BS-49769/2021-HJR

Anke til landsretten ikke tillagt opsættende virkning U havde af Udlændingestyrelsen og efterfølgende Udlændingenævnet fået afslag på forlængelse af opholdstilladelse i Danmark. Begrundelsen for afslaget var bl.a., at U og hendes ægtefælle ikke havde dokumenteret at råde over egen bolig af rimelig størrelse. Udlændingenævnet afslog efterfølgende at genoptage sagen og meddelte i den forbindelse, at U skulle udrejse straks. U indbragte Udlændingenævnets afgørelser for byretten, der frifandt nævnet. U ankede herefter dommen og anmodede i den forbindelse om, at anken blev tillagt opsættende virkning, så hun kunne opholde sig her i landet under sagens behandling for landsretten. Landsretten tog U’s anmodning om opsættende virkning til følge. Kæremålet for Højesteret angik, om det var med rette, at landsretten havde tillagt anken opsættende virkning. Højesteret udtalte, at domstolene uden udtrykkelig lovhjemmel kan tillægge et søgsmål vedrørende prøvelse af en administrativ afgørelse opsættende virkning. Afgørelsen heraf beror på en afvejning af det offentliges interesse i, at gennemførelsen af afgørelsen ikke udsættes, over for omfanget og arten af den skade, som den pågældende derved kan blive påført. Det måtte desuden tillægges betydning, om der efter en foreløbig vurdering forelå et rimeligt grundlag for den nedlagte påstand. Højesteret henviste til, at Udlændingenævnet var blevet frifundet i byretten, og fandt efter en samlet vurdering af sagen, at U’s interesse i at forblive sammen med sin ægtefælle i Danmark, mens landsretten behandler ankesagen, ikke overstiger udlændingemyndighedernes klare interesse i, at udsendelsen af hende ikke udsættes yderligere. Højesteret udtalte endvidere, at oplysninger om U’s efterfølgende boligforhold og om håndhævelsen af udrejsepligten ikke kunne føre til en anden vurdering. Højesteret ændrede herefter landsrettens kendelse således, at anken til landsretten ikke tillægges opsættende virkning.