46057/2023

Højesteret frifandt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen for en påstand om, at oplysninger indhentet på en kontrolundersøgelse ikke kunne anvendes som bevis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen foretog i 2020 en kontrolundersøgelse hos ØnskeBørn A/S, der ejedes af en række selvstændige forhandlere af børnetøj og -udstyr, som indgik i et kædesamarbejde. Selskabet varetog bl.a. fælles indkøb og markedsføring. Baggrunden for kontrolundersøgelsen var en formodning om, at der i branchen for baby- og børneprodukter foregik konkurrencebegrænsende aktiviteter. Formodningen var begrundet i bl.a. kundehenvendelser, som indikerede, at aftaler mv. om bindende videresalgspriser var udbredt i branchen. Ved undersøgelsen kom styrelsen i besiddelse af oplysninger, som ifølge styrelsen angik bindende videresalgspriser fra ØnskeBørns leverandører. Styrelsen fandt også oplysninger, der ikke vedrørte bindende videresalgspriser, men som ifølge styrelsen viste, at ØnskeBørn havde vedtaget at koordinere priser mellem de forretninger, der indgik i ØnskeBørn-samarbejdet. På baggrund af de sidstnævnte oplysninger gav Konkurrencerådet efter indstilling fra styrelsen Ønskebørn et påbud om bl.a. at afstå fra at koordinere priser. Sagen for Højesteret angik ikke gyldigheden af påbuddet, men om de nævnte oplysninger, som ikke vedrørte bindende videresalgspriser, faldt uden for rammerne for kontrolundersøgelsen – var ”out of scope” – og derfor ikke kunne lægges til grund for afgørelsen om påbud. Højesteret udtalte bl.a., at der ikke gælder et princip om ”out of scope” ved de danske konkurrencemyndigheders egne kontrolundersøgelser ud over de almindelige krav om saglighed og proportionalitet. Højesteret fandt, at der ikke var grundlag for at fastslå, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen havde behandlet oplysninger, som ikke var relevante og nødvendige for varetagelsen af styrelsens opgaver efter konkurrenceloven. Højesteret fandt heller ikke grundlag for at fastslå, at styrelsen havde tilsidesat sine forpligtelser efter retssikkerhedsloven eller andre processuelle garantier under indsamlingen af oplysninger hos ØnskeBørn, eller at styrelsen ved at anvende oplysningerne havde handlet i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen havde på den baggrund været berettiget til at bruge de oplysninger, som blev tilvejebragt ved kontrolundersøgelsen, som grundlag for at udstede et påbud, der vedrørte koordinering af priser. Sø- og Handelsretten var nået til samme resultat.