SS-30/2025-HJR

ALI001

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 47.7px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

Ikke grundlag for varetægtsfængsling af hensyn til retshåndhævelsen

Der var ikke særligt bestyrket mistanke om drab efter straffelovens § 237.

Sag 30/2025

Kendelse afsagt den 30. juni 2025

Anklagemyndigheden mod Tiltalte

Tiltalte blev anholdt i december 2024 og sigtet for drab efter straffelovens § 237, subsidiært § 238, stk. 1, ved at have dræbt sit nyfødte barn. I grundlovsforhøret erkendte hun drab under formildende omstændigheder efter straffelovens § 238, stk. 1. Byretten fandt, at der var begrundet mistanke om, at hun var skyldig i overtrædelse af straffelovens § 238, stk. 1, og hun blev varetægtsfængslet efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3.

Ved et retsmøde den 29. januar 2025 anmodede anklagemyndigheden om fortsat varetægtsfængsling af Tiltalte efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, subsidiært § 762, stk. 2, nr. 1, idet der efter anklagemyndighedens opfattelse var en særligt bestyrket mistanke om drab efter straffelovens § 237. Byretten fandt, at der ikke var grundlag for fortsat varetægtsfængsling, og løslod Tiltalte.

Landsretten ændrede byrettens afgørelse ved kendelse af 31. januar 2025 og bestemte, at Tiltalte skulle varetægtsfængsles i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 1. Landsretten fandt, at der var særligt bestyrket mistanke om, at hun har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237.

Højesteret fastslog, at der henset til Tiltaltes egen forklaring, mentalerklæringen vedrørende Tiltalte samt de afgivne vidneforklaringer alene var en særligt bestyrket mistanke om, at Tiltalte har overtrådt straffelovens § 238, stk. 1. Herefter forelå der ikke en særligt bestyrket mistanke om drab efter straffelovens § 237.

Da straffelovens § 238, stk. 1, har en strafferamme på 4 års fængsel, var der ikke grundlag for varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 1, idet bestemmelsen indeholder et krav om, at lovovertrædelsen skal kunne straffes med fængsel i 6 år eller derover.

Højesteret stadfæstede derfor byrettens kendelse og løslod Tiltalte.

Landsretten var kommet til et andet resultat.