BS-27911/2020-HJR

Overskridelse af fristerne i § 4, stk. 3, litra b, i Hovedaftalen mellem DA og LO ved sagsanlæg ved domstolene om godtgørelse for urimelig opsigelse A blev i november 2015 opsagt fra sin stilling hos Via Biler. Han kontaktede sin fagforening, 3F, få dage efter opsigelsen og igen i april 2016, fordi han mente, at opsigelsen var urimelig. I august 2016 protesterede 3F mod opsigelsen og anmodede Via Biler om en lokal forhandling. Efter at der var afholdt et møde den 30. august 2016 mellem 3F og Via Biler, oplyste 3F den 5. september 2016 til Via Biler, at opsigelsessagen ikke ville blive videreført fagretligt, og i en mail af 8. februar 2017 oplyste 3F til Via Biler, at man havde ”lukket sagen ned”. Det var ubestridt, at A’s ansættelsesforhold hos Via Biler var omfattet af Hovedaftalen, og at fristerne i Hovedaftalens § 4, stk. 3, litra b, var overskredet, da 3F anmodede om lokal forhandling, hvorfor sagen ikke kunne indbringes for Afskedigelsesnævnet af 3F. Hovedspørgsmålene i sagen var, om A opfyldte betingelsen i arbejdsretslovens § 11, stk. 2, for at anlægge sag ved de almindelige domstole om tilkendelse af godtgørelse for urimelig opsigelse i henhold til Hovedaftalens § 4, stk. 3, og om overskridelsen af fristerne i § 4, stk. 3, litra b, havde betydning for hans mulighed for at få tilkendt sådan godtgørelse ved de almindelige domstole. Højesteret udtalte, at 3F ikke med bindende virkning for A havde frafaldet kravet om godtgørelse for urimelig opsigelse, og at betingelserne i arbejdsretslovens § 11, stk. 2, var opfyldt. Der var derfor ikke grundlag for at afvise sagen som følge af manglende søgsmålskompetence for A. A støttede sit krav på Hovedaftalens § 4, stk. 3, hvorfor det var et aftalebaseret – og ikke lovbaseret – krav. Højesteret udtalte, at hvis en opsagt medarbejder vil anfægte opsigelsen og kræve godtgørelse efter Hovedaftalen, indebærer § 4, stk. 3, litra b, at den pågældende har pligt til inden for en kort frist at anmode om lokal forhandling. Denne pligt til at gøre indsigelse gælder, uanset om kravet på godtgørelse for usaglig opsigelse efterfølgende forfølges fagretligt ved Afskedigelsesnævnet af den opsagte medarbejders faglige organisation, eller om kravet forfølges af den opsagte selv ved de almindelige domstole. Dette indebærer også, at betingelserne for at opnå godtgørelse efter Hovedaftalen på dette punkt er de samme for organiserede som for uorganiserede arbejdstagere. Parterne var enige om, at fristoverskridelsen indebar, at sagen efter påstand herom ville være blevet afvist, hvis 3F havde forsøgt at indbringe sagen for Afskedigelsesnævnet. Da A ikke havde overholdt fremgangsmåden i § 4, stk. 3, litra b, fandt Højesteret, at A heller ikke ved de almindelige domstole kunne kræve godtgørelse efter Hovedaftalen. Via Biler blev herefter frifundet for påstanden om godtgørelse for urimelig afskedigelse. Landsretten var kommet til samme resultat