BS-56770/2019-ARH

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 180.1px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I AARHUS

DOM

afsagt den 15. oktober 2020

Sag BS-56770/2019-ARH

Sagsøger (advokat Helle Holm Thomsen)

mod

Udlændingenævnet (advokat Paw Fruerlund Jensen)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 11. december 2019, vedrører spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for at tilsidesætte Udlændingenævnets afgørelse af den 21. oktober 2019, hvorved Sagsøger blev meddelt afslag på op-holdstilladelse. Udlændingenævnets afgørelse var en stadfæstelse af Udlændin-gestyrelsens afgørelse af den 19. juni 2019.

Sagsøger har nedlagt påstand om, at Udlændingenæv-nets afgørelse af 21. oktober 2019 ophæves og sagen hjemvises til fornyet be-handling.

Sagsøgte, Udlændingenævnet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

2

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2, idet alene Udlændingenævnets afgørelse af den 21. oktober 2019 er medtaget.

Udlændingenævnet traf den 21. oktober 2019 følgende afgørelse:

”…

Udlændingenævnet har nu behandlet Deres klage at' 20. juni 2019 over Udlændinge-styrelsens afgørelse af 19. juni 2019 vedrørende Deres klient Sagsøger. Der henvises til Deres J.nr..

Ved behandlingen of klagen har Udlændingenævnet gennemgået sagens akter samt vurderet det, som De har anført i Deres c-mails af henholdsvis 20. juni 2019 og 7. au-gust 2019 med bilag.

Udlændingenævnet finder ikke grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørel-se. Deres klient kan således ikke gives opholdstilladelse i Danmark, da der ikke fore-ligger ganske særlige grunde.

Deres klient skal derfor udrejse of Danmark senest den 28. oktober 2019.

Nedenfor kan De læse nærmere om begrundelsen for denne afgørelse.

Retsregler

Udlændingeloven er senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 1022 af 2. oktober 2019.

Efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., kan der efter ansøgning gives opholdstil-ladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed og, hvis udlændingen er under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler derfor.

Af bemærkningerne til udlændingelovens § 9 c, stk.1 (Lovforslag nr. L 152 fremsat den 28. februar 2002, side 65-66), er nævnt følgende eksempler på situationer, hvor der vil kunne gives opholdstilladelse i medfør of udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.:

"Det drejer sig navnlig om tilfælde, hvor familiesammenføring ikke er mulig efter de gældende bestemmelser udlændingelovens § 9, stk. 1, men hvor det som følge af Danmarks internationale forpligtelser - herunder navnlig Den Europæiske Men-neskerettighedskonventions artikel 8 - er nødvendigt at tillade familiesammenfø- ring. Efter gældende praksis kan der endviderei andre ganske særlige tilfælde ef- ter en helt konkret vurdering meddeles tilladelse til familiesammenføring i tilfæl-de, hvor familiesammenføring ikke er mulig efter de gældende bestemmelser i ud-lændingelovens § 9, stk. 1.

Der kan på den baggrund f.eks. meddeles opholdstilladelse i helt undtagelsesvise tilfælde, hvor der er tale om en forælder over 60 år til en herboende indvandrer, el-ler hvor der er tale om en ægtefælle til en herboende indvandrer, som ikke har haft tidsubegrænset opholdstilladelse i mere end de sidste tre år, f.eks. hvor den herbo-ende har opholdstilladelse som udsendelseshindret.

3

Der kan endvidere f.eks. meddeles opholdstilladelse i tilfælde, hvor en handicap-pet udlænding over 18 år risikerer at blive efterladt alene i hjemlandet, fordi resten al familien har fået opholdstilladelse her i landet, og den pågældende har været af-hængig af familiens pleje og forsørgelse, eller hvor der er tale om et særlig kvalifi-ceret søskendeforhold normalt i form af, at en væsentligt ældre herboende søsken-de i en årrække forinden indrejsen i Danmark har fungeret som forælder og forsør-ger for en mindreårig søskende."

Det er en forudsætning for anvendelsen af § 9 c, stk. 1, 1. pkt., i forbindelse med op-holdstilladelse som følge af familiemæssig eller lignende tilknytning, at tilknytningen går ud over, hvad selve slægtsforholdet normalt medfører, og at der kan anføres væg-tige grunde for, at ansøgeren skal optages i den herboendes husstand. Afgørelsen her-af beror på en skønsmæssigt præget vurdering, og opholdstilladelse gives efter prak-sis kun, når der foreligger ganske særlige omstændigheder.

Udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., vil herudover for eksempel kunne finde anven-delse, hvis der er tale om en udlænding, som er født i Danmark og tidligere har haft et langvarigt ophold her i landet, eller såfremt der foreligger væsentlige helbredsmæssi-ge eller humanitære omstændigheder, der gør, at der bør meddeles opholdstilladelse her i landet.

Det forhold, at en ansøger ikke opfylder betingelserne i udlændingelovens § 9, stk. 1, kan ikke i sig selv begrunde, at der gives opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, 1. pkt.

Der kan i helt særlige tilfælde efter et konkret skøn gives opholdstilladelse til et hjem-meboende barn, selvom dette ikke er mindreårigt. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor et barn over 18 år er handicappet eller udviklingshæmmet, og som følge deraf må si-destilles med et mindreårigt barn.

Faktiske omstændigheder af betydning for sagens afgørelse

Det fremgår af UdlændingeInformationsPortalen (UIP), at Deres klients søn, Vidne 1, er født Dato 1 1980 i Afghanistan, og at han den 3. marts 1997 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3. Det fremgår af Det Centrale Personregister (CPR), at Vidne 1 den 1. juni 2005 blev meddelt dansk statsborgerskab.

Det fremgår desuden af UIP, at Deres klient er født Dato 2 1950 og er statsborger i USA.

Det fremgår endvidere af UIP, al Udlændingestyrelsen den 26. februar 2016 meddelte Deres klient afslag på opholdstilladelse Danmark., jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, at Deres klient den 26. april 2016 søgte asyl, at Deres klient den 19. maj 2016 søgte om humanitær opholdstilladelse, at Deres klient den 23. maj 2016 blev meddelt afslag på asyl, samt at Deres klient den 21. juni 2016 blev meddelt afslag på humanitær ophold-stilladelse.

Det fremgår tillige af UIP, at Udlændingenævnet den 5. december 2016 stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse af 26. februar 2016 vedrørende afslag på opholdstilla-delse i medfør af udlændingelovens § 9 c , stk. 1. Det fremgår blandt andet af Udlæn-dingenævnets afgørelse af 5. december 2016, at Udlændingenævnet ved afgørelsen blandt andet lagde vægt på, at det til sagen var oplyst, at Vidne 1 er vokset op hos sin far, hvor han kun lejlighedsvist fik besøg af Deres klient, at han som barn mi-

4

stede kontakten til Deres klient, at han første gang i 2003 hørte fra Deres klient, og at Deres klient første gang besøgte Vidne 1 i Danmark i 2006.

Det fremgår endelig af UIP, at Udlændinge- og Integrationsministeriet den 24. februar 2017 besluttede at genoptage ministeriets afgørelse af 21. juni 2016.

Den 19. december 2018 indgav De på vegne al Deres klient til Udlændingestyrelsen på ny en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark under henvisning til Vidne 1.

Det fremgår af ansøgningen blandt andet, at Deres klient er født Dato 2 1950 i By 1, Afghanistan, at hun er amerikansk statsborger og har bopæl i New York, at hun indrejste i Danmark i april 2015, at hun er svært dement, at hendes sygdom er i for-værring, at hun er ude af stand til at gøre rede for tid, sted og egne data, hvorfor hun ikke kan klare sig uden hjælp fra sine nærmeste pårørende, at hun er skilt, at hun ikke har nogen pårørende i USA, samt at hun løbende har aflagt besøg i Danmark siden 2006.

Det fremgår desuden af ansøgningen blandt andet, at Deres klients søn, Vidne 1, er født og opvokset i By 1, at han kom til Danmark i april 1997, at han har nær familie i Danmark i form al sin mor og far, sin lillebror, Vidne 2, og sine to børn på henholdsvis fire og otte år, samt at Deres klient har boet hos sin søn siden sin in-drejse i Danmark i april 2015 i hvilken periode, Deres klient er blevet forsørget af sin søn.

Vedlagt ansøgningen var blandt andet kopi af følgebrev all. december 2018, hvoraf det fremgår blandt andet, at Deres klient er Vidne 1's biologiske mor, at hun og Vidne 1's far blev skilt forud for Vidne 1's indrejse i Danmark i 1997, at Deres klient flyttede til USA i 2001, da hun blev gift med en amerikansk mand med af-ghanske rødder, at hun i 2011 blev tildelt amerikansk statsborgerskab, at hun blev skilt fra sin amerikanske ægtefælle i oktober 2013, hvorefter hun begyndte at udvikle tegn på demens, samt at det blev aftalt, at Deres klient skulle rejse til Danmark i takt med, at Deres klients helbredstilstand blev forværret, og idet Deres klients tidligere ægtefælle ikke ønskede at passe hende, og hun ikke havde øvrigt netværk i USA.

Det fremgår desuden af følgebrevet blandt andet, at der ikke er foretaget nogen ny vurdering al Deres klients helbredsmæssige tilstand, at udtalelserne fra 2017 i hoved-træk fortsat er retvisende, at det er tvivlsomt, om Deres klient kan klare hjemrejsen til USA, at Deres klient ved en tilbagevenden til USA ingen familie vil have til at hjælpe sig, at der vil være en nærliggende risiko for, at hun vil komme til at leve under kum-merlige forhold, da hun på ingen måde er i stand til at tage vare på sig selv, samt at hun ikke er dækket al en sundhedsforsikring i USA.

Det fremgår endvidere af følgebrevet blandt andet, at Deres klient er afhængig af at blive passet af sine børn, at der i forlængelse heraf består et beskyttelsesværdigt fami-lieliv mellem Deres klient og Vidne 1, samt at Vidne 1 har to børn med sin tidligere ægtefælle på henholdsvis fire og otte år, hvorfor del ikke vil være muligt for ham at udøve familielivet med sin mor i USA.

De har i følgebrevet endelig henvist til en afgørelse fra Udlændingenævnet af 16. marts 2017 i en ifølge Dem sammenlignelig sag.

5

Vedlagt ansøgningen var tillige blandt andet kopi af udtalelse af 15. februar 2017 ved-rørende Deres klient udfærdiget af Psykolog, Røde Kors-kli-nikken, Aarhus, hvoraf det fremgår blandt andet, at Deres klient efter sin ankomst til Danmark har været under udredning for Alzheimers sygdom eller anden demenssyg-dom, at det ikke har været muligt at afslutte udredningen grundet usikkerheden om Deres klients opholdsgrundlag, at Deres klient fremstår svært kontaktbar, at det er svært at få øjenkontakt med hende, samt at hun ikke reagerer, når man taler til hende.

Det fremgår desuden af udtalelsen vedrørende Deres klients funktionsniveau blandt andet, at Deres klients evne til at varetage egne basale behov såsom bad, påklædning, spisning og toiletbesøg er kraftigt reduceret, at hun er ude af stand til at kommunikere verbalt såvel som nonverbalt, at hun kun responderer, når Vidne 1 henvender sig til hende, at hun er ude af stand til at orientere sig, at hun halter pa højre ben og ser dårligt på højre øje, at hendes tilstand er betydeligt forværret siden sidste status i marts 2016, at hendes funktionsniveau vurderes at være på niveau med et barn pa et halvt til halvandet år, samt at hendes symptomer og den hurtige forværring af hendes tilstand tyder pa, at hun lider af en aggressiv hjernelidelse, som sætter stadig flere om-råder af hendes hjerne ud af funktion.

Det fremgår endelig af udtalelsen blandt andet, at Deres klient har brug for hjælp alle døgnets 24 timer, såfremt hun skal opretholde en basal personlig hygiejne og ernæ-ringstilstand, at hendes helbredstilstand er skrøbelig, at det vil være risikabelt at flytte hende til nye omgivelser eller sende hende ud på en længere flyrejse, at det er af afgø-rende betydning, at hun bliver udredt snarest, da hendes tilstand ellers vil forværres hurtigt, samt at hun fysisk er meget sårbar over for sygdomme, underernæring og fy-siske følger af sin inaktivitet såsom liggesår og overbelastning, hvorfor der er en risiko for, at det vil forkorte hendes liv betydeligt, hvis hun ikke modtager specialiseret pleje i det daglige.

Vedlagt ansøgningen var desuden kopi af udtalelse af 31. oktober 2017 vedrørende Deres klient udfærdiget af Psykolog, hvori der i det væsentlig-ste er gengivet, hvad der fremgår af udtalelsen af 15. februar 2017.

Det fremgår endvi-dere af udtalelsen blandt andet, at udtalelsen bygger på et hjemmebesøg, at Deres kli-ent under besøget er sengeliggende, at der ikke kan opnås kontakt med Deres klient under besøget, at Deres klient ligger ned det meste al dagen og kun flytter på sig, hvis hun bliver hjulpet, hvilket har medført store liggesår, at hun bor pa skift hos sine to sønner, at hun dårligt tåler køreturen på tre kilometer, samt at hendes helbredstilstand er voldsomt forværret siden sidste status i februar 2017.

Det fremgår endelig af udtalelsen blandt andet, at Deres klient er apatisk, at hun vur-deres at være i de sidste stadier af demens med et funktionsniveau svarende til en al-der på under seks måneder, at det er uvist, hvor lang tid hun har igen, samt at hendes plejebehov vil blive større, efterhånden som hendes hjerne lukker ned.

Vedlagt ansøgningen var endvidere kopi al lægeerklæring af 25. oktober 2017 vedrø-rende Deres klient udfærdiget af speciallæge i neurologi, Læge 1, ved Lægeklinik 1, Adresse, By 2, hvoraf det fremgår blandt andet, at Deres klients sønner har lavet et vagtskema, da Deres klient kræver 24 timers overvågning, at der herudover er installeret en GPS på Deres klient i tilfælde af, at hun forlader hjemmet, at Deres klients døgnrytme er gået i stykker, at hun ikke længe-re kan genkende sine sønner eller kommunikere med dem, at hun modtager medi-cinsk behandling i form af hjertemagnyl og kolesterolsænkende medicin, at der er tale om en massivt tiltagende demens, at der ikke er stillet en behandlingsmulig psykia-

6

trisk diagnose, samt at der næppe ved yderligere observation på psykiatrisk hospital vil være mulighed for at finde en medikamentel behandling eller anden form for be-handling.

Vedlagt ansøgningen var endelig kopi af Udlændingenævnets afgørelse af l6. marts 2017.

Den 25. april 2019 meddelte Udlændinge- og Integrationsministeriet Deres klient af-slag på humanitær opholdstilladelse.

Den 19. juni 2019 meddelte Udlændingestyrelsen Deres klient afslag på opholdstilla-delse, da der ikke var ganske særlige grunde til at meddele opholdstilladelse, jr. ud-lændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.

Ved e-mail af 20. juni 2019 med bilag påklagede De på vegne af Deres klient Udlæn-dingestyrelsens afgørelse af 19. juni 2019 til Udlændingenævnet.

Ved e-mail af 7. august 2019 med bilag til Udlændingenævnet fremsendte De supple-rende bemærkninger til klagen.

Det fremgår af Deres supplerende bemærkninger blandt andet, at Deres klient har opholdt sig i Danmark i 52 måneder, at hun i denne periode alene har opholdt sig ulovligt i Danmark i syv måneder, at hun i den resteren-de tid har opholdt sig på processuelt ophold, at det følger af praksis fra Den Europæi-ske Menneskerettighedsdomstol (EMD), at der kan eksistere et beskyttelsesværdigt fa-milieliv mellem personer, der falder uden for Den Europæiske Menneskerettigheds-konventions (EMRK) artikel 8's primære målgruppe, at EMD i disse situationer har udtalt, at der skal foreligge "additional factors of dependence, other than normal emotional ties", samt at EMD ved vurderingen heraf tidligere har lagt vægt på, hvorvidt der ek-sisterer et afhængighedsforhold mellem personerne.

De har desuden supplerende oplyst blandt andet, at Udlændingestyrelsen ved afgø-relsen af 19. juni 2019 har lagt vægt pa, at familielivet i en længere periode har været afbrudt, at denne forståelse af familielivsbegrebet i EMRK artikel 8 ikke er i overens-stemmelse med EMD's praksis, samt at der består et afhængighedsforhold mellem De-res klient og Vidne 1, idet han og hans bror de seneste fire år og seks måneder har passet Deres klient, som har været fuldt ud behandlingskrævende.

De har til støtte for Deres supplerende bemærkninger endelig henvist til EMD's dorn i sagen Ernonet and others v.

Switzerland og anført blandt andet, at sagen omhandlede en stedfar og dennes steddatter på omtrent 30 år, at parterne havde boet sammen i en årrække, hvorefter parterne ikke boede sammen i en periode på otte år, indtil steddat-teren blev alvorligt syg, at hendes mor og stedfar som følge heraf måtte tage sig af hende, at EMD i sagen fandt, at der på baggrund heraf eksisterede et familieliv mel-lem parterne, da stedfaren igennem en årrække havde taget sig af steddatteren, hvor-med der var skabt et stærkt afhængighedsforhold, hvorfor De finder, at en tidligere af-brydelse af et familieliv ikke kan føre til, at der ikke kan etableres et nyt familieliv mellem de samme personer.

Vedhæftet Deres e-mail af 7. august 2019 var kopi af journaludskrift af 27. juni 2019 vedrørende Deres klient udfærdiget af Læge 2 fra Lægeklinik 2, hvoraf det fremgår blandt andet, at Deres klients helbredsmæssige tilstand det seneste år er blevet tiltagende dårligere, at Deres klient ikke kan genkende sin fa-milie, at hun intet sprog har, at hun ikke kan varetage egen hygiejne, at hun bliver ma-det, samt at hun er inkontinent for urin og afføring og sover det meste af døgnet.

7

Det fremgår endvidere af journaludskriftet blandt andet, at Deres klient er svært kro-nisk medtaget, at hun sidder med lukkede øjne under hele konsultationen, at hun har hastigt progredierende Alzheimers demens, at hun er fuldstændig afhængig af hjælp fra andre alle døgnets 24 timer, at hun under ingen omstændigheder er i stand til at tage vare på sig selv, samt at det vurderes at være sundhedsfagligt uforsvarligt at overlade hende til sig selv.

Vurdering

Udlændingenævnet finder, at Deres klient ikke kan gives opholdstilladelse i medfør al udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at der ikke ses at foreligge en helt særlig tilknytning mellem Deres klient og Vidne 1, der ligger ud over, hvad der følger af slægtskabet i sig selv.

Udlændingenævnet henviser herved til, at Vidne 1 er vokset op hos sin far, hvor han kun lejlighedsvist fik besøg af Deres klient, at han som barn mistede kontak-ten til Deres klient, at han første gang i 2003 hørte fra Deres klient, og at Deres klient første gang besøgte Vidne 1 i Danmark i 2006.

Udlændingenævnet finder på baggrund heraf, at Deres klient og Vidne 1 ikke ses at have haft fælles husstand forinden Deres klients indrejse i Danmark.

Udlændingenævnet har i relation hertil endvidere tillagt det vægt, at Deres klient si-den 2011 har besøgt Danmark et uvist antal gange, samt at Vidne 1 har stiftet selvstændig familie og har fået to børn.

Det forhold, at De til sagen har oplyst, at der består et afhængighedsforhold mellem Deres klient og Vidne 1, idet han og hans bror de seneste fire år og seks måne-der har passet Deres klient, som har været fuldt ud behandlingskrævende, samt at Vidne 1 har to børn med sin tidligere ægtefælle på henholdsvis fire og otte år, hvorfor det ikke vil være muligt for ham at udøve familielivet med sin mor i USA, kan ikke føre til en ændret vurdering.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Deres klient flyttede til USA i 2001, at hun i 2011 blev tildelt amerikansk statsborgerskab, at Vidne 1 den 3. marts 1997 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført, at han den 1. juni 2005 blev meddelt dansk statsborgerskab, samt at Deres klient først søgte om fa-miliesammenføring med Vidne 1 omtrent 19 år efter, at Vidne 1 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark.

Udlændingenævnet finder derfor, at Deres klient og Vidne 1 ikke herved har etableret et sådant ganske særligt kvalificeret afhængigheds- eller tilknytningsforhold, der kan danne grundlag for meddeles af opholdstilladelse i medfør af udlændinge-lovens § 9 c, stk. 1.

Det forhold, at De til sagen har oplyst, at Deres klient har opholdt sig i Danmark i 52 måneder, at hun i denne periode alene har opholdt sig ulovligt i Danmark i syv måne-der, samt at hun i den resterende tid har haft processuelt ophold og har været bosat skiftevis hos hver af sine sønner, kan efter Udlændingenævnets opfattelse ikke føre til, at der foreligger et beskyttelsesværdigt familieliv, der i henhold til EMRK artikel 8 kan begrunde en opholdstilladelse. Udlændingenævnet bemærker i relation hertil, at

8

Vidne 1 og Vidne 2 som danske statsborgere har mulighed for at besøge deres mor i USA, og at familielivet således kan udøves som hidtil ved besøgsophold.

Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at der ved vurderingen af om der er etableret et beskyttelsesværdigt familieliv, herunder om tilknytningen mellem perso-nerne går ud over, hvad der følger af slægtskabet i sig selv, lægges vægt på blandt an-det om man har været optaget i den herboendes husstand igennem en længere årræk-ke, hvor den herboende har deltaget i pasning og pleje, ligesom det vil indgå i vurde-ringen, om der findes omsorgspersoner i hjemlandet, eller om hjemlandets sociale myndigheder kan sørge for pasning og pleje.

Det forhold, at det til sagen er oplyst, at Deres klient ved en tilbagevenden til USA in-gen familie vil have til at hjælpe sig, at der vil være en nærliggende risiko for, at hun vil komme til at leve under kummerlige forhold, da hun på ingen måde er i stand til at tage vare på sig selv, samt at hun ikke er dækket af en sundhedsforsikring i USA, kan ikke føre til en ændret vurdering.

Udlændingenævnet har i relation hertil lagt vægt på, at Udlændinge- og Integrations-ministeriet ved afgørelsen om afslag på humanitær opholdstilladelse til Deres klient af 25. april 2019 lagde vægt på blandt andet, at Deres klient som amerikansk statsborger kan henvises til at søge hjælp til pleje og omsorg i USA, idet de amerikanske myndig-heder kan tilbyde "resettlement assistance" til amerikanske statsborgere, herunder at de amerikanske myndigheder kan udpege en sagsbehandler, der kan bistå med at fin-de frem til den nødvendige plejefacilitet i den relevante stat afhængig af, hvilket be-hov den pågældende har.

Udlændingenævnet bemærker i relation hertil desuden, at generelle dårlige sociale og økonomiske forhold i ansøgers hjemland ikke kan danne grundlag for en opholdstilla-delse efter bestemmelsen, og at der ikke herved er oplyst om sådanne hindringer for, at Vidne 1 ikke fortsat kan forsørge Deres klient fra Danmark.

Udlændingenævnet finder, at der ikke i øvrigt foreligger oplysninger om Deres klients personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der kan begrunde, at Deres klient gives opholdstilladelse i Danmark.

Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at Deres klient er svært kronisk medtaget, og at hun har hastigt progredierende Alzheimers demens. Udlæn-dingenævnet finder imidlertid, at dette ikke kan fore til en ændret vurdering.

Udlændingenævnet skal henvise til, at Deres klient den 21. juni 2016 og igen den 25. april 2019 fik afslag på humanitært ophold, jr. udlændingelovens § 9 b, og at bestem-melsen må anses for at være en særregel i forhold til vurderingen af, om en udlæn-ding, som tidligere har været asylansøger, kan meddeles opholdstilladelse på bag-grund af den pågældendes helbredsmæssige forhold.

Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det fremgår af journaludskrift af den 27. juni 2019 blandt andet, at Deres klients helbredsmæssige tilstand det senest år er ble-vet tiltagende dårligere, at hun under ingen omstændigheder er i stand til at tage va-re på sig selv, samt at det vurderes at være sundhedsfagligt uforsvarligt at overlade hende til sig selv.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt pa, at Deres klient var konstateret dement på tidspunktet for sin indrejse i Danmark i 2015, og at dette forhold ifølge ansøgnin-

9

gen om opholdstilladelse også var baggrunden for hendes indrejse.

Det forhold, at De har henvist til en efter Deres opfattelse lignende sag, hvori Udlæn-dingenævnet har truffet afgørelse, kan ikke føre til en anden vurdering. Afgørelser efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, træffes efter et konkret samlet skøn over sagens omstændigheder. Den omstændighed, at et eller flere forhold i forskellige sager er ens, fører således ikke nødvendigvis til, at udfaldet af sagerne bliver ens.

Udlændingenævnet bemærker i relation til EMRK, at EMRK artikel 8 ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring. Det kan udledes af praksis fra EMD, at EMRK artikel 8 primært tager sigte på den i den europæiske tradition al-mindelige kernefamilie - det vil sige far, mor og mindreårige børn - og at en konven-tionsstat kun i helt særlige tilfælde, hvor der eksisterer et særligt afhængighedsfor-hold mellem et voksent barn og dets forældre, vil være forpligtet til at tillade familie-sammenføring.

Det forhold, at De har henvist til EMD's dorn i sagen Emonet and others v. Switzer-land, og at De i relation hertil har anført blandt andet, at en tidligere afbrydelse af et familieliv ikke kan føre til, at der ikke kan etableres et nyt familieliv mellem de sam-me personer, finder Udlændingenævnet, ikke kan føre til en ændret vurdering.

Ud-lændingenævnet har i denne forbindelse tillagt det vægt, at EMD i den pågældende dom har anført, at der ved vurderingen af, hvorvidt der kan siges at eksistere et be-skyttelsesværdigt familieliv efter EMRK artikel 8, skal foretages en konkret vurde-ring af sagens faktiske omstændigheder vedrørende omfanget af den familiære rela-tion ("close personal ties").

Udlændingenævnet finder på baggrund af en konkret vur-dering af sagens samlede omstændigheder herunder blandt andet det forhold, at De-res klient forinden sin indrejse i Danmark i 2015 aldrig havde boet sammen med Vidne 1, at Vidne 1 som barn mistede kontakten til Deres klient, og at han første gang i 2003 hørte fra Deres klient, at der ikke eksisterer et sådant særligt afhængighedsforhold, at Deres klient skal meddeles opholdstilladelse på baggrund heraf.

På denne baggrund finder Udlændingenævnet, at det ikke vil være uproportionalt eller stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, at meddele Deres klient afslag på opholdstilladelse i Danmark,

UdIændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens af 19. juni 2019.

…”

Udlændingenævnets afgørelse af 21. oktober 2019 er indbragt for retten ved stævning af 11. december 2019.

Forklaringer

Vidne 2 har forklaret, at han er ansat som ambulancebehandler hos Falck. Han er ved at uddanne sig til paramediciner. Han bruger sine faglige kvalifikationer i forbindelse med pasningen af sin mor, Sagsøger. Han sørger for, at hun er velernæret og ikke får liggesår, ligesom han kan måle blod-tryk med eget udstyr og vurdere, om hun er akut behandlingskrævende.

10

Hans forældre blev skilt, da han og hans bror var små. Efter afghansk ret fik fa-deren forældremyndigheden. I tiden efter skilsmissen besøgte han og hans bror regelmæssigt deres mor, men de overnattede ikke hos hende. De besøgte hende hver uge eller hver 14. dag. Da de flyttede til Danmark, forsøgte de at holde kontakten med moderen, men det var meget dyrt at ringe til Afghanistan.

Mo-deren havde ikke telefon, og de måtte ringe til en nabo, som så hentede mode-ren. Det var kommunikationsvanskeligheder, der gjorde, at de mistede kontak-ten til deres mor i en periode. De havde således både interesse og behov for at have kontakt med moderen, men midlerne var der ikke. De fik først kontakt med deres mor igen efter, at hun flyttede til USA i starten af 00’erne.

De fandt via familie i Tyskland og USA ud af, at moderen var flyttet fra Afghanistan til USA, og de søgte herefter kontakt med hende. Han og hans bror var begge me-get glade for, at moderen var flyttet til USA, som er et drømmeland for de fle-ste. Det var deres opfattelse, at moderen havde et godt forhold til sin ægtefælle, men hun talte ikke meget om dette, idet hun var en meget selvstændig og pri-vat person.

Omkring 2013 - 2014 fornemmede han og hans bror imidlertid, at der var nogle problemer i ægteskabet, selvom hans mor ikke sagde det direkte. Moderen besøgte dem i Danmark ca. to gange om året og opholdt sig hos dem i længere perioder, dog maksimalt 90 dage ad gangen. Det var først, da moderen var kommet til Danmark i april 2015, at han fornemmede, at der var problemer med hendes helbred. Det kom ligesom snigende.

Hendes kognitive adfærd æn-drede sig. Hun begyndte at få svært ved rationelle ting. Hun ændrede sin døgn-rytme, gentog sig selv, led af svigtende hukommelse, og hendes påklædning hang ikke sammen. Han tænkte, at det kunne være en infektion i urinvejene el-ler måske en depression. De søgte i første omgang hjælp hos psykolog. Syg-dommen var hastigt fremadskridende. I dag har hans mor næsten ingen funk-tioner tilbage.

Hun har intet eller forsvindende lidt sprog, hun bevæger sig ikke meget, og de er ikke længere bange for, at hun skal stikke af fra hjemmet. Hun er helt initiativløs. Hendes tilstand har ikke ændret sig meget de seneste år.

Hans mor bor primært hos hans bror, Vidne 1, men efter behov og brødrenes ar-bejdsskema er hun også hos ham ind imellem. De flytter hende kun, når det er nødvendigt, idet det er meget anstrengende for hende. Han og hans bror har nøgle til hinandens hus og hjælper hinanden med at passe moderen. Det er dog mest Vidne 1, der passer hende i sit hjem, idet Vidne 1 har alle hjælpemidlerne.

Moderen bliver urolig, når rammerne ændrer sig. Hendes energiniveau er en anelse højere, når hun er hos Vidne 1, end når hun er hos vidnet. Det er hans op-fattelse, at moderen ved, hvem han og hans bror er. Der kommer liv og kulør i hende, når hun ser ham. Han har kontakt med hende, men ikke verbalt.

Han har selv kone og to piger. Det er forskelligt, hvor ofte og hvor længe mode-ren er hos ham. Det kan være flere dage, et døgn eller en halv dag, men mode-ren er hovedsageligt hos hans bror.

11

Vidne 1 har forklaret, han er selvstændig erhvervsdrivende. Han driver et supermarked i nærheden af By 3 samt en købmandsbutik/kiosk i By 4 i Aarhus. Han har dygtige medarbejdere og arbejder selv mest hjem-mefra. Han deltager i møder og træffer de store beslutninger, og ind imellem står han også for bestillinger. Han er meget sjældent i butikken i By 4. Her-udover fungerer han som Stilling hos Aarhus Kommune.

Da hans mor kom til Danmark i 2015, havde han kun en butik. Han var i butikken hver dag i almindelig arbejdstid. I dag arbejder han stort set kun hjemmefra, så han kan passe sin mor. Han har to piger, som bor på skift hos ham og hans tidligere kæreste.

Han og hans kæreste gik fra hinanden for tre år siden, og det er hans opfattelse, at en væsentlig årsag til, at forholdet gik i stykker, var, at han passe-de sin mor derhjemme. Ekskæresten har dog aldrig sagt dette direkte.

Hans mor skal hjælpes i gang med alt. Han hjælper hende med at spise og drik-ke samt med påklædning og toiletbesøg. Hun tager ikke selv initiativ til noget. Han og moderen har ikke nogen mundtlig kommunikation, men han kommuni-kerer med moderen med øjenkontakt og berøring. Hans mor sover eller sidder og kigger lidt, mens han arbejder ved sin computer. Hver dag går han en tur med hende i huset eller i haven. Han taler meget til hende. Hun hører det hele, men siger ikke noget selv. Det gør ham glad at passe moderen. Hverdagen kan være hård, hvis moderen er syg eller ikke vil samarbejde, men oftest går det fint.

Hvis hans mor taber sagen og bliver udsendt til USA, vil det påvirke ham rigtig meget. Han og moderen har opbygget en meget tæt og stærk tilknytning til hin-anden, og hun er helt afhængig af ham. Han ville være meget ked af det og også meget urolig for hende, hvis hun bliver udsendt til USA. Han vil også selv knække, fordi han vil savne hende rigtig meget.

Deres relation er mere end blot et almindeligt mor og søn forhold, idet hun er så afhængig af ham. Lægerne kan ikke sige hvor lang tid, hans mor har igen. Hendes funktionsniveau er nu så dårligt, at det ikke kan blive meget værre. Han vil alligevel gerne have, at mo-deren lever til hun er 100 år gammel.

Hvis hans mor får opholdstilladelse i Danmark, skal hun fortsat bo hos ham i den tid, hun har tilbage. Hun skal ikke på plejehjem. Han er fast besluttet på, at han vil passe og pleje sin mor til det sidste.

Moderen bor det meste af tiden hos ham. Ind imellem bor hun hos hans lille-bror, Vidne 2, hvis han må tage væk i forbindelse med arbejde eller børnepas-ning. Brødrene planlægger pasningen af moderen ud fra, hvornår de hver især har fri. Hans bror passer også af og til moderen i vidnets hjem.

12

Da moderen kom til Danmark i april 2015, kunne han mærke, at der var et eller andet galt. Hendes rutiner var forstyrret, og hun havde også ind imellem vrang-forestillinger og svarede ikke relevant på spørgsmål. Der kunne også være pro-blemer med hendes påklædning. Det gik hurtigt tilbage med moderen, og hun har siden dengang mistet hukommelsen gradvist, ligesom hendes sprog er fors-vundet, og motorikken er kraftigt nedsat. De vidste ikke, hvad der var galt med moderen, hvorfor de kontaktede en psykolog. Psykologen sagde, at sympto-merne var tegn på demens.

Hun kom til Danmark i april 2015, efter hun var blevet skilt fra sin eksmand. Eksmanden havde fortalt vidnet og hans bror, at hun var syg, og at hun havde brug for at besøge dem i Danmark. Moderen havde hjerteproblemer, og der var også noget psykisk galt, hvilket de ret hurtigt fandt ud af efter moderens an-komst.

Moderen har ingen familie tilbage i USA. Hun har heller ikke noget netværk. Hun har ingen tætte kontakter i USA. Han kender ikke sundhedssystemet i USA og ved ikke, hvilket tilbud deres mor vil få, såfremt hun bliver hjemsendt. Han har udelukkende læst det, som de danske udlændingemyndigheder har skrevet om behandlingsmulighederne i USA.

Parternes synspunkter

Sagsøger, har i det væsentlige procederet i overensstem-melse med sit påstandsdokument, hvori det er anført:

”…

Det gøres gældende, at afslaget på opholdstilladelse til Sagsøger er i strid med Danmarks internationale forpligtelser efter Den Euro-pæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8. Sagen bør derfor hjemvises med henblik på udstedelse af en opholdstilladelse til Sagsøger efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.

Udlændingelovens § 9 c, stk. 1 Det følger af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor.

Efter forarbejderne til udlændingelovens § 9 c, stk. 1 følger det, at vur-deringen efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1 skal foretages i overens-stemmelse med EMRK, herunder EMRK art. 8. Samtidig har Danmark inkorporeret EMRK ved menneskerettighedskonventionsloven, så den-ne gælder i Danmark med lovrang.

13

Det gøres derfor gældende, at Sagsøger er berettiget til en op-holdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1 i det omfang, et af-slag på opholdstilladelse udgør en krænkelse af hendes rettigheder ef-ter EMRK artikel 8.

Vurderingen efter EMRK art. 8 EMRK art. 8 beskytter bl.a. retten til familieliv. Efter praksis fra Den Eu-ropæiske Menneskerettigheds-domstol (EMD), er det normalt familieli-vet mellem partnere og mellem forældre og mindreårige børn, der fal-der indenfor bestemmelsens anvendelsesområde.

Efter praksis fra EMD kan der dog eksistere et beskyttelsesværdigt fa-milieliv efter EMRK art. 8, når der er et afhængighedsforhold mellem personerne, der medfører, at tilknytningen mellem personerne er større end, hvad slægtskabet tilsiger.

Sagsøger har siden 2015 boet ved sine sønner, der har passet Sagsøger og sørget for pleje af hende mens hendes hel-bredstilstand løbende er blevet forværret.

Det gøres gældende, at der, grundet dette plejeforhold og det 5 år lange samliv, er opstået et beskyttelsesværdigt familieliv i EMRK artikel 8’s forstand.

Udlændingenævnet har gjort gældende, at det skal tillægges betydning, at samlivet mellem Sagsøger og hendes sønner i en længere periode har været afbrudt. Vurderingen i forhold til om der eksisterer et beskyttelsesværdigt familieliv, skal dog foretages på tidspunktet for afgørelsen.

Det faktum, at familielivet i en periode har været afbrudt, kan ikke føre til, at der ikke på ny kan etableres et familieliv jf. sagen Emonet and ot-hers v. Switzerland.

Udlændingenævnet har ligeledes gjort gældende, at det skal tillægges betydning, at Sagsøger i en periode har opholdt sig i Dan-mark uden lovligt ophold. Efter praksis fra EMD er det dog uden be-tydning, om familielivet er stiftet på en legitim eller illegitim måde jf. sagen Marckx v. Belgium.

Udlændingenævnet har herudover ved en afgørelse af 16. marts 2017 fundet, at der eksisterede et familieliv mellem en ældre dement kvinde og hendes herboende søn i en meget lignende sag (ulitreret 4). Dette il-

14

lustrerer, at Udlændingenævnet ikke tidligere har lagt vægt på det af-brudte familieliv og ansøgerens manglende lovlige ophold i Danmark, ligesom afgørelsen illustrerer, at det vil være bedst stemmende med Udlændingenævnets praksis, at der ikke gives afslag på opholdstilla-delse til Sagsøger.

Udlændingenævnets skøn og vurdering Udlændingenævnet har argumenteret for, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte Udlændingenævnets skøn.

I relation hertil skal det dog bemærkes, at skønnet efter § 9 c, stk. 1 ikke er et frit skøn, men at skønnet skal foretages i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Da skønnet, der er foretaget i den konkrete sag, hverken er i overensstemmelse med Udlændinge-nævnets praksis eller Danmarks internationale forpligtelser efter EMRK artikel 8, er der grundlag for at tilsidesætte Udlændingenævnets skøn.

…”

Sagsøgeren har supplerende gjort gældende, at der ikke er foretaget en reel vur-dering af, hvorvidt der er etableret et beskyttelsesværdigt familieliv mellem moderen og Vidne 1 i den periode, hvor moderen har boet i Danmark. Udlændingenævnet har endvidere lagt til grund, at det var konstateret, at mo-deren led Alzheimers, da hun ankom til Danmark i april 2015.

Der er tale om en fejlagtig oplysning, da der ikke forelå en sådan oplysning på tidspunktet for moderens indrejse. Udlændingenævnet har således ikke inddraget alle relevan-te parametre i det skøn, de har foretaget, hvorfor afgørelsen også af denne grund må tilsidesættes.

Sagsøgte, Udlændingenævnet, har i det væsentlige procederet i overensstem-melse med påstandsdokumentet, hvori det er anført:

”…

RETSGRUNDLAGET

Udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Det følger af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed og, hvor udlændingen er under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler herfor.

Ved lov nr. 365 af 6. juni 2002 om ændring af udlændingeloven m.fl., der efter lovens overskrift bl.a. havde til formål at gennemføre ” stramning af betingelserne for familiesam-menføring m.v.” , blev opholdstilladelse ved lovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., gjort betinget af, at ”ganske særlige grunde taler derfor” .

15

Ved lovændringen i juni 2002 blev adgangen til familiesammenføring af forældre over 60 år til herboende voksne personer med dansk indfødsret ophævet (udlændinge-lovens dagældende § 9, stk. 1, nr. 4). Muligheden for familiesammenføring af en foræl-der over 60 år blev herefter alene gjort til en mulighed i helt undtagelsesvise tilfælde, jf. lovmotiverne nærmere nedenfor.

Lovmotiverne til bestemmelsen i § 9 c, stk. 1, der findes i lovforslag nr. L 152, fremsat den 28. februar 2002, side 42-43, indeholder eksempler på tilfælde, hvor der vil kunne gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt.:

” Det drejer sig navnlig om tilfælde, hvor familiesammenføring ikke er mulig efter de gældende bestemmelser i udlændingelovens § 9, stk. 1, men hvor det som følge af Dan-marks internationale forpligtelser herunder navnlig Den Europæiske Menneskerettig-hedskonventions artikel 8 er nødvendigt at tillade familiesammenføring.

Efter gældende praksis kan der endvidere i andre ganske særlige tilfælde efter en helt konkret vurdering meddeles tilladelse til familiesammenføring i tilfælde, hvor familie-sammenføring ikke er mulig efter de gældende bestemmelser i udlændingelovens § 9, stk. 1.

Der kan på den baggrund f.eks. meddeles opholdstilladelse i helt undtagelsesvise tilfæl-de, hvor der er tale om en forælder over 60 år til en herboende indvandrer, eller hvor der er tale om en ægtefælle til en herboende indvandrer, som ikke har haft tidsubegrænset opholdstilladelse i mere end de sidste tre år, f.eks. hvor den herboende har opholdstilla-delse som udsendelseshindret. Der henvises herved til vejledning nr. 122 af 13. juli 2000 om behandlingen af sager om opholdstilladelse på grund af udsendelseshindringer, jf. udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4.

Der kan endvidere f.eks. meddeles opholdstilladelse i tilfælde, hvor en handicappet ud-lænding over 18 år risikerer at blive efterladt alene i hjemlandet, fordi resten af familien har fået opholdstilladelse her i landet, og den pågældende har været afhængig af famili-ens pleje og forsørgelse, eller hvor der er tale om et særlig kvalificeret søskendeforhold normalt i form af, at en væsentligt ældre herboende søskende i en årrække forinden in-drejsen i Danmark har fungeret som forælder og forsørger for en mindreårig søskende.”

Tildeling af opholdstilladelse i medfør af § 9 c, stk. 1, 1. pkt., som følge af en familie-mæssig tilknytning til en herboende person forudsætter, at tilknytningen går ud over, hvad selve slægtsforholdet normalt medfører, og at der kan anføres vægtige grunde til, at ansøgeren skal optages i den herboendes husstand. Afgørelsen beror på en skønsmæssigt præget vurdering, og opholdstilladelse gives efter praksis kun, når der foreligger ganske særlige omstændigheder.

Bestemmelsen i § 9 c, stk. 1, 1. pkt., vil herudover kunne anvendes, for det tilfælde at der er tale om en udlænding, som er født i Danmark og tidligere har haft et langvarigt ophold her i landet, eller hvis der foreligger væsentlige helbredsmæssige eller huma-nitære omstændigheder, der gør, at der bør meddeles opholdstilladelse her i landet. Det forhold, at en ansøger ikke opfylder betingelserne i udlændingelovens § 9, stk. 1, kan ikke i sig selv begrunde, at der gives opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, 1. pkt.

ANBRINGENDER

16

Ad påstanden om frifindelse

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at der ikke er tilvejebragt et grundlag for at tilsidesætte Udlændingenæv-nets afgørelse af 21. oktober 2019 om afslag på opholdstilladelse til Sagsøger (bilag 14).

Udlændingenævnet er et uafhængigt dommerledet nævn med en om-fattende erfaring for bedømmelse af sager af denne karakter, og det gø-res gældende, at der skal foreligge et sikkert grundlag for at tilsidesætte en afgørelse fra nævnet.

Udlændingenævnet har med rette fundet, at Sagsøger, der er amerikansk statsborger, ikke kan meddeles opholdstilladelse i henhold til udlændingelovens § 9 c, stk. 1, idet der ikke ses at foreligge en helt særlig tilknytning mellem hende og hendes ca. 40-årige søn Vidne 1, som ansøgningen om opholdstilladelse henviser til.

Udlændingenævnet har lagt vægt på, at ganske særlige grunde ikke ta-ler for at imødekomme Sagsøgers ansøgning om opholdstilla-delse. Stævningen indeholder desuden ikke bilag eller oplysninger, som ikke indgik ved Udlændingenævnets afgørelse, og nævnet inddrog ikke andre momenter end dem, som i henhold til retsgrundlaget er afgøren-de. Det med stævningen fremkomne kan derfor heller ikke føre til en tilsidesættelse af nævnets bevismæssige afgørelse.

Retten skal således tage stilling til, hvorvidt Udlændingenævnets afgø-relse er sket på et tilstrækkeligt klart og bevismæssigt sikkert grundlag og hvorvidt, der er foretaget en korrekt skønsafvejning.

Ad udlændingeloven § 9 c, stk. 1. Familiesammenføring i medfør af § 9 c, stk. 1, 1. pkt., forudsætter, at til-knytningen går ud over, hvad selve slægtsforholdet normalt medfører, og at der kan anføres vægtige grunde til, at ansøgeren skal optages i den herboendes husstand. Afgørelsen beror på en skønsmæssigt præget vurdering, og opholdstilladelse gives efter praksis kun, når der forelig-ger ganske særlige omstændigheder. Udlændingenævnet har lagt vægt på, at der ikke foreligger en helt særlig tilknytning mellem Sagsøger og hendes herboende søn Vidne 1, udover hvad der føl-ger af slægtskabet selv.

Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at Vidne 1 er vokset op hos sin far, og at han mistede kontakten til sin mor efter for-ældrenes skilsmisse. Moren giftede sig på ny og flyttede i den forbin-

17

delse til USA i 2001. Vidne 1 hørte første gang fra Sagsøger i 2003 og fik for første gang siden 1995 besøg af sin mor i Dan-mark i 2006. I april 2015 indrejste Sagsøger i Danmark. Mor og søn ses således ikke at have haft fælles husstand forinden Sagsøgers indrejse i Danmark i 2015. Udlændingenævnet har herved videre lagt vægt på, at Sagsøger først søgte om familiesam-menføring med sin søn omtrent 19 år efter, at Vidne 1 var med-delt opholdstilladelse i Danmark. Familielivet mellem Sagsøger og hendes herboende søn er således først genetableret fra 2015, på hvilket tidspunkt Vidne 1 i øvrigt var 35 år.

Udlændingenævnet har på den baggrund fundet, at Sagsøger og sønnen Vidne 1 ikke har etableret et sådant ganske særligt kvalificeret afhængigheds- eller tilknytningsforhold, der kan danne grundlag for, at der meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændin-gelovens § 9 c, stk. 1.

Det forhold, at Sagsøger på afgørelsestidspunktet havde op-holdt sig i Danmark i 52 måneder, hvoraf syv af månederne var på et ulovligt grundlag, kan ikke føre til, at der foreligger et beskyttelsesvær-digt familieliv, der i henhold til EMRK artikel 8 kan begrunde en op-holdstilladelse. Udlændingenævnet bemærker hertil, at Sagsøgers to herboende sønner, Vidne 1 og Vidne 2, har mu-lighed for at besøge deres mor i USA, og at familielivet således kan udøves som hidtil ved besøgsophold.

Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at der ved vurderin-gen af, om der er etableret et beskyttelsesværdigt familieliv, herunder om tilknytningen mellem personerne går ud over, hvad der følger af slægtskabet i sig selv, lægges vægt på blandt andet, om man har været optaget i den herboendes husstand igennem en længere årrække, hvor den herboende har deltaget i pasning og pleje, ligesom det vil indgå i vurderingen, om der findes omsorgspersoner i hjemlandet, eller om hjemlandes sociale myndigheder kan sørge for pasning og pleje.

Bestemmelsen i § 9 c, stk. 1, 1. pkt., vil kunne anvendes, hvis der forelig-ger væsentlige helbredsmæssige eller humanitære omstændigheder, der gør, at der bør meddeles opholdstilladelse her i landet.

Det er oplyst og indgået i Udlændingenævnets afgørelse, at Sagsøger er svært kronisk medtaget, og at hun har hastigt progredi-erende Alzheimers demens. Det er desuden oplyst, at Sagsøger

18

har behov for pleje døgnet rundt, hvilket hendes herboende sønner har stået for, siden hun kom til Danmark i 2015.

Udlændingenævnet skal hertil bemærke, at almindelig alderssvækkelse og aldersbetingede sygdomme ikke i sig selv kan begrunde opholdstil-ladelse efter bestemmelsen i udlændingelovens § 9 c, stk. 1, jf. Integra-tionsministeriets notat af 23. juni 2008 om praksis for meddelelse af op-holdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, oversendt til Folke-tingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 23. juni 2008 som UUI bilag 134 (alm. del).

Det bemærkes samtidig, at Sagsøger er statsborger i USA, der har et veludviklet sundhedssystem med ældrepleje. Der er således ikke tale om, at Sagsøger kommer fra et land, hvor de generelle forhold, herunder ældreplejen, afviger væsentligt fra de danske stan-darder.

Hun kan tværtimod henvises til at søge hjælp til pleje og om-sorg i USA, idet de amerikanske myndigheder kan tilbyde "resettlement assistance" til amerikanske statsborgere. De amerikanske myndigheder kan endvidere udpege en sagsbehandler, der kan bistå med at finde frem til den nødvendige plejefacilitet i den relevante stat, afhængigt af hvilket behov Sagsøger har.

Sagsøger har således mulighed for at modtage den fornødne medicin og pleje i USA gennem offentlige eller private foranstaltninger.

At Sagsøger ikke har tegnet sig en sundhedsforsikring i USA, kan ikke ændre Udlændingenævnets vurdering. Udlændingenævnet bemærker i relation hertil desuden, at generelle dårlige sociale og øko-nomiske forhold i ansøgers hjemland som udgangspunkt ikke kan dan-ne grundlag for en opholdstilladelse efter bestemmelsen i § 9 c, stk. 1, og at der ikke er oplyst om forhold, der vil medføre, at Vidne 1 ikke fortsat kan forsørge sin mor fra Danmark og dække hendes even-tuelle behov for tage ophold på et plejehjem i USA.

Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det fremgår af journalskrift af 27. juni 2019 (bilag 13), at Sagsøgers helbredsmæssige til-stand det seneste år er blevet tiltagende dårligere, at hun under ingen omstændigheder er i stand til at tage vare på sig selv, samt at det vur-deres at være sundhedsfagligt uforsvarligt at overlade hende til sig selv. Udlændingenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at Sagsøger var konstateret dement på tidspunktet for sin indrejse i Danmark i 2015 (bilag 4), og at dette forhold ifølge ansøgningen om op-holdstilladelse også var baggrunden for hendes indrejse (bilag A, side 5).

19

Sagsøger kan ikke opnå en bedre retsstilling ved i strid med gentagne udrejsepåbud at forblive i Danmark og indgive en række an-søgninger og klager. Det bemærkes, at Sagsøger blandt andet kort tid før ansøgningen, der er genstand for stævningen, har fået be-handlet en ansøgning om opholdstilladelse under henvisning til udlæn-dingelovens § 9 b, der anses som lex specialis i forhold til vurderingen af, om en udlænding, der tidligere har været asylansøger, kan meddeles opholdstilladelse på baggrund af sine helbredsmæssige forhold. At hendes helbred i denne periode bliver dårligere, kan ikke ændre på vur-deringen.

Udlændingenævnet bemærker samtidig, at alternativet til en ophold-stilladelse ikke er, at Sagsøger overlades hjælpeløs til sig selv i USA. Sagsøger kan derimod om nødvendigt tage ophold som plejepatient på en institution for demente, hvilket eksempelvis an-føres af speciallæge i neurologi, Læge 1, med henvisning til, at Sagsøger kræver døgnovervågning (bilag 4).

Udlændingenævnet finder, at der ikke i øvrigt foreligger oplysninger om Sagsøgers personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der kan begrunde, at hun gives opholdstilladelse i Danmark.

Ad Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8 Sagsøger har til støtte for sin påstand påberåbt sig artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (herefter EMRK) om retten til respekt for familieliv.

Det følger af fast praksis fra Menneskerettighedsdomstolen (herefter EMD), at EMRK artikel 8 ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, og at familier efter EMRK artikel 8 ikke har en umiddelbar ret til at vælge det land, hvori de vil udøve deres familieliv.

Det kan videre udledes af praksis fra EMD, at EMRK artikel 8 primært tager sigte på den i den europæiske tradition almindelige kernefamilie — det vil sige far, mor og mindreårige børn — og at en konventionsstat kun i helt særlige tilfælde, hvor der eksisterer et særligt afhængigheds-forhold mellem et voksent barn og dets forældre, vil være forpligtet til at tillade familiesammenføring.

Det forhold, at Sagsøger har henvist til EMD's dom i sagen Emonet and others v. Switzerland, og at hun i relation hertil har anført blandt andet, at en tidligere afbrydelse af et familieliv ikke kan føre til, at der ikke kan etableres et nyt familieliv mellem de samme personer, finder Udlændingenævnet ikke kan føre til en ændret vurdering. Ud-lændingenævnet har i denne forbindelse tillagt det vægt, at EMD i den

20

pågældende dom har anført, at der ved vurderingen af, hvorvidt der kan siges at eksistere et beskyttelsesværdigt familieliv efter EMRK arti-kel 8, skal foretages en konkret vurdering af sagens faktiske omstæn-digheder vedrørende omfanget af den familiære relation ("close personal ties"), jf. præmis 33 i dommen .

Udlændingenævnet finder på baggrund af en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder, herunder blandt andet det forhold, at Sagsøger forinden sin indrejse i Danmark i april 2015 i de seneste mange år ikke havde boet sammen med sin søn, Vidne 1, at Sagsøger ikke skal meddeles opholdstilladelse på baggrund heraf.

På denne baggrund finder Udlændingenævnet, at det ikke vil være uproportionalt eller stridende mod Danmarks internationale forpligtel-ser, herunder EMRK artikel 8, at meddele Sagsøger afslag på opholdstilladelse i Danmark.

…”

Rettens begrundelse

og afgørelse

Det fremgår af udlændingelovens § 9c, stk. 1, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hen-synet til familiens enhed, taler derfor.

Lovmotiverne til bestemmelsen indeholder en generel udtalelse vedrørende fa-miliesammenføring om, at opholdstilladelse skal meddeles i tilfælde, hvor næg-telse af familiesammenføring ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, og hvor opholdstilladelse ikke kan opnås efter andre bestemmel-ser i loven.

Sagsøgte har i sin afgørelse af 21. oktober 2019 redegjort for lovgrundlaget samt de faktiske omstændigheder, der er lagt til grund ved afgørelsen. Sagsøgte har vurderet, at ganske særlige grunde ikke taler for at imødekomme sagsøgerens ansøgning om familiesammenføring.

Artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention omhandlerretten til respekt for familieliv. Praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol viser, at bestemmelsen primært har sigte på den traditionelle kernefamilie - det vil sige far, mor og mindreårige børn. Efter praksis kan der dog også i helt sær-lige tilfælde eksistere et beskyttelsesværdigt familieliv efter konventionens arti-kel 8, når der er et særligt afhængighedsforhold mellem et voksent barn og dets forældre.

21

Samlivet mellem sagsøgeren og hendes sønner har været afbrudt i en længere årrække. Det faktum, at familielivet i en periode har været afbrudt, kan ikke fø-re til, at der ikke på ny kan etableres et familieliv, jf. EMD’s dom i sagen Emo-net and others v. Switzerland. Af dommens præmis 33 fremgår, at der ved vur-deringen af, hvorvidt der kan siges at eksistere et beskyttelsesværdigt familieliv efter EMRK artikel 8, skal foretages en konkret vurdering af sagens faktiske om-stændigheder vedrørende omfanget af den familiære relation (”close personal ties”).

Det fremgår af de lægefaglige udtalelser i sagen, at sagsøgeren er en 69årig kvinde med hastigt progredierende Alzheimers demens. Selvhjælpsfunktioner-ne er fuldstændigt borte, og kommunikationsevnen massivt begrænset og nær-mest ikke eksisterende. Sagsøgeren har nedsat kraft i højre side, men kan gå med støtte fra en person.

Sagsøgeren er ude af stand til at tage vare på sig selv og fuldstændig afhængig af sine sønner, der har plejet hende i de sidste 5½ år (4½ år på tidspunktet for Udlændingenævnets afgørelse) og fortsat ønsker at påtage sig plejeopgaven. Sagsøgeren har ikke familie eller andet netværk i USA, og der er ikke konkrete oplysninger i sagen om, hvordan udsendelse og etable-ring i USA skal finde sted.

Sagsøgeren har opholdt sig hos sine sønner i Danmark i den periode, hvor syg-dommen har udviklet sig. Den særlige tilknytning mellem sagsøgeren og hen-des sønner, herunder særligt hendes ældste søn, Vidne 1, der er opstået som følge af hendes plejebehov, ligger ud over, hvad der følger af slægtskabet i sig selv.

Efter en konkret og individuel vurdering finder retten herefter, at Udlændinge-nævnet ikke har haft fornødent grundlag for at statuere, at der ikke foreligger ganske særlige grunde til at imødekomme sagsøgerens ansøgning om familie-sammenføring. Herefter, og idet det findes uproportionalt og i strid med Dan-marks internationale forpligtelser at meddele sagsøgeren afslag, tages sagsøge-rens påstand til følge.

Efter sagens værdi forløb og udfald skal sagsøgte til sagsøgeren betale sagens omkostninger med 30.500 kr., hvoraf 500 kr. dækker udgiften til retsafgift og det resterende beløb udgiften til advokatbistand. Ved fastsættelse af beløbet er der taget hensyn til sagens betydning, omfang og varighed. Det er oplyst, at sagsøgeren ikke er momsregistreret.

Thi kendes for ret

:

Udlændingenævnets afgørelse af 21. oktober 2019 ophæves og sagen hjemvises til fornyet behandling.

22

Udlændingenævnet skal inden 14 dage til Sagsøger betale sagsom-kostninger med 30.500 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.