SS-3925/2021-VIB

D57.DTD

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 227.2px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I VIBORG

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 27. januar 2022

Rettens nr. 3925/2021 Politiets nr. 4100-72305-00020-21

Anklagemyndigheden mod Tiltalte Født 1989 p.t. Silkeborg Arrest

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift af den 8. september 2021 er modtaget samme dag.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af:

1. (1.-2.)

straffelovens § 216, stk. 1, jf. til dels § 225, samt § 264, stk. 1, nr. 1, voldtægt til dels ved andet seksuelt forhold end samleje samt husfredskrænkelse, ved den 25. marts 2021, i tiden fra ca. kl. 03.30 til ca. kl. 06.20, på Adresse i Silkeborg, via et åbentstående vindue uberettiget at have skaffet sig adgang til boligen tilhørende Forurettede, Født 1952, mens hun sov, hvorefter tiltalte, uden at Forurettede havde givet samtykke heri, og ved vold og under den i situationen liggende trussel om yderligere vold, tiltvang sig analt og vaginalt samleje med Forurettede ad flere omgange, stak fingrene op i Forurettedes anus, ligesom tiltalte formåede Forurettede til at sutte på sit lem, selvom Forurettede flere gange sagde av og bad tiltalte om at lade hende være og gå, og alt imens tiltalte tog hårdt fat i benene på Forurettede, slog hende flere gange med flad hånd i ansigtet og på ballerne, rykkede hende i håret, greb hårdt fat om hendes hage og til Forurettede udtalte ”du skal gøre det, jeg siger ” og ”jeg slår dem alle sammen ihjel ” eller lignende,

3.

straffelovens § 261, stk. 1, frihedsberøvelse, ved den 25. marts 2021, i tiden fra ca. kl. 03.30 til ca. kl. 06.20, på Adresse i Silkeborg, i forbindelse med forhold 1 at have berøvet Forurettede friheden i knap 3 timer ved den i forhold 1 beskrevne vold

Std 75274

side 2

og den i situationen liggende trussel om yderligere vold, ligesom tiltalte

-fulgte efter og holdt fast i Forurettede, da hun skulle på toilettet,

-greb fat i Forurettede, da hun forsøgte at forlade sengen og fulgte efter hende ud på toilettet,

-til Forurettede udtalte ”jeg holder øje med dig ”, og -trak Forurettede tilbage ind i lejligheden, da hun løb ud ad hoveddøren og råbte efter hjælp,

alt hvorved tiltalte forhindrede Forurettede i at forlade lejligheden,

4.

lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, jf. nugældende bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B nr. 59, ved den 12. juli 2021, ca. kl. 10.30, i Silkeborg arrest på Christian 8.s Vej 2C i Silkeborg at have været i besiddelse af 0,59 gram hash til eget brug.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om domfældelse, og tiltalte idøm-mes fængselsstraf på ikke under 6 år.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Forurettede har påstået, at tiltalte skal betale 180.000 kr. i godtgørelse for tort og 10.000 kr. i erstatning og har taget forbehold for eventuelle fremtidi-ge krav af enhver art.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravenes størrelse.

Sagens oplysninger

Der blev under sagen afspillet videooptagelse af rekonstruktion af indstigning ad badeværelsesvinduet i Forurettedes lejlighed. Der blev endvidere afspillet lydoptagelse af Vidne 1's opkald til 114 foretaget den 25. marts 2021, kl. 03.32 og kl. 06.26.

Der blev forevist fotos optaget fra Forurettedes lejlighed og udenfor Forurettedes lejlighed.

Dele af lydoptagelse af Forurettedes forklaring til politiet den 25. marts 2021 blev afspillet i retten.

Af personundersøgelse udført den 25. marts 2021, kl. 10.20 af Forurettede

side 3

fremgår blandt andet:

"Resume og konklusion

Ved undersøgelsen af den 68-årige kvinde, der angiver sig udsat for et seksuelt overgreb, begået ca. 5 timer forud for undersøgelsen, fandtes:

Blodunderløbne mærker i ansigt (1) og på bug (5, 6), hudafskrabninger på bug (2-4, 7), ryg (8), højre arm (9) og på ben (10, 11).

Ved undersøgelse af de ydre kønsorganer fandtes slimhindebristning i skedeåbningen (12).

Læsion 1, 8, 10-12 er friske og kan være opstået på det angivne tidspunkt. De øvrige læsioner er ældre. Læsionerne er følger efter stumpe traumer, hvor læsion 12 kan være opstået ved vaginalt samleje som oplyst af undersøgte. De resterende læsioner er ukarakteristiske. ...

Undersøgte oplyser i tilslutning til undersøgelsen, at hun om natten, den 25.03.2021, blev vækket af, at det bankede på døren, og en fremmed mand stod udenfor og sagde, at han ville på date med hende. En times tid senere vågnede hun ved, at manden lå i hendes seng. ..."

Af personundersøgelse udført den 25. marts 2021, kl. 13.00 af Tiltalte fremgår blandt andet:

"Resume og konklusion

Ved undersøgelsen af den 31-årige mand, der er sigtet for et seksuelt overgreb begået ca. 5-8 timer forud for undersøgelsen, fandtes:

Hudafskrabning i ansigt (2) og på venstre arm (3) samt hævelse af underlæbe (1).

De påviste læsioner er friske og kan være opstået i det angivne tidspunkt. De er alle følger efter mindre stumpe traumer. De kan, som oplyst, være opstået i forbindelse med tumult under anholdelse. ... Undersøgte oplyser, i tilslutning til undersøgelsen, at han er sund og rask, og får ingen fast medicin. Undersøgte benægter indtag af alkohol og/eller euforiserende stoffer inden for de seneste 48 timer.

Objektiv undersøgelse

side 4

Undersøgte er en mand, mørk i huden og med udseende svarende til de angivne 31 år. Legemsbygning muskuløs, ernæringstilstand middel, højde 176 cm, vægt 66,3 kg. ..."

Af retskemisk erklæring fremgår, at der i blodprøve udtaget fra Tiltalte den 25. marts 2021, kl. 13.00, blandt andet blev fundet spor af cocain, THC og Ethanol.

Af Retskemisk udtalelse fremgår blandt andet følgende:

"Spørgsmål Der ønskes en udtalelse om, hvor påvirket sigtede var af alkohol og narkotika i gerningstidsrummet.

Oplysninger i sagen: Sigtedes vægt er 66,3 kg og højde er 176 cm. Gerningstidsrummet er d. 250321 kl 03.40 til 06.20. Sigtede har ved personundersøgelsen d. 250321 angivet, at han ikke indtog alkohol el-ler euforiserende stoffer. Den 300621 har sigtede oplyst, at han d. 240321 fra kl 21.00 og frem til den 250321 kl ca. 03.00 drak ca. 80% af en 70 cl vodka 37,3 %, 8 almindelige øl og røg ca. 5 joints (hash) og frem til kl 06.20 drak han resten af vodkaen og 2-3 almindelige øl.

Ved blodprøve udtaget d. 250321 kl 13.00 måles en ethanol promille på 0.61, cocain og benzoylecgonin på hhv. 0,019 mg/kg og 0,7 mg/kg, samt tetrahydrocannabinol (THC) og tetrahydrocannabinolsyre på hhv. 0,0058 mg/kg og 0,056 mg/kg.

Konklusion Under nedenfor beskrevne antagelser, kan sigtede en time efter ger-ningstidsrummet formodes at have haft en koncentration af ethanol i blodet, der kan forårsage let til moderat eller kraftig hæmning af cen-tralnervesystemet. Koncentrationen kan have været højere i gernings-tidsrummet. Graden af påvirkning afhænger af sigtedes grad af tilvæn-ning til ethanol. Afhængig af, hvornår sigtede har indtaget cocain og cannabis i forhold til gerningstidsrummet, kan sigtede også have været påvirket af disse stoffer i perioden. Graden af påvirkning afhænger af den indtagne dosis og sigtedes til-vænningsgrad. ..."

I erklæring vedrørende retsgenetisk undersøgelse fra den 7. juni 2021 frem-går:

"Prøver/effekter sikret af politiet

d) KT nr. 4: Vatpind(e) med materiale Ifølge fremsender sikret fra : G-stedet på toiletvinduets indvendige

side 5

karm

Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekt, jf. erklæring C2021-04009-1, taler for, at en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte.

Dna-profilen for materialet blev beregnet til at være 7.480 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte, end hvis denne del af det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning. Bereg-ningen er foretaget under de forudsætninger, at det undersøgte dna stammer fra netop tre personer, og at den resterende del af det under-søgte dna stammer fra to tilfældige personer i den danske befolkning. Beregningen gælder ikke ved sammenligning med nære slægtninge til Tiltalte."

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af vidnerne Forurettede, Vidne 2, Vidne 1, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8, Vidne 9, Vidne 10 og Vidne 11.

Tiltaltes forklaring i grundlovsforhør og i fristforlængelse blev læst op i ret-ten. Lydoptagelse af tiltaltes forklaring til politiet den 30. juni 2021 blev af-spillet. Tiltaltes forklaring til rapport vedrørende forhold 4 blev læst op.

Tiltalte har ikke ønsket at afgive forklaring under sagen.

Forurettede har forklaret, at hun var hjemme den 24. marts 2021. Hun gik i seng ved 23-tiden, da hun skulle op dagen efter ved 7-tiden, fordi hun havde tid hos sin fysioterapeut kl. 8.00. Hun låser altid sin hoveddør. Badeværelses-vinduet stod åbent. Det ved hun, fordi hun havde tøj til tørre på badeværel-set.

De havde talt om i bebyggelsen, at man roligt kunne lade badeværelses-vinduet stå åbent, da ingen kunne komme ind ad det lille vindue. Vinduet lå ud til svalegangen. Hun har kun det ene vindue ud til svalegangen. Alle kun-ne gå op ad trappen til svalegangen. Det er mest seniorer, der bor i bebyggel-sen. Det er hendes badeværelse med tøj, der hænger til tørre, som man kan se på billedet på ekstraktens side 313.

Vinduet i badeværelset låser ikke i åben position, når man drejer håndtaget ned. Hun lider af søvnapnø, og derfor so-ver hun med et ”c-pap-apparat” om natten. Det gjorde hun også den nat. Ap-paratet larmer lidt, og det var nok derfor, hun ikke hørte noget. For hun hør-te ikke noget. Hun ved, hoveddøren var låst, og døren til badeværelset var formentlig lukket, da vinduet på badeværelset stod åbent.

Døren til hendes soveværelse står altid lidt åben om natten. Hun vågnede ved, at noget faldt ned i hendes seng. Først troede hun, det var et dyr, men så så hun et par hvi-de øjne og omridset af en mørk person med en hætte med pelskrave på. Han

side 6

havde en mørk jakke på.

Forevist foto af soveværelse, ekstrakten side 355, forklarede hun, at hun sov ud mod skabet. Personen var på den anden side af hende mod vinduet. Hun havde ingen fornemmelse af, hvad klokken var. Hun blev meget chokeret og bange og sagde: ”Hvem er du, hvad vil du her, og hvordan er du kommet ind?” . Personen sagde: ”Jeg har brudt ind i din lejlighed” . Hun sagde til ham, om han ikke godt ville lade hende være i fred.

Han sagde, at det ville han ik-ke, for han var liderlig. Han sagde videre, at han ville have en kvinde, og hvis hun bare gjorde, som han sagde, så ville han ikke gøre hende noget. Det prin-tede sig ind i hende, så hun gjorde bare, som han sagde. Hun havde kun un-derbukser på. Hun tænkte på, hvordan han skulle slippe ud af det uden at slå hende ihjel, og hvem der ville finde hende.

Han sagde flere gange, at hun ikke måtte kigge på ham. Han lå i sengen ud mod gulvet. Hun så ikke, hvordan han fik sit tøj af. Han havde spurgt, om hun havde noget olie, så det var lette-re at komme ind bag i hende, men det nåede hun slet ikke at svare på, før han tog en stor dunk olie op af tasken, og hældte olie på hende. Hun følte det som om, det ikke var hende, det skete for.

Det var som om, det der var ske-te, var helt umuligt. Tiltaltes lem var erigeret, og han trængte op i hende analt. Hun ville ikke sige, det gjorde ondt til at starte med, for det var som om, det slet ikke var hende, det skete for. Det fortsatte med analt samleje i mere end en time. Han havde sagt, at han havde taget Viagra, så han kunne blive ved i timevis. Han bad hende ikke sige eller gøre noget.

Hun ved ikke, om han fik udløsning, men det tvivler hun på. Det var i hvert fald ikke sådan, at hun fornemmede, at det blev overstået. Han blev bare ved. Han havde spurgt hende, hvad hun hed, og det svarede hun på. Han spurgte vist også om, hvor længe det var siden, hun havde haft sex.

Hun havde spurgt ham, hvad han ville med sådan en gammel bedstemor som hende, og så havde han sagt, at det lige var det, han tændte på, og at navnet Forurettede også sagde ham noget. Han talte også på engelsk og på et andet og for hende ukendt sprog.

I begyndelsen virkede han skæv, men ikke fuld. Han havde en flaske vodka med, som han drak store slurke af ind i mellem. Han drak også øl, og han blev mere og mere fuld. I hendes hoved var det – efter et par timer – som om, han blev sløv ind i mellem, selvom han stadig holdt fast i hende. Han slog hende også på bagdelen og på kinderne og hev hende i håret. Det var som om, han ikke var så tilfreds med, at det efter noget tid ikke rigtig funge-rede for ham. Han ville også gerne have en stribe kokain, men hun så ikke, at han tog det. Hun var bange for, at han ville tvinge hende til at tage stoffer.

På et tidspunkt lagde han sig ned oven på hende i missionærstilling og var inde i hende vaginalt. Det var på det tidspunkt, han begyndte at slå hende. Mens de lå der, havde han fat i hende, så hun ikke kunne komme fri. Hun kan ikke huske, hvordan han havde fat, men hun kunne i hvert fald ikke komme fri. Hun tror, han holdt fast i hendes ben, så han bedre kunne komme til. På det tidspunkt begyndte det at gøre ondt på hende, også analt. Han blev lidt irriteret på hende over, at det ikke ville lykkes for ham. Han sagde pludselig, at det godt nok var svært at komme ind ad det lille vindue. Han virkede helt

side 7

stolt. Hun spurgte, om han var kommet ind ad badeværelsesvinduet, og det bekræftede han. Det sagde han flere gange. Det var først der, at det gik op for hende, at det var sådan, han var kommet ind. Han sagde også, at det hele kunne være deres hemmelighed, og han kunne få en nøgle, så han kunne komme igen. Det afviste hun.

Ved kl. 5.30 – 6.00-tiden begyndte han at blive døsig, og hun håbede, at han var så fuld og faldt i søvn, så hun kunne komme ud. Han greb dog fat i hende hver gang, hun forsøgte at komme væk. På et tidspunkt skulle hun ud at tisse, men han havde sagt, at det måtte hun ikke, og at han ikke havde noget imod, at hun tissede i sengen.

Det kan godt være, at hun også tidligere havde fået lov at gå ud at tisse, hvor han fulgte efter hende. Det har hun svært ved at huske.

Foreholdt sin forklaring til politiet ekstrakten side 136, 3. afsnit, forklarede hun, at det godt kan passe, at han holdt fast i hende, mens hun tissede. Ude på badeværelset skulle hun sutte på hans lem, men det kunne hun simpelthen ikke, fordi det fik hende til næsten at kaste op. Det var som om, han så ac-cepterede det. Efter hendes opfattelse havde tiltalte et erigeret lem på det tidspunkt.

Hun tror, det var mørkt, da hun var på toilettet første gang. Der er lamper udenfor, så det har ikke været helt mørkt. Hun erindrer dog ikke, om lyset blev tændt på badeværelset, men hun tror det ikke, for tiltalte havde sagt, at hun ikke måtte se på ham. De var på badeværelset i højst fem minut-ter. Derefter fortsatte det inde i sengen igen, mest analt.

Hun vil tro, at hun var på toilettet første gang efter ½ - 1 time, men hun havde ingen fornemmel-se af, hvad klokken var. Tilbage i sengen blev han ved i så lang tid, at det be-gyndte at gøre ondt. Hun husker ikke, om hun sagde ”av” . Hun tror ikke, hun gav udtryk for noget som helst, men hun bad ham om at holde op. Hun var helt udenfor sig selv. I hendes hoved varede det hele et par timer.

Indled-ningsvis bad hun ham om at lade hende være, og om han ikke bare kunne gå sin vej.

Hun tror, tiltalte havde sine fingre oppe i hende vaginalt. Hun ved ikke, om det også var analt, for der foregik bare noget ”deromme” , som ikke var be-hageligt. Hun prøvede at stille sig udenfor det hele, så hun er ikke sikker. Det kan godt passe, at hun til politiet den 7. september 2021 (ekstrakten side 151, 2. afsnit) har forklaret, at hun umiddelbart kun erindrede, at han havde haft fingre oppe i hendes anus.

Lige nu er hun ikke sikker på, om han havde fingrene oppe i hende. Han udøvede ikke anden vold end de slag mv., som hun har forklaret om, men på et tidspunkt tog han hårdt fat om hendes hage. Hun skulle gøre, hvad han sagde. Indimellem gav han hende besked på, hvad hun skulle gøre, men han truede hende ikke direkte.

På et tidspunkt kiggede han på en pude på en måde, så hun kom til at tænke på, at han overvejede at lægge puden over hendes ansigt og kvæle hende. Hun havde helt i begyndels-en en fornemmelse af, at han havde noget i hånden da han kom, men efterføl-gende så hun ikke noget. Hun kan ikke lade være med at tænkte på, hvad der ville være sket, hvis hun havde haft et barnebarn til at overnatte.

Senere blev der fundet en saks, ekstrakten side 289, på hendes bord. Det var ikke hendes saks. Det kan godt være den, han havde i hånden. Hun sagde måske av, når han slog hende hårdt på bagdelen.

side 8

Foreholdt ekstrakten side 137, 5. afsnit, forklarede hun, at det godt kan pas-se, at hun har forklaret, at det gjorde ondt, og at hun sagde ”av” flere gange. Han ville have hendes ben til at ligge på en bestemt måde. Hun ved ikke, om han havde genstande oppe i hende.

Foreholdt ekstrakten side 145, sidste afsnit, forklarede hun, at det godt kan passe, at han havde sine fingre oppe i hende.

Forevist foto af squash, ekstrakten side 194, forklarede hun, at hun ikke så denne i løbet af natten. Det meste af tiden lå tiltalte bag hende. Han kan sag-tens have lavet noget med hende, som hun ikke har opdaget. Han kan godt have brugt squashen, uden at hun ville have opdaget, at det ikke var hans pe-nis. Tiltalte sagde noget på et andet sprog, så hun ved ikke, hvad han sagde. Det hele var så mærkeligt. Hun tror ikke, han sagde noget om at slå ihjel.

Foreholdt ekstrakten side 135, 4. afsnit, forklarede hun, at det godt kan pas-se, at hun har forklaret, at han sagde, ”jeg slår dem alle sammen ihjel” , og nu hvor hendes forklaring til politiet bliver læst op, kan hun godt huske, at han sagde det. På det tidspunkt havde hun ingen følelser. Hun tænkte bare rent logisk på, hvordan han ville slå hende ihjel, og hvem der ville finde hende. Hun var helt ude af sin egen krop. Det hele havde på en måde ikke noget med hende at gøre.

Hun følte, han havde handsker på i begyndelsen. De var lidt nubrede i det, men hun så dem ikke. Hun mærkede dem kun. Det kan godt have være handsker med en gummioverflade. Tiltalte tog ret hurtigt handskerne af sam-men med sit andet tøj. Det gik aldrig helt op for hende, hvad der skete. Det var helt urealistisk, at en person var trængt ind til hende og voldtog hende.

Hun havde helt i starten spurgt, om det var i orden, at hun tog sin søvnapnø-maske af, og det var han ligeglad med. Det var inden, han selv tog sit eget tøj af. Hen på morgenen spurgte hun, om hun måtte gå ud på toilettet. Han gik med derud, og det virkede næsten som om, han ikke kunne stå op. Han gik ud af badeværelset og tilbage ind i soveværelset, og så tænkte hun, at ”nu er det nu” , hvis hun skulle slippe ud.

Hun tog en frakke om sig, låste døren op og løb ud og råbte om hjælp mange gange. Hun skulle prøve at få fat i no-gen, så hun løb hen mod der, hvor Vidne 1 bor. Han indhentede hende inden, hun var kommet derhen og hev hende med tilbage til lejligheden. Han sagde, at det måtte hun ikke gøre.

Tilbage i lejligheden spurgte han, om han ikke ba-re kunne gå, hvortil hun svarede; ”Jo, tag dit tøj og skynd dig at gå” , men han satte sig bare på sengen som om, han ikke kunne finde ud af at tage sit tøj på. Lidt efter kom hendes underboer ind, og hun sagde med det samme til dem, at hun var blevet voldtaget hele natten. Hun tror, vinduet til badeværel-set var lukket på det tidspunkt.

Undervejs i forløbet holdt tiltalte fast i hende, så hun ikke kunne komme no-gen steder. Hun ved ikke, om han sagde, at han holdt øje med hende. Det kan hun ikke huske i dag. Han gav tydeligt udtryk for, at hun ikke skulle prø-

side 9

ve på noget. Hun havde ikke mulighed for at forlade lejligheden. Det var først, da han blev mere og mere fuld og ikke havde samme styr på det hele, at hun tænkte på muligheden for at slippe ud.

Foreholdt ekstrakten side 135, 1. afsnit, forklarede hun, at det godt kan pas-se, at hun har forklaret, at tiltalte holdt øje med hende, da hun skulle tisse, og det er også sådan, hun husker det i dag.

Hun tror, han havde taget sin jakke på, da naboerne kom ind. Han havde ikke noget tøj på, da han løb efter hende ude på svalegangen. Hun mærkede ikke ret meget, mens det stod på, og hun mærkede ikke, at hun fik en slimhindeb-ristning ved skedeåbningen. Ikke før bagefter, hvor det sved, men det gik over igen. Hun havde også efterfølgende svært ved at holde på afføringen, fordi han havde været så meget inde i endetarmen.

Hun ved ikke, om blodpletterne på sengetøjet på billedet på ekstraktens side 367 var der i forvejen. Hun tror ikke, at pletterne på lagnet og madrassen på billederne på ekstraktens side 369 alle var der i forvejen. Det kan godt være, hun kan have kradset hul på et sår, så der var lidt blodpletter i forvejen. Hun husker ikke, at hun fik hudafskrabninger på ryggen, højre arm og ben. Hun følte ikke noget, men det kan sagtens være sket. Hun gjorde bare, som han sagde, så hun kæmpede ikke imod.

Foreholdt tiltaltes forklaring om, at hun skulle have kaldt på sine naboer den morgen, fordi hun var flov over at have haft besøg af en ung mand, forklare-de hun, at det intet har på sig. Hun havde aldrig set tiltalte før. Tiltalte spurgte hende om mange ting, men hun kan ikke huske, hvad han spurgte om. Hun har syv børnebørn og ikke fire, og hendes mand er ikke død, men de er skilt. De snakkede ikke om hendes familie. Hun er ret sikker på, at til-talte ikke brugte kondom på noget tidspunkt.

Hun kommer aldrig over overgrebet, men hun tror, at hun med tiden kan læ-re at leve med det. I de første måneder turde hun slet ikke være alene. Alle omkring hende har været fantastiske. Hun har talt med psykologen om at læ-re at være alene igen. Hun er bange i mørke, og hun har lyset tændt om nat-ten. Hun vågner også om natten, men det skal nok blive bedre. Det tror hun på.

Hun skal overbevise sig selv om, at det ikke sker igen. Hun har tænkt på at flytte, men hun har fantastiske naboer, der har hjulpet hende meget, og hun er glad for at bo der. Sådan et sted finder hun ikke igen. Hun har flyttet sit soveværelset til et andet rum i lejligheden, så stedet eksisterer ikke længere. Hun er pensionist, men hun har tidligere været gymnasielærer.

Hun er helt sikker på, at hoveddøren var låst den nat. Det er tidligere sket, at hun ikke har fået den låst. På et tidspunkt kunne hun ikke gå på grund af et ødelagt knæ, så der låste hun ikke døren, fordi naboerne skulle kunne komme ind til hende. Generelt syntes alle, at de boede et trygt sted, men det var ikke almindeligt at lade døren stå ulåst.

side 10

Forsvareren anmodede om, at der blev afspillet en kort sekvens fra lydopta-gelsen af vidnets forklaring til politiet den 25. marts 2021. Anklageren og bi-standsadvokaten havde ingen bemækninger hertil.

Efter afspilning af en sekvens af lydoptagelsen fra hendes afhøring hos politi-et vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt man lader døren stå ulåst, forklarede hun,at hun ikke er i tvivl om, at døren var låst den nat.

Når tiltalte talte, foregik det i et almindeligt toneleje. Det kan godt være, at nogle af ”ordrerne” blev udtalt i et højere toneleje, men han råbte ikke. Når hun sagde ”av” , var det nok bare et forskræmt ”av” i almindeligt toneleje. De var kun ude af soveværelset de gange, hun var på toilettet. De bevægede sig heller ikke rundt inde i soveværelset. Hun tror ikke, at Vidne 1 kunne høre no-get.

Der er en lejlighed imellem dem, og hos underboen har de soveværelse et andet sted. Hun tror ikke, hun tændte lyset i badeværelset, da de gik der-ud. Hun bemærkede ikke, om badeværelsesvinduet var lukket første gang, hun var derude. Det var først senere, hun fandt ud af, at han var kommet ind via vinduet.

Foreholdt sin forklaring til politiet, ekstrakten side 136, 3.-5 afsnit, forklare-de hun, at det godt kan passe, at hun har forklaret, at tiltalte var kommet ind gennem badeværelsesvinduet, og at hun bemærkede, at det var lukket, efter at han var kommet ind til hende. Det er noget, hun har forklaret kort efter hændelsen, så det er sikkert rigtigt, at badeværelsesvinduet var lukket.

Før hun løb ud på svalegangen, tog hun en grå, uldagtig frakke med knapper på. Hun havde ikke andet tøj på. Hun mener ikke, at der var en hætte på frakken. Hun synes ikke, at jakken ligner en morgenkåbe. Hun troede ikke, at der var nogen, som så hende forlade lejligheden. Hun nåede hen til vinduet midt på bygningen, før hun blev indhentet af tiltalte. Tiltalte havde ikke noget tøj på, da han løb efter hende.

Vidne 1 har soveværelse lige ved det vindue, hvor han indhentede hende. I lejligheden ved siden af hende bor Person 1. Hun fik senere at vide, at Vidne 1 så hende, men det vidste hun ikke dengang. Det er Person 1's havemøbler, man kan se på billedet på ekstraktens side 283 hen mod Vidne 1's lejlighed. Hun løb ikke ned ad vindeltrappen, fordi hun havde bare fødder. Hun ville bare væk.

Hun tænkte ikke på at banke på hos naboen, Person 1. Han har soveværelse til den anden side. Hun har ikke talt med Person 1 om sagen, men hans stol skulle bruges til rekonstruktionen, så hun tænker da, at han kender til sagen.

Hun kan huske, at tiltalte om morgenen spurgte, om han ikke bare kunne få lov at gå, for han havde et barn på tre år. Han havde udenfor lejligheden sagt til hende: ”Det her må du ikke gøre imod mig” . Hun har efterfølgende fået oplyst, at Vidne 1 havde hørt, at tiltalte havde sagt, at han elskede hende, men det er ikke noget, hun kan huske. Hun erindrer ikke, om tiltalte fortalte om, at han havde en kæreste. Under normale omstændigheder synes hun da ikke, man skal være hinanden utro. I bund og grund forstå hun ikke, hvad tiltalte så skulle med hende, hvis han havde en kæreste. Hun tænkte på intet tids-

side 11

punkt på, om tiltalte havde en kæreste. Hun ringede 112 fra lejligheden, da tiltalte blev holdt fast af hendes underboer. Den person, hun talte med i tele-fonen, blev – så vidt hun husker – ved med at tale med hende, indtil politiet ankom. Hun blev først kørt ind til afhøring og bagefter til Herning til under-søgelse. Hun talte ikke med lægen om, hvorfor hun var der.

Hun går ud fra, at lægen var blevet sat ind i, hvorfor hun var der. Det var hendes klare ind-tryk, at lægen var klar over, at hun var blevet udsat for en voldtægt. Politiet havde givet hende en heldragt på. Lægen undersøgte hende bare. Hun kan ik-ke huske, at hun talte med lægen om noget særligt. Hun var ikke ”sig selv” på det tidspunkt.

Det er Person 1's stol, man kan se foran hendes vindue på billedet på ekstraktens side 309. Stolen stod ikke under hendes vindue dagen før. Hun lagde ikke mærke til stolen om morgenen, - heller ikke selvom tiltalte havde fortalt hen-de, at han var kommet ind via badeværelsesvinduet. Hendes egne havemøbler står på den anden side af døren.

Hendes lejlighed er i princippet en 4-værel-ses lejlighed, men hun har lagt det ene værelse til stuen. Ud over stuen har hun to værelser. Hun erindrer ikke at have givet tiltalte noget at drikke. De var ikke inde i stuen. Hun havde ikke tidligere set saksen. Hun ved ikke, hvordan saksen var endt på bordet. Hun vil tro, at hun har sagt i en afhøring, at tiltalte talte på et fremmed sprog, men hun husker det ikke.

Vidne 1 har se-nere fortalt, at Vidne 1 også ringede til politiet den morgen. Hun vidste ikke dengang, at det var Vidne 1, der fik fat i de to andre beboer, der kom og over-mandende tiltalte. Hun har efterfølgende talt om sagen med Vidne 1 og Vidne 3. De har også talt om, hvordan tiltalte kom ind i lejligheden.

Hun er ikke i tvivl om, hvordan tiltalte kom ind i hendes lejlighed, for det fortalte han hende, og der stod en stol foran vinduet.

Vidne 2 har forklaret, at han var på patrulje sammen med sin kollega Vidne 8 natten mellem den 24. og 25. marts 2021. De blev kaldt ud til adressen på Vej, hvor en borger var bekymret over, at en mand havde ringet på hos hende. Hun havde fået ham afvist. De koordinater, de havde fået, viste hen til Rema 1000, der var adskilt med en mur mod Vej. Derfor tog det lidt tid at finde vej hen til adressen.

Vagtcentra-len laver en log over forløbet, jf. ekstraktens side 79. Heraf kan man se, at de blev sendt til adressen kl. 3.33. På vejen mødte de en bil med to unge perso-ner, som de rettede henvendelse til. De havde fået at vide, at de skulle kigge efter en mørklødet mand, og i bilen sad to danske drenge, så de vurderede, at de ikke havde noget med det at gøre.

Så vidt han husker det, fik de kontakt med anmelder ved 4-tiden. Kl. 04.10 har de meldt ind til vagtcentralen, at de havde talt med anmelderen. Han erindrer ikke, om det var lige efter, de hav-de talt med anmelder. Det kan godt passe, at der gik ca. 30 minutter fra de bliver sendt afsted, til de traf anmelder.

Forevist ekstraktens side 296, foto, forklarede han, at de undersøgte svalegangene. De gik ad opgangen til højre for anmelders lejlighed. De talte med anmelder i hendes døråbning. Han gik også ned i den ende af svalegangen, hvor forurettede bor. Der var ikke tændt lys, og han

side 12

observerede ikke lyd fra lejligheden. Han kan godt huske, der stod en havestol op ad en mur, men han kan ikke erindre den præcise placering. Så vidt han husker, stod stolen ”for sig selv” . Han kan huske, der stod et vindue åbent, men han kan ikke sige, om det var det vindue, hvor stolen stod. Der var ikke tændt lys nogen steder. De brugte ca. ti minutter på svalegangen. Det var mørkt på det tidspunkt.

Foreholdt til sin forklaring til politiet, ekstraktens side 152, 2. sidste afsnit, hvorefter han ikke kunne hverken be- eller afkræfte, om der stod en stol under vinduet, forklarede han, at han bedre kan huske det i dag, fordi han ser billedet af svalegangen. Han kan huske, han undrede sig, men dog ikke så meget, at han ville banke på døren ind til den pågældende lejlighed.

Vidne 1 har forklaret, at hun blev vækket, fordi der var nogen, der puslede ved hendes soveværelsesvindue ud mod svalegangen. Hun sover meget let. Hendes indtryk var, at der var en, der forsøgte at komme ind. Hun spurgte, hvem der var derude, og så gik der en tynd skikkelse forbi. Derefter ringede det på hendes dør. Hun åbnede ikke døren, så hun så kun personen gennem det lille vindue i døren.

Manden mente, hun hed Navn 1, og at de havde en date, og han ville gerne ind. Han sagde, han hed Navn 2. Hun kender ingen med det navn. Hun sagde, at de i hvert fald ikke havde en aftale, og at hvis han ikke gik nu, ville hun tilkalde politiet. Derefter gik han væk fra hendes dør og hendes lejlighed. Hun åbnede ikke døren for at se, hvor han gik hen. Det turde hun ikke.

Så snart hun kom ind i stuen, ringede hun til politiet. Hun kiggede ikke på uret, så hun ved ikke, hvad klokken var. Hun sad og kiggede ud ad vinduet og kunne se, at politiet var kørt forkert. Hun så også, at politiet stoppede en anden bil. Politiet kom dog, og hun talte kortvarigt med betjentene. De kørte fra hende ca. kl. 4.

Hun havde talt med politiet om, at der stod en havestol foran hendes soveværelsesvindue, som var blevet flyttet fra et bord længere henne. Hun har et sikringsbeslag på vinduet, så vinduet ikke kan åbnes udefra. Hun mener ikke, hun lukkede vinduet efterfølgende, men det husker hun ikke. Hun gik direkte i seng igen, efter politiet var kørt.

Vidnet forklarede om alarmopkald til politiet den 25. marts 2021 kl. 06.26, at hun var gået i seng, da politiet var kørt kl. 4, men at hun først faldt i søvn igen ved 5-tiden. Hun lå og blundede, da hun pludselig hørte Forurettede råbe ”hjælp” og derefter en mand, som sagde: ”Undskyld, jeg elsker dig” . Det var stemmen fra manden, der havde ringet på hos vidnet tidligere på natten.

Det var Forurettedes råb, der vækkede hende, selvom det ikke var et højt råb. Hun kiggede ud gennem persiennerne og så Forurettede i en påklædning, der var åben for neden. Hun vidste da, at noget var helt galt, fordi Forurettede ikke var ordentlig klædt på. Forurettede stod næsten uden tøj på. Hun mener ikke, hun så tiltalte på svalegangen den morgen.

Hun ringede til en nabo og sagde, at der var noget galt, og sammen med en anden nabo løb de hen til Forurettedes lejlighed. De to naboer gik ind først. Da Forurettede sagde, at hun var blevet voldtaget hele natten, gik vidnet ud igen. Hun kunne regne ud, at tiltalte var kommet ind til Forurettede, mens vidnet opholdt sig i stuen og ventede på politiet og ikke kunne høre

side 13

noget fra svalegangen.

Hun så kun tiltaltes ben og bagdel, der ikke var påklædt. Hun så ham fra svalegangen. Hun var slet ikke inde i Forurettedes lejlighed, men det var Vidne 9 og Vidne 3. De to mænd havde lagt sig ovenpå tiltalte for at holde ham fast. Tiltaltes ben stak ud i entreen, og han kæmpede imod. Hun fik ikke talt med Forurettede før om aftenen. Hun lod de to mænd gå ind i Forurettedes lejlighed først. Hun hørte Forurettede sige, at hun var blevet voldtaget hele natten.

Havestolen på billedet på ekstraktens side 309, stod under Forurettedes vindue om morgenen, men det kiggede de ikke efter kl. 4, da politiet var der. Ingen havde nok tænkt på, at nogen kunne komme ind ad det lille vindue. Hun ved ikke, hvornår hun blev opmærksom på stolen igen, men der var i hvert fald ikke nogen, der havde flyttet den. Hun mener, det var Vidne 3, der sagde til hende, at tiltalte var kommet ind ad vinduet. Det må være Forurettede, der havde sagt det til Vidne 3.

Foreholdt sin forklaring til politiet, ekstraktens side 157, 1. og 2. afsnit, om at hun til politiet forklarede, at hun så Forurettede og en mand gå tilbage imod Forurettedes lejlighed, forklarede hun, at hun jo så må have set tiltalte den morgen, men det er ikke noget, som hun kan huske i dag.

Hun så Forurettede mellem sit soveværelsesvindue og køkkenvindue. Hun så hende gennem soveværelsesvinduet. Forurettede var på vej tilbage til sin egen lejlighed. Forurettede havde noget åbentstående tøj over sig, som var gråt og gik hele vejen ned. Hun så ikke nærmere, hvad det var, Forurettede havde på. Hun hæftede sig mest ved, at det var noget åbenstående. Hun har efterfølgende fået at vide, at det ikke var en morgenkåbe, men en frakke.

Da Vidne 3, Vidne 9 og hun kom til Forurettedes lejlighed, var døren lukket. Hun nåede ikke at se, om der var tændt lys i lejligheden. Hun husker heller ikke, om det var lyst udenfor. Det var Vidne 3, der gik ind først og derefter Vidne 9 og hende selv til sidst. Hun nåede kun til dørtrinnet. Da hun hørte Forurettede sige, at hun var blevet voldtaget hele natten, trak hun ud på svalegangen igen og ringede til politiet. Naboen, Person 1, var hjemme. Hun husker ikke, hvornår han stak hovedet ud, men det var før kl. 8. Han stak bare hovedet ud, og derefter gik han ind igen.

Om natten havde hun talt med politiet om havestolen foran hendes soveværelsesvindue, og at den skulle bruges til at komme ind hos vidnet. Hun husker ikke, hvad politiet sagde til det med, at stolen var flyttet. Hun så ikke, hvilken vej, politiet gik fra hendes lejlighed. Hun ved heller ikke, om tiltalte om morgenen fik Forurettede med tilbage til lejligheden frivilligt. Det var hun slet ikke opmærksom på.

Hun erindrer ikke, om tiltalte sagde noget, da Vidne 3 og Vidne 9 havde fat i ham. Det ville hun ikke have kunnet høre, for hun var udenfor for at ringe til politiet. Hun tror, hun har nævnt det med havestolen i sin forklaring til politiet. Hun var meget påvirket af det hele. Hun har

side 14

selvfølgelig talt med Forurettede om, at tiltalte havde villet ind til hende først. Hun husker ikke, om hun har talt med Forurettede om, at hendes havestol var flyttet.

Vidne 3 har forklaret, at han bor i ejendommen i stueetagen i sam-me ende som Forurettedes lejlighed. Den morgen blev han ringet op af Vidne 1, som sagde, at Forurettede råbte på hjælp. Han sad faktisk i bilen og var på vej på arbej-de. Han stoppede bilen og løb op ad spindeltrappen. Der var lys inde ved Person 2 og Vidne 9, der bor under Forurettede.

Han standsede ved deres lejlighed for at få Vidne 9 med, men han vidste ikke, hvad det drejede sig om. Han havde bare fået at vide, at Forurettede råbte om hjælp. Da de kom op til Forurettedes lejlighed, var dø-ren var lukket. De stod lige og ventede et par sekunder udenfor døren. De kunne ikke høre noget inde fra lejligheden, men så tog de i døren, der ikke var låst og gik ind.

Inde i lejligheden kunne de se Forurettede stå henne ved spise-bordet. Hun havde noget der lignede en grå morgenkåbe på. Det viste sig at være en frakke. Den var lukket. Han spurgte hende, hvad der var sket, og hun sagde, at hun var blevet voldtaget hele natten. Forurettede kiggede over mod soveværelset, hvilket nok var det, der fik Vidne 9 til at spørge: ”Er han her endnu?” .

I det samme kom en mand ud fra soveværelset. Han havde en jakke med hætte på, men havde bare ben. Han havde også en rygsæk på. Vidnet spurgte med det samme: ”Hvad laver du her?” . Han husker ikke, om han fik et svar. De stod 1,5 m fra hinanden. Han tænkte instinktivt, at tiltalte skulle pacificeres, så han greb fat i tiltalte, der gjorde modstand.

Vidne 9 kom til bag-fra, og de tumlede lidt rundt i en brydekamp, hvorefter de fik tiltalte ned at ligge. Her lagde han sig over tiltaltes overkrop, og Vidne 9 lagde sig over be-nene. Hans tommelfinger kom i kampens hede ind i tiltaltes mund, og tiltalte bed ham. Tiltalte sagde noget med, at det var ydmygende for ham. Han ved ikke, om tiltalte havde noget på under jakken.

Inden brydekampen mener han, tiltalte sagde noget med, at det var frivilligt. Forurettede virkede fattet, men al-ligevel rystet. Han erindrer ikke, om tiltalte sagde noget om, hvordan han var kommet ind i lejligheden. Det fandt han først ud af senere via pressen. Han talte først med Forurettede, da politiet kom. Hun stod næsten samme sted, som da han kom ind i lejligheden.

Han erindrer ikke noget særligt om Forurettedes badevæ-relsesvindue eller om havestolene ude på svalegangen.

Foreholdt sin forklaring til politiet, ekstraktens side 163, 1. afsnit, forklarede vidnet, at det godt kan passe, at han har forklaret til politiet, at Forurettede kom ud fra stuen og var oprevet og rystet, og at hun spontant sagde: ”Han har voldtaget mig” . Det kan også godt passe, at han har forklaret, at han fik indtrykket af, at der var sket noget mod Forurettede, som var ret voldsomt, idet hun var rystet og grådkvalt. Han husker dog ikke i dag, at Forurettede virkede grådkvalt. Hun virkede fattet i forhold til, hvad hun havde oplevet.

Foreholdt samme side, 3. afsnit, forklarede han, at han ikke registrerede, at manden var nøgen under jakken. Han har forklaret, at tiltalte havde jakke på og en rygsæk. Derudover havde han bare ben. Han kunne ikke se, om tiltalte havde noget på under jakken.

Foreholdt at der var blod i entreen, forklarede vidnet, at det forekommer

side 15

ham, at tiltalte blødte fra munden, men det kan også have været blod fra vidnets tommelfinger, der blødte.

Vidne 4 har forklaret, at han var på arbejde den 25. marts 2021. Han blev sendt ud til Vej, hvor der var mistanke om voldtægt, og hvor to mænd tilbageholdt gerningsmanden. Da de kom frem til stedet, blev de blev mødt af et vidne, der viste dem op til lejligheden. De kom ind i lejligheden, hvor der lå to mænd oven på en anden mand. Tiltalte havde en jakke på, men ikke tøj på i øvrigt.

Han havde primært fokus på tiltale og på at få ham lagt i håndjern. Det var hans kollega, der havde fokus på Forurettede. Tiltalte lugtede af alkohol og sagde, at han havde gjort noget dumt, og at han aldrig skulle have været der. Tiltalte sagde også, at han ville tale med en advokat. Tiltalte blev ved med at sige, at han ville have en advokat.

Af hensyn til at undgå sporforurening, var det kun hans kollega, der talte med forurettede, men han så, at forurettede stod inden i stuen og græd.

Det er afgørende at undgå sporforurening, så det noteres, hvem der er hvor på et gerningssted. Tiltalte blev iført en dna-dragt, og de to andre herrer blev gelejdet ud. Han visiterede tiltalte iført handske. Han kiggede også i tiltaltes taske. Alt i tasken var indsmurt i olie. Han husker ikke, om tiltalte havde noget i sine jakkelommer.

Det er ham, der har lavet visitationsrapporten på ekstraktens side 98. Det er korrekt, at der blev fundet en saks og nogle kondomer i tiltaltes jakkelommer. Han kan stå 100 % inde for det, der er noteret i rapporten.

Forevist ekstraktens side 270, foto 7, bekræftede vidnet, at det var den saks, der blev fundet i tiltaltes jakkelomme. Det var ham, der senere lagde saksen på bordet. Det samme gør sig gældende med kondomerne. Det er ikke i overensstemmelse med deres procedurer, men det hele gik lidt stærkt. Han fandt den squash, der er vist på billedet på ekstraktens side 194, i tiltaltes jakkelomme.

Han spurgte ikke tiltalte, hvad det var. Tiltalte blev oplyst om, at han ikke havde pligt til at udtale sig, og tiltalte blev ved med at sige, at han ville have en advokat. Lidt senere kom der et efterforskningshold ud til gerningsstedet ogderefter en indsatsleder, hvorefter sagen blev overdraget til efterforskningsholdet.

Det kan godt passe, at patruljen fra Herning kom til kl. 06.56, og at efterforskningspatruljen ankom kl. 07.32. Derefter trak de sig tilbage. Han vidste ikke den morgen, hvordan tiltalte var kommet ind i lejligheden. Rapporten ”Første vogn på gerningsstedet” er en sammenskrivning af alle oplysninger fra både ham og hans kollega. Det var Herning-patruljen, der kørte med tiltalte.

Det er rigtigt, at tiltalte i forbindelse med anholdelsen også spontant sagde, at han gerne ville sige undskyld, men han nævnte ikke noget navn i den forbindelse. Han kan ikke nærmere beskrive, hvad der lå heri, eller om det var i relation til tiltaltes opførsel. Tiltalte sagde heller ikke noget om, hvorfor

side 16

han gerne ville have en advokat. Forurettede var rystet. Tiltalte lugtede af alkohol, men han kunne sagtens stå på benene. Det var ham, der gav tiltalte dna-dragten på. Han erindrer ikke, at han var ude på badeværelset. Han var kun i entreen og kortvarigt i stuen, hvor han lagde saksen på bordet. En Hernings-kollega var også til stede. Det er ikke ham, der har skrevet tiltaltes cpr. nr. på den serviet, der ses på ekstraktens side 336. Han er rimelig sikker på, at tiltalte blødte fra hovedregionen, da de kom.

Vidne 5 har forklaret, at han er læge, men ikke retsmediciner. Det er ham, der har forestået undersøgelsen af både forurettede og tiltalte. Han er lige nu ansat som ph.d.-studerende. I tilfælde af, at der er brug for undersø-gelser, bliver de ringet op af politiet. De får også en briefing fra politiet om forholdene.

Foreholdt sine bemærkninger i den retsmedicinske undersøgelse, ekstraktens side 175, 3. afsnit, 1. punkt, erindrer han ikke, hvad der præcis blev sagt af forurettede under undersøgelsen. Han var blevet briefet telefonisk af politiet, så han kan ikke udelukke, at nogle oplysninger er blevet blandet sammen. Han havde talt med vagthavende og også med de to ledsagende politibetjente. Det var alt sammen før, han talte med forurettede. Han har nedskrevet hændelsesforløbet, som han forstod det. Det er korrekt, at han har skrevet ”Undersøgte oplyser…” .

Læsion 12, der er angivet på ekstraktens side 180, har han kaldt ”slim-hindebristning” . Han mener, det er anført, at bristningen størrelsesmæssigt var 2 x1 cm. Han er ikke kompetent nok til at udtale sig om, hvorvidt en sådan bristning ville bløde. Hvis der havde været frisk blod, ville han have skrevet det. Han har noteret, at tiltalte var muskuløs.

Han vil umiddelbart sige, at tiltalte har samme statur i dag, som ved undersøgelsen, men det er svært at huske. Undersøgelsen foretages ud fra et skema, hvor der også er et punkt om, hvorvidt den pågældende har drukket alkohol inden for de sidste 48 timer. Det er tiltalte, der i den forbindelse har oplyst ikke at have indtaget alkohol.

Der var tilsmudsning med mulig glidecreme og afføring ved forurettedes endetarmsåbning. Det er vanskeligt at adskille glidecreme og sæd fra hinanden. Han mener også, at han skrev, at der var sædlignende rester i undertøjet. Han kan ikke objektivt se på sæd og glidecreme og skelne det fra hinanden. Man kan godt sige noget om, hvad der har forårsaget slimhindebristningen. Det fremgår også af rapporten, at slimhindebristningen skyldes penetration med et stumpt objekt, men man kan ikke se noget om, om det var frivilligt eller ej.

Vidne 6 har forklaret, at han kender artiklen fra Advokaten 8 ”Brug og misbrug af dna-beviset” fra 17. oktober 2011. Han plejer at sige, at intet bevis kan stå alene, og det samme gælder dna-beviset. Det skal sættes ind i en sammenhæng. Der arbejdes med en sandsynlighedsfaktor op til 1:1.000.000, men sandsynligheden kan faktuelt været meget større.

side 17

Han forklarede om resultatet af DNA-profilanalyse, ekstraktens side 221, at disse tal er udtryk for længdemålinger på kromosomerne. Hver person har maksimalt to tal, et arvet fra mor og et arvet fra far. Hvis der er mere end to tal i dna-materialet fra sporet, er der dna fra mindst to personer. Derefter er spørgsmålet, om tallene fra dna-materialet kan genfindes i personernes dna-profil.

Hvis det er tilfældet, kan den pågældende person have bidraget til sporet. Når der skal regnes på den bevismæssige vægt, er øvelsen at beregne sandsynligheden for, hvor mange personer, der passer lige så godt, som de undersøgte personer. Hvis sandsynligheden er 1: 1.000.000, skal man altså undersøge en million personer, før man finder en person, der passer lige så godt som den undersøgte.

Det vil være forkert at sige, at der ud af en befolkning på fem millioner, så vil være fem mulige personer, som kunne have bidrage til sporet, for statistiks set kan de fire andre være små børn, modsat køn, have været ud at rejse på gerningstidspunktet m.v. Det er derfor nødvendigt at se dna-beviset i sammenhæng med de øvrige oplysninger i sagen.

I konklusionen af dna-undersøgelsen af dna fra vindueskarm, ekstraktens side 220, var der enkelte tal, der ikke kunne genfindes i tiltaltes eller forurettedes dna-profil. Det var derfor ikke nok med en almindelig beregning, og der skulle i stedet laves en specialberegning. En sådan specialberegning er lavet vedrørende ”Vatpind med materiale fra gerningsstedet på toiletvinduets indvendige karm” , ekstraktens side 232.

Ved en sådan beregning anvendes mere avancerede beregningsmetoder, som tager højde for, at ikke alle tallene er til stedet. I dette tilfælde er der beregnet en sandsynlighed på 1:7.480 for, at en del af det undersøgte dna stammer fra tiltalte end at det undersøgte materiale ikke stammer fra tiltalte.

I artiklen ”Brug og misbrug af dna-beviset” er der på side 3, 3. afsnit beskrevet omkring likelihood-kvotienten. Han er enig i, at en likelihood-kvotient på 1:7.480 svarer til, at man i første forsøg gætter noget imellem en trecifret cykelkombinationslås og en firecifret pinkode. Der er tale om helt almindelige sandsynlighedsberegninger.

Det er altså en bevismæssig vægt, der er 7.480 gange bedre end et neutralt bevis. Man kan sige, at retten forud for det retsgenetiske bevis har fået forelagt andre beviser, hvorved retten har dannet sig et billede af sandsynligheden for skyld. Med dna-beviset er rettens tvivl blevet 7.480 gange mindre. Retten er altså blevet 7.480 gange mindre usikker på, hvem der har afsat dna-sporet.

Det kan godt lade sig gøre at overføre dna sekundært, altså at overføre en anden persons dna til en genstand. Hvis man har våde hænder, afsættes dna lettere. Blod er lidt særligt, da røde blodlegemer ikke indeholder ret meget dna, og man kigger derfor kun på hvide blodlegemer. Han vil gætte på, at madolie nok vil gøre en overførsel af dna nemmere og vil forøge mængden af dna, der afsættes, men ikke nødvendigvis i samme omfang som vand. Jo større berøring der er mellem to personer, jo større er sandsynligheden for at overføre dna.

side 18

Man kan med retsgenetiske undersøgelser ikke sige noget om, hvordan dna-sporet er afsat, eller hvor og hvornår det er afsat. Man kan heller ikke sige noget om, hvor meget dna, der er fra den ene eller den anden person – kun hvem dna’et stammer fra. Der er ikke lavet en specialberegning på Forurettedes dna, og han vil ikke kunne sige noget om sandsynligheden for, at det var hendes dna i sporet fra vindueskarmen.

Vidne 7 har forklaret, at han var med til at lave rekonstruktionen af indstigningen af forurettedes badeværelsesvindue. Det er ham, der kravler ind ad vinduet i videoen. Han tænkte ikke over, om man kunne komme ind med benene først. Han kravlede ind, som det faldt ham naturligt. Det var bryst-kassen, der var størst problemer med at få igennem vinduet.

Han kan ikke svare på, hvor meget større man skulle være, før man ikke ville kunne kom-me ind ad vinduet. Det var naturligt for ham at bruge hænderne ved indstig-ningen. Han ved ikke, om det ville være muligt at komme ind på en anden måde, end den metode han brugte. Han tror, det ville være svært at få foden over på bordet.

Han har svært ved at svare på, om man ville træde ned på vasken, hvis man havde taget højre ben ind ad vinduet først frem for venstre, som han gjorde det. Han sprang ned på gulvet og brugte ikke bordet til at træde på. Han tror ikke, det havde været sværere at komme ind, hvis det var mørkt udenfor. Man ville nok alligevel opdage effekterne, der lå i vindues-karmen, da man ville bruge hænderne først.

Han tror ikke, det ville være sværere at komme ind, hvis man var beruset. Det ville være meget svært at komme ind, hvis man havde en rygsæk på, men det vil være muligt, at dumpe rygsækken ind først. Han kan ikke vurdere, om der ville være plads i vindu-eskarmen til at lægge en rygsæk ind først. Det vil formentlig ikke have støjet mere, hvis man kravlede ind i beruset tilstand.

Han havde set badeværelset forinden rekonstruktionen, men han mener ikke, han tænkte på det i situatio-nen. Han havde ikke planlagt, hvad han skulle gøre. Han gjorde det, der fore-kom naturligt.

Vidne 8 har forklaret, at han den 25. marts 2021 var ude på adressen til et ”mistænkeligt forhold” på Vej. De satte gps´en til, men endte ved Rema1000, så de måtte ”sadle om” og fandt derefter den rigtige adresse. På vej dertil traf de et køretøj på vej ud fra parkeringspladsen, hvor der sad to danske drenge. De havde fået oplyst, at der var tale om en mørklødet mand på ca. 40 år, og de lod derfor bilen kører videre.

På adressen traf de anmelder, der oplyste, at en person havde henvendt sig og sagt, at han skulle på date. De spurgte anmelder om, hvilken retning personen var gået. De kig-gede lidt omkring i området. Det var mørkt, men der var belysning på svale-gangene.

Forevist ekstraktens side 283, foto, forklarede vidnet, at han besigtigede svalegangen. Som han erindrer det, stod der en havestol lige ud for anmelders vindue. Han husker ikke, om de talte med anmelder om det. Han mener ikke, at hverken han eller hans kollega var længere henne ad svalegangen, men han kan ikke afvise, at hans kollega var nede ad

side 19

svalegangen. Det kan han ikke huske. Han bemærkede ikke, om der var lys i nogle af vinduerne i lejlighederne. Der var stille i området. De kom og forlod ejendommen ad trappen henne ved elevatoren. De havde ikke fokus på, om andre vinduer i lejlighederne var åbne. Det er lidt uklart for ham, om de talte om en havestol.

Vidne 9 har forklaret, at han husker hændelsen den 25. marts 2021. Han stod i sin lejlighed og lavede kaffe, da han pludselig kunne se Vidne 3 gennem vinduet. Vidne 3 var kommet op ad vindeltrappen, og han ringede på hos dem. De bor på 1. etage lige under Forurettede. Vidne 3 ville have ham med op til Forurettede, fordi der var noget galt. Vidne 3 sagde ikke noget nærmere om, hvad det var.

Han troede, at Forurettede måske var faldet om. Han husker ikke, om der var andre på svalegangen. De lukkede døren op indtil Forurettedes lejlighed, og han kunne se, at Forurettede stod inde i stuen. Det var ved at være lyst udenfor, og der var også gadelys. Han erindrer ikke, om de talte med Vidne 1, inden de gik ind, men Vidne 1 havde i telefonen sagt, at der var noget galt.

Forurettede virkede fuldstændig paralyseret. Hun stod helt stille og kiggede på soveværelsesdøren. Vidne 3 spurgte, hvad der var galt, og så sagde Forurettede, at hun var blevet voldtaget hele natten. Forurettede kiggede paralyseret over på soveværelsesdøren, og så spurgte vidnet, om gerningsmanden var der endnu. Forurettede havde en jakke på. Hun hav-de ikke nattøj eller lignende på.

Han var slet ikke i tvivl om, at det, Forurettede sag-de, var rigtigt. Forurettede nikkede til, at tiltalte var i soveværelset endnu. Få sekun-der efter - før de var kommet helt ind i stuen - kom tiltalte ud ad soveværel-sesdøren. Tiltalte havde en jakke på. Han så ikke, om tiltalte havde en ryg-sæk på. Det er et godt spørgsmål, hvordan de fik tiltalte stoppet. Det tog kun få sekunder, og de fik ham ned at ligge.

Han var fokuseret på, at tiltalte skul-le holdes der. Han tror, Vidne 1 ringede til politiet, men han ved det ikke. Forurettede talte også i telefon med nogen. Det var nok dem begge, der ringede til politi-et. Da politiet kom, overtog de tiltalte. Han var ikke ude på badeværelset. De blev i lejligheden, til de havde besvaret politiets indledende spørgsmål. Hver-ken han eller Vidne 3 spurgte tiltalte, hvem han var.

Han så ikke nogen skrive til-taltes cpr-nr. ned. Han husker, at tiltalte sagde, at det var et overgreb mod ham.

Forurettede bor lige ovenpå hans lejlighed. Det er ikke lydt i bygningen. Han sover heller ikke med sit høreapparat på om natten. Han gik i seng ved 21-tiden. Han husker ikke, om han var vågen i løbet af natten. Om morgenen lagde han ikke mærke til, om der var vinduer, der var åbne. De fokuserede på døren. Det er ikke normalt, at yderdørene i lejlighederne ikke er låst.

Forevist ekstraktens side 348, foto af stue, forklarede han, at Forurettede stod midt på gulvet mellem spisebordet og reolen. Der kommer lys ind fra området udenfor om natten. Man kan sagtens færdes i lejlighederne om natten uden at tænde lys.

Forevist ekstraktens side 237, foto af entre/fordelingsgang, forklarede vidnet, at tiltalte lå med overkroppen ca. der, hvor rygsækken ligger. Han kan ikke sige, hvordan tiltalte kom hen til ham og Vidne 3, men han var fast besluttet på, at

side 20

tiltalte ikke skulle ud. De stod oprindeligt lige der, hvor rygsækken ligger, men de endte lidt længere tilbage i gangen. Tiltalte forsøgte at komme forbi dem. Han ved ikke helt, hvordan de fik tiltalte ned på gulvet. Tiltalte var ret veltrænet. Han havde svært ved bare at holde en af tiltaltes arme. Tiltalte gjorde stadig modstand, efter de kom ned at ligge, og de havde nok at gøre med at holde ham fast. De talte ikke med tiltalte.

Der blev afspillet et brudstykke af lydfilen fra politiets afhøring af Forurettede den 25. marts 2021. Efter ca. ti minutter standsede retsformanden af-spilningen og oplyste, at retten nu havde fået et indtryk af Forurettedes sinds-tilstand.

Forurettede har forklaret supplerende om sin afhøring til politiet den 25. marts 2021, at hun havde det som om, det ikke var hende, der deltog i afhø-ringen. Det var som om, hun bare fortalte en historie. Hun har talt meget med sin psykolog om det, og at det er en naturlig reaktion. Hun havde lagt alle følelser til side. Hun kan huske, at hun sagde til Person 3, der afhørte hende, at det var så mærkeligt, at hun ikke brød sammen. Person 3 havde svaret, at det var fordi, hun var i chok. Der gik faktisk nogle måneder, inden hun kom ud af choktilstanden og reagerede følelsesmæssigt på det hele.

Vidne 10 har forklaret, at han kørte patrulje med Vidne 4. Han kan ikke huske meldingen specifikt, men det var noget med, at en person var tilbageholdt og noget med en mulig voldtægt. Da de kom op til lejligheden, lå der er mand uden bukser på i entreen. Manden blev fastholdt af to naboer. Det var vidnet, der tog sig af forurettede. Forurettede var ked af det, og hun stod og græd.

Der stod også en nabo og holdt om hende. Han tog forurettede med ind på et kontor og lukkede døren. Forurettede var cho-keret og helt tom i blikket. Hun var udmattet og tørstig, og hun fik et glas vand. Hun fortalte meget fattet, at der pludselig var en mand inde i hendes soveværelse, og at hun var blevet voldtaget hele natten - også analt.

Han havde spurgt hende, hvordan gerningsmanden var kommet ind, og hun havde svaret, at han var kommet ind via badeværelsesvinduet, for hoveddøren hav-de været låst. Han gav oplysningerne om vinduet videre til efterforskningspa-truljen. Indsatslederen gav besked om, at situationen skulle fastfryses. Derfor blev han hos hende. Naboerne blev bedt om at forlade lejligheden, da vidnet og hans kollega ankom.

Han snakkede ikke med tiltalte, og han hørte ikke, hvad tiltalte sagde, mens han blev holdt fast.

Vidne 11 har forklaret, at han sammen med Person 4 blev sendt til gerningsstedet kort efter, at de var mødt ind kl. 7. Meldin-gen var, at de skulle foretage de første efterforskningsskridt i en vold-tægtssag. De skulle tage billeder og sikre gerningsstedet. Forurettede fik dna-dragt på. Han så kun tiltalte 10-20 sekunder. Det var en anden patrulje, der håndterede ham.

Da de kom til lejligheden, mødte de Vidne 4 og Vidne 10 udenfor. Han mener, at det var Vidne 4, der sagde, at ger-ningsmanden var kommet ind via vinduet. Der blev også peget på stolen un-der vinduet. De arbejdede ud fra hypotesen om, at indstigningen var sket via

side 21

badeværelsesvinduet. De fik taget billeder af indstigningsstedet og af de for-skellige ting inde i lejligheden. Forurettede virkede chokeret. Hun var ked af det og rystede. Hun sagde, at tiltalte var kommet ind via vinduet, og at han havde voldtaget hende hele natten. Hun nævnte det med vinduet flere gange. Han vil ud fra størrelsen af vinduet mene, at han godt kunne kravle igennem badeværelsesvinduet, også selvom han er større end tiltalte.

Vidne 4 og Vidne 10 havde – som han forstår det – fået at vide af forurettede, at tiltalte var kommet ind ad vinduet via stolen. De tog billederne i sagen, men det var nogle andre kollegaer, der lavede de tekniske undersøgelser. Han kan ikke huske, om vinduet var lukket, da de kom til stedet. Man kan se på billederne i fotomappen, om vinduet var åbent eller lukket. Hverken han eller kollegaerne rørte ved vinduet.

Foreholdt at det af billederne fremgår, at vinduet var lukket, forklarede vidnet, at han så ikke mener, at han har set vinduet være åbent, men han vil fortsat vurdere, at han kunne kravle ind via vinduet. Han deltog ikke i rekonstruktionen. Da de ankom til stedet, gik de op ad vindeltrappen. Som han husker det, sad tiltalte på en trappe, da de an-kom. Han talte ikke med tiltalte.

Tiltalte er tidligere straffet flere gange for overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer senest ved dom af 15. januar 2019 med fængsel i 30 dage for overtrædelse af færdselslovens § 53, stk. 1 og § 54, stk. 1, og bekendtgørelse om euforiserende stoffer. Straffen blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste.

Tiltalte har været mentalundersøgt. I retspsykiatrisk erklæring af 7. maj 2021, udtaler lægekonsulent, speciallæge i psykiatri Person 5, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien, blandt andet:

" Konklusion

Tiltalte har ved mentalundersøgelsen ikke været sinds-syg, og der er ej heller grund til at antage, at han har været dette på tidspunktet for det nu påsigtede. ...

Han har ikke tidligere haft nogen form for kontakt til det psykiatriske behandlingssystem. Ved herværende undersøgelse fremtræder han uden tegn til sindssygeli-ge symptomer eller symptomer indenfor det affektive område. Person-lighedsmæssigt er han selvhævdende, selvovervurderende og dramtise-rende med tilbøjelighed til at lægge skyld og ansvar ud i omgivelserne.

Han findes herefter omfattet af straffelovens § 69, men der kan ikke, såfremt han kendes skyldig i det nu påsigtede, peges på andre foran-staltninger som værende mere formålstjenlige med henblik på at fore-bygge fornyet kriminalitet, end eventuel forskyldt straf."

side 22

Tiltalte har været frihedsberøvet siden den 25. marts 2021.

Rettens begrundelse

og afgørelse

Skyldsspørgsmålet

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

Kendelse:

Alle nævninger og dommere udtaler:

Forhold 1 til 3

Vidnet Forurettede har afgivet en yderst troværdig, sikker og detaljeret for-klaring om episoden om natten og morgenen den 25. marts 2021. Der er en-kelte detaljer, som Forurettede ikke længere husker, eller som hun er usikker på, hvilket yderligere har bestyrket troværdigheden af hendes forklaring. Forurettede har på ingen måde forsøgt at overdrive episoden.

Tiltaltes forklaring om, at han bankede på en tilfældig dør midt om natten og spurgte efter sex i bytte for penge, og at Forurettede, der ikke kendte tiltalte, skulle have accepterede dette forslag, forekommer usandsynlig, og retten til-sidesætter tiltaltes forklaring om, at Forurettede lukkede ham ind i lejlighe-den, som utroværdig.

Forurettede har forklaret, at tiltalte i løbet af natten fortalte hende, at han var kommet ind ad et åbenstående badeværelsesvindue.

Af erklæring af 7. juni 2021 fra retsgenetisk afdeling fremgår, at dna-profil sikret fra badeværelses-vinduets indvendige karm er beregnet til at være 7.480 gange mere sandsyn-lig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra tiltalte, end hvis denne del af det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden person.

Det fremgår af videoen af rekonstruktionen, at det er muligt at kravle ind ad badeværelsesvinduet ved hjælp af en stol. Det fremgår af billederne, der blev optaget af politiet senere samme dag, at naboens havestol stod nedenfor Forurettedes badeværelsesvindue, hvor den efter Forurettedes forklaring normalt ikke stod.

Retten lægger herefter til grund som bevist, at tiltalte kom ind i Forurettedes lejlighed via det åbentstående badeværelsesvindue.

Det fremgår af personundersøgelsen af Forurettede, at hun i forbindelse med undersøgelsen oplyste at: ”… hun om natten, den 25.03.2021, blev vækket af, at det bankede på døren, og en fremmed mand stod udenfor og sagde, at han ville på date med hende. En times tid senere vågnede hun ved, at man-den lå i hendes seng.” Læge Vidne 5 har i retten forklaret, at han måske er kommet til at blande oplysninger, som han modtog fra politiet, sammen med oplysninger, som han modtog fra Forurettede. Retten tillægger derfor ikke disse oplysninger i personundersøgelsen betydning.

side 23

På baggrund af Forurettedes forklaring, der støttes af de tekniske undersø-gelser fra lejligheden og de lægelige undersøgelser af Forurettede, lægger ret-ten herefter til grund som bevist, at tiltalte, uden at Forurettede havde sam-tykket heri, og ved vold og under den i situationen liggende trussel om yder-ligere vold, flere gange tiltvang sig analt og vaginalt samleje med Forurettede, stak fingrene op i Forurettedes anus, ligesom han fik Forurettede til at sutte på sit lem.

Forurettede sagde flere gange ”av” og bad tiltalte om at lade hende være og gå. Endvidere tog tiltalte hårdt fat i Forurettedes ben, slog hende flere gange med flad hånd i ansigtet og på ballerne, rykkede hende i håret, greb hårdt fat om hendes hage og udtalte "du skal gøre det, jeg si-ger'' og "jeg slår dem alle sammen ihjel' eller lignende.

Forurettede har forklaret, at hun ikke måtte forlade lejligheden, at tiltalte holdt øje med hende, fulgte med hende på toilettet og holdt hende fast. Forurettede har endvidere forklaret, at da det lykkedes hende at komme ud af lej-ligheden, trak tiltalte hende tilbage til lejligheden.

På baggrund af oplysnin-gen om, at Vidne 1, der bor i samme ejendom som Forurettede, fo-retog et alarmopkald til 114 den 25. marts 2021 kl. 03.32 og igen samme dag kl. 06.26 sammenholdt med tiltaltes forklaring om, at han først ringede på hos én person og efterfølgende gik hen til Forurettedes lejlighed, er det be-vist, at tiltalte uberettiget skaffede sig adgang til Forurettedes lejlighed om-kring kl. 03.30.

Det er på den baggrund bevist, at Forurettede fra omkring kl. 03.30 og indtil til ca. kl. 06.20 var frihedsberøvet som anført i forhold 3.

Retten finder på den baggrund tiltalte skyldig i forhold 1 til 3.

Forhold 4

Tiltalte har til politirapport erkendt, at han var i besiddelse af 0,59 gram hash til eget brug i Silkeborg Arrest, og han har i den forbindelse underskrevet en konfiskationserklæring. Det er på den baggrund bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 4.

Derfor bestemmes:

Tiltalte, er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, jf. til dels § 225, § 264, stk. 1, nr. 1, § 261, stk. 1 og lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, jf. nugældende bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59.

Sanktionsspørgsmålet

Der afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 5 år, jf. straffelovens § 216, stk. 1, jf. til dels § 225, samt § 264, stk. 1, nr. 1, § 261, stk. 1 og lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf.

side 24

bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, jf. nugældende bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59.

Efter stemmeafgivningen fastsættes straffen til fængsel i 5 år.

Der er ved straffastsættelsen lagt vægt på, at der ved lov nr. 635 af 8. juni 2016, der trådte i kraft den 1. juli 2016, blev tilføjet et nyt stk. 4 til straffelo-vens § 216 om voldtægt. Der skal herefter ved fastsættelsen af straffen læg-ges vægt på den særlige krænkelse, der er forbundet med lovovertrædelsen.

Det fremgår af forarbejderne, at der med lovændringen er lagt op til en gene-rel forhøjelse af strafudmålingsniveauet for voldtægt med gennemgående et år i forhold til det hidtil gældende strafniveau, eksempelvis således at ud-gangspunktet for en enkeltstående fuldbyrdet overfaldsvoldtægt er 3 år og 6 måneders fængsel, hvis der ikke foreligger andre skærpende omstændighe-der.

Det fremgår videre, at der efter omstændighederne vil være grundlag for at udmåle straffe, som ligger væsentligt over de udgangspunkter for strafud-målingen for voldtægt, der lægges op til med lovforslaget.

Der vil f.eks. i al-mindelighed som hidtid være grundlag for at udmåle en skærpet straf, hvis der som led i voldtægten er udøvet betydelig vold, hvis voldtægten er begået over for et barn, hvis voldtægten har strakt sig over længere tid eller er begå-et af flere gerningsmænd, eller hvis gerningsmanden er trængt ind i et privat hjem og her begår voldtægt.

Ved rettens skyldkendelse er tiltalte fundet skyldig i voldtægt, anden seksuelt forhold end samleje, husfredskrænkelse og frihedsberøvelse.

Forholdene blev begået i Forurettedes eget hjem midt om natten ved, at tiltalte kravlede ind ad et højtsiddende åbenstående badeværelsesvindue, og holdt Forurettede frihedsberøvet i knap tre timer, mens tiltalte under anvendelse af vold flere gange voldtog hende analt og vaginalt med skader til følge. Der er tale om en usædvanlig grov overfaldsvoldtægt begået overfor en dengang 68-årig kvinde.

På baggrund af en samlet vurdering af grovheden af de forhold, som tiltalte er fundet skyldig i, er straffen fastsat til fængsel i 5 år.

Erstatning og godtgørelse

De juridiske dommere tager påstanden om godtgørelse for tort til følge med 150.000 kr. og erstatningskravet til følge med 4.097 kr.

Kravene forrentes med procesrente fra den 18. januar 2022.

Der er ved fastsættelsen af godtgørelsen for tort lagt vægt på karakteren af overgrebene, der er foretaget overfor en 68-årig ved tiltaltes indtrængen om natten i hendes private hjem. Der er endvidere lagt vægt på den tidsmæssige udstrækning af overgrebene, og at forurettede var frihedsberøvet.

Thi kendes for ret

:

side 25

Tiltalte skal straffes med fængsel i 5 år.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage betale 154.097 kr. til Forurettede c/o advokat Rikke Wagenblast Sørensen, Granhøjvej 8, 8600 Silkeborg. Be-løbet forrentes med procesrente fra den 18. januar 2022.

Dommer 1Dommer 2 Dommer 3