Tilbage til sager

VLRVestre Landsret

AM2017.05.24V

OL-2017-V-00016

Dom
PDFKilde: Anklagemyndigheden →
Dato
24-05-2017
Sagsemne
hash, videreoverdragelse
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

[AM2017.05.24V] Retten i Koldings

DOM

- 27. maj 2016 - 3-6150/2015 - 3700- 84111-00103-15

Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født oktober 1989 og Tiltalte2, født november 1986.

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 7. oktober 2015. Tillægsanklageskrift nr. 1 er modtaget den 4. april 2016.

Tiltalte1 og Tiltalte2 er tiltalt for overtrædelse af 1. begge bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag liste A, nr. 1, ved den 8. juli 2015 kl. 12.21 ud for Adresse1 i Kolding i forening at have været i besiddelse af ca. 530 gram hash med henblik på videresalg.

2. Tiltalte1 bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag liste A, nr. 1, ved den 8. juli 2015 kl. 13.00 i Adresse2 i By1 at have været i besiddelse af 5,6 gram ICE (pollenstøv fra hashplanten) og 11,5 gram hash til eget brug.

3. Tiltalte2 bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. liste A, nr. 1, ved den 8. juli 2015 ca. kl. 13.00 i Adresse3 i Kolding at have været i besiddelse af 2 stk. mobile skunkhuse, hvori han gennem 76 dage dyrkede 8 cannabisplanter, svarende til ikke under 1 kilo skunk med henblik på videresalg.

4. Tiltalte2

lov om forbud mod visse dopingmidler § 4, jf. § 3, stk. 1, jf. § 1, nr. 1 anabole steroider, nr. 2, testosteron og derivater heraf samt tilsvarende stoffer med androgen virkning, ved den 8. juli 2015 kl. 12.55 til 08. juli 2015 kl. 13.40 i Adresse3 i Kolding at have været i besiddelse af:

6 flasker a 10 ml Mehenolone Enanthate, anabolisk steroid 1 flaske a 10 ml. Bumabol, anabolisk steroid 3 flasker a 10 ml. Trenbolone Acetate, anabolisk steroid 1 flaske a 10 ml. Boldenone Undecylenate, anabolisk steroid 1 flaske a 10 ml DecateX, anabolisk steroid og androgen 4 ampuller a 1 ml TestoRapid, androgen 10 ampuller a 1 ml. Testoviron Depot, androgen 1 flaske a 10 ml (rester) Diastanon 350, androgen

til eget brug.

5. Tiltalte2 straffelovens § 293a, ved den 8. september 2015 mellem kl. 07.00 og kl. 11.42 uberettiget at have gjort brug af personbil med reg. nr. ... , som han havde taget fra sine bedsteforældre uden at have fået lov, til kørsel fra Vej1 til Vej2 i By3.

6. Tiltalte2 færdselslovens § 117a, stk. 1 og § 80, stk. 1, ved den 8. september 2015 ca. kl. 11.35 i forbindelse med det i forhold 5 passerede at have ført nævnte personbil, selv om han var frakendt førerretten og uden at have anvendt sikkerhedssele.

7. Tiltalte2 straffelovens § 276, tyveri, ved i tidsrummet fra den 27. oktober 2015 kl. 16.30 til 27. oktober 2015 kl. 19.30 at have stjålet en num- merplade fra personbil ... , der var parkeret på Hotel .

8. Tiltalte2 færdselslovens§ 117a, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1,

ved den 1. december 2015 kl. 11.09 at have ført personbil med stelnummer ... ad Løgumklostervej i Aaben- raa, selv om han var frakendt førerretten.

9. Tiltalte2 færdselslovens § 118, jf. § 67, stk. 1, ved på samme tid og sted som nævnt i forhold 8 at have ført personbil, selv om køretøjets fire dæk var ned- slidte.

10. Tiltalte2 færdselslovens § 118, jf. § 105, stk. 1, jf. § 106, stk. 1, ved på samme tid og sted som nævnt i forhold 8 som ejer/varig bruger af nævnte personbil at have ført den, selv om der ikke var tegnet ansvarsforsikring for køretøjet.

11. Tiltalte2 færdselslovens § 117a, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1, § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 105, stk. 1, jf. § 106, stk. 1, samt regi- streringsbekendtgørelse nr. 20 af 15. januar 2013 § 117, st. 3, jf. § 68, stk. 1, ved som ejer/varig bruger den 17. september 2015 ca. kl. 11.35 at have ført tysk Suzuki motorcykel med stelnummer ... ad Hovedgaden i Hellevad, Rødekro, selv om han var frakendt førerretten, der ikke var teg- net ansvarsforsikring for køretøjet, og uden at køretøjet var forsynet med nummerplade bag på.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraffe, som fællesstraffe med de tiltaltes rest- straffe. Anklageren har nedlagt påstand om frifindelse for overtrædelse af færdselslovens § 80, stk. 1, i for- hold 6 og for overtrædelse af færdselslovens § 105, stk. 1, jf. § 106, stk. 1, i forhold 11, og frifindelse i for- hold 7.

Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af 535,3 gram hash, 5,6 gram ICE samt et regnskab, æske indeholdende skunk, 855 gram gram skunk, varmetelt med stænger, varmelampe, ventilator, udsugnings- rør, digitalvægt, pølsemandsposer, diverse dopingmidler samt narkoregnskaber, jf. straffelovens § 75, stk. 2.

Anklageren har frafaldet påstanden om konfiskation af motorcykel i forhold 11.

Tiltalte Tiltalte1 har i forhold 1 erkendt besiddelse af 19,8 gram hash til eget brug. Han har i øvrigt nægtet sig skyldig i forhold 1. Han har erkendt forhold 2.

Tiltalte Tiltalte2 har i forhold 1 erkendt besiddelse af 504 gram hash til eget brug. Han har erkendt sig skyl- dig i forhold 3 (dog ikke med henblik på videresalg), i forhold 4, 5, 6, 8-10 og i forhold 11 i kørsel uden fører- ret. Han har nægtet forhold 7.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af de tiltalte Tiltalte1 og Tiltalte2 og af vidneforklaring af pa. Vidne1, pb. Vidne2 og Vidne3.

[FORKLARINGER UDELADT]

Personlige forhold Tiltalte, Tiltalte1 , er tidligere straffet adskillige gange for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og senest straffet ved

• dom af 15. maj 2013 med fængsel i 5 år for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 191, stk. 1. Prøveløsladt den 16. december 2014. Prøvetid indtil 16. december 2017. Reststraf 640 dage.

Kriminalforsorgen har oplyst, at tiltalte er egnet til at modtage en betinget dom også med vilkår om sam- fundstjeneste.

Tiltalte, Tiltalte1, har om sine personlige forhold forklaret, at han bor sammen med sin kæreste i By1. Han går i skole på VUC og skal tage det om fra 15. august 2016. Han ryger en pind nogle gange i ugen til at falde i søvn på. Han blev indlagt på psykiatrisk afdeling, mens han sad i arresten sidst. Det var svært at afsone fængselsstraf. Det er hårdt psykisk, man kan ikke være venner med alle i et fængsel. Han vil gerne udføre samfundstjeneste.

Tiltalte, Tiltalte2, er senest straffet ved

• dom af 27. april 2012 med fængsel i 1 år og 3 måneder for overtrædelse af blandt andet straffelo- vens § 191, stk. 2. Prøveløsladt den 19. november 2013. Prøvetid indtil 19. november 2015. Rests- traf 151 dage, • bøde ved u-dom af 26. juni 2012 på 2.000 kr. for lov om euforiserende stoffer, • dom af 19. februar 2013 med bøde og betinget frakendelse af førerretten i 3 år for overtrædelse af færdselslovens § 42, og § 4, • bøde ved u-dom af 7. marts 2013 4000 kr. for lov om euforiserende stoffer,

• udenretlig vedtagelse af bøde og førerretsfrakendelse af 4. juni 2013 i 3 år indtil 15. januar 2016 for overtrædelse af blandt andet færdselslovens § 54, stk. 1, • bøde ved u-dom af 7. april 2015 for tyveri.

Kriminalforsorgen har oplyst, at Tiltalte2 er egnet til at modtage en betinget dom om misbrugsbehandling. Han er ikke egnet til samfundstjeneste.

Tiltalte, Tiltalte2, har om sine personlige forhold forklaret, at han bor hos en kammerat i By2, men leder efter lejlighed i Kolding. Han har en kæreste. Han har været i et færdselsuheld siden. Han har brud på sin 4. lændehvirvel. Han går med et korset. Han selvmedicinerer sig med hash pga. smerter. Han vil meget gerne i behandling. Han kan ikke rigtig styre det. Hans medicin fjerner smerterne, men han vil hellere ryge hash. Han er indstillet på at undergive sig behandling. Han modtager ingen indtægt. Han har levet på sin kamme- rats forældres goodwill.

Rettens begrundelse

og afgørelse Forhold 1 Begge tiltalte har forklaret, at Tiltalte2 havde overdraget de 19,8 gram hash til Tiltalte1 , som han blev fun- det i besiddelse af udfor Adresse1 i Kolding. Det lægges efter forklaringerne til grund, at dette hash var til Tiltalte1’s eget brug.

Om de resterende 504 gram hash, hvor politiet fandt ca. 100 gram i Tiltalte2’s underbukser, og de ca. 400 gram under gulvmåtten i den side af bilen, hvor Tiltalte2 sad, har begge tiltalte forklaret, at det tilhørte Til- talte2 . Efter dette er det forhold, at Tiltalte1 var i besiddelse af godt 21.000 kr. på sig ved anholdelsen, og at han havde et ark med regnskab derhjemme, ikke bevis for, at hashen også tilhørte ham, hvorfor han i øvrigt frifindes i dette forhold.

Tiltalte2 har erkendt, at hashen tilhørte ham men har forklaret, at det var til eget brug. Hans forklaring om, at han også havde taget de 100 gram med på køreturen, selv om disse ikke skulle gemmes, virker utrovær- dig. Han havde nogle regnskaber, pølsemandsposer og digitalvægt i sit hjem, hvor han har erkendt tillige at havde dyrket skunk til videreoverdragelse.

Tiltalte1 har forklaret, at han altid kunne få hash hos Tiltalte2, ligesom det fra politiets side er noteret, at han til dem skulle have forklaret, at det var almindeligt kendt i Kolding, at Tiltalte2 solgte hash. Herefter, efter mængden af hash, efter Tiltalte2’s indtægtsforhold, og efter det forhold, at Tiltalte2 selv bruger en del hash, er han skyldig i besiddelse delvis med henblik på videresalg.

I det omfang er Tiltalte2 skyldig.

Forhold 2 Tiltalte Tiltalte1 har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.

Forhold 3 Tiltalte2 har uden forbehold erkendt sig skyldig i dyrkning af skunk svarende til 924 gram. Det støttes af ransagningsrapporten og fotos i sagen. Han har dog forklaret, at han ikke vidste, hvad de personer, han skulle overdrage skunken til, skulle bruge det, hvorfor han alene dømmes med henblik på overdragelse, ikke videresalg. I det omfang er han skyldig.

Forhold 4, 5, 8, 9 og 10 Tiltalte Tiltalte2 har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.

Forhold 7 Efter Tiltalte2’s forklaring og anklagerens påstand frifindes Tiltalte2 i dette forhold.

Forhold 6 og 11

Efter Tiltalte2’s forklaring og anklagerens påstand frifindes Tiltalte2 i at have kørt uden sele i forhold 6 og i ikke at have tegnet ansvarsforsikring i forhold 11. Han har i øvrigt uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilstå- elsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i det nævnte omfang.

Straf Straffen for Tiltalte1 fastsættes til fængsel i 20 dage, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag liste A, nr. 1.

Retten har lagt vægt på de mange tidligere straffe for ligeartet kriminalitet og på tiltaltes oplysning om, at han stadig tager hash indimellem, hvorfor retten ikke har fundet, at straffen kan gøres betinget.

Straffen omfatter ikke reststraffen ved prøveløsladelsen den 16. december 2014, jf. straffelovens § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2, nr. 1, da besiddelse af hash til eget brug i de idømte mængder i er mindre strafværdige, end de forhold fra dommen, som begrunder reststraffen. Der er også taget i betragtning, at reststraffen er på 640 dage.

Straffen for Tiltalte2 fastsættes til fængsel i 8 måneder, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer§ 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag liste A, nr. 1, lov om forbud mod visse dopingmidler § 4, jf. § 3, stk. 1, jf. § 1, nr. 1 ana- bole steroider, nr. 2, testosteron og derivater heraf samt tilsvarende stoffer med androgen virkning, straffe- lovens § 293 a, færdselslovens § 117a, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1.

Retten har lagt vægt på hans forstraffe, på mængden af stof, på at Tiltalte2 har kørt tre gange i frakendel- sestiden og er dømt for brugstyveri af bil. Efter samme og oplysningerne om de personlige forhold gøres straffen ikke betinget.

Straffen omfatter også reststraffen på 151 dage ved prøveløsladelsen den 19. november 2013, jf. straffelo- vens§ 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2. Retten har her lagt vægt på forhold 1 og 3, og på tiltaltes forstraffe for lige- artet kriminalitet.

Tiltalte2 skal herudover betale en bøde på 3.000 kr., jf. færdselslovens § 118, jf. § 67, stk. 1, jf. § 105, stk. 1, jf. § 106, stk. 1, samt registreringsbekendtgørelse nr. 20 af 15. januar 2013, § 117, stk. 3, jf. § 68, stk. 1. Ret- ten har lagt vægt på bødetaksterne og Tiltalte2’s lave indtægt.

Retten tager påstandene om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2.

Sagsomkostninger Da Tiltalte1 er dømt i det omfang, han hele tiden har erkendt og i øvrigt frifundet, skal statskassen betale sagsomkostningerne til hans sag.

Vidneførsel i forhold 11 har været nødvendig, da Tiltalte2 ikke tidligere end i retten har oplyst, hvis motor- cykel der var tale om, og da ejeren ikke tidligere har fremlagt dokumentation herfor. Herefter og da frifin- delse i dele af forhold 6 og i forhold 7 ikke har påvirket sagens omkostninger i nævneværdig grad, skal Til- talte2 betale fulde sagsomkostninger i sin sag.

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte1 skal straffes med fængsel i 20 dage.

Hos Tiltalte1 konfiskeres 5,6 gram ICE og 31,3 gram hash.

Statskassen betaler omkostningerne ved Tiltalte1’s sag.

Tiltalte Tiltalte2 skal straffes med fængsel i 8 måneder.

Han skal betale en bøde på 3.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 6 dage.

Hos Tiltalte2 konfiskeres 504 gram hash, en æske indeholdende skunk, 855 gram gram skunk, varmetelt med stænger, varmelampe, ventilator, udsugningsrør, digitalvægt, pølsemandsposer, diverse dopingmidler samt narkoregnskab i notesbog, jf. straffelovens § 75, stk. 2.

Tiltalte2 skal betale omkostningerne ved sin sag.

::::::::::::::::::::::::

Vestre Landsrets 3. afdelings

DOM

- 24. maj 2017 - S–1127–16 Dommerne Henrik Bjørnager Nielsen, Lisbeth Parbo og Regitze Brosbøl Riskjær (kst.) med domsmænd

Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født den oktober 1989, (advokat Pia Nøddebo Jensen, Kolding)

Retten i Kolding har den 27. maj 2016 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 3-6150/2015).

Påstande

Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans i forhold 1 og skær- pelse, herunder således at straffen fastsættes som en fællesstraf.

Tiltalte Tiltalte1 har påstået stadfæstelse.

Supplerende oplysninger Tiltalte er yderligere straffet bl.a. ved dom af 1. december 2011 for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, § 266 og § 293 a og lov om euforiserende stoffer med fængsel i 3 måneder. Reststraffen på 640 dage vedrører afsoning af denne straf og straffen på fængsel i 5 år fra dommen af 15. maj 2013.

Forklaringer Tiltalte og vidnerne Tiltalte2 og politiassistent Vidne1 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har vedstået sin forklaring for byretten og har supplerende forklaret, at han vidste, at han kunne hente en klump hash hos Tiltalte2. Han kan ikke huske, om det var derfor, han var hos Tiltalte2 den pågæl- dende dag. På det tidspunkt havde han en kæreste, som han røg hash sammen med. Han husker ikke, hvor længe de var i Tiltalte2’s lejlighed, før de forlod lejligheden for at få noget at spise. Han husker ikke, om de

skulle tilbage i lejligheden for at spise det, de købte. Restaurant var lukket, så de gik videre til Butik. De holdt med bilen på den anden side af Adresse1. De var ikke på vej ind i baggården, men passerede lågen på vej hen mod Butik, hvor de blev anholdt inde i forretningen. Han så, at der stod en masse mennesker i bag- gården i almindeligt tøj. Det var almindeligt kendt, at man kunne købe hash i baggården.

Han tror ikke, det var aftalt på forhånd, at han skulle købe hash af Tiltalte2. Han spurgte nok, da han kom til lejligheden. Han tror ikke, han tænkte videre over, at han havde en klump hash i lommen, da han forlod lej- ligheden. Han har det bedst med at have sine penge kontant på sig.

Han husker ikke, om han og Tiltalte2 fulgtes fra lejligheden ned til bilen. Han så ikke, at Tiltalte2 lagde noget i hans bil, og han ville ikke have givet Tiltalte2 lov til at lægge hash i bilen, hvis han havde spurgt om det. Han så heller ikke, at Tiltalte2 lagde hash i sine underbukser.

Den seddel, der er fundet på hans bopæl, stammer fra tiden efter hans løsladelse og viser hans tilgodeha- vender i forbindelse med den tidligere narkodom. De tal, der er streget over, viser, hvad der er betalt, mens de andre tal viser, hvad han stadig har til gode.

Tiltalte har supplerende forklaret om sine personlige forhold, at han er ved at starte egen virksomhed sam- men med en kammerat. De har maskiner og kundegrundlag på plads, så de afventer alene tildeling af et CVR-nr., før de går i gang.

Tiltalte2 har vedstået sin forklaring for byretten om forhold 1 og har supplerende forklaret, at han har kendt tiltalte i ca. 10 år. Han og tiltalte var sammen nogle gange, uden at der var en særlig grund. Han hu- sker ikke, at der var nogen særlig grund til, at de var sammen den dag. På et tidspunkt talte de om, at de skulle ud at finde noget at spise.

Det var hans plan, at han derefter ville have tiltalte til at sætte sig af, for at han kunne grave den hash ned, han ønskede at flytte fra det tidligere opbevaringssted. Han havde ikke på forhånd besluttet, hvor hashen skulle graves ned. Det var ikke noget, han talte med tiltalte om, at han ville gøre. Han havde hashen i jakken, hvor han havde lagt den i forvejen.

Da de holdt i Adresse1, gik tiltalte over mod Restaurant, og imens lagde han 4 plader af hashen under gulvmåtten i bilen og 1 plade i sine under- bukser, før han gik derover. Han ønskede ikke at have hashen i jakken, da han forlod bilen, fordi den fyldte meget. Han har aldrig været i baggården mellem Restaurant og Butik, og han kender ”ikke sådan” til, at man kunne købe hash der.

Han har i hvert fald aldrig selv købt hash der. De blev anholdt inde i Butik. De så ikke 100 %, at bilen blev ransaget, men da betjenten kom tilbage, sagde betjenten, at der var gevinst. Det er rigtigt som anført i anmeldelsesrapporten, at han straks sagde, at det var hans hash.

Vidne1 har vedstået sin forklaring for byretten og har supplerende forklaret, at han stod inde i baggården for enden af smøgen og vurderer afstanden til gitterlågen til ca. 10 meter. De var 6 betjente og 1-2 yderli- gere personer i baggården. Betjentene havde politiskilte på deres civile tøj.

Det var hans opgave at holde øje med, at der ikke var nogen, der gik ud eller ind i forbindelse med en igangværende ransagning. Politiet har været mange gange i baggården i forbindelse med hashhandel, men det var senere, hvor der var en hashklub der. Pengesedlerne, som de fandt hos tiltalte, var placeret sammenkrøllede rundt omkring i jak-

kens mange lommer. Det var hans kollega, der ransagede bilen, og han så ikke selv den hash, der blev fun- det i bilen. Han så heller ikke, da der blev fundet hash i Tiltalte2’s underbukser. Han har ikke været sagsbe- handler på denne sag.

Landsrettens begrundelse og resultat

Politiassistent Vidne1 har forklaret, at der ikke den 8. juli 2015 foregik hashhandel i baggården. Herefter og efter bevisførelsen i øvrigt er det ikke bevist, at tiltalte sammen med Tiltalte2 har besiddet de 504 g hash, der blev fundet i bilen og på Tiltalte2. Landsretten tiltræder derfor, at tiltalte i forhold 1alene er fundet skyldig som sket i besiddelse af 19,8 g hash til eget brug.

Det tiltrædes med samme begrundelse, som byretten har anført, at straffen er fastsat som sket, og at straf- fen ikke er fastsat som en fællesstraf.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom stadfæstes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

AM2017.05.24V
KilderAnklagemyndighedenAnklagemyndigheden (PDF)
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/8b87621c-c3d9-4bee-b396-aeead65c1ee9