BR — Byretterne
BS-1701/2016-VIB
OL-2021-BYR-00140
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 179.1px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
RETTEN I VIBORG
DOM
afsagt den 19. januar 2021
Sag BS-1701/2016-VIB
VEJBY EL & VVS A/S (advokat Knud Borup Jensen)
mod
Sagsøgte (advokat Martin Hauschild Høgholm)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande:
Sagen er anlagt den 9. juni 2016. Sagen vedrører betaling for udført VVS-arbejde i henhold til tilbud af 25. juni 2015, der ikke blev accepteret af Sagsøgte, samt saldo i henhold til løbende fakturering af det af sagsøgeren, VEJBY EL & VVS A/S, på sagsøgtes ejendom udførte arbejde.
Sagsøgeren, VEJBY EL & VVS A/S, har fremsat følgende påstande:
Sagsøgte, dømmes til at betale sagsøgeren kr. 42.090,43 med procesrenter fra 17. januar 2016 og til betaling fin-der sted samt kreditors rykkergebyr kr. 100,00 og kreditors inkas-sogebyr kr. 100,00 samt omkostninger i forhold til oprindelig til inkasso overgiven hovedstol kr. 92.090,43.
Over for den selvstændige påstand nedlægges der påstand om
2
Frifindelse.
Der er enighed om den talmæssige opgørelse af sagsøgerens krav.
Sagsøgte, har fremsat følgende påstande:
Over for sagsøgerens påstand:
Frifindelse.
Selvstændig påstand:
Vejby El og VVS A/S tilpligtes at betale Sagsøgte et for-holdsmæssigt afslag stor kr. 47.909,57.
Sagsøgtes selvstændige betalingspåstand er opgjort sådan:
Sagsøgerens tilgodehavende, da denne retssag anlægges 92.043,43 kr. - betalt af sagsøgte under sagens forberedelse-50.000,00 kr. Krav i anledning af mangler-90.000,00 kr. I alt sagsøgte til gode-47.909,57 kr.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen:
Det fremgår af sagen, at sagsøgeren den 25. juni 2015 afgav et tilbud til sagsøgte på et nyt fyringsanlæg til en pris på 89.125 kr. I tilbuddet (bilag 4) er anført:
“Vvs vedr. nyt fyringsanlæg.
Der etableres nyt fyrrum i garage som består af. Atmos dc 25 fastbrændselskedel med ladeventil. 1000 l akkumoleringstank med isolering. 200 l trykekspantion . Ny Grundfoss Alpha 2 cirkulations pumpe. 10 kw Woody stoker / pillebrænder komplet. 3 m komplet stålskorsten. 10 m 32mm dobbelt løgstørrør.
Atmos og Woody kobles sammen så man manuelt kan skifte mel-lem brænde og stoker.
3
Skorsten føres op gennem tag. Løgstørrør tilkobles i kælder hvor oliefyr står.
Der er ikke medregnet: el-arbejde. gravearbejde samt huller i sok-kel. brandsikring af fyrrum. Vvs ud over, det beskrevne i tilbud
Subtotal: 71.300,00 25,00% moms: 17.825,00 Total DKK: 89.125,00”
Sagsøgte, der selv var ved at renovere sin ejendom, accepterede ikke tilbuddet, men i stedet aftalte parterne mundtligt, hvilket arbejde, som sagsøgeren skulle udføre på ejendommen i forbindelse med sagsøgtes renoveringsarbejde, herun-der at sagsøgeren skulle levere og montere et nyt varme- og vandforsyningsan-læg til ejendommen.
Sagsøgeren udførte det bestilte arbejde og udstedte den 15. september og den 16. december 2015 tre fakturaer til sagsøgte herfor (bilag 1, 2 og 3).
Imidlertid betalte sagsøgte ikke fakturaerne, idet han mente, at der var mangler ved det leverede varme- og vandforsyningsanlæg.
Sagsøgeren overgav derfor sagen til inkasso, og advokat Knud Borup Jensen anlagde ved stævning af den 9. juni 2016 denne sag mod sagsøgte.
Under sagen har der den 24. januar 2018 været afholdt syn og skøn, og skøns-manden Vidne 1 har den 11. juli 2019 afgivet en skønserklæring samt den 27. maj 2019 foretaget en opmåling på ejendommen beliggende Adresse, By, og udfærdiget en erklæring over varmetab, arealer, u-vær-dier samt kedeldata vedrørende ejendommen (bilag A).
Skønsmanden skrev ved brev af 22. november 2019 således til retten:
“Vedr.: BS-1701/2016-VIB - Vejby El & VVS A/S mod Sagsøgte
Sagsøgte - Deres skrivelse af 15.11. 2019.
Under henvisning til fremsendte skrivelse af 15.11.2019, kan skønsmanden oplyse følgende;
Der er vedhæftet prisoverslag for besvarelse af supplerende spørgsmål SS1 - SS3 og SSIIA - SSVIIIA.
Skønsmanden kan oplyse at spørgsmål SSIIA, SS IIIA, kræve r en destruktiv undersøgelse af bygning for fastlæggelse af faktiske
4
isoleringsforhold, u-værdier for fundamenter, terrændæk, yder-vægge, skunkvægge, etageadskillelse . Efterfølgende skal der ske lukning efter destruktive indgreb - dette arbejde skal udføres af ekstern håndværker, i fremsendte overslag er der afsat 5.000 kr. excl . m oms.
Skønsmanden gør opmærksom på at udførelse af destruktive ind-greb for fastlæggelse af konstruktionsopbygning samt isolering, kan afvige fra overslag, da faktiske forho l d i bygning ikke er kend-te.
Idet skønsmanden hverken har haft fyldestgørende tegning eller u-værdier til r ådighed på sagen, blev der aftalt at skønsmanden skulle opmåle ejendommen og tage udgangspunkt i areal samt vurdere u-værdier for ejendomme af samme årgang og beskaffen-hed. Hvorfor dette har lagt til grund for tidligere fremsendte besvarelser.
Skønsmanden har brug for en verificering af u-værdier af alle kon-struktionsdele for at besvare spørgsmål SSIIA og SS IIIA, ligeledes kræves der fastlæggelse af faktiske u-værdier for at udarbejde en varmetabsberegning, som angivet i spørgsmål SS VIA og SSVIIIA - omkostning til udarbejdelse af varmetabsberegning med bag-grund i faktiske u-værdier fremgår af vedhæftede overslag og er overslagsmæssigt sat til 5000,- kr . excl. moms. ”
De supplerende spørgsmål blev derefter ikke stillet til eller besvaret af skøns-manden.
Forklaringer:
Der er afgivet forklaring af Vidne 2, Sagsøgte og skønsmanden Vidne 1.
Vidne 2 har forklaret, at han er aktionær i VEJBY EL & VVS A/S. Han har udarbejdet tilbuddet af 25. juni 2015 til sagsøgte. Forinden besigtigede han ejen-dommen og talte med Sagsøgte. De talte om, hvad Sagsøgte ønske-de lavet. Han så ikke alle radiatorer i ejendommen.
Han husker ikke, om det præcist blev sagt, hvad Sagsøgte ville lave ved ejendommen under renoveringen, som Sagsøgte var i gang med, da han besigtigede ejen-dommen. Han fik ikke en varmetabsberegning. Han gav et tilbud på fyringsan-lægget. Han troede, at det ville virke. Det var baseret på hans erfaring og skøn, også over renoveringen, som Sagsøgte var i gang med.
Sagsøgte fortalte, at han ville hugge gulvene op og lægge isolering og gulvvarme.
5
Til bilag 2, faktura af 15. september 2015, forklarede han, at Sagsøgte selv har trukket gulvvarmeslangerne, og han lavede tilslutningerne. Han viste dem, hvordan slangerne skulle lægges. Gulvet var hugget op, og der var lagt isole-ring. De 250 meter gulvvarmerør, der er anført i fakturaen, var i hvert fald til køkkenet og stuen. Der går 4 meter rør til hver kvadratmeter. Ved tilbuddet tog han i betragtning, at der skulle isoleres og lægges gulvvarme. Han har ikke talt med Sagsøgte om varmetabsberegning.
Til spørgsmål SS IIIA, tillæg til ekstrakt, side 9, forklarede han, at han har skre-vet 35 W pr. m
2 , da den var renoveret. Hans beregning er lavet ud fra de erfa-
ringstal.
Til ekstraktens side 156, bilag A, forklarede han, at det anførte er forkert, ter-rændækket var isoleret.
Han fik ikke at vide, om der skulle være nye radiatorer. Man må ikke fyre med et nyt anlæg, før en skorstensfejer har godkendt det og udstedt attest. Han hu-sker ikke, om væggene blev isoleret. Han mener, at han har lavet et anlæg, der kan trække, hvad der skal bruges.
På forespørgsel fra advokat Martin Hauschild Høgholm forklarede han til ek-straktens side 156, bilag A, at de tal, som han har anvendt til sin beregning, er gennemsnitstal, da ikke alle gulve blev banket op. Han har lavet sin vurdering ud fra, hvad der blev samlet op. Der var derfor nok ikke snak om, at 1. salen skulle renoveres.
Sagsøgte har forklaret, at de gik i gang med at renovere huset, da de overtog det. De ville lave gulvvarme i 3 rum, i alt en 60-70 m2 . De ville renovere overetagen og lave værelser til børnene. Der blev trukket nye rør af en smed til de nye installationer og til toilettet.
Han ringede til Vejby El & VVS A/S og sagde til Vidne 2, at han gerne ville have et tilbud på et fastbrændselsfyr og et stokerfyr. I sommerhalvåret skulle kun stokerfyret køre, og i vinterhalvåret skulle stokerfyret supplere det andet fyr. Han sagde til Vidne 2, at varmesystemet også skulle kunne varme 1. sa-len op. De har ikke gjort noget ved væggene.
Han ville gerne have, at de nye fyr skulle stå i den gamle garage. Han er ikke blevet bedt om at lave en varmetabs-beregning eller oplyse om isolering. Han har ikke været inde over valg af mær-ke på de nye fyr. Vejby var nede og koble slangerne til. Han vil mene, at Vejby var fuldt bekendt med, hvad der skulle laves i huset. Der er blevet installeret en vandvarmer, der af en smed og af ham blev flyttet nedenunder.
Han husker ik-
6
ke, hvorfor den 3 meter høje stålskorsten udgik. De ville selv lave en ISO-kern skorsten, der er 6 meter høj.
Ret kort efter at de nye fyr var sat op, reklamerede de over for Vejby El & Vvs A/S, der kom derud. Brænderen i stokerfyret blev skiftet til en større brænder, men det var stadig ikke godt nok. Han talte med Vidne 2 om, at anlægget ikke var stort nok, men det mente Vidne 2 nu, at det var.
Han begyndte at undersøge sagen nærmere og talte med et firma i Odense, der sagde, at det installerede var for lille, når væggene ikke var isolerede. Han hav-de en mand ude flere gange, der kunne se, at stokerfyret ikke kørte, som det skulle. Det er ekstremt svært at varme huset og brugsvandet op. 1. salen har de ikke fået renoveret endnu. De bruger mellem 30 og 40 tusinde kroner årligt til opvarmning.
Der er stadig en radiator på 1. salen, der bruges. Stokerfyret er stå-et af, det skete efter et halvt års tid. Vidne 2 har skiftet det én gang. Proble-met skyldes, at begge fyr er koblet til skorstenen, og der dannes kondensvand, der kan tage strømmen i hele huset.
På forespørgsel fra advokat Knud Borup Jensen forklarede han, at han er ud-dannet godschauffør. Der lå ikke en skriftlig beskrivelse på, hvad der skulle la-ves. I tilbuddet står der manuelt skifte til stokerfyret. Han fik at vide af smeden, at skiftet kunne ske automatisk. De bruger ca. 100 m
3 træ til fyring om året.
Vandet til 1. salen blev koblet fra. Der er lagt nye vandrør i hele huset. Han hu-sker ikke, hvad han og Vidne 2 snakkede om med hensyn til radiatorer på 1. salen. Han er ret sikker på, at han har en skorstensattest derhjemme. Han regne-de med, at levetiden på et sådant anlæg var mere end 5 år, men han har i øvrigt ikke nogen idé om, hvor lang tid det skulle kunne holde. Den ene radiator på 1. sal står på reposen.
De bruger 2 el-radiatorer til at varme op. Han har af den tid-ligere ejer fået at vide, at væggene var isolerede med flamingo. Det er måske la-vet i starten af 1980'erne. Derfor har de ikke gjort noget ved væggene.
Vidne 1 har forklaret, at han har lavet skønserklæringen i sagen, hvilken erklæring han kan vedstå. Forevist ekstraktens side 142, fotobilag A, forklarede han, at det ser ud til, at skorstenen er forhøjet. Varmeanlægget har en levetid på ca. 25 år.
Til det af ham udarbejdede bilag A, varmetab, arealer, u-værdier samt kedelda-ta, ekstraktens side 155 ff., forklarede han, at væggene er isolerede. Han har la-vet en vurdering ud fra en middelværdi af bygningsreglementerne fra 1960 og 1977. Der blev ikke lavet en eksakt vurdering, da det ville kræve et destruktivt indgreb, hvilket rekvirenten fravalgte. Det samme med hensyn til ydervægge-ne. Man kan have én skorsten med 2 røgrør. Det kræver et gravearbejde, for at montering af køleventilen til vandledningen kan udføres.
7
På forespørgsel fra advokat Martin Hauschild Høgholm forklarede han, at de-struktive indgreb, som han husker det, blev fravalgt af parterne. Det samlede energibehov på 26 kW, som han har beregnet i bilag A, varmetab, arealer, u-værdier samt kedeldata, ekstraktens side 155 ff., er baseret på de forudsætnin-ger, som han har anført. Buffertanken svarer ikke til leverandørens vejledning.
Det har den konsekvens, at anlægget kører oftere med flere start og stop. Det har ingen konsekvens for levetiden af anlægget. Køleventilen er ikke monteret med den konsekvens, at det medfører en anden drift. Termostatventilen mang-ler i henhold til vejledningen med den konsekvens, at temperaturen ikke regu-leres via ventilen. Når røgrøret er mindre end 150 mm., får man et større tab.
Rørene kan kortsluttes, og virkningsgraden bliver mindre. Man må ikke have to genstande tilsluttet det samme røgrør. Til ekstraktens side 101, SS 5, forklarede han, at det er medtaget i det samlede energitab, der er sat til 3.000 W/år. Som udgangspunkt går han ud fra, at de to fyr skal køre hver for sig. Energitabet er ved maksimal belastning ved kørsel med begge fyr samtidigt.
Til tillæg til ek-strakt, side 9, SSVA, forklarede han, at det ikke ændrer hans besvarelse, at skor-stensfyret har udført arbejdet alene.
Parternes synspunkter:
Advokat Knud Borup Jensen har i sit påstandsdokument af 24. november 2020 på vegne VEJBY EL & VVS A/S blandt andet anført følgende:
”Sagsøgeren har udført arbejde for sagsøgte i henhold til dels
tilbud og dels fakturaer, fremlagt i sagen som henholdsvis bilag 4 og bilag 1, 2 og 3.
Det bestrides, at der er mangler ved de udførte arbejder.
Det gøres gældende, at der er reklameret for sent.
Det gøres gældende, at sagsøgte selv har haft entreprisen
vedrørende etablering af skorsten.
Sagsøgeren har tidligere påtalt forholdet over for sagsøgte,
idet skorstenen formentlig har været for kort.
Det bestrides, at opvarmning på første sal skal være omfattet
af den omhandlede installation.
Ved besigtigelsen var der el-radiatorer på 1. sal.
Sagsøgte skulle selv udføre gravearbejde.
8
Der skulle sættes en køleventil på, men dette kræver, at
sagsøgte selv udfører gravearbejde, som er omfattet af sagsøgtes egen entreprise.
Det bestrides, at sagsøgeren er erstatningsansvarlig over for
sagsøgte.
Det bestrides, at sagsøgte har krav på et forholdsmæssigt af-
slag.
Det bemærkes, at sagsøgte ikke før på den allersidste dag un-
der forberedelsen har nedlagt påstand om et forholdsmæssigt af-slag på kr. 90.000,00.
Det bestrides, at der kan ydes et forholdsmæssigt afslag.
Sagsøgte gør gældende, at han vil have et forholdsmæssigt
afslag på kr. 90.000,00.
Det gøres i denne henseende gældende, at mangelsindsigel-
sen alene er påberåbt vedrørende bilag 1, samlet fil side 14.
Det fremgår heraf, at det samlede vederlag andrager kr.
83.750,00.
Man kan ikke forlange et forholdsmæssigt afslag, der oversti-
ger det aftalte vederlag.
Hvis sagsøgte er af den opfattelse, at der er mangler for kr.
90.000,00 vedrørende det udførte arbejde, må sagsøgte henvises til at hæve handlen. Der kan ikke kræves et forholdsmæssigt afslag.
Der er ikke i retspraksis og teori nogen mulighed for at kræ-
ve et forholdsmæssigt afslag, der overstiger det vederlag, man har betalt.
I øvrigt står sagsøgeren helt uforstående over for påstanden
om et forholdsmæssigt afslag på kr. 90.000,00 sammenholdt med, at sagsøgte selv anfører, at man har tilbageholdt et beløb på kr. 42.090,43.
Dette beløb skal naturligvis modregnes i de kr. 90.000,00,
hvorfor man aldrig kan få medhold i den selvstændige påstand.
9
Den energiberegning, der indgår som et bilag til skønserklæ-
ringen, er fuldstændig irrelevant.
Den bygger på forkerte forudsætninger.
F.eks. er det anført, at terrændækket er uisoleret på samlet fil
side 156.
Det er i direkte strid med de faktiske oplysninger.
Sagsøgeren har tidligere påtalt, at erklæringen er forkert.
Der henvises til sagsøgerens meddelelse af 2. december 2019
og 2. januar 2020.
Der henvises endvidere til meddelelse fra skønsmanden af
22. november 2019.
Skønsmanden erkender, at han ikke har foretaget de nødven-
dige undersøgelser vedrørende U-værdier for fundamenter, ter-rændæk, ydervægge, skunkvægge og etageadskillelse.
Derfor er skønserklæringen uden enhver bevismæssig betyd-
ning i sagen.
Det gøres gældende, at det er sagsøgte, der skal stille fyldest-
gørende tegning eller U-værdier til rådighed for skønsmanden.
Dette er ikke sket og det skal tillægges processuel skadevirk-
ning for sagsøgte.
Skønsmanden har selv anført, at det er nødvendigt at kende
de faktiske U-værdier for at udarbejde en varmetabsberegning.
Skønserklæringen kan derfor ikke tillægges nogen bevis-
mæssig betydning i sagen.
Det bemærkes i denne henseende, at det er sagsøgte, der har
bevisbyrden og denne ses ikke at være løftet.
Skønsmandens bemærkninger vedrørende den omhandlede
skorsten bestrides.
10
I øvrigt gøres det gældende, at det ikke er Domstolene der
skal tage stilling til, om en skorsten er lovlig at anvende eller ej.
Kompetencen for dette ligger udelukkende hos en skorstens-
fejermester og da sagsøgte har anvendt den omhandlede skorsten, må man gå ud fra, at der er indhentet en sådan skorstensattest, i modsat fald må skorstenen ikke anvendes.
Det gøres således gældende, at sagsøgte på ingen måde har
dokumenteret, at der er mangler ved det leverede anlæg.
Det bestrides, at sagsøgte med rette har tilbageholdt noget
beløb.
Sagsøgte har ikke nærmere begrundet sit forholdsmæssige
afslag, men blot henvist til et beløb der svarer til SSII på kr. 90.000,00.
I øvrigt skal det bemærkes, at ved at få foretaget de omhand-
lede ændringer, vil der opnås en væsentlig forbedring.
Man siger, at et anlæg af den nævnte karakter har en levetid
på maksimal 15 år og der er således 1/3 af tiden siden montering fandt sted.
Der vil således være en forbedring på mindst 1/3 eller ifølge
sagsøgtes egne tal kr. 30.696,81.
Sagsøgte har fejlagtigt ikke taget stilling til det tilbageholdte
beløb, ligesom sagsøgte ikke har taget stilling til, at man ikke kan kræve et forholdsmæssigt afslag, der overstiger det aftalte veder-lag.
Det bestrides, at sagsøgeren skal fremkomme med udbuds-
materiale til brug ved tilbudsafgivningen.
Det er sagsøgte, der er bygherre og derfor skal stille udbuds-
materiale til rådighed.
Sagsøgeren er af den opfattelse, at det ikke er dokumenteret,
at der er et varmetab, som skønsmanden er nået frem til.
11
Der henvises til, at gulvene har været opbanket og isoleret
med flamingoisolering. Der er thermoruder og der er etableret nye vægge med behørig isolering.
Dette er overset af skønsmanden.
Det fremgår endvidere, at 1. salen er indrettet i 1976.
Den korrekte opgørelse af varmetab er herefter 35 W/m2 x
155 m2 i stueetagen, der er moderniseret eller 5.425 W. 1 sal fra 1970, 60 W/m2 x 87 m2 er 5.220 W.
Herefter er det samlede behov ifølge de normer, der er oplyst
omkring tilbudsgivningen 10.645 W (10,64 kW).
Sagsøgte er bekendt med, at sagsøgeren gør dette forhold
gældende og det er derfor sagsøgte der har bevisbyrden for at do-kumentere, at den af skønsmanden udarbejdede opgørelse er kor-rekt på trods af, at den bygger på helt forkerte forudsætninger.
Det er sagsøgte, der har bevisbyrden, der ikke er løftet.
Det bestrides, at sagsøgeren som tilbudsgiver skal lade udar-
bejde energi- og varmetabsberegning på ejendommen.
Det er en bygherreleverance, da det er et udbudsmateriale.
Det bestrides, at der er tale om et køb, der er omfattet af kø-
belovens regler.
Der er tale om en entreprise og dette er ikke omfattet af købe-
lovens regler om forbrugerkøb.
Det gøres gældende, at det skal tillægges processuel skade-
virkning, at sagsøgte ikke har opfyldt den provokation, der er fremsat i processkrift af 22. november 2016.
Det bestrides, at sagsøgte har oplyst, at der var et energibe-
hov i ejendommen på 26 kW.
Det er sagsøgte, der skal stille disse oplysninger til rådighed.
Det er ikke sagsøgeren, der skal udarbejde nogen form for
energiberegning.
12
Det fremgår af skønsmandens konklusion, at gasbrændsels-
fyret og pillefyret tilsammen kan opvarme ejendommen.
Der henvises i øvrigt til, at sagsøgte har installeret en Metro
vandvarmer i ejendommen til brug for brugsvand.
Sagsøgte har anført, at der ikke er køleventil/rør på kedlen,
men dette skyldes, at sagsøgte ikke har udført de arbejder, som sagsøgte selv skal stå for.
Vedrørende spørgsmål 4 omkring skorsten bemærkes det, at
det er egen entreprise, hvorfor der ikke er tale om mangelfuldt forhold over for sagsøgeren.
Det gøres gældende vedrørende spørgsmål 5, at det ikke er
sagsøgeren, der har bestemt, hvor sagsøgte ønsker det omhandle-de fyr etableret.
Ad spørgsmål 6 henvises der til, at det er sagsøgte selv der
har udbudsmaterialet og derfor må fremlægge dette, hvis sagsøgte er af den opfattelse, at de skal indgå i forbindelse med det udførte arbejde.
Skønsmanden anfører netop i spørgsmål SS1A, at det beror
på et aftalesynspunkt og der er derfor sagsøgtes egen risiko, at sagsøgte ikke har fremlagt en energi- og varmetabsberegning.
Sagsøgeren er ikke forpligtet til at udføre denne for sagsøgte.
Det gøres i øvrigt gældende, at den beregning som skøns-
manden har foretaget i henhold til bilag A vedrørende varmetabs-regningen ikke er korrekt, idet der er indeholdt forkerte tal i opgø-relsen.
Det fremgår, at der er foretaget om- og tilbygninger i 1976 og
herefter skal man naturligvis anvende de energiberegninger, der ligger til grund for skønsmanden, så skal transmissionstab skal være 50 watt pr. m2, samlet fil 159.
Det er der ikke taget højde for i skønserklæringen.
Det fremgår af den samlede fil side 155, at skønsmanden er
af den opfattelse, at der er fremkommet et varmetab på 85 W/m2.
13
Det er i strid med det overslag, der fremgår på side 159.
Konklusionen i skønserklæringen er derfor ukorrekt.”
Advokat Martin Hauschild Høgholm har i sit påstandsdokument af 24. november 2020 på vegne Sagsøgte blandt andet anført følgende:
”ANBRINGENDER:
Til støtte for den nedlagte påstand gøres følgende gældende.
Sagen omhandler efter Sagsøgte opfattelse spørgsmålet om, hvorvidt et af Vejlby El og VVS A/S leveret fyringsanlæg er man-gelfuldt og herunder om Sagsøgte er berettiget et forholds-mæssigt afslag som følge af mangler eller benægtende fald, om Sagsøgte er pligtig at betale for det leverede.
Fyringsanlægget består af et fastbrændselsfyr - Atmos DC 25 ka-pacitet 25 KW med en 1000 l beholder - samt et pillefyr af mærket - Woody BS20 monteret med en 16 kW brænder.
Vedr. påstanden om frifindelse Det gøres overordnet gældende, at fyringsanlægget er mangel-fuldt.
Det gøres gældende, at der er tale om et forbrugerkøb, idet Sagsøgte, som forbruger, køber fyr og arbejdsydelse af erhvervs-drivende Vejlby El og VVS A/S, hvorfor købelovens bestemmelser om Forbrugerkøb finder anvendelse.
Det gøres herefter i overensstemmelse med Købelovens § 75 a gæl-dende, at det af sagsøger leverede og installerede fyr, er mangel-fuldt, idet fyret ikke lever op til det mellem parterne aftalte, ikke har sådanne egenskaber, som sagsøgte med rimelig grund måtte forvente, ikke er egnet til det formål, et sådan fyr sædvan-ligvis anvendes til og ikke er egnet sagsøgtes formål.
Anlægget er i væsentlig grad underdimensioneret, jf. skønsman-dens besvarelse af spørgsmål SS1, og fastbrændselsfyret samt pil-lefyret er hverken sammen eller alene, i stand til at opvarme den pågældende ejendoms fulde 242 kvadratmeter og levere til-strækkeligt brugsvand til den samlede husstand bestående af 2 voksne og 3 børn ude af stand til.
14
Herudover er udførslen ikke håndværksmæssig korrekt på følgen-de punkter.:
- Montering af kølerventil/rør på kedel samt shunt og størrel-sen på buffertank, jf. besvarelsen af SS3,
- Underdimensionering af røgrør samt tilslutning af både fast-brændsels- og pillefyr til samme skorsten, jf. besvarelsen af SS4,
- Sammenkobling af fastbrændsels- og pillefyr, jf. besvarelsen af spørgsmål SS7.
Omkostningerne til udbedring af de konstaterede mangler udgør, jf. skønsmandens besvarelse af spørgsmål SS2 og SS8, kr. 90.000,00 inkl. moms.
Sagsøgte har, jf. stævningen, betalt kr. 50.000,00 ud af den påståede hovedstol og derved tilbageholdt kr. 42.090,43, som følge af påberåbte mangler. Udbedringsomkostninger stor kr. 90.000,00 overstiger i væsentlig grad, det af Sagsøgte tilbageholdte beløb.
Tilbageholdet har således været fuldt berettiget.
Som følge heraf gøres det gældende, at Vejlby El og VVS A/S’ krav ikke er forfaldent.
Vedr. pålagte gebyrer mv. afvises disse allerede af den grund, idet Sagsøgte har gjort indsigelser overfor kravet og efterfølgen-de gebyrer herefter ikke kan anses pålagt med rimelig grund. Sagsøger har været fuldt ud bekendt med de påberåbte mangler, inden der pålægges gebyrer. Det er samtidig dokumenteret ved skønsmandens besvarelse, at samtlige indsigelser har været velbe-grundede.
Vedr. Sagsøgtes selvstændige påstand: Det kan lægges til grund, at der er omfattende fejl og mangler ved det udførte anlæg, jf. skønsmandens besvarelser af bl.a. spørgsmål SS1, 3, 4 og 7.
Vejlby El og VVS har ikke besvaret den fremsatte provokation om, hvorvidt manglerne kunne forventes udbedret, hvorfor det gøres gældende, at afhjælpningsretten er bortfaldet.
15
Som følge af de væsentlige mangler ved det udførte anlæg, gøres det gældende, at Sagsøgte er berettiget et forholdsmæssigt afslag.
Det forholdsmæssige afslag udgør de af skønsmanden fastsatte udbedringsomkostninger i alt kr. 72.000,00 ekskl. moms svarende til kr. 90.000,00 inkl. moms, jf. besvarelsen af spørgsmål SS2 og SS8.
Hovedstolen på kravet rejst af Vejlby El og VVS udgjorde, jf. stæv-ningen kr. 92.090,43, hvor der efter fradrag af det forholdsmæssige afslag alene resterer: kr. 92.090,43 – kr. 90.000,00 = kr. 2.090,43.
Herefter ville Vejlby El og VVS alene have været berettiget at modtage kr. 2.090,43 for det udførte arbejde. Idet Sagsøgte allerede har betalt kr. 50.000,00, skal Vejlby El og VVS således ale-ne tilpligtes at tilbagebetales et beløb svarende til: kr. 50.000,00 – kr. 2.090,43 = kr. 47.909,57.
Generelt
Det fastholdes i sin helhed, at det udførte anlæg er mangelfuldt i væsentligt omfang, idet anlægget er ude af stand til at levere til-strækkelig opvarmning af ejendommen samt brugsvand. Herud-over er der tillige væsentlige forhold, som ikke er udført hånd-værksmæssigt korrekt.
Det gøres gældende, at det er Vejlby El og VVS, som den erhvervs-drivende tilbudsgiver og udførende entreprenør, der skal sikre sig, at der foreligger tilstrækkeligt og fyldestgørende materiale til at kunne afgive et håndværksmæssigt korrekt tilbud og efterføl-gende også kunne udføre et håndværksmæssigt korrekt resultat.
Sagsøgte er på intet tidspunkt blevet oplyst, at Vejlby El og VVS A/S ikke så sig i stand til at give et retvisende og håndværks-mæssigt korrekt tilbud på anlægget eller at Vejlby El og VVS A/S på anden måde manglede oplysninger omkring ejendommen, her-under bl.a. ejendommens energiramme.
Under disse forudsætninger hviler risikoen for et mangelfuldt grundlag til udførelsen af anlægget ikke forbrugeren, men den er-hvervsdrivende Vejlby El og VVS A/S.”
16
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen og har endvidere henvist til det i deres påstandsdokumenter og deres processkifter anførte.
Rettens begrundelse og resultat
:
Sagsøgte var ved at renovere sin ejendom, da han bad sagsøgeren om at afgive et tilbud på et nyt varme- og vandforsyningsanlæg til ejendommen.
Sagsøgte accepterede ikke tilbuddet, men det blev aftalt mundtligt mellem parterne, hvil-ket arbejde, som sagsøgeren skulle udføre på ejendommen i forbindelse med sagsøgtes renoveringsarbejde, herunder at sagsøgeren skulle levere og montere et nyt varme- og vandforsyningsanlæg til ejendommen med fastbrændselsfyr og stokerfyr. Sagsøgte bad sagsøgeren om, at de nye fyr blev placeret i ejen-dommens gamle garage.
Der foreligger ikke nogen skriftlig og klar og tydelig aftale mellem parterne, der kan belyse de nærmere vilkår for det nye varme- og vandforsyningsanlæg.
Parterne har ikke aftalt AB 92 for entreprisen, og bestemmelserne i AB 92 finder derfor ikke anvendelse og er derfor ikke afgørende for, hvorledes parternes konflikt skal løses.
Der er tale om en entrepriseaftale mellem parterne, og således som aftalen blev indgået, og efter hvad parterne har forklaret, finder retten derfor heller ikke, at uoverensstemmelserne mellem parterne om den indgåede aftale er omfattet af købelovens regler, heller ikke reglerne om forbrugerkøb, jf. købelovens § 2, men konflikten skal løses efter almindelige formueretlige regler.
Sagsøgte skal derfor bevise, at det leverede varme- og vandforsyningsanlæg er behæftet med mangler, der kan begrunde, at sagsøgeren er erstatningsansvarlig over for sagsøgte, eller at sagsøgeren er forpligtet til at yde sagsøgte et forholds-mæssigt afslag.
Ved vurderingen heraf og af skønsmandens udtalelser, lægger retten til grund, at sagsøgeren, som han som bygherre burde have gjort, herunder ved aftalens indgåelse eller senere, ikke har stillet de nødvendige oplysninger om ejendom-men, herunder oplysningerne om ejendommens isolering og de nødvendige op-lysninger for at kunne udfærdige en varmetabsberegning, til rådighed for sagsøgeren og for skønsmanden.
Efter sagsøgtes forklaring leverer det leverede anlæg ikke den varmemængde, som sagsøgte har behov for i sin ejendom med sin familie på fem personer, på en sådan måde, som sagsøgte regnede med, at det ville kunne.
17
Sagsøgte har påberåbt sig, at anlægget ikke kan levere den varme og det vand, som sagsøgte har behov for, ligesom sagsøgte har påberåbt sig, at det udførte arbejder ikke er udført håndværksmæssigt korrekt på følgende parametre:
- Montering af kølerventil/rør på kedel samt shunt og størrelsen på buffertank, jf. besvarelsen af SS3,
- Underdimensionering af røgrør samt tilslutning af både fastbrænd-sels- og pillefyr til samme skorsten, jf. besvarelsen af SS4, og
- Sammenkobling af fastbrændsels- og pillefyr, jf. besvarelsen af spørgsmål SS7.
Efter skønserklæringen og skønsmandens forklaring i retten er det rigtigt, at ejendommen er behæftet med de af sagsøgte påberåbte mangler, dog fremgår det af skønserklæringen, at fastbrændselsfyret og pillefyret ved maksimal last sammen kan levere den fornødne varme samt levere varmt brugsvand, og efter forklaringen fra Sagsøgte har den lokale skorstensfejervirksomhed ud-stedt en skorstensattest og således godkendt anlægget.
Det fremgår af skønsmandens brev af 22. november 2019 til retten, at besvarelse af spørgsmål SSIIA, SS IIIA, kræve r en destruktiv undersøgelse af bygning for fastlæggelse af faktiske isoleringsforhold, u-værdier for fundamenter, terræn- dæk, ydervægge, skunkvægge, etageadskillelse.
Skønsmanden gør i sit brev opmærksom på, at udførelse af destruktive indgreb for fastlæggelse af konstruktionsopbygning samt isolering, kan afvige fra over-slag, da faktiske forho l d i bygning ikke er kendte.
Skønsmanden oplyser i brevet, at han hverken har haft fyldestgørende tegning eller u-værdier til r ådighed på sagen, hvorfor skønsmanden har taget udgangs-punkt i areal samt vurderet u-værdier for ejendomme af samme årgang og be-skaffenhed, hvilket har været lagt til grund ved skønsmandens tidligere besva-relser i sagen.
Skønsmanden oplyser i brevet endeligt, at han til brug for en verificering af u-værdier af alle konstruktionsdele for at besvare spørgsmål SSIIA og SS IIIA, og for at udarbejde en varmetabsberegning, skal have en fastlæggelse af faktiske u-værdier, som angivet i spørgsmål SS VIA og SSVIIIA.
Heroverfor står forklaringen fra Vidne 2, der er af den opfattelse, at det le-verede anlæg opfylder de krav, om sagsøgte efter den indgåede aftale kan stille, og anlægget kan levere tilstrækkelig varme og brugsvand.
18
Med hensyn til montering af køleventil må det lægges til grund, at dette ikke kan ske uden forudgående gravearbejde, som sagsøgte selv skulle udføre.
Med hensyn til underdimensionering af røgrør samt tilslutning af begge fyr til samme røgrør må det lægges til grund, at røgrørenes størrelse og placering er afhængigt af skorstenens opbygning, og at den skorsten, som sagsøgte selv har bygget, ikke muliggør to røgrør.
Retten finder imidlertid, at sagsøgeren som den professionelle part burde have sikret sig en klar aftale om anlægget, og at anlægget opfyldte de krav, som sagsøgte havde til anlægget, ligesom sagsøgeren burde have sikret sig, at sagsøgte var klar over, hvilke krav der stilledes til skorstenen, der skulle kunne monteres med to røgrør.
Retten finder efter det anførte derfor, at sagsøgte har bevist eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at det af sagsøgeren leverede arbejde er behæftet med mangler, der kan begrunde, at sagsøgeren er erstatningsansvarlig, eller at sagsøgeren har pligt til at yde sagsøgte et forholdsmæssigt afslag i købesummen.
Retten finder ikke, at sagsøgte har udvist retsfortabende passivitet.
Der er af de grunde, der er anført af sagsøgeren, ikke grundlag for at tilkende sagsøgte et forholdsmæssigt afslag på 90.000 kr.
Retten fastsætter derfor skønsmæssigt sagsøgtes modkrav til 16.000 kr. med til-læg af moms, eller 20.000 kr.
Retten tager derfor sagsøgerens betalingspåstand til følge med beløbet 22.090,43 kr. med renter som påstået, dog er der ikke grundlag for at pålægge sagsøgte rykker- og inkassogebyr, da kravet var bestridt på det tidspunkt, hvor det blev taget til inkasso.
Efter sagens værdi, forløb og udfald samt de nedlagte påstande skal Sagsøgte betale sagsomkostninger til VEJBY EL & VVS A/S med i alt 23.106,88 kr. Beløbet er fastsat til dækning af advokatudgift uden moms med 18.000 kr., af retsafgift med 500 kr. og af udgifter til afhjemling af syn og skøn uden moms med 4.606,88 kr., i alt 23.106,88 kr. VEJBY EL & VVS A/S er momsregistreret.
T H I K E N D E S F O R R E T :
Sagsøgte, dømmes til at betale sagsøgeren, VEJBY EL & VVS A/S, 22.090,43 kr. med procesrenter fra den 17. januar 2016 og til betaling finder sted.
19
Sagsøgte skal til sagsøgeren betale sagsomkostninger med 23.106,88 kr.
De idømte beløb skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
