BS-3521/2021-HJR

Privatperson havde ikke retlig interesse i at klage over kommunens vedtagelse af lokalplan og kommuneplantillæg Frederikshavn Kommune vedtog den 20. december 2017 en lokalplan og et kommuneplantillæg, der gav mulighed for at opføre en ny dagligvarebutik på 1.200 m2 uden for bymidten af X-by. A klagede over kommunens afgørelser om vedtagelse af lokalplanen og kommuneplantillægget, men Planklagenævnet afviste at behandle hendes klage, da nævnet vurderede, at hun ikke var klageberettiget. Sagen angik, om Planklagenævnets afgørelse var i overensstemmelse med planlovens regler om klageadgang sammenholdt med Århus-konventionen af 25. maj 1998 om offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet. A, der i fugleflugtslinje boede 2.000 meter fra lokalplanområdet, var direktør og eneanpartshaver i et selskab, som ejede flere ejendomme i X-by med bolig- og erhvervslejemål. Ejendommene lå i fugleflugtslinje 1.700, 1.500 og 760 meter fra planområdet. Den ejendom, der lå tættest på, var udlejet til en dagligvarebutik. A anførte bl.a., at planerne påvirkede detailhandlen i bymidten, og at beboere og erhvervsdrivende i bymidten derfor var klageberettigede. A anførte også, at hun som følge af sin aktive deltagelse i processen forud for kommunens vedtagelse af planerne var en del af ”den berørte offentlighed”, og at hun dermed var klageberettiget efter Århus-konventionen. Højesteret udtalte, at A, der indgav klagen som privatperson, ikke var grundejer, beboer eller erhvervsdrivende i det lokalplanområde, som lokalplanen og kommuneplantillægget angik. Herefter måtte det bero på en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder, om hun var berettiget til at klage over afgørelserne i medfør af planlovens § 59, stk. 1, jf. Århus-konventionens artikel 9, stk. 2. Højesteret fastslog, at A ikke havde retlig interesse i at klage over kommunens afgørelser om vedtagelse af lokalplanen og kommuneplantillægget. Højesteret bemærkede, at det ligger heri, at A ikke havde ”tilstrækkelig interesse” efter Århus-konventionen, og at det dermed var uden betydning for hendes klageadgang efter planlovens § 59, stk. 1, om hun måtte anses for omfattet af ”den berørte offentlighed” efter Århus-konventionen. Landsretten var nået til samme resultat. Læs landsrettens afgørelse i Domsdatabasen Læs byrettens afgørelse i Domsdatabasen