OLR — Østre Landsret
BS-1957/2011-OLR
OL-2011-Ø-00090
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 232.0px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS RETSBOG
____________
Den 15. september 2011 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 42, Køben-havn.
Som dommere fungerede landsdommerne Ole Dybdahl, B. Tegldal og Lone Bach Nielsen (kst.), førstnævnte som rettens formand.
Som protokolfører fungerede Medarbejder ved retten 1.
Der foretoges
20. afd. nr. B-1957-11: Kærende, tidligere Sagsøger (Udlejer) (selv) mod Indkærede, tidligere Sagsøgte (Lejer) (v/ Lejernes LO)
Ingen var mødt eller indkaldt.
Der fremlagdes brev af 26. august 2011 fra Det fælles Huslejenævn for Fredensborg og Hørsholm Kommuner, brev af 31. august 2011 fra Lejernes LO med bilag og brev af 8. september 2011 fra Kærende, tidligere Sagsøger (Udlejer) med bilag.
De modtagne bilag var til stede.
- 2 -
Det fremgår af huslejenævnets brev af 26. august 2011, at nævnets afgørelse er sendt til sagens parter den 4. januar 2011 som A-post.
Det fremgår endvidere af den af Lejernes LO fremlagte kopi af forsiden af kuverten af-sendt af huslejenævnet til Indkærede, tidligere Sagsøgte (Lejer), at kuverten er poststemplet den 4. januar 2011.
Af Justitsministeriets cirkulæreskrivelse til samtlige ministerier nr. 9189 af 10. maj 2011 om beregning af klagefrister ved afgørelser sendt som henholdsvis A-brev og B-brev frem-går blandt andet, at det efter indhentelse af oplysninger fra Post Danmark er Justitsministe-riets opfattelse, at der i forbindelse med beregning af en klagefrists begyndelsestidspunkt, jf. forvaltningslovsvejledningens pkt. 211, fremover i almindelighed bør lægges til grund, at afgørelser sendt som A-brev først er kommet frem til modtageren 2 dage efter, at afgø-relsen er dateret og overgivet til postbesørgelse.
Efter votering afsagdes sålydende
k e n d e l s e :
Landsretten lægger på baggrund af oplysningerne fra huslejenævnet samt kopien af den poststemplede kuvert til grund, at huslejenævnet den 4. januar 2011 sendte afgørelsen til parterne som A-brev.
Det må herefter antages, at brevet er kommet frem i overensstemmelse med almindelig postgang, medmindre der foreligger oplysninger, der kan sandsynliggøre, at dette ikke er tilfældet. Der foreligger ikke sådanne oplysninger, og brevet må derfor – uanset Kærendes, tidligere Sagsøger (Udlejer) oplysning om en senere modtagelsesdato – antages at være kommet frem til par-terne senest torsdag den 6. januar 2011, idet landsretten kan tiltræde, at det i almindelighed bør lægges til grund, at afgørelser sendt som A-brev først er kommet frem til modtageren 2 dage efter, at afgørelsen er dateret og overgivet til postbesørgelse.
Fristen for indbringelse af huslejenævnets afgørelse for boligretten udløb således torsdag den 3. februar 2011. Da stævningen først er modtaget i retten mandag den 7. eller tirsdag den 8. februar 2011, er fristen overskredet. Herefter og i øvrigt af de af byretten anførte grunde
- 3 -
b e s t e m m e s :
Byrettens afgørelse om, at stævningen afvises, stadfæstes.
Kæremålsomkostningerne ophæves.
Retten hævet.
