Tilbage til sager

HRHøjesteret

52/2015

OL-2015-H-00109

Afgørelse
PDFKilde: Anklagemyndigheden →
Dato
03-07-2015
Sagsemne
22.2 Fredskrænkelser, 259.1 Straffelovens §§ 122-143, 31.9 Andre spørgsmål, 32.2 Samfundstjeneste m.v., Strafferet
Sagens parter
Anklagemyndigheden mod T
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

Sag 52/2015 ( 1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T

HØJESTERETS DOM

afsagt fredag den 3. juli 2015 (advokat Jeppe Søndergaard, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Nykøbing Falster den 2. september 2014 og af Østre Landsrets I. afdeling den 28. januar 2015. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Søgaard, Jytte Scharling, Marianne Højgaard Pedersen, Hanne Schmidt og Jan Schans Christensen.

Påstande

Dommen er anket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse. T har påstået fonnildelse.

Anbringender

Anklagemyndigheden har navnlig anført, at der bør ske en større nuancering af strafudmålin­ gen i sager om bombetrusler, således at der i de mere alvorlige sager udmåles straffe, som væsentligt overstiger det hidtidige strafniveau på 20-30 dages fængsel. Strafudmålingen bør afspejle den utryghed og usikkerhed, som kan være forbundet med bombetrusler.

I takt med udviklingen i det generelle trusselsbillede og siden hændelserne i Norge den 22. juli 2011 har der været et øget fokus på den politimæssige håndtering af sager om bombetrusler. Den aktu­ elle alvorlige terrortrussel mod Danmark vil kunne påvirke den politifaglige vurdering af en

- 2 - konkret trussel, således at der i tvivlstilfælde i højere grad end tidligere er en tendens til at tage henvendelsen alvorligt og iværksætte en ofte betydelig og ressourcekrævende bered­ skabsmæssig indsats.

Ved strafudmålingen bør der i skærpende retning også lægges vægt på, i hvilket omfang truslen medfører ugrundet udrykning af politi og redningsmandskab, samt på omfanget og karakteren af den indsats, som iværksættes af politi og redningsmandskab, her­ under myndighedernes tids-og ressourceforbrug. Ved strafudmålingen bør der endvidere lægges vægt på skadevirkningerne for de berørte, herunder økonomiske konsekvenser.

Straf­ fen for bombetrusler af en vis alvor bør for et enkelt forhold forhøjes til 4-6 måneders fæng­ sel. I den konkrete sag skal der lægges vægt på, at T tre dage i træk fremsatte bombetrusler mod sin arbejdsplads. Truslerne medførte ugrundet udrykning af politi og redningsmandskab, og der blev alle tre gange iværksat afspærring og bevogtning af feriecentret i adskillige timer.

Ved de to første bombetrusler skete der desuden evakuering af feriecentret. De tre bombe­ trusler medførte samlet set et betydeligt ressource-og tidsforbrug for politiet og rednings­ mandskab opgjort til 500 timer for politiet og 30 timer for brandvæsen og ambulance. Endvi­ dere blev et stort antal personer berørt af evakueringen.

Bombetruslerne påførte desuden La­ landia et betydeligt økonomisk tab opgjort til 435.000 kr. Konsekvenserne af truslerne må have stået T klart i hvert fald anden og tredje gang. På denne baggrund bør der ske en væ­ sentlig skærpelse af straffen, som bør fastsættes til fængsel i 8-9 måneder, og i hvert fald ikke under 6 måneder. Straffen bør være ubetinget.

Under hensyn til Ts alder og gode personlige forhold kan straffen eventuelt gøres delvist betinget med vilkår om samfundstjeneste. T har navnlig anført, at straffen i sager om bombetrusler i hidtidig landsretspraksis typisk er fastsat til 20-30 dages fængsel. Der er intet grundlag for at skærpe dette strafniveau.

Baggrun­ den for hans handling var alene at opnå anerkendelse for sit arbejde hos ledelsen, således at han fremover havde mulighed for at bevare sit job, og der var ingen politiske, økonomiske eller andre motiver bag handlingen. Navnlig henset til hans usædvanligt gode personlige for­ hold bør straffen udmåles lavere end af landsretten.

Straffen bør således som fastsat af byret­ ten udmåles til 60 dages fængsel, der gøres betinget på vilkår om samfundstjeneste. Subsidi­ ært bør landsrettens strafudmåling stadfæstes.

- 3 - Der foreligger en række fonnildende omstændigheder i sagen. Han har en relativt ung alder og var alene 18 år på gerningstidspunktet. Han er ustraffet og har aflagt en fuld tilståelse, lige­ som han angrer den handling, han har foretaget. Handlingen blev foretaget meget spontant og var i øvrigt uprofessionelt udført.

Han har mistet sit arbejde og pådraget sig et erstatningskrav på 435.000 kr" som det vil tage ham mange år at tilbagebetale. Han har en kæreste, som han har haft i 1 Y2 år, og har netop afsluttet studentereksamen med et godt resultat. Hans studie­ start på sygeplejerskeuddannelsen er på grund af sagen udsat til august 2015, ligesom hans aftjening af værnepligt er blevet udsat til primo 2016.

Det passerede har således haft meget store personlige konsekvenser for ham. Han har under sagen været frihedsberøvet i 17 dage, hvilket har været særdeles belastende for ham, navnlig henset til hans unge alder. Det af anklagemyndigheden anførte om hændelserne i Norge den 22. juli 2011 og den aktu­ elle alvorlige terrortrussel mod Danmark er ikke relevant ved bedømmelsen af sagen.

Rigsad­ vokatens opgørelse af de samfundsmæssige omkostninger, herunder ressource-og tidsforbrug for politi og redningsmandskab, kan ikke uprøvet lægges til grund, da de relevante myndig­ heder ikke fører nogen eksakt time-/sagsregistering. Retsgrundlag Straffelovens§ 135 og§ 266 lyder: "§ 135.

Med bøde eller fængsel indtil 3 måneder straffes den, som ved ugrundet påkal­ delse af hjælp, misbrug af faresignal el. lign. forårsager udrykning af politi, ambulance, redningsberedskabet eller sø-eller luftredningstjenesten. § 266.

Den, som på en måde, der er egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd, truer med at foretage en strafbar handling, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år." Reglerne om samfundstjeneste er senest ændret ved lov nr. 152 af 18. februar 2015 om æn­ dring af straffeloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Samfundstjeneste m.v.).

Lovæn­ dringen trådte i kraft den 1. maj 2015 og gælder for domme, der afsiges efter lovens ikrafttræ­ den. Af forslaget til lov nr. 152 af 18. februar 2015, folketingstidende 2014-15, tillæg A, lovfor­ slag L 50, de almindelige bem æ rkninger, pkt. 1.1 og 4.2, fremgår bl.a.:

- 4 - "1. Indledning 1.1 Fonnålet med lovforslaget er at revidere reglerne om samfundstjeneste med henblik på en øget anvendelse af samfundstjeneste som alternativ til ubetinget fængsel. Fonnålet med samfundstjeneste er overordnet set så vidt muligt at begrænse anvendel­ sen af frihedsberøvelse som straf.

Dette bidrager til, at lovovertrædere undgår at blive udsat for de negative påvirkninger, som kan finde sted i et fængsel. Samfundstjenesteordningen fungerer i dag grundlæggende godt og har gennem en læn­ gere årrække vist sit værd som et velegnet alternativ til ubetinget fængsel. Anvendelsen af samfundstjeneste har ikke haft negative konsekvenser i kriminalpræ­ ventiv henseende.

I de sager, hvor samfundstjeneste er en egnet strafform, kan den ge­ neralpræventive effekt ikke antages at være mindre end for ubetinget fængsel. Og de fo­ religgende undersøgelser viser en forbedret individualpræventiv virkning af samfunds­ tjeneste sammenlignet med ubetinget fængsel, idet tilbagefald til ny kriminalitet (reci­ div) er lavere ved samfundstjeneste set i forhold til ubetinget fængsel.

Der lægges på denne baggrund med lovforslaget op til, at samfundstjeneste kan anven­ des over for et bredt felt af kriminalitetsfonner, og at kriminalitetens art således tillæg­ ges mindre betydning ved den samlede vurdering af, om samfundstjeneste bør anvendes i den konkrete sag.

En udvidet brug af samfundstjeneste på straffelovens område bør navnlig komme på tale ved førstegangsovertrædelser, der ikke har karakter af organise­ ret eller banderelateret kriminalitet. Den udvidede brug af samfundstjeneste vil bl.a. om­ fatte visse sager vedrørende simpel vold.

Endvidere foreslås det at lovfæste, at den ubetingede del af en dom med vilkår om sam­ fundstjeneste, hvor en del af fængselsstraffen er ubetinget og en del betinget (kombina­ tionsdorn), højst må udgøre en tredjedel af den samlede straf. Forslaget skal ses i sam­ menhæng med, at der ikke kan ske prøveløsladelse fra den ubetingede del af en kombi­ nationsdorn. 4. Samfundstjenestens anvendelsesområde 4.2.

Lovforslagets udfonnning 4.2.1. Straffelovrådet har i overensstemmelse med kommissoriet overvejet samfundstje­ nestens anvendelsesområde i forhold til, dels hvilke kriminelle der kan idømmes sam­ fundstjeneste, dels ved hvilken kriminalitet der kan idømmes samfundstjeneste.

Straffelovrådet lægger i den forbindelse til grund, at samfundstjeneste fortsat bør være et alternativ til ubetinget fængsel, som er strengere end en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste.

- 5 - Da samfundstjeneste således i strenghed ligger mellem betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste og ubetinget fængsel, kan samfundstjeneste afgrænses dels nedad til betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, dels opad til ubetinget fængsel. Straffelovrådet finder ikke grundlag for at foreslå ændringer i den eksisterende afgræns­ ning nedad til betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste.

Straffelovrådet finder så­ ledes ikke grundlag for en sådan generel skærpelse eller lempelse i sanktionsniveauet, som en ændring af grænsen mellem betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste og betinget dom med vilkår om samfundstjeneste ville være udtryk for. 4.2.3.

Straffelovrådet anfører, at tiltaltes eventuelteforstraffe ligesom i dag bør indgå som et afgørende element ved afgørelsen af, om en person, der efter en samlet vurdering er egnet til samfundstjeneste, bør idømmes samfundstjeneste eller ubetinget fængsel. 4.2.5.

Straffelovrådet har overvejet, hvilke principper der bør være styrende for, hvilke fonner for kriminalitet der bør kunne straffes med samfundstjeneste. 4.2.5.4.

Samlet set er det Straffelovrådets opfattelse, at udgangspunktet bør være, at samfundstjeneste kan anvendes over for et bredt felt af kriminalitetsformer, og at der ikke er grundlag for fortsat at tale om et "kerneområde" for anvendelsen af samfunds­ tjeneste.

Straffelovrådet lægger i den forbindelse også vægt på, at de to hovedanvendel­ sesområder for samfundstjeneste allerede i en årrække har været dels færdselssager, dels voldssager, mens det traditionelle "kerneområde" - berigelsesforbrydelser - først kom­ mer på tredjepladsen.

Det er Straffelovrådets opfattelse, at en udvidet brug af samfundstjeneste på straffelo­ vens område navnlig bør komme på tale ved førstegangsovertrædelser, der ikke har ka­ rakter af organiseret eller banderelateret kriminalitet, og at der ved de lidt længere straffe bør indføres en ordning, hvorefter ny kriminalitet i den fastsatte prøvetid udløser en reststraf svarende til en tredjedel af den betingede fængselsstraf ifølge dommen til samfundstjeneste, når samfundstjenesten er udført.

En sådan udvidelse af brugen af samfundstjeneste vil på den ene side åbne mulighed for at idømme flere første­ gangskriminelle samfundstjeneste, men på den anden side samtidig indebære, at ny kri­ minalitet i prøvetiden straffes hårdere end i dag, jf. nedenfor i pkt. 5.2.

Valget mellem samfundstjeneste og ubetinget fængsel (når tiltalte findes egnet til sam­ fundstjeneste) bør efter Straffelovrådets opfattelse fremover først og fremmest afgøres ud fra en samlet vurdering af dels grovheden af den nu foreliggende kriminalitet som udtrykt ved længden af fængselsstraffen, dels omfanget og alvoren af eventuel tidligere kriminalitet.

Når bortses fra røveri, voldtægt, grov vold, grove våbenlovsovertrædelser, grove narkotikaforbrydelser og vidnetruster mv., bør kriminalitetens art derimod som udgangspunkt ikke som sådan tillægges væsentlig betydning, men der bør fortsat udvi­ ses tilbageholdenhed med at anvende samfundstjeneste i tilfælde, hvor der er tale om mere organiseret kriminalitet, eller hvor forurettede er påført betydelige fysiske eller psykiske skader.

Det samme gælder som udgangspunkt, hvis kriminaliteten er udøvet over for et særligt værgeløst offer.

- 6 - 4.2.6.

Justitsministeriet er enig i Straffelovrådets overvejelser og forslag, og lovforslaget er udfonnet i overensstemmelse med rådets lovudkast." I Straffelovrådets betænkning nr. 1545/2014 om samfundstjeneste mv., som lovforslaget byg­ gede på, hedder det s. 188: "Med hensyn til trusler, der er egnede til at fremkalde alvorligfrygt for liv, helbred el­ ler velfærd, jf. straffelovens § 266, anvendes i dag afhængig af sagens karakter både bø­ destraf, betinget fængsel uden vilkår om samfundstjeneste, betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste og ubetinget fængsel.

Efter Straffelovrådets opfattelse bør sam­ fundstjeneste fremover kunne anvendes i samme omfang som samfundstjeneste i dag.

Straffelovrådet lægger herved navnlig vægt på, at sager om trusler efter straffelovens § 266 spænder over et vidt felt af meget forskellig grovhed, og at der derfor for at kunne fastsætte en straf, der står i rimeligt forhold til gerningen, er behov for afhængig af sa­ gens konkrete omstændigheder at kunne anvende både bøde, rent betinget fængsel, sam­ fundstjeneste og ubetinget fængsel."

Højesterets begrundelse og resultat

T er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 266 og § 135 ved tre dage i træk at have fremsat bombetrusler mod feriecentret Lalandia, hvor han var ansat som tjener. For Højesteret angår sagen alene strafudmålingen, herunder spørgsmålet om der er grundlag for en forhøjelse af strafniveauet vedrørende bombetrusler.

Om straf for bombetrusler Gennem de seneste år er der i Europa og herunder i nabolande til Danmark forekommet en række bombesprængninger på offentlige steder og på andre steder, hvor mange mennesker samles, og der har også i Danmark været en betydelig øget opmærksomhed om risikoen for sådan alvorlig kriminalitet. Som følge heraf er trusler om bombesprængninger egnet til at skabe frygt i befolkningen.

Trusler om bombesprængninger behandles også af politi og red­ ningsmandskab med stor al vor og kan ofte skabe betydelige forstyrrelser både for enkeltper­ soner og for virksomheder og institutioner mv .

Højesteret finder på den baggrund, at der er grundlag for en skærpelse af den nugældende praksis for udmåling af straf for trusler af denne art, hvorefter straffen typisk er blevet fastsat i niveauet 20-30 dages fængsel.

- 7 - Den foreliggende sag drejer sig om overtrædelse af straffelovens § 135 om misbrug af fare­ signal mv. med en strafferamme på bøde og fængsel indtil 3 måneder og overtrædelse af § 266 om trusler, der er egnet til at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, med en strafferamme på bøde eller fængsel indtil 2 år.

Sagen angår ikke andre straffebestemmelser, der under andre omstændigheder kan være relevante i forbindelse med bombetrusler, herunder f.eks. straffelovens§ 193 om omfattende forstyrrelse i driften af almindelige samfærdsels­ midler mv., der har en strafferamme på bøde eller fængsel indtil 6 år.

Sager om bombetrusler, der indebærer en overtrædelse af straffelovens § 266 og § 135, kan omfatte forhold af meget forskellig karakter og grovhed.

Højesteret finder, at der ved straf­ fastsættelsen i sådanne sager kan tages udgangspunkt i en straf på fængsel i 3 måneder, når truslen har været egnet til at skabe utryghed hos et større antal personer, har medført indsats fra politi og redningsmandskab og herudover har skabt forstyrrelse for enkeltpersoner, virk­ somheder eller institutioner mv.

Udmålingen af straffen må dog bero på en konkret vurdering af samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved bestemmelserne om straffens fastsættelse i straffelovens §§ 80, 81 og 82.

F.eks. kan den tiltaltes unge alder og gode personlige forhold indgå som en formildende om­ stændighed ved straffens fastsættelse, mens relevanteforstraffe eller andre skærpende om­ stændigheder efter en konkret vurdering kan medføre en højere straf.

Det må fortsat afhænge af de konkrete omstændigheder, herunder den tiltaltes personlige for­ hold, om straffen skal være ubetinget, helt eller delvis betinget med vilkår om samfundstjene­ ste, eller om straffen i særlige tilfælde skal være betinget uden vilkår om samfundstjeneste.

Den konkrete sag I den foreliggende sag er T skyldig i overtrædelse af straffelovens § 266 og straffelovens § 135 ved tre dage i træk, henholdsvis fredag den 15. august, lørdag den 16. august og søndag den 17. august 2014, at have anbragt sedler i restaurantområdet i feriecentret Lalandia med trussel om, at der ville sprænge en bombe i feriecentret.

Truslerne medførte ugrundet udrykning af politi og redningsmandskab, og der blev i alle tre tilfælde iværksat afspærring og bevogtning af feriecentret med et betydeligt ressourceforbrug

- 8 - til følge for politiet og redningsmandskabet. Truslerne var endvidere egnet til at skræmme og forstyrre et stort antal gæster, der de to første dage blev evakueret i henholdsvis ca. 8 timer og ca. 6 timer om aftenen og natten. Herudover skabte truslerne betydelig forstyrrelse for ferie­ centret og centrets ansatte og var egnet til at skade feriecentrets erhvervsinteresser.

Feriecent­ rets økonomiske tab er opgjort til knap 435.000 kr. Højesteret finder på denne baggrund - med udgangspunkt i det ovenfor beskrevne generelle strafniveau på fængsel i 3 måneder - efter en samlet vurdering, at T for de tre forhold bør straffes med fængsel i 6 måneder.

Højesteret har herved bl.a. lagt vægt på, at T i hvert fald efter sin første trussel om en bombesprængning måtte indse de meget betydelige konsekven­ ser, som hans handlinger medførte, og at han på trods heraf på ny fremsatte tilsvarende trusler de næste to dage.

Under hensyn til, at T på gerningstidspunktet var 18 år og ustraffet, og i lyset af hans gode personlige forhold, finder Højesteret, at 4 måneder af straffen kan gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste som nedenfor bestemt, jf. straffelovens § 58, stk. I, og § 64 som ændret ved lov nr. 152 af 18. februar 2015.

Da sagen af anklagemyndigheden navnlig er anket med henblik på Højesterets stillingtagen til det generelle strafniveau i sager om bombetrusler, bør statskassen betale sagens omkostninger for Højesteret.

Thi kendes for ret

: T straffes med fængsel i 6 måneder. 4 måneder af straffen skal ikke fuldbyrdes på betingelse af, at T ikke begår strafbart forhold i en prøvetid på l år fra afsigelsen af denne dom, at han inden for en længstetid på 8 måneder udfører ulønnet samfundstjeneste i 100 timer, og

- 9 - at han i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen. Prøvetiden ophører dog ved længstetidens udløb. Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

DOM

Afsagt den 28. januar 2015 af Østre Landsrets I. afdeling (landsdommerne Jan Uffe Rasmussen, Sanne Kolmos og Henrik S. Øe (kst.) med doms­ mænd) . I. afd. nr. S-2509-14: Anklagemyndigheden mod T FW+ ~p. \99S (advokat Jeppe Søndergaard, besk.) Nykøbing Falster Rets dom af2. september 2014 (1-3769/2014) er anket af anklagemyn­ digheden med påstand om skærpelse. T har påstået stadfæstelse.

Lalandias erstatningskrav mod tiltalte i sagen udgør 434.883,26 kr., som tiltalte ved ude­ blivelsesdom er dømt til at betale.

Supplerende om sagen og tiltaltes forklaring om baggrunden for bombetruslerne Om de enkelte bombetrusler fremgår af sagen, at bombetruslen den 15. august 2014, som blev anmeldt kl. 18.18, blev fremsat ved, at der umiddelbart forud for anmeldelsen ved et kasseapparat i en restauration i Lalandia blev fundet en seddel, hvorpå var angivet, at der i centeret var placeret en bombe, som ville sprænge kl. 20.30.

Efter orientering af personalet

- 2 - blev der via centerets højtalere udsendt en melding om, at alle gæster skulle forlade cente­ ret. Afspærringen blev ophævet den 16. august 2014, kl. 02.38. Ved bombetruslen den 16. august 2014 - med angivet gerningstidspunkt kl. 15.35 og an­ meldelsestidspunkt kl. 17.34 - fandt køkkenchefen en seddel ved samme restaurations sa­ latbar med teksten (ifølge anmeldelsesrapport): "Tik Tak Tik Tak.

I går var det sjov, i dag er alvor. 2030 igen i centeret. I dør idag. Må Allah 's vrede ramme jer. Buum". Evakuering og afspærring blev iværksat kl. 18.25. Tiltalte oplyste kl. 21.05, at han havde genkendt en mand på den vestlige side af Lalandia langs vandet, som både fredag og lørdag havde ud­ vist mistænkelig adfærd på området. Da tiltalte rettede henvendelse til personen, undløb vedkommende.

Tiltalte fremkom over for politiet med et signalement af manden, som po­ litiet herefter eftersøgte. Afspærringen blev ophævet kl. 00.30. Trusselsbrevet vedrørende bombetruslen den 17. august 2014 blev fundet kl. 17.35 og an­ meldt kl. 17.45. Tiltalte blev anholdt kl. 20.35. Afspærringen blev ophævet den 18. august 2014 kl. 6.30.

Det er intet oplyst om politiets og redningsmandskabets anslåede tidsforbrug i forbindelse med de tre bombetrusler eller om antallet af gæster i centeret. Tiltalte har om sagen forklaret blandt andet, at han var ansat som tjener på Lalandia med 30 arbejdstimer om måneden. I august 2014 havde han arbejdet på feriecenteret i I ~ år.

Når han i byretten forklarede, at han gjorde det af dumhed og måske også for at vise La­ landia, at "han kunne noget af hensyn til sit arbejde", mente han, at han alle tre gange gerne over for ledelsen ville kunne vise, at han kunne håndtere en krisesituation og med­ virke til at evakuere folk. Han havde ikke for at bevare sit job behov for at vise, hvad han kunne.

Tiltaltes personlige forhold Der er fremlagt et brev af 5. januar 2015 fra ulldann~lseslede!" ~ \ , xz_ . hvoraf fremgår, at ti halte er optaget på sygeplejerskeuddannelsen med speciale i diabetes til studiestart den 23. februar 2015, og at tiltalte har underrettet skolen om denne straffesag. Studiepladsen er dog betinget af føl­ gende vilkår:

- 3 - "[Tiltalte] skal udføre den givet straf på 40 timers samfundstjeneste, [tiltalte] skal passe sit studie jf. skolens retningslinjer, hvilket han også har givet udtryk for han vil og endeligt er det et krav fra skolens side, at [tiltalte] holder sig fra kriminalitet.

X 2- skal dog gøre opmærksom på, at hvis [tiltalte] i forbindelse med den nye retssag, som han for nylig har oplyst os om, idøm- mes en fængselsstraf, så vil X '2- ikke kunne til- byde studiepladsen til [tiltalte], da dette vil give problemer jf. skolens retnings­ linjer omkring pensum, fravær, aflevering, eksamen ol." Der er endvidere fremlagt en indkaldelsesordre til tiltalte fra Kaserne, med mødetidspunkt den 2. februar 2015.

Indkaldelsesperioden er 4 måneder. Tiltalte har i landsretten endvidere om sine personlige forhold forklaret blandt andet, at han fortsat bor hos sine forældre og har samme kæreste. Han skal flytte til , når han skal påbegynde uddannelsen til sygeplejerske.

Efter aftale med ham har Lalandia fået af­ sagt en udeblivelsesdom over ham på erstatningsbeløbet, og han er i gang med drøftelser med Lalandia om en afdragsordning, hvor det er planen, at han så længe, han studerer, skal afdrage sin gæld med 500 kr. om måneden. For tiden arbejder han som fitnessinstruktør og endvidere som tjener på et hotel, som er bekendt med denne sag.

Når han møder op til værnepligten den 2. februar 2015, vil han straks søge orlov for at kunne begynde på syge­ plejerskeskolen i september 2015, hvilket skolen er indforstået med.

Eventuel større nuancering af strafudmålingen Ud over det i Østre Landsrets ankedorn af I I.juli 2014 (U 2014.33020) gengivne om Rigsadvokatens brev af24. marts 2014 og justitsministerens svar af 19. februar 2014 på spørgsmål nr. 388 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg har anklagemyndigheden navnlig henvist til en række avisartikler om emnet og justitsministerens svar af 18. november 2014 på spørgsmål nr. 86 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, hvori er anført blandt andet: " Jeg kan endvidere oplyse, at der med henblik på koordinering af, hvilke gene­ relle emner der på det strafferetlige område bør søges indbragt for Højesteret, er etableret et forum bestående af repræsentanter for Rigsadvokaten, de regio­ nale statsadvokater samt forsvarsadvokaterne.

På forummets seneste møde i september 2014 var der enighed om at udpege blandt andet strafudmålingen i sager om bombetrusler som et fokusområde, som det vil være hensigtsmæssigt at få Højesterets stillingtagen til.

-4 - Med henblik på at afklare, om der bør ske en større nuancering i strafudmålin­ gen i sager om bombetrusler, vil anklagemyndigheden på den baggrund søge at indbringe egnede sager for Højesteret om strafniveauet i de mere alvorlige sa­ ger, hvor der- ud over udrykning af politi og redningsmandskab - er tale om for eksempel mere vidtrækkende okonomiske konsekvenser for de berørte, herunder med henblik på nærmere afklaring af hvilke forhold der skal tillægges skærpende betydning i forhold til strafudmålingen." ...

Jeg noterer mig med tilfredshed, at Rigsadvokaten har anført, at anklage­ myndigheden med henblik på at afklare, om der bør ske en større nuancering i strafudmålingen i sager om bombetrusler, vil søge at indbringe egnede sager for Højesteret."

Landsrettens begrundelse og resultat

Straffen forhøjes til fængsel i 3 måneder. Landsretten har ved strafudmålingen lagt vægt på lovovertrædelsernes grovhed og tiltaltes faste forsæt, hvor han tre dage i træk fremsatte bombetrusler mod sin arbejdsplads, hvilket medførte ugrundet udrykning af politi og red­ ningsmandskab, evakuering og bevogtning af feriecenteret samt efterforskning til følge.

Der er endvidere lagt vægt på de økonomiske konsekvenser for arbejdsgiveren, som tiltalte påførte et tab på knap 435.000 kr. Tre dommere finder under hensyn til tiltaltes gode personlige forhold, at to måneder af straffen på fængsel i tre måneder kan gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste, jf. straffelovens § 58, stk. I, jf. § 64.

Andre tre dommere finder af de samme grunde som anført vedrørende strafudmålingen, at der uanset tiltaltes gode personlige forhold ikke er grundlag for at fravige udgangspunktet om ubetinget frihedsstraf, heller ikke i form af en betinget straf med vilkår om samfunds­ tjeneste. Efter udfaldet af stemmeafgivningen straffes tiltalte med en kombinationsdorn med vilkår om samfundstjeneste.

Dommens nærmere vilkår er som nedenfor bestemt. Byrettens dom i sagen mod fængsel i 3 måneder.

Thi kendes for ret

: ændres, således at han straffes med 2 måneder af straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

• 5 - Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 ar fra endelig dom, tiltalte skal inden for en længstetid på 6 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 60 timer, og tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Prøvetiden ophører dog ved længstetidens udløb. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. (Sign.) Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den 05-02-2015 Pia Spange kontorfuld mægtig

RETTEN I NYKØBING F. Udskrift af dombogen

DOM

afsagt den 2. september 2014 Rettens nr. 1-3769/2014 Politiets nr. 1900-74266-00003-14 Anklagemyndigheden mod T f:rot ser. IC\ C\ r Denne sag er behandlet som tilståelsessag. Retsmødebegæring er modtaget den 29. august 2014.

T er tiltalt for overtrædelse af l. trusler efter straffelovens § 266 og overtrædelse af straffelovens § 135, ved den 15. august 2014 ca. kl. 18.20 i Lalandia, ~,~Jhy, som ansat, skriftligt at have fremsat trussel om, at der vil sprænge en bombe samme aften kl. 20.30 mv., hvilket fremkaldte alvorlig frygt for andres liv, helbred eller velfærd, ligesom truslen ugrundet forårsagede udrykning af polii.i og brandvæsen samt evakuering og afspærring af området ved Lalandia i Rødby med omfattende ressourceforbrug for politi og brandvæsen, samt omfattende tab for Landia, til følge. 2. trusler efter straffelovens § 266 og overtrædelse afstraffelovens § 135, ved den 16. august 2014 ca. kl. 15.35 i Lalandia, Rødby, som ansat, skriftligt at have fremsat trussel om, at der vil sprænge en bombe samme aften kl. 20.30 mv., hvilket fremkaldte alvorlig frygt for andres liv, helbred eller velfærd, ligesom truslen ugrundet forårsagede udrykning af politi og brandvæsen samt evakuering og afspærring af området ved Lalandia i Rødby med omfattende ressourceforbrug for politi og brandvæsen, samt omfattende tab for Landia, til følge. 3.

trusler efter straffelovens § 266 og overtrædelse afstraffelovens § 135, ved den 17. august 2014 ca. kl. 17.45 i Lalandia, R ørlliy, som ansat, skriftligt at have fremsat trussel om, at der vil sprænge en bombe mv., hvilket fremkaldte al vor lig frygt for andres liv, helbred eller velfærd, ligesom truslen ugrundet forårsagede udrykning af politi mv. med omfattende ressourceforbrug samt omfattende tab for Lalandia, til følge.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Tiltalte har erkendt sig skyldig.

Sagens oplysninger

Tiltalte, . T , har forklaret, at han har fremsat truslerne som beskrevet i sigtelserne. Han gjorde det i forlængelse af en bombetrussel fra en ukendt gerningsmand, som Lalandia modtog den 15. august 2014. Han gjorde det af dumhed og må ske også for at vise Lalandia, at han kunne noget af hensyn til sit arbejde. Tiltalte er ikke tidligere straffet. Der har været indhentet personundersøgelse af tiltalte. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 17. august 20 I 4.

Rettens begrundelse

og afgørelse side2 Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op~ lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig. Straffen fastsættes til fængsel i 60 dage, jf. straffelovens § 266 og § 135. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 2.

Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 40 timer. Retten har lagt vægt på, at tiltalte 3 dage i træk fremsatte bombetrusler med omfattende udrykning af politi og brandvæsen og evakuering og ved 2 af bombetruslerne afspærring af Lalandia. Under hensyn tit tiltaltes særdeles gode personlige forhold findes det forsvarligt undtagelsesvis at gøre straffen betinget med vilkår om samfundstjeneste.

Thi kendes for ret

: Tiltalte T skal straffes med fængsel i 60 dage.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: I. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på I år fra endelig dom. 2. Tiltalte skal inden for en længstetid på 6 måneder fra endelig dom udfø­ re ulønnet samfundstjeneste i 40 timer. 3. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Prøve­ tiden ophører dog ved længstetidens udløb. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Karsten Tougaard Kristensen dommer Udskriftens rigtighed bekræftes. RETTEN f NYKØBING F., den 3. september 2014 Bodil Jacobsen Kontorfuldmægtig side3

AM2015.07.03H · UfR: U.2015.3681 og TfK: TfK2015.1029/2
Lalandias tab opgjort til ca 435.000 kr, politiet og brandvæsenets ressourceforbrug opgjort til henholdsvis ca 500 og ca 30 t.
KilderAnklagemyndighedenAnklagemyndigheden (PDF)Domstol.dkDomstol.dk (PDF)
Kilde: https://domstol.fe1.tangora.com/S%C3%B8geside---H%C3%B8jesteret.31488.aspx?doshow31488=1&filterfromcontrol314881=&filtertocontrol314881=&filtercontrol314882_1=0&filtercontrol314882_2=0&filtercontrol314882_3=0&filtercontrol314882_4=0&filtercontrol314882_5=0&filtercontrol314882_6=0&filtercontrol314882_7=0&searchword31488=&pagenumber31488=179