AM2022.10.10V

[AM2022.10.10V] Retten i Hernings

DOM

- 8. juni 2021 - 99-6025/2020 - 4100- 89170-00047-20

Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født januar 1987, Tiltalte2, født november 1964 og Partsrederi.

Anklageskrift er modtaget den 22. december 2020.

Tiltalte1, Tiltalte2 og Partsrederi er tiltalt for overtrædelse af

1.(1-6) Tiltalte1 Partsrederi fiskerilovens § 130, stk. 1, nr. 1 og nr. 4, jf. § 10, stk. 1, jf.

Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. no- vember 2009, om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik artikel 14, stk. 2, litra b, jf. stk. 9, ved i perioden fra 21. juli 2018 til den 16. november 2018, ombord på fiskerfartøjet ”…” for Tiltalte1s ved- kommende i dennes egenskab af fartøjsfører og for partsrederiets vedkommende i dettes egenskab af far- tøjsejer, at have anført urigtige oplysninger i logbogen om det relevante geografiske område, hvor fang- sterne er taget, idet der under fangstrejser med ophold i 4B NOR, den norske del af Nordsøen, og 4B EEC, Nordsøen under:

1. fangstrejse fra den 21. juli 2018 til den 26. juli 2018 urigtigt blev anført, at i alt 1144 kg fisk af for- skellige arter var blevet fanget i 4B ECC den 25. juli 2018 i tidsrummet kl. 1900 til kl. 1919, 2. fangstrejse fra den 27. juli 2018 til den 2. august 2018 urigtigt blev anført, at i alt 1307 kg fisk af for- skellige arter var blevet fanget i 4B ECC den 1. august 2018 i tidsrummet kl. 1000 til kl. 1012, 3. fangstrejse fra den 24. august 2018 til den 29. august 2018 urigtigt blev anført, at i alt 1147 kg fisk af forskellige arter var blevet fanget i 4B ECC den 29. august 2018 i tidsrummet kl. 1130 til kl. 1149, 4. fangstrejse fra den 31. august 2018 til den 8. september 2018 urigtigt blev anført, at i alt 1167 kg fisk af forskellige arter var blevet fanget i 4B ECC den 5. september 2018 i tidsrummet kl. 0900 til kl. 0926, 5. fangstrejse fra den 8. september 2018 til den 15. september 2018 urigtigt blev anført, at i alt 2256 kg fisk af forskellige arter var blevet fanget i 4B ECC den 15. september 2018 i tidsrummet kl. 1400 til kl. 1417, 6. fangstrejse fra den 10. november 2018 til den 16. november 2018 urigtigt blev anført, at i alt 3494 kg fisk af forskellige arter var blevet fanget i 4B ECC den 15. november 2018 i tidsrummet kl. 2035 til kl. 2049,

selv om fangsten rettelig var fanget i 4B NOR den norske del af Nordsøen.

2.(7-9) Tiltalte2 Partsrederi fiskerilovens § 130, stk. 1, nr. 1 og nr. 4, jf. § 10, stk. 1, jf.

Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. no- vember 2009, om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik artikel 14, stk. 2, litra b, jf. stk. 9, ved i perioden fra 3. august 2018 til den 18. september 2018, ombord på fiskerfartøjet ”…” for Tiltalte2s vedkommende i dennes egenskab af fartøjsfører og for partsrederiets vedkommende i dettes egenskab af fartøjsejer, at have anført urigtige oplysninger i logbogen om det relevante geografiske område, hvor fang- sterne er taget, idet der under fangstrejser med ophold i 4B NOR, den norske del af Nordsøen, og 4B EEC, Nordsøen under:

7. fangstrejse fra den 3. august 2018 til den 9. august 2018 urigtigt blev anført, at i alt 737 kg fisk af forskellige arter var blevet fanget i 4B ECC den 8. august 2018 i tidsrummet kl. 2125 til kl. 2129, 8. fangstrejse fra den 16. august 2018 til den 22. august 2018 urigtigt blev anført, at i alt 1644 kg fisk af forskellige arter var blevet fanget i 4B ECC den 22. august 2018 i tidsrummet kl. 1015 til kl. 1203, 9. fangstrejse fra den 18. september 2018 til den 21. september 2018 urigtigt blev anført, at i alt 1150 kg fisk af forskellige arter var blevet fanget i 4B ECC den 20. september 2018 i tidsrummet kl. 1900 til kl. 1904,

selv om fangsten rettelig var fanget i 4B NOR den norske del af Nordsøen.

Sagens behandling har i medfør af retsplejelovens § 862, stk. 2, jf. stk. 1, begrænset sig til spørgsmålet om, hvorvidt straf er udelukket på grund af forældelse.

Påstande

Anklagemyndigheden har påstået, at der ikke er indtrådt forældelse.

De tiltalte har påstået frifindelse under henvisning til, at der er indtrådt forældelse.

Sagens oplysninger

Det fremgår af mail af 26. oktober 2020 fra fuldmægtig i Fiskeristyrelsen Vidne1, at det er Fiskeristyrelsens vurdering, at sagens forhold er undergivet den 2-årige forældelsesfrist i straffelovens § 94, stk. 1, nr. 1, og at forældelsesfristen i fiskerilovens § 130, stk. 7, ikke kan anvendes.

Fiskeristyrelsen har anført, at bestemmelsen i fiskerilovens § 130, stk. 7, i følge forarbejderne alene kan bruges ved overtrædelser, der er systematiske, grove og planlagte, og som først opdages ved efterfølgende regnskabsgennemgang 1,5 år efter overtrædelsesdatoen. Fiskeristyrelsen er ud fra forarbejderne ikke i tvivl om, at bestemmelsen ikke kan anvendes på de foreliggende forhold, der omhandler forkert geografisk angi- velse af farvand i logbogen.

Det er anført, at sagerne, såfremt der ikke er sket sigtelse inden udløbet af den 2-årige forældelsesfrist, skal tilbagekaldes fra politiet, idet der er indtrådt forældelse.

Der har efterfølgende været korrespondance mellem vicefiskeriinspektør Vidne2 og Midt- og Vestjyllands Politi, hvoraf fremgår, at det er anklagemyndighedens opfattelse, at forholdene er omfattet af den 5-årige forældelsesfrist i fiskerilovens § 130, stk. 7.

Retsgrundlaget

Det følger af fiskerilovens § 130, stk. 7, at for overtrædelser af § 11, stk. 1, § 12, stk. 1, § 38, stk. 1, § 86, stk. 1, § 87, § 119, § 121, stk. 1, og de i medfør af § 10, stk. 1, trufne bestemmelser og de i § 10 nævnte forord- ninger og beslutninger samt overtrædelser omfattet af stk. 1, nr. 2-5, og stk. 2, er forældelsesfristen for strafansvar i intet tilfælde mindre end 5 år, såfremt overtrædelsen vedrører fiskeri, der kun må udøves som erhvervsmæssigt fiskeri, jf. § 11, stk. 1, nr.1, eller omsætning m.v. af fisken, jf. § 3, nr. 5.

Fiskerilovens § 130, stk. 7, blev indsat i loven (som stk. 6) ved lov nr. 1428 af 22. december 2004. Af forar- bejderne til bestemmelsen fremgår blandt andet:

"... 2. Lovforslagets baggrund ... Lovforslaget indeholder tillige en bestemmelse om 5-årig forældelse af strafansvaret for visse over- trædelser i det erhvervsmæssige fiskeri. Bestemmelsen forudsættes især anvendt ved overtrædelser, der afdækkes ved gennemgang af regnskaber. Sådanne overtrædelser vil typisk være grove og syste- matisk planlagte.

Da selve tidspunktet for opdagelse af sådanne overtrædelser ofte vil ligge ca. 1½ år efter, at overtrædelsen er foregået, vil efterforskning og forberedelse af sagen med henblik på tiltale- rejsning i praksis normalt ikke kunne afsluttes, før udløbet af den 2-årige forældelsesfrist, jf. straffelo- vens § 93, stk. 1, nr. 2.

Det betyder, at overtrædelserne med den nuværende 2-årige forældelsesregel ofte ikke vil kunne straffes. ... 3. Udvidelse af forældelsesfrist for strafansvar Der foreslås en udvidelse af forældelsesfristen for strafansvaret for visse overtrædelser i det er- hvervsmæssige fiskeri.

I de senere år er forekommet flere sager med større komplekser af ofte syste- matisk planlagte overtrædelser af fiskerilovgivningen, som ikke har kunnet strafforfølges inden for den 2-årige forældelsesfrist for strafansvaret, som i almindelighed gælder for overtrædelser, hvor

strafferammen ikke er højere end fængsel i 1 år, eller hvor straffen for overtrædelsen ikke vil over- stige bøde, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1. Det har specielt været sager, hvor overtrædelserne er blevet afdækket relativt sent ved gennemgang af regnskaber.

Det kan forekomme stødende for retsfølelsen, at de mere systematiske og forberedte overtrædelses- sager, som ofte planlægges i et samarbejde mellem fiskere og opkøbere af fisk, på grund af den 2- årige forældelsesfrist i mange tilfælde ikke har kunnet medføre straf.

Der foreslås derfor en 5-årig frist for forældelse af strafansvaret for visse overtrædelser i det er- hvervsmæssige fiskeri. Det forudsættes, at den foreslåede bestemmelse primært vil blive anvendt i grovere og mere komplicerede sager, hvori der typisk indgår forhold, der afdækkes ved gennemgang af regnskaber. ...

Til nr. 4 Det foreslås, at der indføres en forældelsesfrist på 5 år for strafansvaret for visse overtrædelser af fiskerilovgivningen i det erhvervsmæssige fiskeri. Efter den gældende lov omfatter den 5-årige foræl- delse af strafansvaret kun overtrædelser, der består i uberettiget fritagelse for betaling af afgifter eller uberettiget modtagelse af udbetalinger i henhold til EU-retsakter eller fiskerilovgivningen.

Med forslaget fraviges den 2-årige forældelsesfrist, som følger af straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, for forhold, hvor straffen for overtrædelsen ikke kan overstige fængsel i 1 år.

Baggrunden for forslaget om at indføre en længere forældelsesfrist for visse overtrædelser af fiskeri- lovgivningen i det erhvervsmæssige fiskeri er, at den 2- årige forældelsesfrist i praksis har voldt bety- delige problemer, især i forbindelse med større overtrædelseskomplekser.

Sådanne overtrædelser kan normalt kun afdækkes ved gennemgang af regnskaber, hvilket betyder, at der ofte vil være gået mindst 1½ år efter, at overtrædelsen blev begået. Der er tale om komplicerede sager, og i praksis vil efterforskning og forberedelse af sagen med henblik på evt. tiltalerejsning ikke kunne afsluttes før udløbet af den 2-årige forældelsesfrist med den konsekvens, at forholdet ikke vil kunne straffes.

Da denne type overtrædelser ofte er systematiske og planlagte overtrædelser af fiskerilovgivningen og således af grovere karakter, kan det være stødende for retsfølelsen, at nogle overtrædelser af denne type i praksis ikke har kunnet straffes.

Dog har der i nogle tilfælde været gennemført konfiskation af værdien af den ulovlige fangst eller af fortjenesten ved den ulovlige omsætning, selv om strafansva- ret var forældet, idet forældelsesfristen for krav på konfiskation af udbyttet ved en ulovlig handling er 10 år, jf. § 95 i straffeloven.

Som eksempler på overtrædelser, som vil kunne komme ind under den 5-årige forældelsesfrist kan nævnes: a) overtrædelser, hvor modtagere af fisk i samarbejde med ejere eller førere af fiskerfartø- jer foretager omskrivning fra en kvoteret fiskeart til en ukvoteret fiskeart for at omgå reglerne for fiskeri af kvoterede arter, og b) overtrædelser, der består i, at opkøberen i samarbejde med ejere el- ler førere af fiskerfartøjer afregner for en større eller mindre mængde af en bestemt art for senere at udligne differencen med det formål at omgå de aktuelle rationer for tilladte fangstmængder.

Da for- målet med disse typer af overtrædelser normalt vil være at overfiske de tilladte kvoter og fangst- mængder, og da overfiskeri fragår i Danmarks samlede kvote, er der i realiteten tale om, at nogle fi- skere forsøger at skaffe sig en fordel, som betyder, at andre fiskere vil få dårligere fiskemuligheder. ..."

Af notat af 26. oktober 2004 i forbindelse med lovforslagets udsendelse i høring fremgår det, at Danmarks Pelagiske Producentorganisation ikke kan tilslutte sig forslaget.

Af Fødevareministeriets bemærkninger til høringssvaret fremgår følgende:

"Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, har forlængelsen af den 5-årige forældelsesfrist sigte på grovere, herunder systematiske planlagte overtrædelser, som afdækkes ved gennemgang af regnskaber, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4. Det vurderes ikke at kunne forekomme, at mindre sager, der blot er trukket i langdrag, kan blive omfattet af den 5-årige forældelse."

Rettens begrundelse

og afgørelse Der er i sagen nedlagt påstand om bødestraf og rejst tiltale i medfør af fiskerilovens § 130, stk. 1, nr. 1 og 4, der alene kan medføre bødestraf. Sagens forhold er derfor som udgangspunkt undergivet den 2-årige for- ældelsesfrist i straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1.

Det kan efter det oplyste om sigtelserne lægges til grund, at der ikke er sket sigtelse inden for den 2-årige forældelsesfrist, og at der derfor er indtrådt forældelse, medmindre forholdene er undergivet den 5-årige forældelsesfrist i fiskerilovens § 130, stk. 7.

Det følger af fiskerilovens § 130, stk. 7, at for overtrædelser af de i medfør af § 10, stk. 1, trufne bestem- melser og de i § 10 nævnte forordninger og beslutninger samt overtrædelser omfattet af stk. 1, nr. 2-5, er forældelsesfristen for strafansvar i intet tilfælde mindre end 5 år, såfremt overtrædelsen vedrører fiskeri, der kun må udøves som erhvervsmæssigt fiskeri.

Det er ubestridt og må lægges til grund, at der er rejst tiltale efter de korrekte bestemmelser i loven, og at forholdene, såfremt der som anført af anklagemyndigheden skal anlægges en ordlydsfortolkning af fiskeri- lovens § 130, stk. 7, vil være undergivet den 5-årige forældelsesfrist.

Af forarbejderne til fiskerilovens § 130, stk. 7, og Fødevareministeriets bemærkninger i forbindelse med lov- forslagets udsendelse i høring fremgår, at fiskerilovens § 130, stk. 7, som det helt klare udgangspunkt var tiltænkt at skulle anvendes i grovere og mere komplicerede sager, hvori der typisk indgår forhold, der af- dækkes ved gennemgang af regnskaber 1,5 år efter gerningstidspunktet, og at mindre sager, der blot er trukket i langdrag, ikke skal være omfattet af den 5-årige forældelse.

Det fremgår af Fiskeristyrelsens udtalelser, at forholdene til pådømmelse i denne sag er ukomplicerede, og at der ikke er tale om grove, systematiske eller planlagte overtrædelser. Det er således Fiskeristyrelsens klare opfattelse, at forældelsesreglen i fiskerilovens § 130, stk. 7, ikke skal finde anvendelse på forhold af denne karakter.

Retten finder under disse omstændigheder, hvor det er lovgivers klare intention, at forhold som de på- dømte ikke skal være omfattet af fiskerilovens § 130, stk. 7, at forholdene, uanset at der er rejst tiltale efter bestemmelser, der er opremset i § 130, stk. 7, ikke er undergivet den særlige 5-årige forældelsesfrist.

Da der herefter er indtrådt forældelse i medfør af straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, og straf derfor er udeluk- ket, tages de tiltaltes frifindelsespåstand til følge.

Thi kendes for ret

: Tiltalte1, Tiltalte2 og Partsrederi frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger.

::::::::::::::::::::::::::

Vestre Landsrets 5. afdelings

DOM

- 10. oktober 2022 - S–0288–22 (dommerne Marie Kathrine Nielsen, Lars Christensen og Jette Uhrenholt (kst.)) i ankesag

Anklagemyndigheden mod Tiltalte2, født november 1964, (advokat Bo Ascanius, Esbjerg), Tiltalte1, født januar 1987, (advokat Bo Ascanius, Esbjerg) og Partsrederi (advokat Bo Ascanius, Esbjerg)

Retten i Herning har den 8. juni 2021 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 99-6025/2020).

Procesbevillingsnævnet har den 11. februar 2022 meddelt Statsadvokaten i Viborg tilladelse til at anke by- rettens dom.

Sagen har også for landsretten alene angået spørgsmålet om forældelse.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om ophævelse af byrettens dom og hjemvisning af sagen til rea- litetsbehandling ved byretten.

De tiltalte har påstået stadfæstelse.

Supplerende oplysninger Ved brev af 3. december 2018 til Tiltalte1 vedrørende forhold 1 og ved brev af 30. november 2018 til Til- talte2 vedrørende forhold 2 meddelte Fiskeristyrelsen de tiltalte, at Fiskeristyrelsen havde konstateret de overtrædelser, der er rejst tiltale for under nærværende sag. Fiskeristyrelsen anmodede samtidig de tiltalte om at fremkomme med eventuelle bemærkninger senest den 19. december 2018. Brevene indeholder Fi- skeristyrelsens redegørelse for de enkelte overtrædelser, der nu er rejst tiltale for.

Ved brev af 12. maj 2020 vedrørende sagens forhold 1 og brev af 5. maj 2020 vedrørende sagens forhold 2 til Midt- og Vestjyllands Politi anmodede Fiskeristyrelsen om, at der blev rejst tiltale i sagen. Brevene inde- holder Fiskeristyrelsens redegørelse for de enkelte overtrædelser, og denne redegørelse er i det væsentlige i overensstemmelse med Fiskeristyrelsens redegørelse i brevene af 3. december 2018 og 30. november 2018 til de tiltalte.

Midt- og Vestjyllands Politi har den 18. november 2020 sigtet de tiltalte for forholdene.

Af et brev af 17. juni 2021 fra Fiskeristyrelsen til Statsadvokaten i Viborg fremgår bl.a. følgende:

Udtalelse fra Fiskeristyrelsen om forældelse Statsadvokaten i Viborg har i brev af 16. juni 2021 anmodet om en udtalelse om, hvorvidt det er sty- relsens opfattelse, at den 5-årige forældelsesfrist i fiskerilovens § 130, stk. 7, finder anvendelse i den konkrete sag, hvor der er afsagt dom om frifindelse den 8. juni 2021. I den forbindelse er der henvist til en intern mail af 26. oktober 2020 fra Fiskerikontrolkontoret til Regional Kontrol.

Fiskeristyrelsen skal i den anledning oplyse følgende: Fiskeristyrelsens interne mail, der er citeret i første afsnit under sagens oplysninger (dombogen s. 3), svarer til Fiskeristyrelsens Håndhævelseshåndbogs afsnit om forældelse, der bygger på de relevante lovbemærkninger. Håndhævelseshåndbogen har til formål at ensrette administrationen af styrelsens sanktionspraksis. Håndhævelseshåndbogen er udarbejdet i samarbejde med Kammeradvokaten.

Den 5-årige forældelsesfrist i fiskerilovens § 130, stk. 7, finder således efter styrelsens vurdering alene anvendelse efter forarbejderne ved overtrædelser, der er systematiske, grove og planlagte, og som først opdages ved efterfølgende regnskabsgennemgang. Efter forarbejderne nævnes konkrete eksempler, som desuden har et opkøber element med i overtrædelsen.

I afsnittet med rettens afgørelse og begrundelse (dombogens s. 7) fremgår det, at Fiskeristyrelsen har udtalt, at de konkrete overtrædelsessager er ukomplicerede, ikke grove, og ikke systematiske. Dette er imidlertid ikke korrekt. Overtrædelser vedrørende bevidst kvotetænkning, som der er rejst tiltale for i det konkrete tilfælde, er grove og vil være systematiske overtrædelser. Det er således den manglende opkøberdel og krævede regnskabsgennemgang, der fremgår som krav efter forarbej- derne, der umiddelbart mangler i denne sag. …”

Af Fiskeristyrelsens håndhævelseshåndbog for erhvervsfiskeri, dateret den 12. februar 2021, fremgår bl.a. følgende:

”1. HÅNDBOGENS ANVENDELSESOMRÅDE, LÆSEVEJLEDNING OG OPDATERING 1.1 Håndbogens anvendelsesområde og læsevejledning Håndbogen er en instruks til styrelsens sagsbehandlere til brug for valg af håndhævelse i overtrædel- sessager på erhvervsfiskeriområdet. Håndbogen opridser de juridiske forudsætninger, der skal være opfyldt i forbindelse med sagsbehandling og dermed i forbindelse med sanktionering.

Formålet med håndbogen er, at opnå ensartethed i styrelsens håndhævelse af overtrædelser. Du skal som sagsbe- handler kunne bruge den som opslagsværk, når du behandler overtrædelsessager, der er omfattet af håndbogen. Håndbogen er kun vejledende og angiver de generelle retningslinjer for, hvilken hånd- hævelse der er den rette i normaltilfældet.

Den må derfor ikke føre til, at du undlader at forholde dig konkret til forholdene i den aktuelle sag.

Håndbogens afsnit 2 indeholder de almindelige principper for håndhævelse, som generelt finder an- vendelse i sager vedr. overtrædelse af reglerne om erhvervsfiskeri. De principper skal du være op- mærksom på, når du behandler en overtrædelsessag. … 2.1.6 Forældelse … En overtrædelse, der er forældet kan ikke forfølges og vedkommende kan derfor ikke straffes.

Efter straffelovens er forældelsesfristen to år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for overtrædelsen. For nogle overtrædelser er den 2årige forældelsesfrist i straffeloven dog fraveget, så der i stedet gælder en 5årig forældelsesfrist efter fiskeriloven. Der skal være tale om en grovere overtrædelse. Der skal samtidig være tale om en mere kompliceret sag, hvori der indgår forhold der afdækkes ved gennemgang af regnskaber.

Fiskerilovens § 130, stk. 7, lyder: … Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår det, at bestemmelsen primært forudsættes anvendt i grovere og mere komplicerede sager, hvori der typisk indgår forhold, der afdækkes ved gennemgang af regnskaber.

Begrundelsen for dette er, at sådanne overtrædelser ofte afdækkes relativt sent, hvil- ket har medført, at flere sager, herunder større sagskomplekser, ikke har kunnet strafforfølges inden for straffelovens 2-årige forældelsesfrist.

Som eksempler på overtrædelser, som kan komme ind un- der den 5-årige forældelsesfrist nævnes overtrædelser, hvor modtagere af fisk i samarbejde med ejere eller førere af fiskefartøjer foretager omskrivning fra en kvoteret fiskeart til en ukvoteret fiske- art for at omgå reglerne for fiskeri af kvoterede arter.

Der nævnes desuden overtrædelser, der består i, at opkøberen i samarbejde med ejere eller førere af fiskefartøjer afregner for en større eller mindre mængde af en bestemt art for senere at udligne differencen med det formål at omgå de aktuelle rati- oner for tilladte fangstmængder.

Du skal derfor foretage en konkret vurdering af, om overtrædelsen falder ind under den 5-årige for- ældelsesbestemmelse i fiskeriloven. Der skal være tale om en grovere overtrædelse. Mindre over- trædelser, der blot er trukket i langdrag, vil f.eks. ikke være omfattet af den 5-årige forældelse.

…”

Landsrettens begrundelse og resultat

Det fremgår af Fiskeristyrelsens udtalelse af 17. juni 2021, at Fiskeristyrelsen anser de forhold, der er om- fattet af denne sag, for grove og systematiske overtrædelser.

Efter indholdet af Fiskeristyrelsens høringsbreve af 3. december 2018 og 30. november 2018 må det lægges til grund, at Fiskeristyrelsen allerede på daværende tidspunkt havde afdækket de forhold, der nu er rejst tiltale for, og som ifølge tiltalen er begået i perioden fra 21. juli 2018 til 16. november 2018 (forhold 1) og i perioden fra 3. august 2018 til 18. september 2018 (forhold 2).

Herefter og efter indholdet af Fiskeristyrelsens udtalelser til Midt- og Vestjyllands Politi tiltræder landsret- ten, at forholdene til pådømmelse i denne sag må anses for ukomplicerede. Det må herunder lægges til grund, at det ikke har været nødvendigt for Fiskeristyrelsen at foretage gennemgang af regnskaber eller tilsvarende for at kunne afdække forholdene.

Landsretten tiltræder herefter af de grunde, der i øvrigt er anført af byretten, at forholdene – selvom der ifølge Fiskeristyrelsens seneste udtalelse er tale om grove og systematiske overtrædelser – ikke kan anses for omfattet af den særlige forældelsesfrist på 5 år i fiskerilovens § 130, stk. 7, men i stedet må anses for omfattet af den generelle forældelsesfrist i straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1.

Forholdene er herefter forældede, og landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom stadfæstes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.