Tilbage til sager

OLRØstre Landsret

AM2023.12.11Ø

OL-2023-Ø-00067

Kendelse
PDFKilde: Anklagemyndigheden →
Dato
11-12-2023
Sagsemne
varetægtsfængsling / rpl § 762-770 og § 771-779, stalking
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

AM2023.12.11Ø Retten på Frederiksbergs

KENDELSE

Dato: 6. december 2023 Rettens sagsnr.: 10878/2023 Politiets sagsnr.: 0100-73232-0000036-23 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født september 1993 Anklagerfuldmægtig Louise Mortensen mødte for anklagemyndigheden og fremlagde rapporter og bilag. Retten beskikkede advokat Niels Anker Rasmussen, der var mødt, som forsvarer for anholdte.

Anklageren oplyste, at der var strømafbrydelse i Vestre Fængsel, hvorfor anholdte ikke kunne fremstilles kl. 09.30. Retten hævet kl. 09.30. Retten sat på ny kl. 10.55. Kl. 10.55 fremstilledes Tiltalte, der bekræftede at være anholdt den 5. december 2023 kl. 16.20 og at være født den … september 1993. Retsplejelovens § 754, stk. 1, jf. § 752, stk. 1, samt § 764, stk. 3, blev iagttaget.

Anholdte blev gjort bekendt med, at han sigtes for: stalking efter straffelovens § 242, og overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1, og til dels trusler efter straffelovens § 266, ved i perioden fra den 2. oktober 2023 til den 3. december 2023 fra ukendte og kendte adresser i Københavnsområdet og i Søborg, som led i systematisk og vedvarende forfølgelse eller chikane rettet mod Forurettede, at have kontaktet Forurettede ved fysisk tilstedeværelse, opkald og e-mail ikke under 233 antal gange, som anført nedenfor, selvom tiltalte den 2. oktober 2023 kl. 10.28 havde fået forkyndt et tilhold, der var gældende i 5 år, med forbud mod at kontakte eller forfølge Forurettede personligt, mundtligt eller skriftligt både direkte og indirekte Den 2. oktober 2023 i perioden fra kl. 15.55 til kl. 17.21 sendte sigtede 3 e-mails til Forurettede Den 3. oktober 2023 i perioden fra kl. 18.58 til kl. 23.44 sendte sigtede 4 e-mails til Forurettede Den 5. oktober 2023 kl. 00.06 sendte sigtede 1 e-mail til Forurettede Den 6. oktober 2023 i perioden fra kl. 01.50 til kl. 02.36 sendte sigtede 4 e-mails til Forurettede Den 9. oktober 2023 i perioden fra kl. 18.15 til kl. 18.31 sendte sigtede 3 e-mails til Forurettede Den 9. oktober 2023 ca. kl. 18.54 befandt sigtede sig på Forurettedes adresse, Adresse1 i Søborg Den 9. oktober 2023 i perioden fra kl. 19.33 til kl. 23.38 sendte sigtede 5 e-mails til Forurettede Den 10. oktober 2023 i perioden fra kl. 00.09 til kl. 15.38 sendte sigtede 7 e-mails til Forurettede Den 10. oktober 2023 ca. kl. 17.50 befandt sigtede sig på Forurettedes adresse, Adresse1 i Søborg Den 10. oktober 2023 i perioden fra kl. 18.03 til kl. 22.43 sendte sigtede 25 e-mails til Forurettede Den 11. oktober 2023 i perioden fra kl. 06.04 til kl. 22.18 sendte sigtede 15 e-mails til Forurettede Den 12. oktober 2023 i perioden fra kl. 01.28 til kl. 06.41 sendte sigtede 2 e-mails til Forurettede Den 16. oktober 2023 ca. kl. 00.00 forsøgte sigtede at foretage et opkald til Forurettede Den 17. oktober 2023 kl. 18.50 kørte sigtede forbi Forurettedes mors adresse, Adresse2 i Søborg, for at se om hendes bil holdt på pladsen Den 20. oktober 2023 i perioden fra kl. 01.17 til kl. 18.52 sendte sigtede 6 e-mails til Forurettede Den 21. oktober 2023 i perioden fra kl. 16.04 til kl. 13.43 sendte sigtede 3 e-mails til Forurettede Den 22. oktober 2023 i perioden fra kl. 12.07 til kl. 16.22 sendte sigtede 4 e-mails til Forurettede Den 24. oktober 2023 i tidsrummet mellem ca. kl. 14.20 og kl. 14.30 mødte sigtede op på Forurettedes adresse, Adresse1 i Søborg, og lagde mad foran hoveddøren Den 28. oktober 2023 i perioden fra kl. 11.04 til 12.33 sendte sigtede 2 e-mails til Forurettede Den 30. oktober 2023 kl. 00.07 sendte sigtede 1 e-mail til Forurettede Den 7. november 2023 kl. 08.45 sendte sigtede 1 e-mail til Forurettede Den 8. november 2023 kl. 16.57 forsøgte sigtede at foretage et opkald til Forurettede Den 8. november 2023 kl. 17.59 forsøgte sigtede at foretage et opkald til Forurettede Den 9. november 2023 i perioden fra kl. 04.02 til kl. 17.28 sendte sigtede 2 e-mails til Forurettede Den 13. november 2023 kl. 10.49 mødte sigtede op på Forurettedes adresse, Adresse1 i Søborg, og lagde mad foran hoveddøren Den 17. november 2023 kl. 11.19 sendte sigtede 1 e-mail til Forurettede Den 18. november 2023 kl. 21.51 sendte sigtede 1 e-mail til Forurettede Den 21. november 2023 i perioden fra kl. 17.05 til kl. 19.20 sendte sigtede 2 e-mail til Forurettede Den 22. november 2023 i perioden fra kl. 00.07 til kl. 21.37 sendte sigtede 10 e-mails til Forurettede Den 23. november 2023 i perioden fra kl. 00.52 til kl. 13.33 sendte sigtede 7 e-mails til Forurettede Den 25. november 2023 i perioden fra kl. 13.32 til kl. 16.22 sendte sigtede 4 e-mails til Forurettede Den 26. november 2023 i perioden fra kl. 00.40 til kl. 18.05 sendte sigtede 26 e-mails til Forurettede Den 27. november 2023 i perioden fra kl. 00.11 til kl. 23.26 sendte sigtede 8 e-mails til Forurettede Den 28. november 2023 i perioden fra kl. 10.41 til kl. 12.53 sendte sigtede 4 e-mails til Forurettede Den 28. november 2023 ca. kl. 13.00 opsøgte sigtede Forurettede i krydset Adresse1/Adresse2 i Søborg og udtalte på tyrkisk "Hvis der er en anden slår jeg dig ihjel" eller lignende, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt hos Forurettede for eget eller andres liv, helbred eller velfærd.

Den 28. november 2023 ca. kl. 13.08 sendte sigtede en e-mail til Forurettede med teksten "Koranen jeg dræber dig hvis jeg finder det mindste med dig sådan som du har behandlet mig.", hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt hos Forurettede for eget eller andres liv, helbred eller velfærd.

Den 28. november 2023 i perioden fra kl. 13.17 til kl. 23.59 sendte sigtede 17 e-mails til Forurettede Den 29. november 2023 i perioden fra kl. 01.32 til kl. 23.59 sendte sigtede 16 e-mails til Forurettede Den 30. november 2023 i perioden fra kl. 00.58 til kl. 18.17 sendte sigtede 17 e-mails til Forurettede Den 2. december 2023 i perioden fra kl. 22.03 til kl. 23.58 sendte sigtede 5 e-mails til Forurettede Den 3. december 2023 i perioden fra kl. 11.52 til kl. 17.32 sendte sigtede 15 e-mails til Forurettede Anholdte nægtede sig skyldig.

Anholdte forklarede, at han har kendt Forurettede, fra han var 14 år gammel. De har været kærester siden de var 18, og de har været gift og har et barn, Person, sammen. De er ikke sammen længere. Det er korrekt, at han har fået forkyndt et tilhold mod Forurettede, men det eneste han har ønsket er at hjælpe hende økonomisk. Han har stillet mad foran hendes dør, fordi hans søn beder om at få mad.

Anholdte ser ikke Forurettede, men han har samvær med sin søn 3 gange om ugen, hvor han afleverer foran Forurettedes gadedør. Hver gang han afleverer sin søn, gør hun det til en diskussion. Anholdte savner hende og kunne aldrig finde på, at gøre hende noget ondt, men hun stikker til ham. Når han afleverer sin søn, går han ikke med op til lejligheden. Han bliver foran opgangen, indtil hans søn er kommet op.

Forurettede står i vinduet og filmer ham. Hun har sagt til anholdte, at hun vil "knække" ham. Hun sagde det foran deres søn. Forurettede er i en periode lige nu, hvor alt er imod hende. Sådan har det været i 1 år. Anholdte har betalt for Forurettedes ferie fem gange i år. Det er ham, der har sendt mails til Forurettede, men der står ikke noget ondt.

De har blokeret hinandens telefonnumre, og de taler derfor kun sammen gennem mails eller andre kommunikationstjenester. Forurettede bad ham om ikke at skrive sms'er til hende. Forurettede skriver fra to forskellige mailadresser; en som hedder Forurettede, og en som hedder Person. Det fungerede rigtig godt i starten med at kommunikere via mail, men så han fik pludseligt et tilhold.

Han spurgte Forurettedes søster, om Forurettede ikke ville have, at han opsøgte hende. Hun sagde, at Forurettede skulle have lidt ro, og det vil han gerne give hende. Efter tilholdet har han ikke skrevet til hende, men han har skrevet angående deres søn. Forurettede har rettet henvendelse til ham mange gange.

Anholdte har kun været ved Forurettedes adresse, når han skulle aflevere sin søn, eller når han har stillet mad foran døren. Han kommer med mad, fordi hans søn beder om det. Når han stiller mad, har han også købt til de andre i lejligheden. Han har stillet mad mange gange, både sushi, burger og pizza. Det er Forurettede, som skriver til ham og siger, at hans søn gerne vil have mad.

Han er forbi med købemad næsten hver dag, men Forurettede har kun anmeldt det de to gange, hvor hun ikke kunne lide, det han leverede. For 8 måneder siden tog anholdte Forurettede og hendes søster med til Ringsted, hvor de fik, alt hvad de pegede på. På det tidspunkt havde han også et tilhold, men hun ville gerne med. Han ville aldrig gøre sin familie noget, og han giver hende penge, hver gang hun beder om det.

Foreholdt sagens forhold 2, bilag 2 forklarede anholdte, at det er ham, der har sendt beskederne på billederne. Anholdte forklarede endvidere, at han i sidste uge var til skoleteater med sin søn, hvor Forurettede, hendes mor og søster også var der. Forurettede sagde til anholdte, at han ikke skulle nærme sig.

Han bad hende om at slappe af, hvortil hun svarede, at Person skulle få et billede med sin far, fordi han ikke ville få flere dage med ham. Det er korrekt, at det er ham, der har sendt de i sigtelsen anførte mails til Forurettede, men han skrev kun søde ting til hende. Han vidste, at hun ikke havde det godt psykisk, og sendte beskederne til hende for at vise omsorg. Anholdte kan godt huske den 28. november 2023.

Han var i Søborg for at aflevere sin søn efter samvær. Han afleverede sin søn foran opgangsdøren. Han kørte derfra derefter. Han var ikke i kontakt med Forurettede. Han sendte mailen til Forurettede senere samme dag. Det var ikke noget han mente som en trussel. Formuleringen er en del af deres måde at kommunikere på. Det er deres jargon. Han var følelsesladet og mente ikke, hvad han skrev.

Det er normalt at sige ting, som de ikke mener i deres omgangskreds. Weekenden efter sagde hun, at hun ville "krølle" ham. For to måneder siden grillede de sammen. Han forstår ikke, hvorfor hun har meldt ham. Han giver dem mad og penge hver dag. Han arbejder for at forsørge sin familie. Han mener ikke selv, at han er rask, når han skriver så meget til hende.

Han plejer, at slette sine mails og beskeder, fordi han er påvirket af sit tidligere liv, hvor han var bange for at nogen fulgte efter ham. Adspurgt af forsvareren forklarede anholdte, at han ikke kan huske, om de grillede før eller efter den 2. oktober 2023, men Forurettede skrev til ham for fem dage siden på mail. Når han afleverer sin søn ved Forurettedes opgang, er gadedøren aldrig låst.

Forurettede står og ser ud ad vinduet, mens hun filmer ham, sviner ham til og ryster med fingeren mod ham. Han stoppede med at købe mad i en periode, men da Forurettede kom hjem fra ferie i Makedonien for 2 måneder siden, bad hun ham om at komme med mad igen. Siden hun kom hjem, har han købt mad til dem hver dag. Det er Forurettede, som beder om, at han kommer med mad.

Da Forurettede kom hjem fra Makedonien, hentede han hende i lufthavnen. Hun bad ham om penge til en taxa, men han svarede, at det kunne han bare gøre selv, fordi det ville blive mange penge, og hun svarede "ok - bare kom og hent os". Han kørte dem hjem fra lufthavnen, Forurettede bad ham hente mad til dem, og derefter fik han et tilhold. Forurettede kontaktede ham via WatsApp.

Hun har kontaktet ham via WatsApp flere gange. Forurettede har kontaktet ham over 100 gange efter tilholdet. Han kommer med tøj, slik og mad til deres søn. Han stiller maden foran døren, hvorefter han går. Forurettede har selv penge, men hun er lidt økonomisk presset efter anholdte ikke bor der mere. Sidst Forurettede kontaktede ham var i mandags.

Hun skulle på udflugt med sit arbejde, og bad ham om at aflevere deres søn til hendes mor. Han ringede til hende og spurgte, om han og Person måtte tage hjem til hende på samvær, mens hun var på tur, men hun sagde, at han skulle brænde i helvede. Forurettedes mor tilbød, at de kunne være ved hende. Anklageren dokumenterede fra: Sagens forhold 1 Bilag 2, "anmeldelsesrapport" Bilag 3-2, "mail vedr.

Person" Sagens forhold 2 Bilag 4, "tilhold 28. september 2023" Sagens forhold 162 Bilag 2, "afhøringsrapport af Forurettede" Sagens forhold 164 Bilag 3, "mail" Anklageren oplyste, at anholdte tidligere er straffet ved Retten i Glostrups dom af 18. oktober 2013 med fængsel i 10 år for blandt andet forsøg på manddrab og Københavns Byrets dom af 20. marts 2015 med fængsel i 6 måneder for blandt andet legemesangreb af særlig rå brutal og farlig karakter.

Anholdte blev prøveløsladt den 21. april 2020 med prøvetid frem til den 21. april 2024. Der er en samlet reststraf på 1.302 dage. Anholdte forklarede supplerende om sine personlige og økonomiske forhold, at han kører gravemaskine i en virksomhed, hvor han er medejer. Han bor lidt hos sin mor og lidt hos sin farmor. Han har samvær med sin søn, Person, tre gange om ugen.

Han forstod ikke, at tilholdet betød, at han ikke måtte skrive mails til Forurettede. Han troede bare, at han ikke måtte ringe og opsøge hende. Han vil gerne respektere, at han ikke skal skrive eller opsøge Forurettede medmindre det omhandler Person. Han forstår godt nu, at han ikke må kontakte hende, og han vil gerne respektere tilholdet.

Anklageren begærede anholdte varetægtsfængslet i 4 uger i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2. Forsvareren protesterede mod påstanden om varetægtsfængsling og begærede anholdte løsladt. Anholdte havde lejlighed til at udtale sig. Der afsagdes sålydende

KENDELSE

: Anholdte har erkendt at have sendt de i sigtelsen anførte mails, og at han har indfundet sig på Forurettedes adresse gentagne gange for at sætte mad ved døren. Anholdte har nægtet at have truet Forurettede mundtligt den 28. november 2023, men anholdte har erkendt, at have fremsendt mailen af 28. november 2023.

Herefter og henset til omfanget og karakteren af kontakten er der samlet begrundet mistanke for om, at anholdte har gjort sig skyldig i stalking og til dels trusler, som anført i fremstillingsbegæringen.

Uanset ovenstående er der under hensyn til det af anholdte forklarede om karakteren og omfanget af kontakten og kommunikationen mellem ham og Forurettede, og om at Forurettede selv har kontaktet anholdte om andet end forhold konkret relateret til deres fælles søn, for nuværende ikke tilstrækkeligt grundlag for at varetægtsfængsle anholdte efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2.

Thi bestemmes

: Anholdte Tiltalte skal løslades. Dommeren indskærpede betydningen af tilholdet og en mulig retsfølge af eventuelle fremtidige overtrædelser af tilholdet for Tiltalte. Tiltalte tilkendegav at have forstået betydningen af tilholdet og konsekvensen af en eventuel overtrædelse. Anholdte oplyste, at han fortsat ønsker advokat Niels Anker Rasmussen som sin beskikkede forsvarer. ::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 24. afdelings

KENDELSE

Som dommere fungerede landsdommerne Steen Mejer, Janni Christoffersen og Benjamin Juul Johansen (kst.), førstnævnte som rettens formand. Dato: 11. december 2023 Rettens sagsnr.: S-3382-23 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født september 1993, (advokat Niels Anker Rasmussen, besk.) Ingen var indkaldt eller mødt.

Der fremlagdes udskrift af retsbogen fra Retten på Frederiksberg (10878/2023) med bilag, rettens fremsendelsesbrev af 11. december 2023, kæreskrift af 8. december 2023 fra anklagemyndigheden og svarskrift af 11. december 2023 fra advokat Niels Anker Rasmussen.

Anklagemyndigheden har kæret kendelse af 6. december 2023, hvorved Tiltalte, der er sigtet for stalking efter straffelovens § 242, overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1, og til dels trusler efter straffelovens § 266, blev løsladt. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at sigtede varetægtsfængsles i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2.

Efter votering afsagdes kendeIse: Landsretten tiltræder, at der efter det oplyste - herunder Tiltaltes egen forklaring om sine henvendelser til Forurettede- er begrundet mistanke om, at han er skyldig i den rejste sigtelse.

Da der efter det, der er oplyst om sigtedes forhold og intensiteten og karakteren af henvendelserne til Forurettede, er bestemte grunde til at frygte, at Tiltalte på fri fod vi begå ny lovovertrædelse af den omhandlede beskaffenhed, findes betingelserne for varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2, at være opfyldt.

Thi bestemmes

: Tiltalte varetægtsfængsles. Fristen for varetægtsfængslingen fastsættes af byretten. Sagen sluttet.

AM2023.12.11Ø
Landsretten ændrede byrettens kendelse om, at betingelserne for varetægtsfængsling ikke var opfyldte.
KilderAnklagemyndigheden
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/77a7b98a-5f13-4bd0-852a-63964b68b956