Tilbage til sager

OLRØstre Landsret

AM2018.08.20Ø

OL-2018-Ø-00041

Dom
PDFKilde: Anklagemyndigheden →
Dato
20-08-2018
Sagsemne
hash, videreoverdragelse
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

[AM2018.08.20Ø] Retten i Odenses

DOM

– 7. juni 2018 – 1-2465/2018 – 2300-84110- 00121-18

Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født november 1998

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 4. april 2018.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 1 ved den 16. januar 2018 på et ikke nærmere angivet tidspunkt i Odense Arrest i Odense, at have forsøgt at indsmugle 28 gram hash skjult i hælen på kondisko af mærket Adidas.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Tiltalte har forklaret, at hvis der var hash i skoen, var han ikke bekendt med det. Han vil ikke bestride, at der var hash i. Han blev løsladt den 15. januar 2018 fra Esbjerg Arrest. Han var i Haderslev og mødte en del kammerater i en park. Hans bror skulle til OUH den 16. januar 2018, hvor han skulle have taget en blod- prøve. Kammeraterne, han mødte, spurgte, om ikke han kunne aflevere noget i arresten i Odense.

Han har ikke forklaret som gengivet i bilag 3. Det var i øvrigt en pose og ikke en taske, han fik med sig. Han har ikke gennemlæst den rapport, der kom ud af det. Han tror, at det var Person2, der udleverede posen. Der var tøj og sko. Han kunne se en stor sweater i posen. Han indleverede posen, og den blev kørt igennem en scan- ner, og han fik en kvittering for, at han havde været der med den.

Skoene så helt almindelige ud. Han føler sig udnyttet, idet han tror, at de, der udleverede posen til ham, ikke selv ville risikere at blive taget for at have indsmuglet posen med skoene. En uge efter blev han ringet op og sigtet. Afhøringen var telefonisk. Den indsatte kender han fra sin tid i børnehaven, hvor han gik sammen med ham.

Afhørt af forsvareren har han forklaret, at han først så skoene, da de blev taget op ad posen.

Vidne har som vidne forklaret, at han er hundefører hos Kriminalforsorgen, og den 16. januar 2018 var han på et uanmeldt besøg i Odense Arrest. Han befandt sig på kontoret, og hans hund "gik på" posen. Det, der var i posen, havde været gennemlyst, og der var ikke noget at se på skoene, sagde de ansatte. De tog en prop af skoene. Normalt er det hele pinde, der går fra den ene side af sålen til den anden side af sålen.

Her var pinden overskåret og forkortet, og så var der fyldt hash i. Det kunne ikke ses med det blotte øje, at pin- den havde været ude. Da proppen kom af konstaterede de, at der lå 4-5 gram hash i den første prop, der blev pillet ud. Han har ikke foretaget sig yderligere vedrørende sagen.

Afhørt af forsvareren forklarede han, at der på Fyn for nogle år siden var en del, der sendte H2O-sandaler til arresten, og de var skåret op. Der kunne være 10-15 gram i hver sko. Man skulle være opmærksom på, om hælen havde været skåret op og om skoen passede til den, der modtog den. Det var professionelt udført, og man kunne ikke med det blotte øje se, hvad der var sket.

Tiltalte er straffet tidligere straffet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, senest den 7. decem- ber 2017 ved Retten i Sønderborg med fængsel i 50 dage.

Tiltalte er tidligere straffet for overtrædelse af samme lov den 8. februar 2017 og den 19. juni 2017.

Anklageren har under sagen forevist skoene.

Rettens begrundelse

og afgørelse Det lægges til grund, at tiltalte den 16. januar 2018 indleverede en pose med sko og tøj og at der i hælen på kondiskoene, der var af mærket Adidas, var pillet tre stave ud. Herefter var stavene forkortet, og der var placeret hash imellem de forkortede stave. Det lægges endvidere til grund, at det var svært at se, at der havde været pillet ved stavene, men det findes godtgjort, at tiltalte måtte vide, at der var hash placeret i skoene. Han findes derfor skyldig.

Straffen fastsættes til fængsel i 20 dage, jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, jf. bekendtgø- relse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 1

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte skal straffes med fængsel i 20 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

::::::::::::::::::::::::::::

Østre Landsrets 16. afdelings

DOM

– 20. august 2018 – S-1742-18 (landsdommerne Jan Uffe Rasmussen, Julie Arnth Jørgensen og Diane Svanholm Kvist (kst.) med doms- mænd).

Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født, november 1998, (advokat Mogens Juhl, besk.)

Dom afsagt den 7. juni 2018 af Retten i Odense (1-2465/2018) er anket af Tiltalte med påstand om frifin- delse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Anklagemyndigheden har med forsvarerens tiltrædelse berigtiget tiltalen, således at ”at have forsøgt at ind- smugle” ændres til ”at have indsmuglet”.

Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte. Vidnet fængselsbetjent Vidnets forklaring for byretten er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han tilfældigt mødte kammeraterne i en klub i By, hvor alle unge kan mødes. Han anede ikke noget i starten. Kammeraterne fortalte ham, at en ven var i varetægt og skulle bruge noget. De spurgte, om han kunne hjælpe, da de vidste, at hans bror skulle til Odense. Det vidste de, fordi hans bror også kommer i klubben i By. Det var Person2, der gav ham posen.

Han kender Per- son2 fra By gennem nogle kammerater. Han kender Person2 sådan nogenlunde, og Person2 er blot en be- kendt. Politiet er bekendt med Person2. Han er ikke venner med nogle fra gruppen mere, fordi de var dår- lige bekendtskaber. Han kiggede kun hurtigt i posen. Han så en kæmpesweater og tænkte, at der bare var en masse tøj i posen.

Han er klar over, at man ikke må have euforiserende stoffer med i arresten. Han tænkte ikke, at der ville være euforiserende stoffer i posen. Han var aldrig før blevet snydt af gruppen, men de havde været gode venner. Han havde ikke problemer med dem, og han skyldte dem ikke penge. De tænkte nok bare, at de ville udnytte ham. Posen skulle afleveres til Person1, som han har gået i børnehave med.

Han kender ikke til kontrolprocedurerne i arresten, og han vidste ikke, at indleverede genstandene ville blive scannet. Han opdagede først, at der var sko i posen, da betjenten tog tingene ud af posen med henblik på at scanne dem.

Personlige oplysninger Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er gift, men han har ingen børn.

Tiltalte er af betydning for sagen endvidere straffet

• ved dom afsagt af Retten i Sønderborg den 25. juli 2018 med en bøde på 2.750 kr. og er pålagt kør- selsforbud for overtrædelse af færdselslovens § 117, stk. 1, nr. 1, jf. § 54, stk. 1, nr. 2 og § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 42, stk. 1, nr. 2.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter bevisførelsen for landsretten, herunder tiltalte Tiltaltes egen forklaring, lægger landsretten til grund, at han den 16. januar 2018 indleverede en pose til en bekendt i Odense Arrest med blandt andet kondisko af mærket Adidas indeholdende 28 gram hash skjult i skoens hæl.

Efter bevisførelsen lægger landsretten endvidere til grund, at tiltalte af en bekendt i By, som efter tiltaltes forklaring er kendt af politiet, fik posen med henblik på at aflevere den til en anden bekendt, der sad i Odense Arrest, men at han ikke undersøgte og ikke bad om nærmere oplysninger om posens indhold. På denne baggrund finder landsretten, at tiltalte må have indset, at det var muligt at posen indeholdt euforise- rende stoffer, og at han accepterede denne mulighed for det tilfælde, at det faktisk forholdt sig på denne måde.

Tiltalte Tiltalte findes på denne baggrund skyldig i den berigtigede tiltale.

Efter forholdets karakter og tiltaltes forstraffe forhøjes straffen, der fastsættes som en tillægsstraf til dom- men af 25. juli 2018, jf. § 89, til fængsel i 30 dage.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte ændres, således at han straffes med fængsel i 30 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

AM2018.08.20Ø
Indsmugling i arrest, tidligere straffe har haft betydning for sagen
KilderAnklagemyndighedenAnklagemyndigheden (PDF)
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/91c5fd48-5bfe-4796-adbf-15179d2fe52f