72/2025

AM2026.02.27H Sermersooq Kredsrets

DOM

Dato: 2. september 2024 Rettens sagsnr.: 997/2024 Politiets sagsnr.: 5505-97351-00077-24 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født april 1988 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 30. maj 2024. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af Forhold 1 Kriminallovens § 77, stk. 1 - voldtægt ved den 19. januar 2024 på et ikke nærmere angivet tidspunkt mellem ca. kl. 19.00 og kl. 21.00 på adressen Adresse, By, at have haft samleje med Forurettede vaginalt og analt uden hendes samtykke.

Påstande

Anklagemyndigheden har fremsat påstand om: 6 måneders ubetinget anstaltsanbringelse. Anklagemyndigheden har på vegne af Forurettede nedlagt påstand om godtgørelse for tort på 50.000,00 kr. Anklagemyndigheden har endvidere på vegne af Forurettede taget forbehold for yderligere erstatningskrav. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Tiltalte har fremsat påstand om frifindelse. Tiltalte har bestridt pligten til at betale godtgørelse for tort men ikke kravets størrelse.

Sagens oplysninger

Der er under sagen afgivet forklaringer af Tiltalte, og vidneforklaring af Forurettede, Vidne1, Vidne2 og Vidne3. [FORKLARINGER UDELADT] Der er under sagen blevet forevist skærmprints fra Forurettedes telefon. Tiltalte forklarede på dansk om sine personlige forhold bl.a., at han har gået i almindelig folkeskole i Grønland og har været på efterskole og sportscollege i Danmark i to år.

Han gik to år på gymnasiet i Grønland, men han blev ikke færdig, fordi han mistede sin far. Han startede på politiuddannelsen i 2010 i Nuuk og har de sidste to tiI tre år overvejet at komme ud af politiet. I den 3. eller 4. uge af suspensionen fra politiet kom han i lære som Uddannelse. Han er suspenderet på grund af denne sag. Han har ferie i denne uge og havde også ferie i sidste uge. Han skal måske på rensdyrjagt.

Han forbliver forhåbentlig i sin læreplads hos Selskab, som laver … og … i Grønland. Han har en kone og fem plejebørn, der er fra næsten 2 år til 12 år. De er fælles om at passe børnene. Tidligere rejste han flere gange om året, og det gør hans kone også, så de er meget fælles om at tage sig af børnene. Han er indforstået med at udføre samfundstjeneste og følge vilkårene herfor, hvis han bliver dømt.

Rettens begrundelse

og afgørelse Efter Forurettedes troværdige, sikre og detaljerede forklaring, der understøttes af vidnerne Vidne1’s, Vidne2’s og Vidne3’s forklaringer om Forurettedes efterfølgende adfærd og om, hvad Forurettede fortalte dem om episoden den 19. januar 2024, de foreviste skærmprint af korrespondance dels mellem Forurettede og Vidne2 og dels mellem Forurettede og tiltalte og til dels tiltaltes egen forklaring, lægger retten til grund, at Forurettede og tiltalte forud for den 19. januar 2024 havde et seksuelt forhold i omkring 3 år, men at de ikke altid havde sex, når de mødtes, at tiltalte vidste, at Forurettede led af angst, at Forurettede den 19. januar 2024 havde angst, hvilket tiltalte var klar over, at Forurettede forinden de mødtes den 19. januar 2024 havde tilkendegivet over for tiltalte, og at de ikke skulle have sex, hvilket hun også andre gange havde tilkendegivet over for tiltalte, og hvilket de tidligere havde overholdt.

Derudover lægger retten til grund, at Forurettede og tiltalte mødtes hos Forurettede den 19. januar 2024, at tiltalte lagde sig ned under dynen i sengen til Forurettede, at de havde henholdsvis t-shirt og underbukser og top og trusser på, at de krammede hinanden, at Forurettede havde angst og rystede, at Forurettede skubbede tiltaltes hænder væk, da han rørte hende på brysterne og balderne, at tiltalte lagde sig oven på hende, så hun lå på ryggen, at tiltalte tog hendes underbukser af og løftede op i toppen og tog sit eget tøj af, at tiltalte gennemførte vaginalt samleje og forsøgte analt samleje, men at Forurettede flyttede sig, så det ikke lykkedes, at tiltalte vendte hende om på maven og gennemførte vaginalt samleje, at tiltalte førte sin penis ind i hendes anus men stoppede, da hun sagde nej, at tiltalte herefter gennemførte vaginalt samleje, at Forurettede forsøgte at rejse sig og skubbe tiltalte væk, at tiltalte låste hendes hænder og hoved med armene og fortsatte vaginalt samleje, at hun lagde sig på ryggen, da han skubbede til hendes balder, og at han herefter gennemførte vaginalt samleje, trak sig ud og fik udløsning.

Retten lægger endvidere til grund, at Forurettede, da hun lå på ryggen i starten, og da hun lå på maven, sagde, at hun ikke havde lyst, at Forurettede i øvrigt forholdt sig passiv og hverken kærtegnede tiltalte, rørte tiltalte på nogen seksuel måde eller i øvrigt deltog aktivt i de seksuelle aktiviteter.

Retten finder det på denne baggrund bevist, at Forurettede og tiltalte havde samleje både vaginalt og analt den 19. januar 2024 uden Forurettedes samtykke, og at dette må have stået klart for tiltalte, der således havde forsæt til overtrædelse af kriminallovens § 77, stk. 1. Tiltalte findes herefter skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltale.

Foranstaltningen fastsættes efter kriminallovens § 77, stk. 1, til anbringelse i anstalt i 6 måneder, jf. kriminallovens § 146. Retten har ved fastsættelsen navnlig lagt vægt på forholdets karakter og hensynet til lovovertrædelsens grovhed sammenholdt med tiltaltes gode personlige forhold, herunder at han ikke tidligere er foranstaltet. Retten tager kravet om godtgørelse til følge som nedenfor bestemt.

Retten har herved lagt vægt på forholdets karakter. Efter retsplejelovens § 480, stk. 1 betaler statskassen sagens omkostninger.

Thi kendes for ret

: Tiltalte idømmes anbringelse i anstalt i 6 måneder Statskassen skal betale sagens omkostninger. Tiltalte skal inden 4 uger betale 50.000 kr. til Forurettede, Adresse, By. ::::::::::::::::::::::::::::::: Grønlands Landsrets

DOM

Dato: 30. januar 2025 Rettens sagsnr.: K 197/24 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født april 1988, Advokat Marie Louise Frederiksen Sermersooq Kredsret afsagde dom i 1. instans den 2. september 2024 (kredsrettens sagl.nr. KS-SER-997/2024).

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt endelig påstand om stadfæstelse. Tiltalte har påstået frifindelse. Domsmænd Sagen har været behandlet med domsmænd. Forklaringer Tiltalte og vidnerne Forurettede, Vidne1 og Vidne3 har i det væsentlige forklaret for landsretten som i første instans.

Forklaringen afgivet i kredsretten af Vidne2 er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 558, stk. 2. [FORKLARINGER UDELADT] Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret bl.a., at der rettelig gik 6 uger af suspensionen, inden han startede hos Selskab, hvor han er i lære. Han er meget glad for lærepladsen. Han er stadig sammen med sin kone.

Sagen er meget hård ved ham, og han har talt med en psykolog. Han har aldrig tidligere været sigtet og vil gerne have, at alt går retfærdigt til. Han kan ikke lade være med at påtale andres eventuelle dårlige opførsel.

Landsrettens begrundelse og resultat

To voterende udtaler: Også efter bevisførelsen for landsretten finder vi efter Forurettede sikre og troværdige forklaring, herunder om, at hun sagde fra, da tiltalte forsøgte et analt samleje, at han herefter stoppede, men at han efterfølgende gennemførte samleje både analt og vaginalt med hende, at det er godtgjort, at tiltalte har haft samleje med hende uden hendes samtykke som beskrevet i tiltalen.

Vi har herved også lagt vægt på sagens øvrige omstændigheder, herunder til dels tiltaltes forklaring om, at han tror, at Forurettede nok forud skrev, at de måske ikke skulle have sex, og at han forklarede, at da han ville have analt samleje, og hun svarede med benægtende lyde, fortsatte med vaginalt samleje, som hun ikke sagde nej til.

En voterende udtaler: Jeg finder det ikke med den til domfældelse fornødne sikkerhed godtgjort, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af kriminallovens § 77, stk. 1. Efter stemmeflertallet er tiltalte skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet, jf. retsplejelovens § 106, stk. 1.

Af de grunde, som kredsretten har anført, findes foranstaltningen passende udmålt, og der er efter forholdets karakter ikke grundlag for at gøre foranstaltningen betinget. Godtgørelsen for tort findes passende udmålt. Landsretten stadfæster derfor kredsrettens dom.

Thi kendes for ret

: Kredsrettens dom stadfæstes. Statskassen betaler sagens omkostninger. ::::::::::::::::::::::::::::::: Højesterets 2. afdelings

DOM

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Jens Peter Christensen, Michael Rekling, Kurt Rasmussen, Jørgen Steen Sørensen og Peter Mørk Thomsen. Dato: 27. februar 2026 Rettens sagsnr.: 72/2025 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, (advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Sermersooq Kredsret den 2. september 2024 (997/2024) og af Grønlands Landsret den 30. januar 2025 (K 197/24).

Påstande

Dommen er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Retsgrundlag På gerningstidspunktet den 19. januar 2024 lød kriminallovens §§ 77, stk. 1, 118, 119, stk. 1, 121, 146, stk. 1, og 147, stk. 1, således: ”… § 77. For voldtægt dømmes den, der har samleje eller andet seksuelt forhold med en person, som ikke har samtykket heri. … § 118.

Samtidig med at retten ved dom fastslår, at tiltalte har begået en forbrydelse, træffes der i dommen bestemmelse om, hvilken af de i § 119 nævnte foranstaltninger der skal anvendes, jf. dog § 121, stk. 2. § 119. Retten kan træffe bestemmelse om: Advarsel, jf. kapitel 25. Bøde, jf. kapitel 26. Betinget anstaltsdom, jf. kapitel 27. Dom til tilsyn, jf. kapitel 28. Dom til samfundstjeneste, jf. kapitel 29.

Dom til anstalt og tilsyn, jf. kapitel 30. Anbringelse i anstalt, jf. kapitel 31. … § 121. Ved valget og udmålingen af foranstaltning skal der tages hensyn til lovovertrædelsens grovhed, herunder samfundets interesse i at modvirke handlinger af den pågældende art, og gerningsmandens personlige forhold, herunder hvad der skønnes nødvendigt for at afholde den pågældende fra yderligere lovovertrædelser. Stk. 2.

Når særlige omstændigheder taler derfor, kan retten undlade at idømme nogen foranstaltning. Retten træffer i så fald bestemmelse herom i dommen. … § 146. Anbringelse i anstalt kan anvendes, når det er nødvendigt for at forebygge, at gerningsmanden begår yderligere lovovertrædelser, eller af hensyn til lovovertrædelsens grovhed. … § 147.

Tiden for anbringelsen i anstalt, som ikke kan overstige 10 år, fastsættes i dommen. …” Af forarbejderne til kriminallovens dagældende § 121 fremgår bl.a. (Folketingstidende 2007-08, tillæg A, lovforslag nr.

L 35, s. 1668): ”… Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 1, at rettens afgørelse om valg og udmåling af foranstaltning skal bero på en ligelig hensyntagen dels til grovheden af den begåede kriminalitet, dels til gerningsmandens personlige forhold.

I forhold til den gældende bestemmelse om foranstaltningsvalget i kriminallovens § 87 er hensynet til gerningsmandens personlige forhold nedtonet og nu ligestillet med hensynet til lovovertrædelsens grovhed.

Dette indebærer, at retten i den enkelte sag skal vurdere, hvilken foranstaltningsform der som udgangspunkt kan komme på tale, og valget og udmålingen skal ske både under hensyntagen til lovovertrædelsens grovhed og til gerningsmandens personlige forhold.

I rettens vurdering skal der således ikke fokuseres alene på den begåede kriminalitet, men også på andre forhold, herunder den tiltaltes alder, tidligere kriminalitet mv. Et resocialiseringsbehov kan således betyde, at der skal anvendes en foranstaltning, der befinder sig et trin lavere på foranstaltningsstigen, end hvad den aktuelle sag ellers ville henføres til.

Hvis gerningspersonen tidligere har begået lignende kriminalitet, kan det omvendt medføre, at der anvendes en trinhøjere foranstaltning (f.eks. anstaltsdom i stedet for tilsynsdom). …” Om kriminallovens dagældende § 77, stk. 1, fremgår af forarbejderne bl.a. (Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, lovforslag nr.

L 49, s. 8 og 33): ”… Overtrædelser af § 77 foranstaltes afhængig af forbrydelsens alvor og gerningsmandens personlige forhold, idet der er tale om handlinger, som varierer i grovhed.

Derved kan der udmåles foranstaltninger på hele foranstaltningsspektret. … Der vil i almindelighed være grundlag for at udmåle en skærpet foranstaltning, hvis der som led i voldtægten er udøvet betydelig vold, hvis voldtægten har strakt sig over længere tid eller er begået af flere gerningsmænd, eller hvis gerningsmanden er trængt ind i et privat hjem og her begår voldtægt.

Der vil omvendt kunne være grundlag for at udmåle en kortere foranstaltning end de angivne udgangspunkter, hvis der f.eks. er tale om andet seksuelt forhold end samleje eller om forsøg. … Det foreslåede § 77, stk. 1 og 2, viderefører uændret det eksisterende foranstaltningsniveau for voldtægt.

Ved fastsættelse af foranstaltningen fremgår det af kriminallovens § 121, stk. 1, nr. 1, at der skal tages hensyn til lovovertrædelsens grovhed, herunder samfundets interesse i at modvirke handlinger af den pågældende art.

Derudover følger det af kriminallovens § 121, stk. 1, nr. 2, at der skal tages hensyn til gerningsmandens personlige forhold, herunder hvad der skønnes nødvendigt for at afholde den pågældende fra yderligere lovovertrædelser. Det bemærkes, at foranstaltningsniveauet for voldtægt af personer under 18 år blev skærpet ved lov nr. 572 af 10. maj 2022.

Af forarbejderne fremgår, at en forhøjelse af foranstaltningsniveauet med 50 pct. forudsættes, jf. Folketingstidende 2021-22, A, L 126 som fremsat, side 14. Det bemærkes, at der som følge af de mange forskelligartede forhold omfattet af § 77, stk. 1 og 2, i kriminalloven er en meget stor variation i foranstaltningsniveauet for voldtægt.

Der vil f.eks. i almindelighed være grundlag for at udmåle en skærpet foranstaltning, hvis der som led i voldtægten er udøvet betydelig vold, hvis voldtægten har strakt sig over længere tid eller er begået af flere gerningsmænd, eller hvis gerningsmanden er trængt ind i et privat hjem og her begår voldtægt.

Der vil omvendt i almindelighed være grundlag for at udmåle en mindre indgribende foranstaltning, hvis der f.eks. er tale om andet seksuelt forhold end samleje eller om forsøg. Fastsættelse og udmåling af foranstaltning beror således på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen. …”

Anbringender

Tiltalte har til støtte for frifindelsespåstanden anført navnlig, at Grønlands Landsret har anvendt forsætsbegrebet forkert. Landsretten har fundet ham skyldig, alene fordi det blev anset for godtgjort, at der blev gennemført samleje uden forurettedes samtykke, uden at landsretten har vurderet, om han havde forsæt til at gennemføre samlejet uden forurettedes samtykke.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at udmåle foranstaltningen om anstaltsanbringelse til et niveau højere end 4 måneder.

Efter forarbejderne til den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse i den danske straffelov kan passivitetssituationer sidestilles med og som udgangspunkt straffes på samme måde som i de situationer, hvor forurettede befinder sig i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen (tilsnigesamleje).

Efter grønlandsk retspraksis forud for indførelsen af den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse blev tilsnigesamleje foranstaltet med anstaltsanbringelse i omkring 4 måneder.

I forarbejderne til den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse i den grønlandske kriminallov blev der ikke taget stilling til, hvordan forhold omfattet af den nykriminaliserede bestemmelse skal foranstaltes, men det fremgår, at det eksisterende foranstaltningsniveau blev videreført. Foranstaltningen bør derfor fastsættes i overensstemmelse med udgangspunktet til anstaltsanbringelse i 4 måneder.

Der er på grund af hans personlige forhold grundlag for at gøre foranstaltningen betinget med vilkår om samfundstjeneste. Anklagemyndigheden har anført navnlig, at landsrettens præmisser må forstås sådan, at Tiltalte har haft den fornødne subjektive tilregnelse i form af forsæt, idet samlejet ifølge landsretten skete, selv om forurettede sagde fra.

Landsretten lagde ved bevisvurderingen vægt på Tiltaltes egen forklaring om, at forurettede allerede inden episoden vistnok havde tilkendegivet, at de ikke skulle have sex, og at hun svarede med benægtende lyde, da han ville have analt samleje. Det følger heraf, at Tiltalte havde forsæt til at have samleje, herunder analt samleje, med forurettede uden hendes samtykke.

Landsretten har derfor ikke anvendt forsætsbegrebet forkert. Anklagemyndigheden har for landsretten påstået stadfæstelse og finder derfor at være afskåret fra at påstå skærpelse for Højesteret. Foranstaltningen bør under alle omstændigheder være en ubetinget anstaltsanbringelse, og længden bør ikke fastsættes til mindre end 6 måneder.

Ved den konkrete fastsættelse af foranstaltningen må det indgå bl.a., at forurettede sagde fra, og at hun blev udsat for både vaginalt og analt samleje, som indebar en betydelig krænkelse af hendes værdighed, integritet og seksuelle selvbestemmelsesret.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagens baggrund og problemstilling Tiltalte blev ved Grønlands Landsrets ankedom af 30. januar 2025 dømt til anbringelse i anstalt i 6 måneder for overtrædelse af den grønlandske kriminallovs § 77, stk. 1, ved i januar 2024 at have haft vaginalt og analt samleje med Forurettede uden hendes samtykke. Landsrettens dom var en stadfæstelse af kredsrettens dom.

Kredsretten havde ved bevisvurderingen lagt til grund bl.a., at Forurettede skubbede Tiltaltes hænder væk, da han rørte hende på brysterne og balderne, og at han gennemførte vaginalt samleje og forsøgte analt samleje, men at Forurettede flyttede sig, så det ikke lykkedes.

Kredsretten lagde desuden til grund bl.a., at Tiltalte vendte hende om på maven og gennemførte vaginalt og analt samleje, men at han stoppede, da hun i forbindelse med det anale samleje sagde nej, idet han herefter på ny gennemførte vaginalt samleje, selv om hun forsøgte at rejse sig og skubbe ham væk.

Kredsretten lagde endvidere til grund, at F fra begyndelsen af episoden sagde, at hun ikke havde lyst, og at hun i øvrigt forholdt sig passivt. Kredsretten fandt det herefter bevist, at Tiltalte havde vaginalt og analt samleje med F uden hendes samtykke, og at dette måtte have stået klart for ham, hvorfor han havde forsæt til overtrædelse af den grønlandske kriminallovs § 77, stk. 1.

Grønlands Landsret fandt det også efter bevisførelsen for landsretten bevist, at Tiltalte havde vaginalt og analt samleje med Forurettede uden hendes samtykke. Landsretten lagde vægt på bl.a. Forurettedes sikre og troværdige forklaring, herunder om at hun sagde fra, da Tiltalte forsøgte analt samleje, men at han efterfølgende gennemførte samleje både vaginalt og analt med hende.

Landsretten lagde også vægt på Tiltaltes forklaring om, at han troede, at Forurettede nok forud for mødet havde skrevet til ham, at de måske ikke skulle have sex, og at hun svarede med benægtende lyde, da han ville have analt samleje. For Højesteret angår sagen, om landsretten kan anses for at have lagt til grund, at Tiltalte havde forsæt til at overtræde kriminallovens § 77, stk. 1.

Sagen angår desuden, om der er grundlag for at formilde den idømte foranstaltning. Forsæt Højesteret finder, at Grønlands Landsret burde – som kredsretten – have forholdt sig udtrykkeligt til, om Tiltalte havde forsæt til at overtræde kriminallovens § 77, stk. 1.

Det fremgår dog af landsrettens dom, at retten ved bevisbedømmelsen lagde til grund bl.a., at Forurettede sagde fra, da Tiltalte forsøgte analt samleje, men at han efterfølgende gennemførte samleje både vaginalt og analt med hende.

Landsretten lagde også vægt på Tiltaltes forklaring om, at han troede, at Forurettede nok forud for mødet havde skrevet til ham, at de måske ikke skulle have sex, og at hun svarede med benægtende lyde, da han ville have analt samleje.

Højesteret finder herefter, at dommen må forstås sådan, at landsretten har fundet det bevist, at Tiltalte havde forsæt til at gennemføre samleje som beskrevet i tiltalen uden Forurettedes samtykke. Tiltaltes frifindelsespåstand tages derfor ikke til følge.

Udmålingen Ved overtrædelse af den grønlandske kriminallovs § 77, stk. 1, træffer retten efter § 118 bestemmelse om, hvilken af de foranstaltninger, der er nævnt i § 119, herunder anbringelse i anstalt, der skal anvendes.

Det fremgår af § 121, stk. 1, at der ved valget og udmålingen af foranstaltning skal tages hensyn til lovovertrædelsens grovhed, herunder samfundets interesse i at modvirke handlinger af den pågældende art, og gerningsmandens personlige forhold, herunder hvad der skønnes nødvendigt for at afholde den pågældende fra yderligere lovovertrædelser.

Den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse i kriminallovens § 77, stk. 1, trådte i kraft den 1. juli 2023.

Forud for ændringen fandt kriminallovens § 77 anvendelse bl.a. vedrørende forhold, hvor gerningsmanden tiltvang sig samleje eller andet seksuelt forhold ved vold eller trussel om vold (nr. 1) eller skaffede sig samleje med eller andet seksuelt forhold til en person, der befandt sig i en tilstand eller situation, i hvilken den pågældende var ude af stand til at modsætte sig handlingen (nr. 2).

Overtrædelse af kriminallovens § 77, stk. 1, blev efter praksis i Grønland forud for lovændringen som udgangspunkt og afhængig af bl.a. gerningsmandens personlige forhold foranstaltet med anstaltsanbringelse i omkring 1 år og 6 måneder for forhold omfattet af den tidligere § 77, stk. 1, nr. 1, og med anstaltsanbringelse i omkring 4 måneder for forhold omfattet af den tidligere § 77, stk. 1, nr. 2.

Det fremgår af forarbejderne til nyaffattelsen af § 77, stk. 1, at bestemmelsen uændret viderefører det eksisterende foranstaltningsniveau for voldtægt. Det fremgår desuden, at der i kraft af de mange forskelligartede forhold omfattet af § 77, stk. 1, er en meget stor variation i foranstaltningsniveauet for voldtægt.

Der vil ifølge forarbejderne f.eks. i almindelighed være grundlag for at udmåle en skærpet foranstaltning, hvis der som led i voldtægten er udøvet betydelig vold, hvis voldtægten har strakt sig over længere tid eller er begået af flere gerningsmænd, eller hvis gerningsmanden er trængt ind i et privat hjem og her begår voldtægt.

Der vil omvendt i almindelighed være grundlag for at udmåle en mindre indgribende foranstaltning, hvis der f.eks. er tale om andet seksuelt forhold end samleje eller om forsøg. Højesteret finder, at der ved fastsættelse af foranstaltningen skal tages hensyn til forholdets karakter og grovhed, herunder at Forurettede sagde fra over for krænkelsen, der bestod i både vaginalt og analt samleje.

Der skal endvidere efter § 121, stk. 1, nr. 2, tages hensyn til Tiltaltes personlige forhold, herunder hvad der skønnes nødvendigt for at afholde ham fra yderligere lovovertrædelser. Højesteret finder efter det anførte og i lyset af praksis for foranstaltningsniveauet forud for lovændringen i 2023, at der ikke er grundlag for at nedsætte længden af den idømte foranstaltning.

Der er heller ikke grundlag for at gøre foranstaltningen betinget. Konklusion Højesteret stadfæster Grønlands Landsrets dom, således at Tiltalte dømmes til anbringelse i anstalt i 6 måneder.

Thi kendes for ret

: Grønlands Landsrets dom stadfæstes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.