne gange har haft sager, hvor den pågældende erhvervsdrivendes produkter har vist sig ikke at være i overensstemmelse med reglerne Det er oplyst, at virksomheden har en årlig omsætning på ca. 12. mio kr. Der er solgt 18 stk. af produktet (udsalgspris 129 kr.).

Tiltalte har destrueret de resterende 7 stk. af produktet. Der er ikke - bortset fra en seddel i disken i butikken - taget skridt til at tilbagekalde produkterne fra køberne (f.eks. ved et opslag på virksomhedens hjemmeside eller en mere synlig seddel i selve butikken). Netkøbernes identitet var "gået tabt" grundet et skift i IT-system.

Retten bemærker, at der er tale om 2 forhold - et vedrørende selve produktkravene og et vedrørende markedsovervågningsmæssige foranstaltninger, hvorfor bøden som udgangspunkt skal fastsættes til 50.000 kr. for hvert forhold, ligesom bøderne kumuleres, jf. lov om produkter og markedsovervågning § 37, stk. 3.

Tiltalte er ved dommen af 24. januar 2022 dømt for at have bragt produkter (fyrværkeriartikler) i omsætning uden at have sikret sig, at produktet var forsynet med den korrekte CE-mærkning og var ledsaget af den krævede dokumentation og uden at have sikret sig, at fabrikanten havde opfyldt kravene om at sikre, at produktet var mærket i overensstemmelse med loven, inden det blev bragt i omsætning.

Dommen kan imidlertid ikke tillægges gentagelsesvirkning, da situationen er omfattet af straffelovens § 89. Bødevedtagelsen fra 2018 ses i alt væsentligt at vedrøre indretningen af salgsstedet. De(t) foreliggende tilfælde (forhold 1) anses herefter for et førstegangstilfælde. Der skal herefter fastsættes en tillægsstraf, for så vidt samtidig påkendelse ville have medført en forhøjelse af straffen.

Det fremgår af dommen af 24. januar 2022, at der ved bødefastsættelsen - foruden til karakteren og den begrænsede varighed af de begåede forhold tillige er taget hensyn til, at forholdene er begået i 2017, at forholdene blev påtalt straks af Sikkerhedsstyrelsen, at sagen ikke kan anses som kompleks eller omfattende, at den hengåede tid ikke beror på tiltaltes forhold, hvorfor sagen ikke blev anset for afgjort indenfor rimelig tid, jf. artikel 6 i EMRK.

En samtidig pådømmelse af de foreliggende forhold, der er fra 1. halvår 2021, ville derfor have medført en forhøjelse af straffen - efter rettens opfattelse og under henvisning til udgangspunktet om kumulation - en forhøjelse svarende til en fuld "normal" bøde.

Idet der bør ske en forhøjelse af bøden begrundet i risikoen for skader ved slugning af de magnetiske kugler, finder retten en (tillægs)bøde på 110.000 kr. rimelig. Retten finder henset til oplysningerne om virksomhedens omsætning, at en bøde på 110.000 kr. ikke er uproportional. Det beskedne salg af produktet kan ikke føre til en anden vurdering.

Straffen fastsættes herefter til en bøde på 110.000 kr., jf. lov nr. 799 af 9.juni 2020 om produkter og markedsovervågning § 37, stk. 1, nr. 1, jf.§ 5, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, jf. § 2, stk. 1, nr. 11, jf. bekendtgørelse nr. 1800 af 3. december 2020 om sikkerhedskrav til legetøj § 12, § 13 stk. 1 og stk. 2, jf. § 7, og § 8, samt § 14, stk. 1, og lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning § 37, stk. 1, nr. 6, jf. § 14, stk. 1, nr. 6, jf. straffelovens § 89.

Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret

: Tiltalte skal betale en bøde på 110.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 40 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

AM2023.08.18B2
KilderAnklagemyndigheden
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/34a33f33-8680-4953-93a8-8e97abcbf0b6