18/2020

Udvisning af EU-statsborger var ikke bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed T, der var EU-statsborger, var efter sin tilståelse fundet skyldig i bl.a. ulovlig våbenbesiddelse under særlig skærpende omstændigheder. For Højesteret angik sagen straffastsættelsen, og om T skulle udvises. Højesteret fandt ikke grundlag for at ændre den straf på fængsel i 2 år og 6 måneder, som landsretten havde fastsat. Da T var født og opvokset i Danmark og havde haft ophold i Danmark i de 10 forudgående år, var det ifølge EU-opholdsdirektivet en betingelse for, at han kunne udvises, at udvisning var bydende nødvendigt af hensyn til den offentlige sikkerhed. Højesteret anførte, at T var straffet for på sin mors bopæl at have været i besiddelse af en pistol med tilhørende ammunition. Det kunne efter det fremkomne ikke lægges til grund, at han havde anskaffet pistolen med henblik på at begå anden form for kriminalitet end den ulovlige våbenbesiddelse, eller at han havde anvendt pistolen. Selv om den ulovlige våbenbesiddelse var udtryk for grov kriminalitet, fandt Højesteret, at lovovertrædelsen ikke efter opholdsdirektivet kunne anses for at være begået på en måde, som var af særlig grov karakter, og som indebar en direkte trussel mod befolkningens tryghed og fysiske sikkerhed, heller ikke når overtrædelsen blev set i sammenhæng med den kriminalitet, som T i øvrigt var dømt for i den foreliggende sag og ved tidligere domme. Som følge heraf fandt Højesteret, at der ikke forelå et sådant ekstraordinært tilfælde, at udvisning af T kunne anses for bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed. T blev herefter som ved byrettens dom tildelt en advarsel om udvisning. Landsretten var nået til et andet resultat for så vidt angår udvisning.