BR — Byretterne
AM2022.12.09B
[AM2022.12.09B] Retten i Aalborgs
DOM
- 9. december 2022 - 18-4486/2022 - 5100- 73241-00067-22
Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født januar 2003 og Tiltalte2, født november 1997
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 5. juli 2022.
Tiltalte1 og Tiltalte2 er tiltalt for overtrædelse af 1. Tiltalte1 straffelovens § 244, stk. 1 – vold, ved den 6. februar 2022 ca. kl. 04.10 ud fra restaurationen Restauration, Adresse1 i Aalborg, at have slået Forurettede1 i hovedet med knyttet hånd,
2. Tiltalte1 Tiltalte2 straffelovens § 244, stk. 1 - vold, og for så vidt angår Tiltalte2, jf. § 247, stk. 1, ved den 19. februar 2022 ca. kl. 01.30 på Natklub, Adresse2 i Aalborg, i forening efter forudgående aftale eller fælles forståelse, at have udøvet vold mod Forurettede2, idet Tiltalte2 tildelte Forurettede2 en skalle og flere knytnæveslag i hovedet, til dels imens Tiltalte1 fastholdt Forurettede2.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Der nedlægges endvidere i medfør af straffeloven § 79 c, stk. 1, påstand om, at begge tiltalte i et af retten nærmere bestemt tidsrum idømmes forbud mod i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 05 at færdes og opholde sig på serveringssteder, hvorfra der foregår salg af stærke drikke til nydelse på eller ved salgsstedet, og hvortil der er offentlig adgang, og i nattelivszoner udpeget i medfør af § 6 b i lov om politiets virksomhed og of- fentliggjort på politiets hjemmeside www.politi.dk.
Tiltalte Tiltalte1 har delvist erkendt sig skyldig.
Tiltalte Tiltalte2 har delvist erkendt sig skyldig.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af de tiltalte og af vidnerne Forurettede1, Forurettede2 og Vidne.
Forklaringer er lydoptaget og gengives ikke i dommen.
Forurettede1 henvendte sig den 28. februar 2022 ved Øre-Næse-Halsklinikken. Det fremgår af skrivelsen under objektive fund, at
"... God almentilstand. Der er blåt øje på venstre side men der er normale forhold sv.t. margo supra og infraorbitale. Normale øjenbevægelser. Ydre næse: Lidt hævelse over den ossøse næsepyramide men ingen tegn til fraktur. Den er fuldstæn- dig stabil. Den er symmetrisk og lige. Der normale forhold ved rhinoscopia anterior, intet septumhæmatom eller septum luksation. Skille- væggen er dog en anelse skæv ind mod højre side men det er ikke nytilkommen. Der er ingen tandskade. Konklusion: Contusio nasi. ..."
Forurettede2 henvendte sig den 19. februar 2022 kl. 04.39 på skadestuen. Det fremgår af politiattesten un- der objektive fund, at
"... Let rødme og hævelse svarende til højre ydre øvre øre ellers ingen andre synlige skader. Upåfaldende objektive undersøgelse. Ingen neurologiske udfald. Alment upåvirket. ..."
Tiltalte Tiltalte1 er ikke tidligere straffet af relevans for sagen.
Tiltalte Tiltalte2 er tidligere straffet ved blandt andet Retten i Aalborgs dom af 1. maj 2018, for overtræ- delse af blandt andet straffelovens § 245, stk. 1. Han blev idømt en delvist betinget straf på 4 måneder med vilkår om blandt andet samfundstjeneste.
Kriminalforsorgen har vedrørende Tiltalte1 oplyst, at han er egnet til at modtage en hel eller delvist betin- get dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Krimi- nalforsorgen i prøvetiden.
Kriminalforsorgen har vedrørende Tiltalte2 oplyst, at han er egnet til at modtage en hel eller delvist betin- get dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Krimi- nalforsorgen i prøvetiden.
Tiltalte Tiltalte1 har om sine personlige forhold forklaret, at hans forhold er som beskrevet af Kriminalfor- sorgen. Hans uddannelse går godt. Han er interesseret i at samarbejde med Kriminalforsorgen.
Tiltalte Tiltalte2 har om sine personlige forhold forklaret, at han stadig bor hjemme. Han er på dagpenge, men han søger job. Han ser stadig sin søn og er indstillet på udføre samfundstjeneste.
Rettens begrundelse
og afgørelse Forhold 1 Retten lægger efter bevisførelsen, herunder navnlig forevisningen af overvågningsvideoen og forklaringen fra Forurettede1 om, at tiltalte slog ham i hovedet med knyttet hånd, til grund, at Tiltalte1 slog Foruret- tede1 i hovedet med knyttet hånd. Tiltalte findes herefter skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.
Forhold 2 Retten lægger efter bevisførelsen, herunder navnlig forevisningen af overvågningsvideoen til grund, at Til- talte2 udøvede den i anklageskriftet beskrevne vold mod Forurettede2, og at Tiltalte1 på et tidspunkt fast- holdt Forurettede2, og at Tiltalte2 i den forbindelse slog Forurettede2 i hovedet.
Retten finder under disse omstændigheder, at forholdet er begået i foreningen, og de tiltalte findes derfor skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.
Tiltalte1 Straffen fastsættes til fængsel i 3 måneder, jf. straffelovens § 244, stk. 1. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1. Til- talte skal herunder udføre samfundstjeneste i 80 timer.
Retten har lagt vægt på, at tiltalte er fundet skyldig i to voldsforhold begået i nattelivet inden for kort tid, hvoraf det ene er begået i forening. Retten har efter anklagemyndighedens påstand fundet, at straffen kan gøres betinget på vilkår om samfundstjeneste.
Under hensyn til at Tiltalte1 er fundet skyldig i inden for 14 dage i to tilfælde at have begået vold på et of- fentligt sted i nattelivet, hvor det ene forhold var i forening, finder retten, at Tiltalte1 skal idømmes et op- holdsforbud efter straffelovens § 79 c.
Af forarbejderne til straffelovens § 79 c, jf. lovforslag nr. 189 af 10. marts 2021, fremgår, at det ved fængsel i indtil 3 måneder må antages, at det i almindelighed vil være pro- portionalt, hvis der idømmes et opholdsforbud af mellem 3 og 6 måneders varighed. Herefter og efter en samlet vurdering fastsættes opholdsforbuddets længde til 6 måneder.
Ved udståelse af fængselsstraf for- længes forbuddet tilsvarende, når udståelsen finder sted, mens forbuddet har virkning, jf. straffelovens § 79 c, stk. 4, sammenholdt med lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen.
Tiltalte2: Straffen fastsættes til fængsel i 3 måneder, jf. straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1.
Retten har lagt vægt på, at tiltalte er fundet skyldig i vold begået i forening. Da tiltalte tidligere er idømt delvist betinget fængsel på vilkår om samfundstjeneste, finder retten, at der ikke grundlag for at gøre straf- fen helt eller delvist betinget heller ikke på vilkår om samfundstjeneste.
Under hensyn til karakteren af forholdet, der angår vold i forening begået på et offentligt sted i nattelivet, sammenholdt med tiltaltes forstraffe for lignende kriminalitet og længden af den nu fastsatte fængselsstraf finder retten, at Tiltalte2 skal idømmes et opholdsforbud efter straffelovens § 79 c.
Af forarbejderne til straffelovens § 79 c, jf. lovforslag nr. 189 af 10. marts 2021, fremgår, at det ved fængsel i indtil 3 måneder må antages, at det i almindelighed vil være proportionalt, hvis der idømmes et opholdsforbud af mellem 3 og 6 måneders varighed. Herefter og efter en samlet vurdering fastsættes opholdsforbuddets længde til 6 måneder.
Ved udståelse af fængselsstraf forlænges forbuddet tilsvarende, når udståelsen finder sted, mens forbuddet har virkning, jf. straffelovens § 79 c, stk. 4, sammenholdt med lovforslagets bemærkninger til be- stemmelsen.
Thi kendes for ret
: Tiltalte1: Tiltalte Tiltalte1 skal straffes med fængsel i 3 måneder.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:
• Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. • Tiltalte skal inden for en længstetid på 6 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 80 timer. • Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i 6 måneder.
Tiltalte idømmes i et tidsrum på 6 måneder fra endelig dom forbud mod i tidsrummet fra kl. 24.00 til kl. 05.00 at færdes og opholde sig på serveringssteder, hvorfra der foregår salg af stærke drikke til nydelse på
eller ved salgssteder, og hvortil der er offentlig adgang, og i nattelivszoner udpeget i medfør af § 6 b i lov om politiets virksomhed og offentliggjort på politiets hjemmeside www.politi.dk. Ved udståelse af fæng- selsstraf forlænges forbuddet tilsvarende, når udståelsen finder sted, mens forbuddet har virkning.
Tiltalte2: Tiltalte Tiltalte2 skal straffes med fængsel i 3 måneder.
Tiltalte idømmes i et tidsrum på 6 måneder fra endelig dom forbud mod i tidsrummet fra kl. 24.00 til kl. 05.00 at færdes og opholde sig på serveringssteder, hvorfra der foregår salg af stærke drikke til nydelse på eller ved salgssteder, og hvortil der er offentlig adgang, og i nattelivszoner udpeget i medfør af § 6 b i lov om politiets virksomhed og offentliggjort på politiets hjemmeside www.politi.dk. Ved udståelse af fæng- selsstraf forlænges forbuddet tilsvarende, når udståelsen finder sted, mens forbuddet har virkning.
De tiltalte skal in solidum betale sagens omkostninger, dog skal de hver især afholde salær til deres beskik- kede forsvarer.
