BS-1780/2010-OLR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 49.0px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 7. marts 2011 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Jens Kruse Mikkelsen, B. Tegldal og Karin Hoffmann-Hansen (kst.)).

22. afd. a.s. nr. B-1780-10: Nordea Bank Danmark A/S (advokat Ole Lund-Thomsen) mod Appelindstævnte, tidligere Sagsøger (advokat John Larsen, besk.)

Københavns Byrets dom af 2. juni 2010 (BS 18C-6496/08) er anket af Nordea Bank Dan-mark A/S (herefter Nordea) med påstand om frifindelse.

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har påstået stadfæstelse.

Der har været beskikket advokat for Appelindstævnte, tidligere Sagsøger jf. retsplejelovens § 331, stk. 4.

Der er ikke afgivet forklaringer for landsretten.

Procedure

Nordea har til støtte for sin påstand gjort gældende, at det følger af checklovens § 28, at betaling (indløsning) af en check sker ved forevisning, og af § 31, at forevisning sker på

- 2 -

tidspunktet for indlevering til checkclearingskontoret, hvorfor indløsning ikke – som anta-get af byretten – i checklovens forstand kan anses for sket ved præ sentationen i ”ka s sen” . § 31 er forældet, da der ikke længere findes checkclearingskontorer, men praksis er, at clea-ring sker ved, at den indløsende bank indberetter checken til trassatbanken, som først sene-re giver meddelelse om, hvorvidt checken accepteres eller afvises, og derfor kan checken reelt først anses for indløst på det tidspunkt, hvor trassatbanken accepterer checken.

Når en check indsættes på en kundekonto, er dette tidspunkt ikke lig med tidspunktet for indløs-ning. Indsættelse af en check på en kundekonto sker med forbehold for dækning på konto-en, og den bliver først endeligt betalt til kundekontoen, når checken er clearet i trassatban-ken, jf. checklovens § 38.

Checklovens bestemmelser om at ”betale” eller ”erhverve” , jf. checklovens § 38, stk. 1 og 3, er ikke defineret i loven, og det er derfor uklart, om udtrykkene er synonymer for hinan-den, da de i praksis anvendes i flæng.

Byrettens præmis om, at den, der præsenterer checken i banken, skal være kunde i banken, kan ikke lægges til grund, da formålet med checklovens bestemmelser på området ikke er effektivt at forhindre ethvert misbrug af checks, men at sikre en identifikation af den per-son, der indløser checken. Denne identifikation kan ske, når checken indløses fra kundens konto.

Indsættelse af checks i banker forekommer i praksis flere tusinde gange dagligt ved, at checken præsenteres af et (tilfældigt) bud, hvilket også kan sidestilles med faktum i denne sag, hvor Vidne, der præsenterede checken i banken, ikke havde et kunde-forhold til Nordea på daværende tidspunkt. Det er kontoindehaveren og ikke det (tilfæl-dige) bud, der præsenterer checken i banken, der er at anse som rette checkindehaver. Når en check er ”gået over konto” , har ba nken opfyldt kravene i checklovens § 38.

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har til støtte for sin påstand gjort gældende, at Nordea ikke har over-holdt checklovens regler ved at modtage en krydset check fra en person, der ikke var kunde i banken, og at Nordea derfor er erstatningsansvarlig.

Det ændrer ikke på dette, at den person, der indleverede checken, og den person, hvis kon-to checkbeløbet blev indsat på, er identificeret. Det ændrer heller ikke noget, at checken er indsat på en konto tilhørende en kunde, når den, der indsætter checken, ikke er en kendt

- 3 -

kunde. Der er hverken efter lovens ordlyd eller praksis grundlag for en sådan fortolkning. Checkclearingsreglerne giver ikke belæg for den fortolkning, som Nordea har fremført. Vidne kan ikke betragte s som ”bud” , og praksis herom kan ikke bruges i denne sag.

Retsgrundlaget

Checklovens § 38 indeholder blandt andet følgende bestemmelser:

”§ 38. En generelt krydset check må trassatbanken kun betale til en anden

bank eller til en af sine kunder.

Stk. 2. … Stk. 3. En bank må kun erhverve en krydset check fra en af sine kunder eller

fra en anden bank. Den må ikke indkassere en sådan check for andre end de nævnte.

Stk. 4. … Stk. 5. Den bank, der ikke overholder de ovenfor angivne forskrifter, er an-

sva rlig for den deraf opståede skade, dog ikke udover checkens beløb.”

Af forarbejderne til bestemmelsen i betænkningen ”Den internationale Konference om indførelse af ensartet Veksel- og Checklovgivning, Genève 1931, bind II, Ensartet Check-lov, Indstilling fra de Danske Delegerede, København 1931” , side 64 -65, fremgår blandt andet følgende:

”... Hovedform aalet med Krydsningen saavelsom med det tyske System er at tilvejebringe en Forøgelse af Checksikkerheden ved at paalægge Bankerne, at en krydset Checks Beløb kun maa udbetales Checkindehaveren gennem en bank, hos hvilken han virkelig er Kunde, og som derfor maa forudsættes at ha-ve fornødent Kendskab til ham og hans Paalidelighed.

Derfor maa Lovteksten udtale, at den krydsede Check ikke af Trassatbanken maa udbetales til andre end en Kunde eller en anden Bank, samt at en Bank ikke maa indkassere en krydset Check for eller købe en saadan Check af andre end en Kunde eller en anden Bank.

Hertil maa ... fastslaae s, at der ved ”Kunde hos en Bank” i denne Forbindelse kun forstaaes en Person, som virkelig har Forretningsforbindelse med Banken og saaledes raader over en Konto, paa hvilken Checkens Beløb kan indsættes. ...”

Landsretten begrundelse og resultat

Det er enighed mellem parterne om, at checken på 174.247 kr. blev udstedt af finansie-ringsselskabet Lån & Finans til Appelindstævnte, tidligere Sagsøger. Trassatbanken var sparTrelleborg. Appelindstævntes, tidligere Sagsøger daværende ægtefælle, Vidne, forsynede checken med

- 4 -

et falsk endossement fra hende og præsenterede den 15. august 2006 checken til indløsning i Nordeas Gørlev afdeling, hvor han indsatte checkbeløbet på en konto tilhørende Person, der var hans forretningspartner. Vidne var på daværende tidspunkt ikke selv kunde i Nordea. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger var heller ikke kunde i Nordea.

Som sagen er oplyst, er der ikke grundlag for at fastslå, at Vidne, da han præsenterede checken til indløsning i Nordea, optrådte eller fremstod som bud eller fuld-mægtig for Person.

Vidne må derfor – som følge af det forfalskede endossement fra Appelindstævnte, tidligere Sagsøger – ved præsentationen af checken i Nordea anses for den formelt rette checkindehaver, som Nordea erhvervede checken fra, og Nordea kunne ikke tilsidesætte de formelle krydsningsregler i checklovens § 38, stk. 3, ved, at Vidne ikke krævede checkbeløbet udbetalt kontant, men i stedet indsatte det på en konto tilhørende en anden person, der var kunde i Nordea.

Reglerne om checkens forevisning og betaling i checklovens § 28 og § 31 ændrer ikke her-ved.

Nordea er derfor erstatningsansvarlig for den opståede skade efter checklovens § 38, stk. 5.

Med denne begrundelse stadfæster landsretten byrettens dom.

Nordea skal betale sagsomkostninger for begge retter til statskassen med i alt 64.500 kr. Beløbet omfatter 4.500 kr. til retsafgift i byretten, jf. retsplejelovens § 332, stk. 1, 1. pkt., jf. retsafgiftslovens § 1, stk. 2, og § 2, stk. 2, jf. stk. 1, og 60.000 kr. til udgifter til advo-katbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokat-bistand er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for begge retter skal Nordea Bank Danmark A/S betale 64.500 kr. til statskassen.

Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

- 5 -

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.