Tilbage til sager

BRByretterne

AM2022.06.29B

Dom
PDFKilde: Anklagemyndigheden →
Dato
29-06-2022
Sagsemne
stalking
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

[AM2022.06.29B] Retten i Aalborgs

DOM

- 29. juni 2022 - 5-4291/2022 - 5100- 73232-00005-22

Anklagemyndigheden mod T , født maj 1975

Denne sag er behandlet som tilståelsessag

Retsmødebegæring er modtaget den 24. juni 2022

T er tiltalt for overtrædelse af lov nr. 112 af 3. februar 2012 om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1, jf § 1, og straffelovens § 242 stalking, ved i perioden fra den 29. april 2022 ca. kl. 16.35 til den 3. maj 2022 ca. kl. 15.15 fra ukendt sted på en måde, som var egnet til at krænke F’s fred, systematisk og vedvaren de at have kontaktet, forfulgt eller på anden måde chikaneret F , idet sigtede sendte ca. 492 beskeder til F i den nævnte periode, uagtet at sigtede den 15. oktober 2021 fik forkyndt et tilhold mod at opsøge, følge efter eller på anden måde kon- takte F .

Påstand Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængsel.

Tiltalte har erkendt sig skyldig.

Sagens oplysninger

Tiltalte, T , har forklaret, at F og han har været kærester. Det er korrekt, at han sidste år fik et tilhold mod at opsøge hende. Det er også korrekt, at han i perioden 29. april 2022 til den 3. maj 2022 sendte hende mange beskeder. Han skrev til hende, at han gerne ville have, at hun blokerede ham. Han ønskede ikke, at de skulle finde sammen igen. Det er rigtigt, at han fik en dom på 8 måneders fængsel den 21. april 2022 for stalking. Han begyndte at skrive til F igen omkring otte dage efter dommen.

Adspurgt af sin forsvarer har tiltalte forklaret, at han sendte sms-beskeder og messenger-beskeder til hende. Han har ikke opsøgt hende og heller ikke ringet til hende. Han ville gerne have, at hun blokerede ham på messenger og på telefonen. F har psykiske problemer, som han har hjulpet hende med. Han er startet op på samtaleterapi for at undgå at kontakte F . Han har tidligere været til psykolog. Han er også

startet på en form for misbrugsbehandling for ikke at få tilbagefald. Han har nogle kontaktpersoner, som han gør brug af, blandt andet en psykolog og nogle præster, som han har fast kontakt med. Han har kontak- tet F for at komme videre og bedt hende om at blokere ham. Han har aldrig bedt hende om at tage ham tilbage.

Tiltalte er tidligere straffet, senest ved denne rets dom af 21. april 2022 med fængsel i 8 måneder og fra- kendelse af førerretten i 1 år for overtrædelse af straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1, straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, straffelovens § 281, nr. 1, straffelovens § 261, stk. 1, § 266, subsidiært § 260, stk. 1, nr. 1, straffelovens § 243, straffelovens § 264 b, lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1 og straf- felovens § 242, (jf. dagældende lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1, jf. stk. 2 og stk. 3, jf. § 1), færdselslovens § 118, stk. 10, jf. § 3, stk. 1, § 15, stk. 3, 1. pkt., § 21, stk. 1 og § 4, stk. 1, straffelo- vens § 252, straffelovens § 276, færdselslovens § 118, stk. 10, jf. § 3, stk. 1 og straffelovens § 252.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 3. maj 2022.

Rettens begrundelse

og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.

Straffen fastsættes til fængsel i 4 måneder, jf. lov nr. 112 af 3. februar 2012 om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1, jf. § 1, og straffelovens § 242.

Retten har lagt vægt på, at tiltalte tidligere er straffet, på antallet af beskeder til forurettede, på at tiltalte tog massiv kontakt til forurettede over få dage, at kontakten blev stoppet af anholdelsen af tiltalte den 3. maj 2022, på den hurtige recidiv og på, at tiltaltes henvendelser var på SMS og Messenger og ikke ved per- sonlig henvendelse.

Thi kendes for ret

: Tiltalte T skal straffes med fængsel i 4 måneder.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Helle Dietz dommer

AM2022.06.29B
Begået efter ikrafttrædelsen den 1. januar 2022 af straffelovens § 242, som er indført ved lov nr. 2600 af 28. december 2021.
KilderAnklagemyndighedenAnklagemyndigheden (PDF)
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/212120d9-3c3c-4cdd-8f0d-1deb0f3200fd