OLR — Østre Landsret
BS-525/2024-OLR
OL-2025-Ø-00097
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 194.6px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
ØSTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 22. maj 2025
Sag BS-525/2024-OLR (24. afdeling)
Topdanmark Forsikring A/S som mandatar for boet efter Appellant, tidligere Sagsøgte v/advokat Flemming Hessner (advokat Pernille Nordskov)
mod
Civilstyrelsen (advokat Aleksander Lind)
og
Sag BS-527/2024-OLR (24. afdeling)
Topdanmark Forsikring A/S som mandatar for boet efter Appellant, tidligere Sagsøgte v/advokat Flemming Hessner (advokat Pernille Nordskov)
mod
Appelindstævnte (Kommune), tidligere Adciterede (Kommune) (advokat Anne Mette Myrup Opstrup)
Retten i Helsingør har den 7. december 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS-12669/2022-HEL og BS-37236/2022-HEL).
2
Landsdommerne Selina Sejer Grolin (kst.), Thomas Lohse og Mikael Friis Rasmussen har deltaget i ankesagernes afgørelse.
Påstande
BS-525/2024-OLR Appellanten, Topdanmark Forsikring A/S som mandatar for boet efter Appellant, tidligere Sagsøgte v/advokat Flemming Hessner, har nedlagt følgende påstande:
Påstand 1: Frifindelse.
Påstand 2: Civilstyrelsen tilpligtes at betale 318.209,15 kr. med tillæg af sædvan-lig procesrente fra den 4. januar 2023.
Indstævnte, Civilstyrelsen, har påstået dommen stadfæstet.
Topdanmark Forsikring A/S har oplyst, at påstand 2 er nedlagt som følge af, at byrettens dom er opfyldt.
BS-527/2024-OLR Appellanten, Topdanmark Forsikring A/S som mandatar for boet efter Appellant, tidligere Sagsøgte v/advokat Flemming Hessner, har nedlagt påstand om, at Appelindstævnte (Kommune), tidligere Adciterede (Kommune), tilpligtes at friholde appellanten for ethvert beløb, appel-lanten måtte blive dømt til at betale til Civilstyrelsen.
Appelindstævnte (Kommune), tidligere Adciterede (Kommune) har påstået dommen stadfæstet.
Supplerende sagsfremstilling
Der er for landsretten fremlagt bl.a. ”Borgerjournal/ Døgnrapport 7 dage” . Af journalnotat af 11. maj 2019 fremgår:
”11-05-19 DV. Pludseligt Hører personale Vidne 1 råbe efter personale. personale kommer ind i gangen og ser Appellant, tidligere Sagsøgte holder fast i begge Vidne 1's hæn-der og personale forsøger at snakke beroligende til Appellant, tidligere Sagsøgte, hvilket så ud til at virker. Appellant, tidligere Sagsøgte virker dog bange, aggressiv og søgende. personale får Person 1 til at gå ind i sin ligelighed for hendes sikkerhed skyld.
Personale for også Appellant, tidligere Sagsøgte tilbage til hans lejlighed og får ham til at tage sin medicin samtidigt med at Vidne 1 kommer ind i lejlighed, hvilket ser ud at påvirke Appellant, tidligere Sagsøgte i forkert retning og han spytter medicin ud. Personale si-ger til Vidne 1 hun skal aktivere alarmen på sin telefon. Vidne 1 trækker sig væk og løber ned af gangen.
3
Personale prøver at stoppe Appellant, tidligere Sagsøgte fra at forfølge Vidne 1 og bliver ved med at tale beroligende til ham. Personale tager ham i hånden og får ham ind i hans lejlighed igen. Appellant, tidligere Sagsøgte holde meget stramt i min hånd og vil ikke give slip når Personale siger han skal slippe mig.
Sådan står vi i cirka 5 minutter, mens Personale forsøger at tale beroligende til ham på trods af Personale er meget bange, inden Person 2 og Person 3 ankommer og tog Appellants, tidligere Sagsøgte opmærksomhed deles mellem mig og de ankommende kol-leger, kan Personale slippe fri fra hans grad. Appellant, tidligere Sagsøgte ser ud til at være faldet til ro, men vil stadig ikke tage sin medicin.
Personale gik væk og ind på kontoret for at Appellant, tidligere Sagsøgte ikke skal se personale og eventuelt blive aggres-siv igen.”
Der er endvidere som nyt bilag fremlagt et regneark og udfyldt skema, der vi-ser hvilke medarbejdere, der var på arbejde den 11. maj 2019.
Af lægeerklæring af 2. december 2020 til Erstatningsnævnet vedrørende Vidne 1 fremgår bl.a.:
”Vedrørende psykiske symptomer: Vidne 1 udviklede i dagene efter den 11.05.2019 psykiske symptomer med tristhed, angst, koncentrationsbesvær, søvnforstyrrelse og nedsat energi og interesse for vanlige aktiviteter. Hun havde gen-tagne erindringer fra hændelsen. Således symptomer på PTSD. … Aktuelt fortsat forløb via Appelindstævnte (Kommune), tidligere Adciterede (Kommune) ved SE-terapeut med let effekt. Har uændrede psykiske symptomer og aktuelt planlæg-ges opfølgning mhp. diagnostisk vurdering og plan ved psykiater. Oplyser at have tid til psykiatrisk speciallægevurdering ved Person 4 den 16.12.2020 … ”
Forklaring Der er afgivet supplerende forklaring af Vidne 4.
Vidne 4 har forklaret bl.a., at hændelsen er noteret den 11. maj 2019
i ”Borgerjournal/Døgnrapport 7 dage” . Det er Vidne 2, der har skrevet notatet. Når der står ” Vidne 2” og ”min” er det Vidne 2, og ”Vidne 1” er Vidne 1.
”Arbejdsplan - Afdeling” er arbejdsplanen, hvoraf fremgår, hvem der var på arbejde den pågældende dag og aften. Det fremgår af arbejdsplanen, at der var den normering, der skulle være. Den 11. maj 2019 var der således 5 medarbejdere på arbejde, selvom der kun skulle være 4.
4
På den interne uddannelse lærer man at håndtere mennesker, der er kognitivt skadet. Alle medarbejdere – herunder Vidne 1 – har adgang til at ori-entere sig i beboernes journaler. Det er fast procedure, at medarbejdere får den-ne adgang. Når man har med demente beboere at gøre, kan der forekomme udadreagerende adfærd.
De talte meget med medarbejderne om de beboere, der giver udfordringer. Den 11. maj 2019 blev der som sædvanlig afholdt morgenmøde. Hun var ikke selv på arbejde den 11. maj 2019 og deltog ikke i morgenmødet.
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten, dog har Topdanmark Forsikring A/S som mandatar for boet efter Appellant, tidligere Sagsøgte v/advokat Flemming Hessner for landsretten anerkendt, at Appellant, tidligere Sagsøgte handlede ansvar-spådragende den 11. maj 2019, og appellanten har frafaldet anbringendet om, at der er grundlag for at lempe kravet i medfør af erstatningsansvarslovens § 24 b.
Landsrettens begrundelse og resultat
BS-525/2024-OLR Landsretten tiltræder, at Appellant, tidligere Sagsøgte, der er omfattet af erstatningsansvarslo-vens § 24 b, stk. 1, 1. pkt., i hvert fald har handlet groft uagtsomt og udvist klart culpøs adfærd ved at have grebet hårdt fat i begge Vidne 1's håndled.
Årsagssammenhæng Landsretten finder, at der i en situation som den foreliggende, hvor Appellant, tidligere Sagsøgte har handlet groft uagtsomt og klart culpøst, må gælde samme lempede krav til bevis for årsagssammenhæng som fastslået af Højesteret i dom af 16. april 2002 (UfR 2002.1496), der vedrørte et tilfælde, hvor der var handlet forsætligt.
Landsretten tiltræder, at det på baggrund af de lægelige oplysninger i sagen kan lægges til grund, at hændelsen den 11. maj 2019 var den udløsende faktor for Vidne 1's sygemelding.
Landsretten tiltræder endvidere, at det med de lempede krav til bevis for år-sagssammenhæng må anses som mere sandsynligt, at Vidne 1's fysiske og psykiske følger ikke ville være indtrådt uden handlingen den 11. maj 2019, end at følgerne ville være indtrådt også uden handlingen.
På baggrund af Vidne 1's forklaring og de lægelige oplysninger, her-under lægeerklæring af 2. december 2020 afgivet til brug for Erstatningsnæv-nets behandling af sagen, lægges det endelig til grund, at Vidne 1 i hele sygeperioden har modtaget behandling for sine psykiske symptomer.
5
Med disse bemærkninger og af de grunde, der i øvrigt er anført af byretten, er der årsagssammenhæng mellem regreskravene og Appellants, tidligere Sagsøgte skadegørende handling. Der er derfor ikke grundlag for at foretage en skønsmæssig nedsæt-telse af de fremsatte regreskrav.
Egen skyld Det må efter bevisførelsen, herunder navnlig Vidne 2's forkla-ring, lægges til grund, at den adfærd, som Appellant, tidligere Sagsøgte udviste den 11. maj 2019, ikke var sædvanlig for ham, og at Appellant, tidligere Sagsøgte reagerede pludseligt og uforud-sigeligt.
Med denne bemærkning og af de af byretten anførte grunde, tiltræder landsret-ten, at Vidne 1 ved den måde, hun håndterede Appellant, tidligere Sagsøgte på, ikke har udvist egen skyld.
Konklusion Landsretten tager herefter Civilstyrelsens påstand om stadfæstelse til følge.
BS-527/2024-OLR Det må ved pasning og pleje af demente beboere på plejehjem anses for at være både naturligt og nødvendigt, at personalet er i tæt kontakt med sådanne bebo-ere, og at det ikke er usædvanligt, at demente beboere fysisk tager kontakt til plejepersonale.
Om den konkrete hændelse lægges det efter vidneforklaringerne til grund, at Vidne 1, der var nyansat, ikke var alene med Appellant, tidligere Sagsøgte, da han tog fat i hendes håndled den 11. maj 2019.
På denne baggrund, og da Vidne 1 ikke har udvist egen skyld, er der ikke holdepunkter for at antage, at Appelindstævnte (Kommune), tidligere Adciterede (Kommune) ikke havde tilrettelagt og planlagt arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, eller at Plejecenter 1 ikke havde iagttaget sin pligt til at have fagligt kompetent per-sonale.
Landsretten tager derfor Appelindstævnte (Kommune)s, tidligere Adciterede (Kommune) påstand om stadfæstelse til føl-ge.
Sagsomkostninger Efter sagernes udfald skal Topdanmark A/S som mandatar for boet efter Appellant, tidligere Sagsøgte v/advokat Flemming Hessner i sagsomkostninger for landsretten betale 45.000 kr. til Civilstyrelsen og 40.000 kr. til Appelindstævnte (Kommune), tidligere Adciterede (Kommune). Beløbene er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagernes værdi er der ved fastsættelsen af beløbene taget hensyn til sagens omfang og hovedfor-handlingens varighed.
6
THI KENDES FOR RET:
Byrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for landsretten skal Topdanmark A/S som mandatar for boet efter Appellant, tidligere Sagsøgte v/advokat Flemming Hessner inden 14 dage betale 45.000 kr. til Civilstyrelsen og 40.000 kr. til Appelindstævnte (Kommune), tidligere Adciterede (Kommune). Beløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 22-05-2025 kl. 10:00 Modtagere:Mandatar Topdanmark Forsikring A/S, Øvrige Advokat Anne Mette Myrup Opstrup, Indstævnte Civilstyrelsen, Advokat (H) Aleksander Lind, Advokat (H) Pernille Nordskov
