105/2023

AM2024.04.16H Retten i Helsingørs

DOM

Dato: 28. april 2022 Rettens sagsnr.: 10-4136/2021 Politiets sagsnr.: 0900-73241-00766-21 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født 1963 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 30. november 2021.

Tiltalte er tiltalt for vold efter straffelovens § 244, stk. 1, ved den 3. november 2021 ca. kl. 15.05 på en parkeringsplads ved Plejehjem, beliggende på Adresse, Bydel, i By, at have skubbet Forurettede i brystet med knyttet hånd, hvorved Forurettede måtte træde et par skridt tilbage, og herefter at have slået Forurettede i ansigtet én gang med knyttet hånd, hvorved Forurettede igen måtte træde et par skridt tilbage for ikke at falde.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Vidne1, Forurettede og Vidne2. [FORKLARINGER UDELADT] Der er sket dokumentation fra bl.a. afhøringsrapport anm/forurettet, politiattest, fotorapport af 3. november 2021 vedr. Forurettede og fotorapport af 3. november 2021 vedr. Tiltalte. Det fremgår af politiattesten, at Forurettede henvendte sig den 3. november 2021 på skadestuen.

Det fremgår af politiattesten, at de objektive fund viser; "Ingen synlige læsioner. Ømhed over venstre kæbe. Der er palp. tandrække sv.t. læsion uden skader.

Der er ingen hævelse eller sår at forefinde på thorax eller venstre kæbeparti." Kriminalforsorgen har ved personundersøgelse af 27. december 2021 oplyst følgende: "… Tiltalte er egnet til at modtage en betinget dom, hvortil det alene anbefales, at der fastsættes prøvetid.

Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales , at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. …"

Rettens begrundelse

og afgørelse Retten finder, at Forurettede har afgivet en i alt væsentlig sikker og entydig forklaring om, at tiltalte har tildelt ham et skub i brystet med knyttet hånd og et slag i ansiget med knyttet hånd, samt at han ikke gjorde modstand.

Forurettedes forklaring er støttet af Vidne1's forklaring, og retten finder, at også denne forklaring om voldsudøvelsen, uanset vidnets forklaring om antallet af slag, er fremstået sikker. På dette grundlag tilsidesætter retten tiltaltes forklaring om, at tiltalte udelukkende skubbede Forurettede to gange. Derfor finder retten, at tiltalte er skyldig i den rejste tiltale.

Retten finder ikke grundlag for at anse tiltaltes handlinger for straffri efter straffelovens § 13 eller at lade straffen bortfalde efter straffelovens § 248. Straffen fastsættes til fængsel i 40 dage, jf. straffelovens § 244, stk. 1. To af domsmandsrettens medlemmer har udtalt: Vi har lagt vægt på karakteren af episoden, voldens begrænsede følger og på oplysningerne om tiltaltes personlige forhold.

Vi har på den baggrund voteret for, at straffen ikke skal fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 60 timer.

Et af domsmandsrettens medlemmer har udtalt: Efter omstændighederne i forbindelse med udøvelsen af volden finder jeg ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om, at straffen for meningsløs vold i forbindelse med trafikken er ubetinget fængsel. Derfor har jeg voteret for, at tiltalte straffes med ubetinget fængsel. Der afsiges dom efter stemmeflertallet.

Thi kendes for ret

: Tiltalte skal straffes med fængsel i 40 dage. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. Tiltalte skal inden for en længstetid på 6 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 60 timer. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. :::::::::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 15. afdelings

DOM

(landsdommerne Gunst Andersen, Kristian Porsager Seierøe og Benjamin Juul Johansen (kst.) med domsmænd). Dato: 10. august 2023 Rettens sagsnr.: S-1379-22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født 1963, (advokat Eigil Strand, besk.) Dom afsagt af Retten i Helsingør den 28. april 2022 (10-4136/2021) er anket af tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet Forurettede. De i byretten af vidnerne Vidne1 og Vidne2 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923. Tiltalte har forklaret bl.a., at der på stedet var almindelig skråparkering med hvide streger. Da han havde parkeret bilen og steg ud, bemærkede han, at bilen ved siden af holdt i tomgang.

Han forventede derfor, at den var ved at gøre klar til at køre. Da der imidlertid ikke skete noget, signalerede han, at den anden bil skulle køre væk. Det var fordi han ellers ville få svært ved at få sin mor ud af bilen. Han signalerede ved at ”tappe ”på bilen. Det var på bilens bagskærm. Han bankede ikke hårdt.

Hans forventning var, at føreren ville tage kontakt til ham, så de kunne tale sammen, men føreren kom i stedet farende ud af den anden bil og sprang eller løb hen mod ham. De kom til at stå helt op ad hinanden. Han skubbede instinktivt personen væk, fordi han følte sig truet. Personen kom dog hurtigt hen mod ham igen. Han opfordrede personen til at køre væk i stedet og skubbede ham igen væk.

Tredje gang personen kom hen til ham, sagde han, at hvis han ikke gik væk nu, ville han få én. Han har dog ikke slået personen. Der kom en tredje person til stede og spurgte, hvad der foregik. Han sagde til personen, at det var overstået nu. Han fik med besvær sin mor ud af bilen, og de gik ind til lægen. Føreren af den anden bil stod imens og betjente sin telefon.

Under hele episoden havde føreren af den anden bil haft mulighed for at forlade stedet. Det var vanskeligere for ham selv, fordi han havde sin mor med, og hun skulle til lægen. Når han i byretten forklarede, at der efter hans opfattelse ikke var tale om mere end gadeuorden, skyldes det, at han mener, at det er sådan noget, der kan ske, når folk mødes og ikke er enige.

Begge parter skubbede til hinanden den dag, og man må kunne leve med at blive skubbet væk, når man er truende. Om sine personlige forhold har tiltalte forklaret, at han kan vedstå de oplysninger, der fremgår af § 808-undersøgelsen dateret den 27. december 2021. Hans personlige forhold er uændrede. Forurettede har forklaret bl.a., at der var masser af plads mellem hans og tiltaltes biler.

Han sad i sin bil og havde efter at have ventet længe i telefonkø netop fået kontakt med YouSee, der skulle hjælpe med hans mors fjernsynsforbindelse, da der blev banket hårdt på hans bil. Han gik hurtigt ud af bilen, for han anede ikke, hvad der foregik. Han lukkede døren bag sig og stillede sig ved siden af sin bil. Tiltalte stod bag ved bilen. Vidnet blev stående ved førerdøren i sin bil.

Vidnet kom ikke på noget tidspunkt forbi sin bagdør. Tiltalte kom hen til ham. Vidnet spurgte, hvad tiltalte havde gang i. Tiltalte bandede og sagde, at vidnet skulle flytte sin bil. Tiltalte holdt knytnæven mod vidnets brystkasse og kort efter skubbede tiltalte til vidnet med knytnæven, så vidnet fik overbalance. Vidnet havde hånden nede på jorden for ikke at falde.

Vidnet fik fodfæste igen og gik tæt på tiltalte for at vise, at han ikke var bange. Tiltalte slog nu vidnet på hagen, så vidnet faldt, men han kom op igen. Tiltalte holdt nu sin knytnæve hævet over hovedet og så truende ud i øjnene. Vidnet besluttede sig for at forlade situationen. Vidnet havde på intet tidspunkt selv en truende adfærd. Vidnet ringede til politiet, mens han var på vej væk fra stedet.

Efter samtalen returnerede vidnet til stedet efter sine briller. På tidspunktet for overfaldet havde han sine briller skubbet op i håret, men de må være røget af i forbindelse med skubbet eller slaget.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig efter anklageskriftet, og det tiltrædes, at der ikke er grundlag for straffrihed efter straffelovens § 13 eller strafbortfald efter straffelovens § 248. Straffen findes passende udmålt.

Landsretten finder efter omstændighederne i forbindelse med udøvelsen af volden – uanset at tiltalte ikke tidligere er straffet, og selv om voldsudøvelsen alene har haft begrænsede følger – ikke tilstrækkeligt grundlag for at fravige udgangspunktet om, at straffen for meningsløs vold i forbindelse med trafikken er ubetinget fængsel. Med denne ændring stadfæster landsretten dommen.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes med den ændring, at den idømte straf gøres ubetinget. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. :::::::::::::::::::::::::::::::: Højesterets 2. afdelings

DOM

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Dahl Jensen, Michael Rekling, Kurt Rasmussen, Ole Hasselgaard og Søren Højgaard Mørup. Dato: 16. april 2024 Rettens sagsnr.: 105/2023 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, (advokat Berit Ernst, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør den 28. april 2022 (10-4136/2021) og af Østre Landsrets 15. afdeling den 10. august 2023 (S-1379-22).

Påstande

Dommen er anket af Tiltalte med påstand om formildelse af straffen, herunder således at straffen gøres betinget, eventuelt med vilkår om samfundstjeneste. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om stadfæstelse af landsrettens dom.

Supplerende sagsfremstilling

Tiltalte er ved Retten i Lyngbys dom af 25. juni 2023 straffet med en bøde på 55.000 kr. for overtrædelser af selskabsloven og bogføringsloven i perioden fra 2018 til 2020. Den 1. september 2023 vedtog Tiltalte en bøde på 3.000 kr. for en overtrædelse af færdselsloven begået den 6. juni 2023.

Til brug for sagens behandling i Højesteret har Kriminalforsorgen den 28. februar 2024 udarbejdet en ny undersøgelse i henhold til retsplejelovens § 808 vedrørende Tiltalte. Det fremgår heraf, at han fortsat er skønnet egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste.

Retsgrundlag Ved lov nr. 152 af 18. februar 2015 om ændring af bl.a. straffeloven er reglerne om samfundstjeneste revideret med henblik på en øget anvendelse af samfundstjeneste som alternativ til ubetinget fængsel. Af bemærkningerne til lovforslaget (Folketingstidende 2014-15, 1. samling, tillæg A, lovforslag nr.

L 50, s. 11 ff.) fremgår, at lovforslaget bygger på Straffelovrådets betænkning nr. 1545/2014 om samfundstjeneste mv. Endvidere fremgår bl.a.: ”… 4. Samfundstjenestens anvendelsesområde … 4.2.

Lovforslagets udformning … 4.2.5.1. … Sammenfattende er der således efter Straffelovrådets opfattelse nu et solidt erfaringsgrundlag for at fastslå, at samfundstjeneste er en velegnet og passende straf i mange sager om simpel vold.

Samtidig er simpel vold (straffelovens § 244) den form for kriminalitet, hvor der hyppigst idømmes ubetinget fængsel både i området indtil 3 måneders fængsel og i området indtil 1 års fængsel. Endvidere er et betydeligt antal af disse ubetingede fængselsdomme idømt en person, som ikke tidligere er straffet for vold.

Selv om voldssager allerede er den form for kriminalitet uden for færdselsområdet, hvor der afsiges flest domme til samfundstjeneste, er der således samtidig et betydeligt potentiale for en øget anvendelse af samfundstjeneste i voldssager.

Efter Straffelovrådets opfattelse er det på denne baggrund nærliggende, hvis der ønskes en udvidet anvendelse af samfundstjeneste, at lægge op til, at samfundstjeneste fremover bør kunne anvendes i sager om simpel vold (straffelovens § 244) ligesom i andre sager, dvs. at de almindelige krav med hensyn til egnethed og omfanget og alvoren af eventuel tidligere kriminalitet skal være opfyldt, men at det ikke herudover kræves, at særlige grunde taler for anvendelse af samfundstjeneste.

Dette vil efter Straffelovrådets opfattelse i vidt omfang ligge i forlængelse af den praksis, som allerede har udviklet sig, hvorefter samfundstjeneste hyppigt anvendes i sager om simpel vold, hvis der forud for volden har været uoverensstemmelser mellem gerningsmanden og forurettede, eller hvis gerningsmanden er ung.

Denne udvikling har som nævnt ikke haft negative konsekvenser, og i sager om simpel vold, hvor de generelle forhold, som kan tale imod en anvendelse af samfundstjeneste, ikke foreligger, ser Straffelovrådet ingen betænkeligheder i en fortsat udvikling i retspraksis i retning af øget anvendelse af samfundstjeneste også i tilfælde, hvor der ikke har været forudgående uoverensstemmelser og gerningsmanden ikke er ung.

Derimod bør der – ligesom i dag – også i sager om simpel vold fortsat udvises tilbageholdenhed med at anvende samfundstjeneste i tilfælde, hvor der er tale om mere organiseret kriminalitet, eller hvor forurettede er påført betydelige fysiske eller psykiske skader. Det samme gælder som udgangspunkt, hvis volden er udøvet over for et særligt værgeløst offer eller en tilfældig forbipasserende. … 4.2.6.

Justitsministeriet er enig i Straffelovrådets overvejelser og forslag, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse med rådets lovudkast. …” I forbindelse med lovforslagets behandling besvarede justitsministeren bl.a. følgende spørgsmål stillet af Folketingets Retsudvalg: ”… Spørgsmål nr. 19 vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Samfundstjeneste m.v.) (L 50): ”Vil ministeren i forlængelse af svar på spørgsmål 8 fremsende konkrete eksempler på sagstyper, der vil være omfattet af den foreslåede, snævre udvidelse af adgangen til at benytte samfundstjeneste i sager om simpel vold?” Svar: 1.

Efter lovforslaget vil det uændret være retten, der i den enkelte sag skal vurdere, om det vil være forsvarligt, at den konkrete gerningsmand straffes med samfundstjeneste.

Det vil dermed også være op til domstolene at udmønte den foreslåede mindre udvidelse af anvendelsen af samfundstjeneste i konkrete sager om simpel vold inden for de retningslinjer, der fremgår af lovforslagets bemærkninger, og som er gengivet i besvarelsen af spørgsmål nr. 8 vedrørende lovforslaget.

De nævnte retningslinjer er endvidere nærmere omtalt i kapitel 3, afsnit 7.4.3 og 7.4.4, i Straffelovrådets betænkning nr. 1545/2014 om samfundstjeneste mv., der er en del af forarbejderne til de foreslåede lovændringer. Nedenfor opstilles nogle eksempler på tilfælde af simpel vold (straffelovens § 244), som forudsættes at ligge inden for de nævnte retningslinjer.

Der er dermed tale om eksempler på tilfælde, hvor der med lovforslaget lægges op til en lidt videre anvendelse af samfundstjeneste end i dag. I alle eksemplerne er det forudsat, at gerningsmanden ikke tidligere er straffet for vold, og at den forurettede ikke pådrager sig alvorlige skader.

Det bemærkes, at spørgsmålet om at udmåle en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste – ligesom i dag – altid vil bero på en konkret vurdering af samtlige omstændigheder i sagen.

Det er ikke udelukket, at en gerningsmand i tilfælde som i eksemplerne efter gældende ret vil kunne få en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, eller at en sådan gerningsmand efter en vedtagelse af lovforslaget vil kunne blive straffet med ubetinget fængsel.

Det bemærkes desuden, at udmålingen af en eventuel fængselsstrafs længde ligeledes foretages af domstolene på baggrund af en konkret vurdering af samtlige omstændigheder i sagen.

De strafpositioner, der er nævnt i eksemplerne, baserer sig således på generelle overvejelser på baggrund af praksis på området, uden at det dermed ligger fast, at sager, der ud fra beskrivelsen i eksemplerne er af tilsvarende karakter, vil få samme udfald. 2.

Som eksempler af den omhandlede karakter kan nævnes følgende: … Eksempel 4 En far til to (D) i begyndelsen af 40’erne er kommet hurtigt ud af døren på arbejde, da han skal hente sine børn i institution. Undervejs i bilen ringer hans chef på mobiltelefonen om en hasteopgave. D besvarer opkaldet og fortsætter kørslen, selv om han ikke har håndfri telefon. En anden bilist (Forurettede) dytter flere gange ad D.

Efter nogle minutter standser både D og Forurettede og stiger ud af deres biler. D slår ud mod Forurettede med knyttet hånd og rammer ham overfladisk på kæben. Retten udmåler straffen til 40 dages fængsel.

Spørgsmål nr. 20 vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Samfundstjeneste m.v.) (L 50): ”Vil ministeren bekræfte, at domstolene fremover vil skulle være særdeles tilbageholdende i forhold til at benytte samfundstjeneste i voldssager relateret til organiseret kriminalitet, i voldssager, hvor der er opstået fysiske eller psykiske skader, der ikke er helt ubetydelige, og i voldssager, der er udøvet mod et værgeløst offer eller eksempelvis en tilfældigt forbipasserende?” Svar: … Som det ligeledes fremgår af de bemærkninger fra lovforslaget, som er citeret i svaret på spørgsmål nr. 8, er det også som i dag udgangspunktet, at der bør udvises tilbageholdenhed med at anvende samfundstjeneste, hvis volden er udøvet over for et særligt værgeløst offer eller en tilfældig forbipasserende.

Sager af denne karakter er altså ikke helt på linje med sager med organiseret kriminalitet eller med betydelige fysiske eller psykiske skader, men det er også efter lovforslaget stadig udgangspunktet, at der bør udvises tilbageholdenhed med at anvende samfundstjeneste i sådanne sager. …”

Anbringender

Tiltalte har anført navnlig, at der ikke er tale om en klassisk trafikal uoverensstemmelse. Et eventuelt udgangspunkt om ubetinget fængsel i sager om vold i trafikken gælder derfor ikke for et voldsforhold som det foreliggende. Volden har herudover alene medført begrænsede følger for forurettede. Han har særdeles gode personlige forhold og er ikke tidligere straffet af betydning for sagen.

Kriminalforsorgen har fundet ham egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste. Der skal derfor ske formildelse af straffen. Anklagemyndigheden har anført navnlig, at landsrettens strafudmåling er passende. Normalstraffen for et knytnæveslag i ansigtet er 40 dages fængsel, når der er tale om vold begået i trafikken.

Der er ikke grundlag for at gøre straffen betinget, herunder med vilkår om samfundstjeneste. Voldsforholdets karakter og grovhed taler for en ubetinget fængselsstraf. Også omstændighederne ved voldsudøvelsen taler for en ubetinget fængselsstraf. Landsretten har lagt til grund, at der er tale om meningsløs vold i trafikken, hvilket i praksis som udgangspunkt straffes med ubetinget fængsel.

Voldsforholdet må herudover sidestilles med vold begået over for en tilfældig forbipasserende, idet forurettede befandt sig tilfældigt på parkeringspladsen og ikke gav anledning til volden. Det følger af forarbejderne til lov nr. 152 af 18. februar 2015 om ændring af reglerne for samfundstjeneste mv., at der i en sådan situation bør udvises tilbageholdenhed med anvendelse af samfundstjeneste.

Straffen bør derfor gøres ubetinget, uanset at tiltalte ikke tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet og har gode personlige forhold, og uanset at voldsudøvelsen kun har haft begrænsede følger.

Højesterets begrundelse og resultat

Tiltalte er fundet skyldig i vold efter straffelovens § 244. Volden blev begået den 3. november 2021 ca. kl. 15.05 på en parkeringsplads. Volden bestod i, at Tiltalte først skubbede forurettede Forurettede i brystet med knyttet hånd. Dernæst slog Tiltalte ham i ansigtet én gang med knyttet hånd.

Voldsudøvelsen skete, efter at Tiltalte havde banket på Forurettedes bil for at få hans opmærksomhed med henblik på at få ham til at flytte bilen, og Forurettede var steget ud af sin bil. Der blev ikke på skadestuen fundet synlige mærker på Forurettede efter voldudøvelsen. Tiltalte blev ved byrettens dom idømt fængsel i 40 dage, der blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste.

Landsretten ændrede straffen til ubetinget fængsel i 40 dage. For Højesteret angår sagen straffastsættelsen. Højesteret tiltræder, at straffen er fastsat til fængsel i 40 dage. Når henses til karakteren af den udøvede vold og til Tiltaltes alder, er der ikke grundlag for at gøre straffen betinget uden vilkår om samfundstjeneste.

Spørgsmålet er herefter, om straffen på fængsel i 40 dage skal være ubetinget eller gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste. Ved lov nr. 152 af 18. februar 2015 om ændring af bl.a. straffeloven blev reglerne om samfundstjeneste revideret med henblik på en øget anvendelse af samfundstjeneste som alternativ til ubetinget fængsel.

Det fremgår af forarbejderne (Folketingstidende 2014-15, 1. samling, tillæg A, lovforslag nr. L 50, s. 13), at der med forslaget tilsigtedes en øget anvendelse af samfundstjeneste i sager om simpel vold i førstegangstilfælde, også hvor der ikke har været forudgående uoverensstemmelser mellem gerningsmanden og forurettede.

Dog skal der som udgangspunkt udvises tilbageholdenhed med at anvende samfundstjeneste bl.a., hvis volden er udøvet over for en tilfældig forbipasserende. Som det fremgår af forarbejderne, kan anvendelse af samfundstjeneste komme på tale, uanset om der har været en forudgående uoverensstemmelse mellem gerningsmanden og forurettede. Højesteret finder, at dette også må gælde i sager om vold i trafikken.

Vold i trafikken kan imidlertid – afhængigt af forløbet forud for voldsudøvelsen – have karakter af vold mod en tilfældig forbipasserende, hvor der efter forarbejderne skal udvises tilbageholdenhed med at anvende samfundstjeneste.

Vold mod en tilfældig forbipasserende foreligger, hvor gerningsmanden på gaden eller et andet offentligt tilgængeligt sted overfalder en ham ubekendt person, oftest uden nogen foranledning i ord eller handlinger fra den overfaldnes side. Spørgsmålet er herefter, om der i det foreliggende tilfælde er tale om vold mod en tilfældig forbipasserende. Tiltalte kendte ikke Forurettede på forhånd.

Tiltalte bankede på hans bil for at få ham til at flytte bilen. Forurettede stod ud af bilen, og efter en kort ordveksling skubbede og dernæst slog Tiltalte ham i ansigtet med knyttet hånd. Efter landsrettens bevisresultat lægger Højesteret til grund, at Forurettede hverken med ord eller handlinger havde givet Tiltalte anledning til voldsudøvelsen.

Højesteret finder, at der under de foreliggende omstændigheder er tale om vold mod en tilfældig forbipasserende eller et forhold, der må sidestilles hermed. Herefter, og da der ikke i øvrigt foreligger særlige omstændigheder, som kan føre til, at straffen gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste, tiltræder Højesteret, at straffen er fastsat til ubetinget fængsel i 40 dage.

Højesteret stadfæster derfor landsrettens dom.

Thi kendes for ret

: Landsrettens dom stadfæstes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.