BS-775/2021-VLR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 187.3px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

VESTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 18. juni 2021

Sag BS-775/2021-VLR (5. afdeling)

Appellant (advokat Rikke Lenette Omme ved Advokatfuldmægtig)

mod

Ankestyrelsen (advokat Sara Due Ilsøe)

Retten i Viborg har den 11. december 2020 afsagt dom i 1. instans (sag BS-43826/2019-VIB).

Landsdommerne Thomas Tordal-Mortensen, Henrik Estrup og Lasse K. Svens-son (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellant, har gentaget sine påstande for byretten.

Indstævnte, Ankestyrelsen, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende oplysninger Der er for landsretten fremlagt mail af 26. april 2021 fra Person, der var leder af Focus on Care, som Appellant den 27. oktober 2014 havde indgået en ansættelseskontrakt med. I mailen har Person bekræftet, at Fo-cus on Care ikke havde udgifter til arbejdsskadeforsikring af Vidne 1's’ handicaphjælpere, idet udgiften hertil blev afholdt af Silkeborg Kommune via Vidne 1's’ BPA-ordning.

2

Forklaringer Appellant, Vidne 2 og Vidne 1 har afgivet supplerende forklaring.

Appellant har supplerende forklaret, at hun var til ansættelsessam-tale med Vidne 1 i hans hjem. Det var Vidne 1, der planlagde, hvad de skulle foretage sig, når hun var på arbejde. Det var Vidne 1, der tog skridt til, at hun indgik ansættelsesaftalen med Focus on Care. Hun har aldrig mødt Person eller andre fra Focus on Care.

Der skete ingen ændringer i hendes ar-bejdssituation, efter at hun havde indgået ansættelsesaftalen med Focus on Ca-re. Hun anså fortsat Vidne 1 som sin arbejdsgiver. Den pågældende aften var næsten alle, også Vidne 1, taget videre fra bowling til Dickens. Hun følte sig ik-ke beruset, da hun faldt. Klokken var da omkring 2.30. Der var på det tidspunkt 3 personer fra deres selskab tilbage.

Vidne 1 var taget hjem omkring kl. 1.00.

Vidne 2 har supplerende forklaret, at man på en vagt hos Vidne 1 mødte kl. 9.00, hvorefter man stod til rådighed for at lave det, som Vidne 1 ger-ne ville den dag. Det var Vidne 1, der bestemte, hvad der skulle ske. Der var én hjælper på vagt ad gangen. Hun så derfor kun sine kolleger i forbindelse med de månedlige personalemøder og de årlige sommerfester og julefrokoster.

Da Focus on Care blev involveret, opfattede hun det bare som om, det var et andet sted, hun skulle have sin løn fra. Hun har kun haft kontakt med Focus on Care én gang i forbindelse med en lønudbetaling. Hvis man var syg, skulle meddel-else herom ske til Vidne 1, medmindre man kunne få en kollega til at tage vag-ten. Hun har aldrig meldt sig syg til Focus on Care.

Det var Vidne 1, der havde planlagt den julefrokost, som sagen angår. Vidne 1 var med på den pub, hvor Appellant faldt. Vidne 1 var taget hjem, da Appellant faldt. Hun mener, at Vidne 1 var taget hjem omkring midnat.

Vidne 1 har supplerende forklaret, at han fik bevilget BPA-hjælp i 2008 og ikke i 2014 som anført i byrettens dom. Han får hjælp døgnet rundt, herun-der til sin personlige hygiejne. Det er hans ansvar, at hjælperne trives. Det tager han meget alvorligt. Det er ham, der ansætter og i givet fald afskediger hjælper-ne.

Han tog kontakt til Focus on Care for at slippe for selv at skulle have den lø-bende kontakt med kommunen og for at slippe for selv at skulle finde en vikar i tilfælde af sygdom. Det er rigtigt at opfatte Focus on Care som et mellemled mellem ham og kommunen. Det var en buffer. Focus on Care havde ingen ind-flydelse på, hvem han ansatte som hjælper, og om en hjælper i givet fald skulle afskediges.

Focus on Care havde ingen indflydelse på tilrettelæggelsen af de en-kelte dages forløb. Det er ham, der er arbejdsgiver for hjælperne. Det skal han være. Ellers kan han ikke have en BPA-ordning. Den pågældende julefrokost var en fast tradition. Det var ham, der planlagde julefrokosten. Han var med på Dickens, men tog hjem ved 1-tiden, det vil sige ca. en time før, Appellant kom til

3

skade. Det var en del af det planlagte arrangement, at de først bowlede og der-efter tog på pub. Det var sådan, de plejede at gøre.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Ved en arbejdsskade forstås efter arbejdsskadesikringslovens § 5 en ulykke mv., der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under.

På tidspunktet for Appellants tilskadekomst den 7. december 2014 var hun i henhold til en ansættelseskontrakt med Focus on Care indgået den 27. oktober 2014 ansat som timelønnet medarbejder hos Vidne 1.

Det er ubestridt, at Appellant den pågældende aften og nat ikke var på arbejde som handicaphjælper for Vidne 1, og at Focus on Care ikke var involveret i planlægningen eller finansieringen af julefrokosten.

Julefrokosten fandt sted på Bowl’n’Fun for Vidne 1’ regning, hvorefter deltagerne for egen regning fortsatte til Dickens Pub.

Det er ubestridt, at Vidne 1 havde forladt Dickens Pub, da Appellant omkring kl. 2.30 faldt og kom til skade.

På den anførte baggrund er der ikke den sammenhæng mellem Appellants arbejde og hendes tilskadekomst, der må kræves for at anse tilskade-komsten for en arbejdsulykke.

Det tiltrædes derfor, at Ankestyrelsen er blevet frifundet for Appellants anerkendelsespåstand.

Herefter, og da der ikke er grundlag for i overensstemmelse med Appellants subsidiære påstand at hjemvise sagen til Ankestyrelsen, stadfæster landsretten dommen.

Efter sagens udfald skal Appellant i sagsomkostninger for landsret-ten betale 55.000 kr. til Ankestyrelsen. Beløbet, der indeholder moms, vedrører Ankestyrelsens udgifter til advokatbistand. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens omfang og forløb.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

4

I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant inden 14 dage betale 55.000 kr. til Ankestyrelsen. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.