Tilbage til sager

VLRVestre Landsret

SS-1804/2018-VLR

OL-2019-V-00076

Endelig
Dato
06-02-2019
Sagsemne
Byrettens dom stadfæstet med den ændring, at tiltalte skal betale erstatning til forurettede
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

S041 - Domskoncept, ankesag, med bevis

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 44.9px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

D O M

afsagt den 6. februar 2019 af Vestre Landsrets 15. afdeling (dommerne Dorte Jensen, Astrid Bøgh og Anders Boserup Lauridsen (kst.) med domsmænd) i ankesag

V.L. S – 1804 – 18

Anklagemyndigheden mod Tiltalte født Dato (advokat Hanne Mogensen Ziebe, Aarhus)

Retten i Randers har den 14. august 2018 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 5-788/2018).

Påstande

Tiltalte, har påstået frifindelse i forhold 1 og i øvrigt formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Forurettede har gentaget sin påstand for byretten om erstatning og godtgørelse.

Tiltalte har påstået frifindelse for kravene om erstatning og godtgørelse og har endvidere bestridt kravene størrelsesmæssigt.

Supplerende oplysninger

Der har også for landsretten været afspillet videooptagelser fra Café 38 i Randers fra epi-soden i forhold 1.

- 2 -

I tilknytning til det, der er anført i byrettens dom om tiltaltes forstraffe, bemærkes, at tiltal-te ved dom af 31. marts 2015 blev dømt for bl.a. overtrædelse af færdselslovens § 53, stk. 1, og frakendt førerretten i 3 år fra den 9. maj 2014.

Ved dommen af 19. december 2017 blev han dømt for overtrædelse af bl.a. færdselslovens § 117, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1, 3 og 6, jf. § 53, stk. 1, og § 54, stk. 1, 1. pkt., og § 117 a, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1 og 2.

Tiltalte har oplyst, at han har afsonet 4 måneder af denne straf på 6 måneder, og at han blev prøveløsladt den 2. oktober 2018.

Den 22. december 2017 traf Østjyllands Politi afgørelse om at opgive påtalen i forhold 1. Beslutningen blev omgjort af Statsadvokaten i Viborg ved afgørelse af den 9. februar 2018, som blev forkyndt for tiltalte den 20. februar 2018.

Forklaringer

Tiltalte og vidnerne Forurettede og politiassistent Vidne 1 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han ikke mindes at have mødt politiet i byen den på-gældende aften. Han er sikker på, at personen på videoen med kasket og hættetrøje ikke er ham. Han har aldrig set Forurettede før i byretten i denne sag. Tiltalte er af og til i Randers. Han kan muligvis have været i byen i Randers den 24. september 2017, men ikke iført kasket og hættetrøje. Det er ikke den slags tøj, han går i byen i.

Han blev kontaktet om sagen første gang, da politiet ringede til ham og bad ham komme til afhøring den 23. november 2017. Han har ikke kunnet finde materiale på mail eller telefon, der viser, hvad han foretog sig den 24. september 2017.

Han kender ikke politiassistent Vidne 1, men kan godt være blevet stoppet af ham i bil. Han ved godt, hvem politiassistent Vidne 2 er, da tiltalte har været kæreste med hans niece. Han kender ikke politiassistent Vidne 3. Han har aldrig haft karantæne fra noget sted i byen.

- 3 -

Tiltalte har om sin personlige forhold forklaret, at han bor til leje sammen med sin kæreste. De har været sammen i tre år. Han har kontakt med sine børn. Han er begyndt at arbejde i sin egen virksomhed igen efter prøveløsladelsen den 2. oktober 2018. Han har ingen ansat-te. Han var på ferie, da Kriminalforsorgen kontaktede ham i april 2018, og han tjekkede ikke på det tidspunkt sin mail eller e-boks. Da han kom hjem, tog han kontakt til Kriminal-forsorgen.

Forurettede har supplerende forklaret, at han og tiltalte har fælles bekendte. På et tidspunkt fik vidnet at vide nede i byen, at tiltalte selv havde sagt, at han havde gjort det. Han kender ikke tiltalte, men ved, hvem han er. Da vidnet sad i cafeen, nåede han ikke at registrere, hvem det var, der kom ind og slog ham. Det hele gik så stærkt. Han fik et glas eller noget andet hårdt i hovedet. Derefter opstod der tumult, og personen, der slog ham, kom ned at ligge på gulvet. Han så da, at personen havde en tatovering på højre side af halsen ved øret.

Han har nogle dage efter anmeldelsen fået at vide, at politiet dagen efter episoden talte i telefon med en person, som sagde, at det var noget ”værre noget” , han havde lavet i går. Vidnet fik oplysningen, da han ringede til politiet for at høre, hvad der skete i sagen. Det var først i forbindelse med meddelelsen om opgivelsen af påtalen, at han fik oplyst tiltaltes navn.

Han er blevet afhørt tre gange af politiet i sagen. Han kan ikke i detaljer huske, hvad han forklarede. Han kan godt under afhøringen den 24. september 2017 have sagt til politiet, at han ikke kendte personen. Han husker ikke, om han sagde noget til politiet om den tatove-ring, han bemærkede på gerningsmandens hals.

Han kan også under afhøringen den 27. november 2017 have givet udtryk for, at han ikke længere var sikker på, om gerningsman-den var mørkhåret. Vidnet lagde ikke mærke til, om gerningsmanden havde kasket på. Han så ham ikke, før han lå på gulvet, og da så han ingen kasket. Vidnet har ikke fået vist bille-der af gerningsmanden eller andet billedmateriale fra sagen.

Han var sygemeldt, fordi hans øje var hævet og væskede. Han havde også hovedpine og kunne ikke udføre sit arbejde som mekaniker i en periode på 15 dage. Sygemeldingen sket i samråd med hans læge. Udover de fysiske gener, han fortsat har ved øjet, er han også

- 4 -

psykisk påvirket af episoden. Hans bukser fik en flænge i tumulten. Da han gik mod politi-stationen, konstaterede han, at hans halskæde var væk.

Politiassistent Vidne 1 har supplerende forklaret, at han er helt sikker på, at han så tiltalte i byen den 24. september 2017. Vidnet stod ude på gaden og så ind i en bo-dega, hvor tiltalte sad ved det første bord ved vinduet sammen med nogle andre – måske op til seks personer. Det er ikke sikkert, at tiltalte bemærkede vidnet samtidig. Det var for-holdsvis tidligt på aftenen, omkring midnatstid.

Vidnet var på vagt sammen med sin kolle-ga Vidne 3. Han kender tiltalte fra nogle færdselssager, herunder en konfi-skation af en bil. Hans kendskab omfatter en periode på nogle år. Et billede fra videoover-vågningen fra Café 38 blev sendt rundt knap 14 dage efter, han sidst havde været på week-endvagt. Han huskede, at han havde set tiltalte i byen iført en blå kasket på denne vagt.

Vidnet arbejder som regel hver anden weekend, og det var ikke dengang svært for ham at huske tilbage på den sidste vagt. Han er også sikker på, at det var tiltalte med kasketten på det pågældende foto. Han bemærkede tiltaltes ar under næsen og kasketten.

Forevist stillbillede fra videooptagelse og videooptagelse har vidnet forklaret, at han har genkendt tiltalte ud fra et stillbillede. Han talte ikke med andre om genkendelsen. Han blev afhørt om forholdet nogle måneder efter, hvor episoden havde rodfæstet sig i hans hu-kommelse. Det kan godt have været den 6. december 2017.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldsspørgsmålet i forhold 1

Af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at Forurettede blev udsat for vold som anført i tiltalens forhold 1, og at gerningsmanden var den person, der på overvågningsvideoen ses komme ind på Café 38 iført hættetrøje og kasket.

Efter forklaringen fra Vidne 1 lægger landsretten til grund, at han natten til den 24. september 2017 omkring midnat så tiltalte i byen på en bodega iført hæt-tetrøje og en blå kasket. Efter Forurettedes forklaring lægges det endvidere til grund, at gerningsmanden havde en tatovering på halsen, hvilket tiltalte også har.

- 5 -

Fem voterende udtaler herefter:

På baggrund af det foran anførte sammenholdt med de foreviste videooptagelser anser vi det for bevist, at tiltalte er gerningsmanden i forholdet, og vi stemmer derfor for at finde tiltalte skyldig i dette forhold.

En voterende udtaler:

Den foreviste overvågningsvideo er af meget dårlig kvalitet. På denne baggrund finder jeg ikke, at den kan danne basis for en genkendelse af tiltalte. Herefter, og da det ikke alene ved det, der er anført foran, er bevist, at det er tiltalte, der har udøvet volden, stemmer jeg for at frifinde tiltalte.

Skyldsspørgsmålet afgøres efter stemmeflertallet.

Sanktionsfastsættelsen

Landsretten tiltræder, at straffen, der for så vidt angår overtrædelsen af straffelovens § 245, stk. 1, tillige fastsættes i medfør af straffelovens § 89, er udmålt som sket. Der er herved lagt vægt på karakteren af forhold 1, og at forhold 2 og 3 skal bedømmes som et 3. gangs-tilfælde, hvor kørslen er sket i frakendelsestiden.

Efter forholdenes karakter er der ikke grundlag for at gøre nogen del af straffen betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.

Landsretten tiltræder, at tiltalte er frakendt førerretten som sket.

Krav på godtgørelse og erstatning

Da der mangler tilstrækkelig dokumentation for de fremsatte krav for svie og smerte og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, tager de juridiske dommere ikke denne del af kravet under påkendelse.

- 6 -

Efter Forurettedes forklaring og den fremlagte dokumentation tager de juridiske dommere kravet på erstatning for tingsskade på 2.994,00 kr. til følge som bestemt neden-for.

Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at Tiltalte inden 14 dage skal betale 2.994,00 kr. til Forurettede ved advokat Dorthe Østerby.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Dorte JensenAstrid Bøgh Anders Boserup Lauridsen (kst.)

Byrettens dom stadfæstet med den ændring, at tiltalte skal betale erstatning til forurettede
Straffesag · 2. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/1399