Tilbage til sager

BRByretterne

AM2018.10.01B

Dom
PDFKilde: Anklagemyndigheden →
Dato
01-10-2018
Sagsemne
opbevaring og destruktion af effekter
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

Retten på Frederiksberg Std 75327 Udskrift af dombogen D O M afsagt den 1. oktober 2018 Rettens nr. 2752/2018 Politiets nr. SAK- Anklagemyndigheden mod Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er behandlet med domsmænd. Tilkendegivelsen er modtaget den 16. marts 2018. Erstatningssøgende har nedlagt påstand om yderligere erstatning på 3.499,95 kr. med tillæg af renter fra tidspunktet for kravets fremsættelse.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frifindelse. Oplysningerne i sagen Der er dokumenteret et brev til erstatningssøgende af 26. maj 2017, hvoraf fremgår, at Statsadvokaten erkender erstatningspligten for erstatningssøgen- des tøj og sko, der under en beslaglæggelse ved en fejl blev destrueret hos Københavns Politi. Det fremgår blandt andet i brevet: ".....

I den forbindelse bedes De dokumentere tabets størrelse. Jeg gør opmærksom på, at genstandene var brugte, hvorfor der ikke kan y des erstatning svarende til prisen for nyindkøbte genstande....." Der er endvidere dokumenteret 2 mails af 8. juni 2017 fra erstatningssøgen- des advokat Luise Høj, der opgjorde erstatningskravet til i alt 6.999,90 kr. og fremsendte dokumentation for tøjet og skoenes nypriser.

Følgende frem- går endvidere af mailen af 8. juni 2017 kl. 8.16: ".....Vedr. Armani-jakken kan det supplerende bemærkes, at min klient oply ser, at han har givet 3.000 kr. for jakken, men at den pågældende jakke ikke længere kan købes....." Der er endvidere dokumenteret en afgørelse af 26. juni 2017 fra Statsadvo- katen, hvoraf fremgår, at erstatningssøgende tilkendes erstatning på i alt Født november 1996 E

side 2 3.499,95 kr., idet erstatningsbeløbet er fastsat skønsmæssigt efter principper- ne i forsikringsaftalelovens § 37, stk. 1. Det fremgår blandt andet af afgørel- sen: "..... Jeg har ved min afgørelse lagt til grund, at der var tale om brugte genstande.

Idet De ikke har fremsendt dokumentation for købstidspunktet for genstandene, har jeg fastsat værdiforringelsen af genstandene til skønsmæssigt at udgøre 50 %...." Endelig er der dokumenteret en afgørelse af 15. september 2017 fra Rigsad- vokaten, hvor fremgår, at Rigsadvokaten har besluttet ikke at ændre Statsad- vokatens afgørelse, idet Rigsadvokaten er enig i Statsadvokatens begrundel- se.

Rettens begrundelse

og afgørelse Retten finder efter bevisførelsen, at anklagemyndigheden er berettiget til at nedsætte erstatningen efter principperne i forsikringsaftalelovens § 37, stk. 1. Idet erstatningssøgende hverken har oplyst købstidspunkterne eller sandsyn- liggjort, at tøjet og skoene var ganske nye, finder retten ikke grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige fastsatte erstatning på 3.499,95 kr.

Thi kendes for ret

: Anklagemyndigheden frifindes. skal betale sagens omkostninger. Anna Rudolf dommerfuldmægtig Udskriftens rigtighed bekræftes. Retten på Frederiksberg, den 2. oktober 2018 Baljit Kaur Atwal kontorfuldmægtig E

1

Advokat Luise Høj Ranum Advokater Nyhavn 12 1051 København K

Ikke yderligere erstatning for destruerede koster – Vedr. Deres klient De har klaget over en afgørelse, der er truffet af Statsadvokaten i København den 26. juni 2017, om at tildele Deres klient 3499,95 kr. for fejlagtigt destrueret tøj.

Jeg har besluttet ikke at ændre statsadvokatens afgørelse. Det betyder, at Deres klient ikke kan få yderligere erstatning for for de beklædningsgenstande, der fejlagtigt blev destrueret af politiet i deres varetægt.

Begrundelse Jeg er enig i statsadvokatens begrundelse for at nægte erstatning. Jeg kan derfor i det hele henvise til begrundelsen i statsadvokatens afgørelse.

Sagens forløb • I afgørelse af 26. maj 2017 gav statsadvokaten Deres klient medhold i det fremsatte erstatningskrav og anmodede om at modtage en opgørelse og dokumentation for kravet. • I brev af 8. juni 2017 opgjorde de erstatningskravet til 6.999,90 kr. • I afgørelse af 26. juni 2017 ydede statsadvokaten Deres klient erstatning, dog skønsmæssigt nedsat med 50 %. • I brev af 18. juli 2017 har De klaget over afgørelsen. • Den 20. juli 2017 har statsadvokaten sendt sagen til mig sammen med en udtalelse.

Statsadvokaten har henholdt sig til sin afgørelse. Der er ikke kommet nye væsentlige oplysninger frem af betydning for sagen.

RIGSADVOKATEN FREDERIKSHOLMS KANAL 16 1220 KØBENHAVN K

TELEFON: 7268 9000 FAX: 7268 9004 E-MAIL: RIGSADVOKATEN@ANKL.DK www.anklagemyndigheden.dk

DATO 15. september 2017

JOURNAL NR. RA-

SAGSBEHANDLER: NDA/

RIGSADVOKATEN E.

2

Lovgrundlag • Min afgørelse er truffet efter reglerne i retsplejelovens § 1018 h.

Mulighed for at klage mv. Min afgørelse er endelig. Deres klient kan derfor ikke klage over den. Det står i retsplejelovens § 1018 e, stk. 3.

Deres klient kan anmode om, at retten tager stilling til erstatningskravet. Hvis Deres klient ønsker, at retten tager stilling til kravet, skal De oplyse dette til Statsadvokaten i København senest to måneder efter, at De har modtaget denne afgørelse. Det står i retsplejelovens § 1018 f, stk. 1.

Hvis De har spørgsmål til min afgørelse, er De velkomm en til at kontakte Nina Donovan Anker.

Med venlig hilsen

Maj-Britt Elise Martinussen Anklager

1 Advokat Luise Høj Nyhavnsadvokaterne Nyhavn 12 1051 København K Jeg har i dag besluttet at imødekomme Deres krav om erstatning til Det betyder, at jeg kan yde Deres klient 3.499,95 kr. i erstatning for en dunjakke, jeans, sko og jakke (koster nr. ), som politiet ved en fejl har destrueret jf. min afgørelse af 26. maj 2017. Jeg har i dag anmodet Københavns PolitiKøbenhavns Politi om at udbetale beløbet til Dem.

Erstatningsbeløbet Erstatningsbeløbet er fastsat skønsmæssigt efter principperne i forsikringsaftalelovens § 37, stk. 1 og fremkommer således: Sko, Nike Free 900,00 kr. Jakke, Peak Performance 1999,95 kr. Jakke, Armani 3000,00 kr. Bukser, Hugo Boss 1099, 95 kr. Nedsættelse med 50 % I alt 3.499,95 kr.

STATSADVOKATEN I KØBENHAVN KAMPMANNSGADE 1 1604 KØBENHAVN V TELEFON: 72689000 FAX: 45150119 E-MAIL: SAK@ANKL.DK www.anklagemyndigheden.dk DATO 26. juni 2017 JOURNAL NR. SAK-2 SAGSBEHANDLER: NAH/ Page 1 of 3 tdi, STATSADVOKATEN E.

2 Det fremsatte erstatningskrav Ved brev af 8. juni 2017 til mig fremsatte De krav om erstatning for dunjakke, jeans, sko og jakke (koster nr. ), som de opgjorde således: Sko, Nike Free 900,00 kr. Jakke, Peak Performance 1999,95 kr. Jakke, Armani 3000,00 kr. Bukser, Hugo Boss 1099, 95 kr. I alt: 6.999,90 kr.

Begrundelse for nedsættelse af erstatningskravet Jeg har ved min afgørelse om at nedsætte erstatningen for dunjakke, jeans, sko og jakke (koster nr. ) lagt vægt på principperne i forsikringsaftalelovens § 37, stk. 1.

Herefter skal tingenes værdi ansættes til det beløb, der umiddelbart ville kræves til genanskaffelse af den tilintetgjorte eller beskadigede genstand med rimeligt fradrag for værdiforringelse ved alder, brug, nedsat anvendelighed eller andre omstændigheder. Jeg har ved min afgørelse lagt til grund, at der var tale om brugte genstande.

Idet De ikke har fremsendt dokumentation for købstidspunktet for genstandene, har jeg fastsat værdiforringelsen af genstandene til skønsmæssigt at udgøre 50 %. Lovgrundlag Min afgørelse er truffet efter reglerne i retsplejelovens § 1018 h (erstatning på grundlag af dansk rets almindelige erstatningsregler) samt principperne i forsikringsaftalelovens § 37, stk. 1.

Udbetaling og renter Det er Københavns PolitiKøbenhavns Politi, der udbetaler erstatningen. Jeg har i dag anmodet politiet om at udbetale beløbet til Dem. Det bemærkes i den forbindelse, at politiet vil undersøge hos SKAT, om der skal ske modregning i beløbet for eventuel gæld til det offentlige. Der kan derfor gå op til 6 uger, før beløbet udbetales.

Hvis De i øvrigt har spørgsmål om udbetalingen, bedes De kontakte politiet. Politiet udbetaler renter af beløbet efter renteloven (med 8 pct. årligt over den fastsatte referencesats), som udgangspunkt fra den dag, hvor Københavns Politi politiet modtog erstatningskravet, til beløbet udbetales. Kravet blev modtaget hos politiet den 31. januar 2017. Page 2 of 3

3 Skattepligt Erstatning for tort m.v. (ikke-økonomisk skade) er ikke skattepligtig. Erstatning for økonomisk tab, f.eks. tabt arbejdsfortjeneste, mistede arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge, er skattepligtig. Erstatning for anden økonomisk skade, f.eks. ødelagt tøj, er ikke skattepligtig. Renter af alle erstatningsbeløb er skattepligtig.

Politiet indberetter de skattepligtige beløb til SKAT i forbindelse med udbetalingen. Det gælder også, selv om politiet modregner i beløbet for evt. gæld til det offentlige, f.eks. skyldige sagsomkostninger. Erstatningsbeløb for tabt arbejdsfortjeneste og rentebeløb vil blive fortrykt på selvangivelsen. Deres klient skal selv selvangive andre skattepligtige erstatningsbeløb.

Mulighed for at klage De kan klage over afgørelsen til Rigsadvokaten. De skal sende klagen til Statsadvokaten i København. Fristen for at klage er 4 uger efter, at De har modtaget dette brev. Det står i retsplejelovens § 1018 e, stk. 3 og 5. De skal udnytte muligheden for at klage til Rigsadvokaten, inden De eventuelt begærer kravet indbragt for retten efter retsplejelovens § 1018 f, stk. 1.

Har De eventuelle spørgsmål Hvis De har spørgsmål til min afgørelse, er De velkommen til at kontakte Nora Amelie Herschbach. Med venlig hilsen Gyrithe Ulrich Gyrithe Ulrich Page 3 of 3

AM2018.10.01B
KilderAnklagemyndighedenAnklagemyndigheden (PDF)
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/09e81619-fc9a-4546-a359-984aa9748b85