Tilbage til sager

BRByretterne

SS-2972/2021-NAE

OL-2021-BYR-00263

Afgørelse / Dom
Dato
31-05-2021
Sagsemne
Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 218 og voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1, samt voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje efter straffelovens § 225
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

D24.DTD

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 234.9px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I NÆSTVED

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 31. maj 2021

Rettens nr. 2972/2021 Politiets nr. 1900-72303-00012-20

Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr.

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 4. maj 2021.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 218 og voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1, nr. 2 (nugældende § 216, stk. 1), samt voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje efter straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 1, nr. 2 (nugældende § 216, stk. 1), ved den 15. november 2020 ca. kl. 22.15 på Institution, Adresse i By, under udnyttelse af Forurettedes mentale retardering, at have skaffet sig samleje og andet seksuelt forhold end samleje med Forurettede, der som følge af spastisk lammelse og uden evne til at tale befandt sig i en tilstand, i hvilken hun var ude af stand til at modsætte sig handlingen, idet tiltalte afklædte Forurettede og indførte sit lem og sine fingre i Forurettedes skede.

Påstande

Anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte dømmes til psykiatrisk behand-ling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., jf. § 16.

Anklagemyndigheden har endvidere påstået, at der ikke fastsættes længstetid for foranstaltningen, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Forurettede har ved sin bistandsadvokat nedlagt påstand om, at tiltalte dømmes til at betale perstatning for tort i medfør af erstatningsan-svarslovens § 26, stk. 1 og stk. 2 med 125.000 kr. Der er taget forbehold for

Std 75285

side 2

senere at fremsætte krav på yderligere erstatning, herunder for svie og smer-te. Tiltalte har bestridt erstatningspligten og beløbets størrelse.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Navne- og adressebeskyttelse Vidne 1 og Vidne 2.

Tiltalte har forklaret, at han tidligere har boet på Adresse i By. Det er et bosted med egne lejligheder. Han blev placeret på bostedet fordi han to gange har haft en blodprop i hjertet og har behov for personale som kan iagttage hans tilstand. På bostedet er der fælles arealer, hvor man kan spise sammen. Lejlighederne ligger på en lang gang. Han kender ikke Forurettede udover at han ved, at hun er medbeboer på bostedet. Forurettede har samme fornavn som hans nu afdøde kone. Han har ikke været på besøg inde i Forurettedes lejlighed.

Det korrekt, at han blev anholdt den 15. november 2020. Han husker ikke, hvad han lavede den aften inden politiet ankom.

Han ville normalt bruge en aften på at se fjernsyn. Han kan ikke huske, om han besøgte nogen den aften politiet kom. Han plejede som regel at se fjernsyn, nyde kaffe i haven eller tage en gårdtur. Han kan ikke erindre, om han skulle have mødt Forurettede den 15. november 2020. Tiltalte oplyste, at han lider af demens.

Tiltalte kan godt være blevet fundet inde på Forurettedes værelse, fordi hun nogle gange bad om en cigaret eller om hjælp til noget. Dette har andre beboere også gjort, så dette var der ikke noget uvant i.

Det sker tit, at beboerne på institutionen ses med de andre beboere til kaffe, for at se fjernsyn eller til en smøg.

Han har ikke på noget tidspunkt haft seksuelt samkvem med Forurettede. Det interessere ham heller ikke længere med den alder han har. Han ved ikke, hvor blodet på ham kan stamme fra. Det må stamme fra en skramme på ham selv.

Han havde såvel sit undertøj som sine bukser på, da personalet kom ind. Han har ikke haft seksuelt samkvem med nogen af beboerne på bostedet. Han har ikke haft interesse i dette siden hans hustrus død. Han mødte sin hustru, da de var henholdsvis 15 og 16 år. Han har ikke haft brug for eller lyst til seksuelt samkvem med andre siden hustruens død.

Person 1 var hans kontaktperson. Han erindrer ikke, om han talte

side 3

med Person 1 den pågældende aften. Han erindrer ikke, om han talte med det øvrige plejepersonale den pågældende aften. Beboerne sad som regel ikke og hyggesnakkede med plejepersonalet.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte at han ikke har boet på Adresse i By i mange år. Han kan ikke huske, hvor længe han har boet på Adresse.

Hans nu afdøde hustru Person 2 boede tillige i en periode på bostedet Adresse i By. Han blev gift med sin hustru på Østerbro i samme kirke, hvor han blev døbt og konfirmeret. Hans hustru og han har tidligere selv haft et bosted. De blev kaldt moder Person 2 og fader Tiltalte.

Der skal ikke daskes meget på hans hænder før de bliver røde. Han får nemt blå mærker. Han får blodfortyndende medicin og anden medicin.

Navne- og adressebeskyttelse Vidne 1 har som vidne forklaret, at han var socialpædagog på bostedet Adresse i By. Han arbejder der fortsat. Han har arbejdet der i omkring 8 år. Bostedet er et behandlingssted, hvor man arbejder pædagogisk med borgerne, som bor i egne lejligheder. De borgere som vidnet arbejder med kan stort set ingenting selv.

De har brug for hjælp til pasning og pleje, personlig hygiejne, påklædning, afklædning, spisning mv. Vidnet har ikke haft nogen arbejdsrelation til Tiltalte. Vidnet har set Tiltalte rigtig mange gange på gangene. Tiltalte havde altid en kæk bemærkning, som fik vidnet til at trække på smilebåndet.

Bostedet er delt op i afdelinger. Vidnet er tilknyttet den afdeling som Forurettede bor på. Vidnets relation til Forurettede er professionel. Vidnet forsøger at undgå at komme så tæt på en borger, at han ikke kan trække sig igen.Vidnet er indgået som plejepersonale for Forurettede. Forurettede er psykisk udviklingshæmmet. Forurettede har brug for hjælp til alt. Hun kan ingenting selv.

Forurettede er blebruger, kørestolsbruger og kan ikke selv spise. Forurettede har intet verbalt sprog. Plejepersonalet har kontakt til Forurettede ved at de taler til hende og ved brug af kropssprog i form af mimik. Der var ind i mellem behov for gentagelse overfor Forurettede for at sikre sig, at hun forstod, hvad personalet ville. Personalet kan aflæse Forurettede og se, at hun er glad, når hun smiler.

Hvis hun er vred, kommer hun med et skrig. Forurettede er ikke i stand til noget fysisk selv. Vidnet tror ikke, at Forurettede kan sidde på en stol uden ryg og armlæn. Hun kan ikke selv sætte sig op i sengen. Forurettede bliver flyttet ved brug af en loftlift. Hun kan ikke selv strække sine arme, da de er rimeligt fastlåste. Hun kan ikke selv tage tøj af og på. Vidnet mener ikke, at Forurettede er lam.

Forurettede er en hyggelig ældre dame, som skal have tid til at se en an. Forurettede er meget neutral i sin ansigtsmimik. Man

side 4

skal kende hende lidt, før hun viser et smil. Vidnet har svært ved at forbinde den udarbejdede handleplan fra 2019 af Forurettede med den måde som personalet plejer hende på. Den alenetid hun får er i sengen. Hun går på WC i sengen.

Forurettede ville ikke være i stand til at onanere.Vidnet kender ikke til, at hun skulle have brug for alenetid for at kunne have et seksualliv.Vidnet var på arbejde den 15. november 2020 i stueetagen. Da klokken var 22.00 mødtes personalet i stueetagen og hilste. Vidnet sagde til personalet, at han ville gå sin sædvanlige aftenrunde. På runden så han, at der var tændt lys ovre ved Forurettedes køkkenvask.

Vidnet havde selv været med til at lægge hende i seng, så vidnet vidste, at der var noget galt. Vidnet hørte Tiltalte sige: "Er du ikke sød at hjælpe mig?" Vidnet råbte til Tiltalte, at han skulle gå ud derinde fra. Dette var dog ikke muligt for Tiltalte, da begge ben sad udover sengehesten på Forurettedes seng. Da vidnet gik ind i soveværelse så han at Forurettede lå i sin seng uden dyne på og med blod flere steder.

Tiltalte havde ryggen til Forurettede og havde begge ben udover sengehesten. Tiltalte bad om hjælp til at komme væk.

Foreholdt ekstraktens side 64, en skitse, forklarede vidnet, at skitsen er lavet af ham, og at personen der ligger i sengen er Forurettede og at den siddende person ved kanten af sengen er Tiltalte.

Vidnet lagde ikke mærke til, om der var noget galt med Tiltalte. Vidnet gik ikke hen til Tiltalte. Vidnet kiggede kort på Forurettede og gik ud og bad en kollega fra 1. sal ringe 112. Vidnet bad kollegaen om også at tage kontakt til chefen. Vidnet forklarede telefonisk overfor sin chef, hvad der var sket. Herefter blev politiet kontaktet. Vidnet løb tilbage til Forurettedes lejlighed.

Dette gjorde han for at holde sig orienteret om situationen. Tiltalte sad stadig "fastlåst" til sengehesten. Vidnet holdt øje med Forurettede.Vidnet sørgede for, at han ikke selv kom i berøring med noget før politiet ankom. Vidnet så, at bleen var åbnet foran og trukket ned og lagt presset ind under Forurettedes overben. Forurettedes nattrøje var trukket helt op til brysterne.

Da hun tidligere på aftenen var blevet lagt i seng, var hun blevet lagt på ryggen. Hun plejer at sove på ryggen. Det var ikke muligt, at Forurettede selv kunne have trukket blusen op eller åbnet sin ble. Vidnet så, at Tiltalte havde en skjorte på, og at Tiltalte ikke havde bukser på. Vidnet så ikke nogen underbukser. Vidnet hjalp Tiltalte op af sengen efter opkaldet til alarmcentralen.

Tiltalte havde bedt om hjælp ad flere omgange. Han hjalp Tiltalte op ved at trække i hans armene udover sengehesten. Tiltalte gik ud i Forurettedes køkken og tog bukser på. Tiltalte tog herefter elevatoren op til 1. sal. Vidnet tog trappen og fulgte efter ham. Vidnet havde fået at vide at Tiltalte ikke måtte vaske sig. Vidnet bemærkede nogle misfarvninger på Tiltaltes arm, da han tog fat i hans hænder og trak ham op.

Misfarvningerne lignede ikke blod, men nærmere plamager i huden. Tiltalte gik på et tidspunkt ud i køkkenet på 1. sal. Vidnet bemærkede ikke,

side 5

hvad Tiltalte lavede og kiggede heller, da vidnet ikke havde lyst til dette. Vidnet ved ikke om Tiltalte har vasket sine hænder i køkkenet. Vidnet har svært ved at sige, om Forurettedes adfærd er ændret efter episoden. Vidnet bilder sig selv ind, at Forurettede kigger mistænkeligt på vidnet ved besøg. Vidnet er den eneste mandlige blandt det faste personale på bostedet. Vidnet har ikke bemærket en ændring af hendes adfærd ellers.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at Forurettede og Tiltalte bor på hver deres afsnit. Det var i samme bygning men Tiltalte boede på 1. sal og Forurettede boede i stueetagen. Der var intet fællesskab mellem stueetagen og 1. sals beboere. Hver etage har eget fællesareal som benyttes af borgerne der bor på de respektive afdelinger. Beboerne går ikke rundt imellem etagerne til andre beboere til dagligt.

Vidnet oplever kun, at beboerne går imellem 1. sal og ned til stueetagen for at gå ud og ryge eller tale med personalet. Forurettede har ikke været selvskadende, mens vidnet har kendt hende. Forurettede sidder med hænderne lukkede og armene fastlåst. Hun bevæger ikke hænder og arme ret meget. Vidnet har ikke set og er ret sikker på, at Forurettede ikke er i stand til at kunne røre ved sit underliv.

Forurettede er ikke i stand til at lave fagter. Forurettede får massage en gang om ugen hvor der arbejdes med hendes arme i forsøg på at gøre dem mere bevægelige. Der kom ingen lyde fra Forurettedes værelse i forbindelse med episoden. Vidnet så ikke tiltaltes kønsdele da han skulle hjælpe ham ud af sengen. Vidnet kiggede med vilje ikke i den retning. Vidnet så dele af Tiltaltes ene balle under skjorten.

Vidne 2 har som vidne forklaret, at hun arbejdede som vikar på bostedet beliggende Adresse i By. Hun arbejder der fortsat som vikar. Hun har været vikar på stedet i 1 år. Vidnet har arbejdet med Tiltalte i forbindelse med at han får udleveret medicin. Vidnet var fast vikar på Tiltaltes afdeling. Vidnet har også været vikar på Forurettedes afdeling. Den 15. november 2020 var vidnet på arbejde.

Da vidnet ankom i sin bil på p-pladsen, så vidnet at Tiltalte gik på græsset og så beruset ud. Klokken var 14.50 på dette tidspunkt. Vidnet blev forklaret ved ankomst af hendes kollega som hed Person 1 at Tiltalte var beruset. Tiltalte havde korte bukser og T-shirt på. Tiltalte prøvede at komme i kontakt med en af de kvindelige beboere, imens han stod på græsset.

Person 1 forsøgte at få Tiltalte væk fra græsset, hvilket lykkedes. Vidnet så først Tiltalte igen ved aftensmadstid. Vidnet så senere på aftenen, at Tiltalte holdt ved gelænderet på gangen. På gulvet var der jord og græs, som kom fra Tiltaltes gåtur udenfor tidligere på dagen. Hen ad aftenen sad Vidne 1, Person 1, Person 3 og vidnet sammen.

De snakkede om, at det var ubehageligt, at Tiltalte kunne rende frit rundt, idet man har observeret, at Tiltalte stjæler. Vidne 1 gik en aftenrunde. Vidnet hørte at Vidne 1 råbte: ”Kan du så gå ud!” . Vidne 1 sagde til vidnet, at Tiltalte havde haft voldtaget Forurettede. Vidnet ringede til chefen. Chefen

side 6

spurgte ind til episoden og bad om at tale med Vidne 1, da det var ham, som havde set noget. Vidne 1 overtog telefonen. Vidnet turde ikke gå ind i lejligheden. Vidnet kunne høre, at det var Tiltalte, som var inde på Forurettedes værelse. Vidnet var ikke i tvivl, fordi man klart kunne høre at det var Tiltaltes vejrtrækning.

Vidnet sagde til Vidne 1, at Tiltalte fortsat var i Forurettedes seng, hvortil Vidne 1 svarede, at Tiltalte sad fast i sengehesten. Vidnet hørte, at Tiltalte bad Vidne 1 om hjælp. Vidnet tydeliggjorde ved tale, at hun nu gik ind i Forurettedes lejlighed. Vidnet så, at der var blod på hovedpuden og at der var rivemærker på Forurettedes mave. Vidnet så Forurettedes bare krop.

Vidnet gik herefter udenfor og ringede til Person 1. Vidnet var rystet over episoden og bad Person 1 om at komme tilbage. Person 1 aftalte med vidnet, at hun kom tilbage på arbejdet. Vidnet gik frem og tilbage mellem gangen og fællesrummet. Person 1 ankom og overtog. Vidnet bemærkede, at der manglede en lille madras, som normalt ligger rundt om Forurettede, så hun ikke falder ud af sengen.

Forurettede er ikke selv i stand til at fjerne madrassen. Vidnet syntes, at Forurettede så rædselsslagen ud i sit blik. Forurettede kan ikke gå. Forurettede har stive arme. Hun er svær at give tøj på. Hun kan ikke tale. Hun kan grine, smile og give udtryk for, at hun er fornærmet. Det er fysisk umuligt for Forurettede at sænke hænderne ned mod hendes underliv.

Hvis man forsøgte at hive eller trække i Forurettedes arme føltes det som om at man trak i en gren.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun aldrig har set Forurettede strække armene. Vidnet har ikke set hende bevæge armene. Vidnet er fuldtidsvikar.

Anklagemyndigheden har dokumenteret fra følgende bilag:

-ekstraktens side 202, handleplan af 22. april 2010 for Forurettede

-ekstraktens side 288, rapport genereret af 23. april 2021 med oversigt over Forurettedes diagnoser

-ekstraktens side 233-234, konklusion af rets genetisk erklæring med materialeprøver A, B, C og D på Forurettede

-ekstraktens side 235, konklusion af rets genetisk erklæring med materialeprøver E, F, G, H, I, og J på Tiltalte

-ekstraktens side 246 særlige forhold ved dna-profilerne -ekstraktens side 253-254 konklusion på personundersøgelse af Tiltalte

-ekstraktens side 256 tegning af afskrabninger -ekstraktens side 289-292 personundersøgelse af Forurettede

Forsvareren har dokumenteret fra følgende bilag:

-ekstraktens side 194, beskrivelse af Forurettede funktionsniveau

-ekstraktens side 244 dna-profilanalyse

side 7

Der er endvidere dokumenteret fotorapporter. Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for sagen.

Tiltalte har været mentalundersøgt. Det fremgår af retspsykiatrisk erklærin-gen af 7. april 2021, at tiltalte er sindssyg.

Konklusionen fra den retspsykiatriske erklæring af 7. april 2021 lyder såle-des:

... "Observanten er primært normalt begavet, men har som følge af en formentlig al-koholbetinget hjerneskade fået en permanent sløvelse af åndsevnerne, svarende til demens i moderat til svær grad. Observanden lider ikke af epilepsi og var ikke på-virket af alkohol, hash eller andre rusmidler på tidspunktet for det påsigtede for-hold.

Observanden er vokset op under almindelige og gode forhold på Østerbro i Køben-havn, hvor han gennemførte uproblematisk skolegang og blev student i 1971. Han er uddannet lærer, men har gennem mange år drevet et opholdssted for vanskeligt stillede unge sammen med sin hustru. Stedet måtte afvikles pga. helbredsforhold, og observanden var førtidspensioneret i nogle år, før han overgik til folkepension. Han er enkemand og har boet i botilbud stort set siden 2013. Hans omgangskreds er begrænset til den allernærmeste familie samt persona-le og beboere på bostedet, da han ikke overkommer mere.

Observanden havde forud for 2011 et længerevarende misbrug af alkohol, og hust-ruen bemærkede i samme periode en ændring af hans psykiske tilstand. Han var på et tidspunkt i behandling med Antabus mod alkoholindtagelse og medicin mod de-pression udløst af tabet af sin søn. Ultimo 2011 blev han indlagt akut med påvirk-ning af bevidsthedsniveauet og havde under indlæggelsen kramper og respirations-stop i flere minutter. Han har siden fremtrådt dement og har boet på et botilbud for personer med hjerneskade. Man har konkluderet, at han lider af demens forårsaget af alkohol og iltmangel.

Ved herværende undersøgelse udviser observanden klare tegn på hukommelses-svækkelse og kan ikke redegøre for relevante forhold på en fyldestgørende måde. Han er konfabulerende og har en meget begrænset indsigt i sine kognitive deficits og deraf følgende adfærdsproblemer.

Den psykologiske delundersøgelse peger ud fra en samlet vurdering på, at observanden primært er normalt begavet, formentlig svarende til middelområdet, men aktuelt er præget af en betydelig svækkelse af de kognitive funktioner.

Observanden er ude af stand til at klare sig selv, og samlet set vurderes han at lide af middelsvær til svær demens, det vil sige demens i en sådan grad, at han er omfattet af straffelovens § 16.

Observanden findes herefter omfattet af straffelovens § 16, stk. 1. Man skal, så-fremt han findes skyldig, som mest formålstjenlig foranstaltning til imødegåelse af en vis, men af hans psykiske helbredstilstand afhængig, risiko for fremtidig ligear-tet kriminalitet, jf. samme lovs § 68, 2. pkt., anbefale som til behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, således at kriminalforsorgen sammen med over-lægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse".

side 8

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 15. november 2020.

Rettens begrundelse

og afgørelse

Således som sagen er belyst gennem vidneforklaringer, fotos, personundersø-gelser og DNA-analyser anser retten det for bevist, at tiltalte er trængt ind på Forurettedes værelse med den hensigt at have samleje og anden kønslig omgængelse med hende.

Han har i den forbindelse påført hende ska-der i form af blandt andet en hudafskrabning på brystkassen og en udrift i va-ginalindgangen af en størrelse på 0,5 x o,2 cm, strækkende sig ind i selve va-gina med forbindelse til en dyb udrift i vaginalvæggen målende 1,5 x 1 cm, og som var let blødende. Der er fundet DNA fra tiltalte på Forurettede, og der er fundet DNA fra Forurettede på tiltalte.

Der er ikke fundet spor af sæd, men der er fundet DNA fra Forurettede på siden af tiltaltes penis, men ikke på penishovedet. Skaderne i Forurettedes vagina kan være påført med fingre, og kan ikke antages at være et bevis for, at der har fundet fuldbyrdet samleje sted. Det anses for u-delukket, at Forurettede har været i stand til selv at påføre sig skaderne ved og i hendes underliv.

Da det ikke kan anses for sikkert, at penis er blevet ført ind i Forurettedes vagina, vil der for så vidt angår samleje kun blive domfældt for forsøg.

Tiltalte har således overtrådt straffelovens § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 2), jf. § 218 og § 225, jf. § 216, stk. 1 (dagældende § 216, stk. 1, nr. 2), jf. § 218, tildels jf. straffelovens § 21.

Efter overlægens erklæring finder retten, at tiltalte på gerningstidspunktet har været utilregnelig på grund af sindssygdom eller en tilstand, der må ligestilles med sindssygdom. Tiltalte straffes derfor ikke, jf. straffelovens § 16, stk. 1.

For at forebygge nye lovovertrædelser, og da mindre indgribende foranstalt-ninger ikke findes tilstrækkelige, skal tiltalte undergive sig psykiatrisk be-handling som påstået, jf. straffelovens § 68.

Under hensyn til arten af den pådømte kriminalitet fastsættes ingen længste-tid for foranstaltningen, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2.

Retten fastsætter erstatningen efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1 og stk. 2 til 80.000 kr., i det der på den ene side er taget hensyn til, at handlin-gen delvis er karakteriseret som forsøg, og på den anden side til, at der er ta-le om et særdeles alvorligt overgreb, henset til Forurettedes hjæl-peløshed.

Thi kendes for ret

:

Tiltalte skal undergive sig behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskriv-

side 9

ning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe be-stemmelse om genindlæggelse.

Der fastsættes ingen længstetid for foranstaltningen.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede v/ advokat Lonnie Kro-mann betale 80.000 kr.

Dommer

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 218 og voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1, samt voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje efter straffelovens § 225
Straffesag · 1. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/152