OLR — Østre Landsret
BS-6793/2021-OLR
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 186.1px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
ØSTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 21. april 2021
Sagen er behandlet for lukkede døre.
Sag BS-6793/2021-OLR (16. afdeling)
Mor (advokat Trygve S. Nielsen, beskikket)
mod
Far (advokat Skjalm von Bülow, beskikket)
Familieretten i Lyngby har den 11. februar 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS-3686/2020-LYN).
Landsdommerne Janni Christoffersen, Birgitte Grønborg Juul og Mikael Skjødt (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Mor, har nedlagt endelig påstand om, at Mor har ret til samvær med fællesbarnet Barn 1, Født 2009, således:
2 timers overvåget samvær hver anden lørdag eller søndag indenfor tidsrum-met kl. 9.30-18.00, på det sted og tidspunkt Familieretshuset eller Kommune anviser.
Mor har ret til samvær med fællesbarnet Barn 2, født Født 2011, således:
2
2 timers overvåget samvær hver fjerde lørdag eller søndag inden for tidsrum-met kl. 9.30-18.00, på det sted og tidspunkt Familieretshuset eller Kommune anviser, første gang 6 uger efter første samvær med Barn 1.
Fælles for samværet med begge: Falder samværet i skolernes sommerferie, og er far og børn på ferie, udskydes samværet en gang i indtil 3 uger, og genopta-ges efter overvågningsmyndighedens beslutning.
I det omfang et eller begge børn uberettiget holdes borte fra samvær, har Mor ret til overvåget erstatningssamvær, som kan effektueres via fogedretten.
Subsidiært påstås mindre samvær, efter rettens nærmere bestemmelse.
Far, har påstået dommen stadfæstet.
Far har fri proces under anken.
Mor er meddelt afslag på fri proces, og afgørelsen er anket. Advokat Trygve S. Nielsen er beskikket for Mor i medfør af retsplejelovens § 449, jf. § 455.
Supplerende sagsfremstilling
Kommune har den 15. februar 2021 meddelt Mor afslag på støt-te til udvikling af forældrekompetencer og samtidig meddelt, at der kan bevilli-ges støtte, såfremt der træffes afgørelse om samvær eller anden kontakt med børnene på sigt.
Mor har den 26. februar 2021 indgivet underretning til Kommune om bekymring for Barn 1 og Barn 2.
Familieretshuset har den 23. marts 2021 afvist at behandle Mors ansøg-ning om fastsættelse af samvær under henvisning til Retten i Lyngbys dom af 11. februar 2021 og til, at Mor ikke havde oplyst om så væsentligt foran-drede forhold, at det kunne begrunde en ny realitetsbehandling af samværet.
Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring.
Mor har forklaret blandt andet, at hun kommer fra Land. Hun er opvok-set hos sine forældre. Hendes far havde et alkoholproblem, hvilket ikke var unormalt i Land, men han kom i behandling. Hun har en gymnasial uddannel-se fra Land og har læst Studieretning på universitetet i By. Hun af-brød dog studiet efter to år og kom til Danmark, hvor hun først arbejdede som Stilling 1 og derefter påbegyndte en uddannelse som Stilling 2. Hun har
3
desuden uddannet sig til Stilling 3. Hun arbejdede på et hotel, da hun mødte Far, og de blev gift, hvilket også var en forudsætning for, at Far kunne få opholdstilladelse. Hun havde 11 måneders barselsorlov i forbindelse med Barn 1's fødsel, mens Far arbejdede kl. 10-22 på en café. Senere arbejde-de Far som Stilling 4 i et Virksomhed, indtil han fik en arbejdsskade.
Hun havde endvidere et års barselsorlov i forbindelse med Barn 2's fødsel, mens Far arbejdede. Det var i 2012, at Far første gang fik sin egen bolig. Børnene boede hos hende. Hun har jævnligt haft børnene med på familiebesøg i Land, og hun taler dansk og Udeladt med dem. I 2017 skulle børnene blot på ferie med Far i to uger, men de kom ikke hjem, og Far fik forældremyndighe-den over børnene.
Hun følte sig bedraget af Far. Hun har deltaget i et anger management-kursus, og kommunen har bevilget hende en støtteperson, der hjælper hende med at håndtere den vanskelige situation. Hun vil gerne have samvær med børnene og forestiller sig, at de skal hygge sig sammen. Hun vil spørge børnene, hvad de gerne vil.
Hun har lagt de dårlige følelser bag sig, men mener, at det er vigtigt for børnene at få etableret et forhold til hende. Kommu-nen vil yde støtte, hvis hun får samvær med børnene. Hun har kun én gang talt med børnene om forholdene hos Far, og det var, fordi hun gerne ville vide, hvem der passede børnene. Hvis hun får samvær, vil hun ikke mere tale med børnene om Far.
Hun tror, at når Barn 2 til børnesamtalen har sagt, at han ikke har behov for at se hende, er det, fordi han lytter til de mennesker, der om-giver ham.
Far har forklaret blandt andet, at psykologen i forbin-delse med forældremyndighedssagen frarådede, at børnene så deres mor. Han mener fortsat ikke, at børnene bør se deres mor. For to år siden begyndte Barn 2 i skole, men Barn 2 blev stresset, fordi Mor opsøgte ham i skolen. Barn 2 blev derfor flyttet til en anden skole, men Mor har også på den nye skole ringet til hovedkontoret, hvilket stresser Barn 2.
For 1-1½ måned siden modtog han fra kommunen en underretning fra Mor om, at han angiveligt ry-ger hash og ikke tager sig af børnene. Han taler ikke med børnene om Mor, medmindre de selv åbner diskussionen. De taler dog sjældent om Mor. Han taler aldrig dårligt om Mor til børnene og har ingen forklaring på Barn 2's udtalelse i § 50-undersøgelsen om, at hans far bliver sur, hvis børnene taler om mor.
Han støtter ikke Barn 1's ønske om at se sin mor. Han har en kæreste, men de bor ikke sammen. Hans kæreste har en datter på 10 år. Barn 1 og Barn 2 er glade for kæresten og kalder hende mor. De laver gode ting sammen, og Barn 1 overnatter af og til hos hende. Han har en stor familie i Danmark, som han og børnene ser. Det er ikke korrekt, at han arbejdede så meget, da børnene var små, som Mor har forklaret.
Han arbejdede kl. 7.30-16.00, men var hjemme og drak kaffe kl. 10. Efter arbejde lavede han mad og gjorde rent, og derefter tog han ofte tilbage på arbejde kl. 19-22. Han sluttede med at arbejde, efter at han i 2011 blev indlagt med en Sygdom 1.
4
Anbringender
Mor har procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 28. marts 2021 og blandt andet gjort gældende, at det i overensstemmelse med for-ældreansvarslovens udgangspunkt er bedst for børnene, at der fastsættes over-våget samvær som påstået med henblik på, at der med baggrund i samværsrap-porterne kan ske en forsigtig og gradvis forøgelse af samværet efter aftale med Far eller efter ansøgning i Familieretshuset.
Påstanden om samvær med Barn 2 nogen tid efter, at samværet med Barn 1 påbegyn-des, hviler på den forventning, at Barn 2 vil opnå tryghed ved at se, at hans søster har samvær under trygge og rolige omstændigheder. Hun har ikke overt-rådt polititilholdet af 4. juli 2019, og hun har modtaget professionel hjælp til at håndtere konflikten om børnene.
Far har gjort gældende, at det fortsat er bedst for bør-nene, at der ikke fastsættes samvær, og har henvist til psykologerklæringen af 22. juni 2018, der blev afgivet i forbindelse med sagen om forældremyndighed, og hvoraf fremgår blandt andet, at Mor har Sygdom 2 og vanskeligheder ved at forstå børnenes perspektiv, ligesom hun har vanske-ligt ved at tage imod professionel vejledning.
Han har ligeledes henvist til Stats-forvaltningens begrundelse af 16. juli 2018 for ikke at fastsætte samvær, og det anførte om Mors adfærd i den børnefaglige undersøgelse, jf. service-lovens § 50, af 4. marts 2019.
Efter at Mor i en række tilfælde var dukket uanmeldt op på Barn 2's skole, har det været nødvendigt, at Barn 2 i november 2019 begyndte i et andet skoletilbud for at sikre ham den fornødne ro til indlæring, men Mor har alligevel rettet henvendelse til den nye skole. Endelig er Mor blevet meddelt tilhold mod at kontakte ham og børnene.
Der er ikke grundlag for at antage, at forholdene har ændret sig, og Familierets-huset har den 11. juni 2019 og den 23. marts 2021 afvist at behandle Mors ansøgning om samvær.
Landsrettens begrundelse og resultat
Efter forældreansvarslovens § 19, stk. 1, skal barnets forbindelse med begge for-ældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos. Bestemmelsen bygger på, at det som udgangspunkt er bedst for et barn at have kontakt med begge sine forældre, jf. herved lovens § 4, og spørgsmålet er, om der er grundlag for at fravige dette udgangspunkt i den foreliggende sag og komme til den konklusion, at det også fortsat vil være bedst for Barn 1 og Barn 2, at der ikke fastsættes samvær.
Mor har forklaret, at hun ikke har set Barn 1 og Barn 2 siden det overvågede samvær i oktober 2017. Der er nu forløbet en længere periode, si-den hun den 4. juli 2019 blev meddelt tilhold mod at kontakte Far eller børnene. Der foreligger ikke oplysninger om, at hun har overt-rådt tilholdet, herunder kontaktet Barn 2 på den nye skole. Hun har endvide-
5
re modtaget professionel støtte til at håndtere sine følelsesmæssige reaktioner på en mere konstruktiv måde. Hun giver udtryk for at være indstillet på, at samværet skal ske på børnenes præmisser, og modtager gerne hjælp hertil.
Barn 1, som nu er 11 år, har under børnesamtalen givet udtryk for, at hun ger-ne vil se sin mor lidt mere, mens Barn 2, der nu er 10 år, ikke giver udtryk for et behov for at se sin mor.
På denne baggrund finder landsretten efter en samlet vurdering ikke fornødent grundlag for at antage, at det er bedst for børnene ikke at have samvær med de-res mor. I overensstemmelse med påstanden bør samværene være overvågede. Der fastsættes derfor samvær mellem Mor og børnene Barn 1 og Barn 2 som nærmere anført nedenfor, jf. forældreansvarslovens § 4 og § 19, jf. § 21.
Når de overvågede samvær er gennemført, og overvågeren har afgivet rapport herom, kan spørgsmålet om fremtidigt samvær – hvis ikke parterne selv indgår aftale herom – indbringes for Familieretshuset.
T H I K E N D E S F O R R E T :
Familierettens dom ændres således, at Barn 1, Født 2009, og Barn 2, Født 2011, i en periode på 6 måneder regnet fra iværksættelsen af samværet skal have 6 overvågede samvær af op til 1½ times varighed med Mor.
Den nærmere tilrettelæggelse af de overvågede samvær foretages af Familie-retshuset, og der udarbejdes rapport om hvert samvær.
Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part. Far skal ikke betale sagsomkostninger til statskas-sen, men Mor skal erstatte statskassen udgiften til den for landsretten be-skikkede advokat.
