SS-2411/2021-OLR

SR73 - KK Mundtlig forhandling

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 86.0px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

ØSTRE LANDSRETS RETSBOG

____________

Den 22. september 2021 kl. 13:00 holdt Østre Landsret offentligt retsmøde i retsbygnin-gen, Bredgade 59, København.

Som dommere fungerede landsdommerne Katja Høegh, Malou Kragh Halling og Nicolai Uggerhøj-Winther, førstnævnte som rettens formand.

Der foretoges mundtlig forhandling:

10. afd. kære nr. S-2411-21: Anklagemyndigheden mod Sigtede (CPR nr. (Født 1994)) (advokat Kristian Mølgaard, besk.)

Der fremlagdes retsbogsudskrift af 1. september 2021 fra Retten i Næstved indeholdende den kærede kendelse og rettens fremsendelsesbrev af 1. september 2021.

De modtagne bilag var til stede.

For anklagemyndigheden mødte Anklager 3.

Som beskikket forsvarer mødte advokat Kristian Mølgaard.

Sigtede var fremstillet.

- 2 -

Sigtede, der har været frihedsberøvet fra den 9. maj 2021, og som ved an-klageskrift af 31. august 2021 er tiltalt for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 119, stk. 1, har kæret Retten i Næstveds kendelse af 1. september 2021 (3097/2021) om fortsat varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2, jf. § 765, stk. 2, nr. 4, indtil der er afsagt dom i sagen.

Anklageren forelagde kæresagen under fornøden dokumentation.

Forsvareren havde lejlighed til at supplere forelæggelsen.

Der er under sagen indhentet en retspsykiatrisk erklæring om Sigtede af 15. september 2021, hvoraf fremgår følgende konklusion:

”Konklusion Observanden var muligt sindssyg under tidsrummet for det første påsigtede forhold, men vurderes på tidspunktet for andet forhold sindssyg. Observanden er normalt begavet og lider ikke af epilepsi eller organiske lidelser i centralnervesystemet. Observanden var sandsynligvis påvirket af eller abstinent fra rusmidler i tidsrummet for de påsigtede handlinger, men der er ikke mistanke om, at en abnorm rustilstand skulle have foreligget.

Observanden er opvokset hos en enlig mor i Område og i By. Opvæksten var problematisk, ikke mindst pga. sine sociale vanskeligheder, og han begyndte at ryge hash og drikke alkohol, da han var omkring 13 år gammel. Han fik desuden kontakt til kriminelle kredse. Observanden blev derefter anbragt uden for hjemmet, herunder på et skibsprojekt, Titel. Han blev bortvist fra folkeskolen, gik i forskellige specialskoler og tog 9. klasse afgangsprøve i dansk, engelsk og matematik som 19-årig. Han har ikke megen arbejdsmarkedserfaring og modtager kontanthjælp. Observanden er alene og har ingen børn.

Observanden fremstår bagatelliserende omkring sit misbrug, men oplyser dog om et i flere perioder omfattende misbrug af euforiserende stoffer og alkohol, et misbrug som tog sin begyndelse i ca. 13-årsalderen og stadig pågik op til indlæggelsen. Dette er i overensstemmelse med, hvad der er oplyst i tilgængelige akter og journaler.

Observanden er kendt i børne- og ungdomspsykiatrien fra 7-årsalderen på mistanke om ADHD og adfærdsforstyrrelse og var fra 14- til 21-årsalderen i ambulant behandling og blev forsøgt behandlet med medicin, men med manglende effekt. Han er efterfølgende kendt i voksenpsykiatrien med gentagne indlæggelser med psykotiske symptomer. Man mistænkte en personlighedsforstyrrelse, og at de psykotiske symptomer var misbrugsudløst på baggrund af misbrug af amfetamin, metamfetamin, kokain og cannabis,

- 3 -

hvilket man også konkluderede ved den første mentalobservation i 2015. Der var dog også længerevarende psykotiske symptomer, og man fandt ved mentalobservation i december 2016, at observanden med overvejende sandsynlighed var sindssyg, hvilket Retslægerådet ikke fandt. I 2021 har observanden haft flere korterevarende indlæggelser i et billede med psykosesuspekte symptomer.

Efter det sidste påsigtede forhold blev observanden tvangsindlagt og efterfølgende surrogatanbragt på retspsykiatrisk afdeling, hvor man beskrev sindssygelige symptomer i form af bizar adfærd, hallucinationer på hørelse og syn samt vrangforestillinger om forfølgelse og overvågning, som først er beskrevet stabilt vigende efter tre måneders indlæggelse under massiv antipsykotisk virkende behandling.

Der rejstes derfor mistanke om skizofreniform tilstand.

Ved herværende kliniske undersøgelse er observanden fundet begavet i normalområdet. Han oplyser fortsat om forekomst af hallucinationer på hørelse, som ikke vurderes karakteristiske for skizofreni, samt hallucinationer på syn og fornemmelser af at være overvåget og forfulgt.

Observanden er ved samtaler med to psykiatere ikke fundet med tegn på skizofreni, men fremtrådte tungt behandlet med antipsykotisk virkende medicin. Han findes personlighedsmæssigt afvigende.

Ved den psykologiske delundersøgelse er observanden i overensstemmelse hermed fundet med en samlet IQ på 83 (78-89 ved 95 % konfidensinterval) og med intakt realitetstestning, men med en personlighedsproblematik med umodenhed, få sociale ressourcer, følelsesundvigelse og svækket affektregulering.

Samlet må vurderes, at observanden på baggrund af tilstanden ved indlæggelse og den efterfølgende beskrevne langvarige psykotiske tilstand var sindssyg på tidspunktet for påsigtede uagtet, at der ikke ved aktuelle undersøgelse er fremkommet tydlige tegn på aktuel forekomst af psykose, idet der her skal tages forbehold for, at observanden under undersøgelsen har været i tung behandling med lægemidler med antipsykotisk virkning. Det kan således på det foreliggende ikke afvises, at observanden lider af alvorligere psykopatologi.

Det vurderes, at der på baggrund af påsigtedes art, observandens oplysninger angående påsigtede, det kliniske billede, den massive og langvarige misbrugsproblematik samt observandens personlighedsmæssige egenart er en betydelig risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet.

Observanden findes herefter omfattet af straffelovens § 16, stk. 1. Man skal, såfremt han findes skyldig, som mest formålstjenlig foranstaltning til imødegåelse af en betydelig, men af hans psykiske helbredstilstand i høj grad afhængig, risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., anbefale dom til anbringelse i psykiatrisk afdeling.”

Anklageren oplyste, at Retslægerådet den 20. september 2021 er anmodet om en udtalelse, og at den berammede hovedforhandling i sagen den 13. oktober 2021 meget muligt må forventes at blive omberammet som følge heraf. Anklageren tilkendegav endvidere, at anklageskriftet vil blive ændret således, at der vil blive nedlagt påstand om dom til anbringelse på psykiatrisk afdeling uden længstetid. Anklageren oplyste, at det må anses

- 4 -

for usandsynligt, at en nævningesag vil kunne gennemføres på den berammede hovedforhandlingsdato.

Anklageren nedlagde endelig påstand om stadfæstelse, subsidiært fortsat varetægtsfængsling med en kortere frist.

Forsvareren nedlagde påstand om løsladelse.

Kæresagen procederedes.

Sigtede havde lejlighed til at udtale sig.

Retten optog sagen til kendelse, der vil blive afsagt og meddelt parterne senest i morgen.

Sigtede blev ført ud.

Retten hævet kl. 13:50.

Retten sat på ny den 23. september 2021 kl. 9:00.

Ingen var indkaldt eller mødt.

Efter votering afsagdes følgende

k e n d e l s e:

Af de grunde, der er anført i Retten i Næstveds kendelse af 1. september 2021, tiltrædes det som i øvrigt ubestridt, at der er begrundet mistanke om, at Sigtede har gjort sig skyldig i den rejste tiltale, og at betingelserne for varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2, er opfyldt.

Såfremt Sigtede måtte være egnet til straf, vil en fortsat frihedsberøvelse frem til dom, der efter den berammede hovedforhandling forventes afsagt den 13. oktober 2021, allerede efter den i så fald forventede straf være i strid med proportionalitets-

- 5 -

princippet i retsplejelovens § 762, stk. 3, idet der skal tages hensyn til muligheden for prøveløsladelse til normal tid efter straffelovens § 38, stk. 1, jf. U 2012.2271 H.

Retten i Næstved har i kendelsen af 1. september 2021 henvist til blandt andet Østre Landsrets kendelse af 9. august 2021, hvoraf det indledningsvist fremgår, at Sigtede havde sidste samtale med retspsykiatrisk klinik den 17. august 2021, hvorefter der ville blive udarbejdet mentalerklæring.

Af konklusionen i den retspsykiatriske erklæring, der først er afgivet efter byrettens kendelse, fremgår, at Sigtede var sindssyg på tidspunktet for det påsigtede og findes omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, samt at der – såfremt Sigtede findes skyldig – som mest formålstjenlig foranstaltning til imødegåelse af en betydelig, men af hans psykiske helbredstilstand i høj grad afhængig, risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., anbefales dom til anbringelse i psykiatrisk afdeling.

Anklagemyndigheden har for landsretten tilkendegivet, at anklageskriftet vil blive ændret, således at påstanden bliver i overensstemmelse med den retspsykiatriske erklærings anbefaling. Det må som følge heraf og efter konklusionen i den retspsykiatriske erklæring sammenholdt med sagens øvrige oplysninger på det nu foreliggende grundlag anses for sandsynligt, at Sigtede – såfremt han findes skyldig – vil blive frifundet for straf i medfør af straffelovens § 16, stk. 1, og dømt til anbringelse i psykiatrisk afdeling uden fastsat længstetid, jf. straffelovens § 68 og § 68 a, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1.

Spørgsmålet er herefter, hvorvidt bestemmelsen i retsplejelovens § 762, stk. 3, der også ses at finde anvendelse på varetægtssurrogater efter retsplejelovens § 765, er til hinder for fortsat frihedsberøvelse indtil dom.

Landsretten finder, at proportionalitetsvurderingen i et tilfælde som det foreliggende må foretages ud fra en vurdering af den forventede længde og karakter af den frihedsberøvende foranstaltning, der forventes idømt, sammenholdt med længden og karakteren af varetægtssurrogatet i det omfang, de i sagen foreliggende oplysninger giver grundlag for at foretage en sådan vurdering. Det må i den forbindelse lægges til grund, at dette er indgået ved byrettens prøvelse.

En idømt foranstaltning om anbringelse i psykiatrisk afdeling uden fastsat længstetid kan alene ophæves (eller eventuelt ændres) efter indbringelse for retten og rettens afgørelse

- 6 -

herom, jf. nærmere straffelovens § 68 a, stk. 2, 2. og 3. pkt., og § 72, stk. 2. Når der endvidere henses til oplysningerne i den retspsykiatriske erklæring af 15. september 2021 om karakteren og alvoren af Sigtedes psykiske lidelse og om hans forhold i øvrigt, finder landsretten efter en samlet vurdering, at en fortsat frihedsberøvelse i form af det hidtidige varetægtssurrogat ikke vil være i strid med bestemmelsen i retsplejelovens § 762, stk. 3.

Efter anklagemyndighedens oplysning om sagens indbringelse for Retslægerådet og idet sagen, under forudsætning af at anklagemyndighedens påstand ændres til anbringelse i psykiatrisk afdeling uden fastsat længstetid, som udgangspunkt skal behandles som en nævningesag, jf. retsplejelovens § 686, stk. 4, nr. 2, må det anses for mindre sandsynligt, at hovedforhandlingen kan gennemføres den 13. oktober 2021 som berammet.

Som følge heraf finder landsretten, at der ikke bør ske fængsling frem til dom, men at der i stedet bør fastsættes en frist for varetægtsfængslingens længde efter retsplejelovens § 767, stk. 1. Fristen fastsættes af byretten.

Sagen hjemvises derfor til byretten med henblik på fastsættelse af denne frist.

T h i b e s t e m m e s:

Byrettens kendelse om fortsat varetægtsfængsling af Sigtede stadfæstes med den ændring, at sagen hjemvises til byretten til fastsættelse af fængslingsfristen.

Sagen sluttet.

Retten hævet kl. 10.00.