EMD — Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
AM2021.12.07EMD
AM2021.12.07EMD Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol: Savran v. Denmark Dato: 7. december 2021 Rettens sagsnr.: 57467/15 Link til HUDOC: CASE OF SAVRAN v. DENMARK Sagsresumé: Krænkelse af EMRK artikel 8, ej krænkelse af EMRK artikel 3 Privatliv Relevante forstraffe ”Settled migrant” Klager indrejste med sin mor og fire søskende til Danmark, al skolegang her i landet. Stærk tilknytning til Danmark.
Klager havde adskillige gange besøgt sin familie i Tyrkiet, sidste gang som 9-årig, hvorefter han hverken havde kontakt til familie eller venner i oprindelseslandet. Klager talte ikke tyrkisk, men alene lidt kurdisk, hvorfor han vurderedes at have begrænset tilknytning til Tyrkiet.
EMD fandt, at der ikke var foretaget en tilstrækkelig proportionalitetsvurdering under inddragelse af alle relevante kriterier i forbindelse med prøvelsen i 2015 om opretholdelse af udvisningen efter udlændingelovens § 50 a, stk. 1.
EMD fandt desuden at, når der er tale om en psykisk syg person, der er uegnet til straf, kan karakteren og grovheden af den begåede kriminalitet alene tillægges begrænset vægt i den samlede proportionalitetsafvejning. Kriminalitet: Legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter med døden til følge (straffelovens §§ 245 og 246) Straf: Anbringelsesdom og senere behandlingsdom.
Tilknytning til opholdslandet: Indrejst i Danmark som 6-årig. Har ikke stiftet familie. Opholdslængde: Lovligt ophold i ca. 23 år. Internationale forpligtelser (hovedbeskyttelse): Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)
