Tilbage til sager

VLRVestre Landsret

BS-14104/2022-VLR

OL-2022-V-00158

Endelig
Dato
01-09-2022
Sagsemne
Stadfæstelse i sag om, hvorvidt den fælles forældremyndighed og samvær mellem far og fælles barn skal ophæves
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 203.0px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

VESTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 1. september 2022

Sagen er behandlet for lukkede døre

Sagen er behandlet for lukkede døre

Sag BS-14104/2022-VLR (1. afdeling)

Far (advokat Elisabet Villadsen Jensen)

mod

Mor (advokat Rasmus Hedegaard, beskikket)

Familieretten i Aarhus har den 16. marts 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS-36954/2020-ARH).

Landsdommerne Ida Skouvig, Claus Rohde og Flemming Krog Bjerre (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, Far, har nedlagt følgende påstande:

Ad Forældremyndighed: Frifindelse, således parterne fortsat har fælles forældremyndighed over Barn.

Ad samvær: Barn skal have samvær med appel-lanten:

2

Optrapningssamvær: Optrappende samvær i 3 måneder – evt. med professionel bistand fra Familieretshuset: 1. måned: hver 2. lørdag 2. måned: hver 2. lørdag og onsdag med overnatning 3. måned: hver 2 uge fra fredag fra skole til mandag med afleve-ring i skole

Hverdagssamvær: Barn skal have samvær med appellanten i en 9/5-ordning, som det fremgår af påstanden for byretten, dog således at samvæ-ret optrappes over en periode på tre måneder.

Feriesamvær: Halvdelen af alle ferier.

Indstævnte, Mor, har påstået dommen stadfæstet.

Mor har fri proces under anken.

Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring.

Far har forklaret, at han passer sit sted med heste og rider dressur. Han har gennem fire år været ansat på Ejendom. Han har desuden et bijob.

Hans familieforhold er uændrede.

Hans skilsmisse fra Person, som han har Søsken 2 sammen med, var en lyk-kelig skilsmisse. Søsken 2 trives, men er stadig ked af, at han ikke har kontakt med Barn.

Han har været til afhøring hos politiet på baggrund af Mors beskyldninger mod ham om stalking. Politiet har standset efterforskningen.

Det er rigtigt, at han har et tilhold. Han mener ikke, at der er grundlag herfor, og har forstået, at der i denne typer sager udstedes et tilhold mod ham automa-tisk. Han har ikke mødt Mor bortset fra, at han traf hende på Ejendom i forbindelse med et stort stævne den 4-5. juni 2022. De rider begge to, og Mor dukkede op på stævnepladsen. Han så kun Mor på 300 meters afstand. Mor anmeldte ham for overtrædelse af tilholdet, og han blev anholdt efter episoden. Han har efterfølgende klaget over anholdelsen, som var unødvendig voldsom. Anklageren har over for ham bekræftet, at han ikke har overtrådt tilholdet ved

3

episoden, da han ikke har taget kontakt til Mor. Han har bedt politiet om nærmere retningslinjer, da han kommer på Ejendom på grund af sit job. Der er fortsat fem sigtelser mod ham for overtrædelse af tilholdet på baggrund af de henvendelser til skole og myndigheder, som fremgår af sagen.

Mor har anmeldt ham og også andre. Han og fire andre er blandt andet an-meldt for fredskrænkelse på grund af henvendelserne til Mors arbejdsgiver.

Han lavede tidligere en underretning. Mor flyttede uden varsel, og derfor blev han nervøs. Han har kontaktet Barns skole hvert halve år.

Foreholdt den børnesagkyndiges opregning af dilemmaer, ekstraktens side 198 ff., har han forklaret, at rapporten også anviser løsninger på dilemmaerne, her-under om at Barn kan stå i en vanskelig situation på grund af hans dom for krænkelse af Søsken 1. Problemener forsvinder ikke med tiden.

Han taler pænt om Mor over for Søsken 2, så Søsken 2 kan komme på be-søg hos Mor, og han prøver at forklare, at de voksne har forskellige opfattelser af tingene.

Mor har forklaret, at hun fortsat bor samme sted, og at hendes familiemæssige situation er uændret. Hun er siden juli 2022 syge-meldt fra sit arbejde. Hun er meget presset af situationen, herunder stalking, hvor hun blandt andet har modtaget mange opkald fra Fars kammerat, Person 5 på sit hemmelige arbejdsnummer. Hendes psykolog krævede, at hun sygemeldte sig. Dansk Stalkingcenter betegner det som stalking by proxy, når en person får andre til at kontakte hende. Hun har ikke andre fjender end Far.

Ved episoden på Ejendom i juni 2022 ankom hun med Søsken 1, hvor Far havde sat sig på tilskuerpladserne ved ponyspringbanen, som ligger langt fra dressurbanen. Søsken 1 deltog i regionsmesterskaberne i ponyspring, og Far sad på første række af tilskuerpladserne, selv om han aldrig tidligere har været interesseret i spring, og slet ikke med ponyer.

Der er derfor ikke anden grund til, at Far var på stedet, end at han ønskede at støde ind i hende. Det viste sig, at Far havde været i stand til at tracke Søsken 1 via en ridesportsapp, som viser, hvor en stævnedeltager er. Hun har fået bekræftet af Dansk Rideforbund, at Far har tracket Søsken 1.

Hun er ansat hos Skattestyrelsen, hvor hendes arbejdstelefonnummer er ændret for at skærme hende for underlige opkald. Ledelsen er opmærksom på, at der er en lind strøm af underlige henvendelser, og at ingen må afgive oplysninger om hende. Foranstaltningerne træder i kraft allerede, når nogen kontakter Skats hovednummer og spørger efter Mor.

4

I torsdags blev hun ringet op af en mand, som hun kendte fra tidligere. Han advarede hende om, at et ondt menneske var efter hende, og at Far havde skrevet sms’er til ham. Han sendte hende kopi af beskederne. Hun sendte det videre til politiet, som hun altid gør.

Da hun var i retten i februar 2022, blev hendes Psykolog, efterføl-gende kontaktet af nogen, der udgav sig for at være psykolog, og som Psykolog om at tilbagekalde sin erklæring.

Psykolog har også forud for hovedforhandlingen i landsretten afgivet en ud-talelse. Hun er enig i Psykologs beskrivelse af hende, desværre.

Person 5, som har sendt en ubehagelig mail til hendes advokat, er den samme person, som har forsøgt at kontakte hende telefonisk. Hun tror, at Person 5 kontakter hende og andre efter opfordring fra Far.

Ved episoden på Ejendom parkerede Far sin bil og satte sig på den forre-ste række af tilskuerpladserne ved springbanerne. Far mødte hendes veninde og flyttede derefter sin bil og gik tilbage og satte sig i cafeteriet på første række. Caferiet ligger ud til springbanerne. Cafeteriet har to dele, hvor den ene del lig-ger op til springbanerne. Hun mener ikke, at Far havde noget at gøre ved springbanerne.

Landsrettens begrundelse og resultat

Er en part idømt ubetinget fængselsstraf for en seksualforbrydelse, kan der ikke træffes afgørelse om, at parten har del i forældremyndigheden over barnet, eller at barnet har samvær eller anden kontakt med parten, medmindre det er bedst for barnet, jf. forældreansvarslovens § 4 a, stk. 1, nr. 1 og 3.

Far er ved Vestre Landsrets ankedom af 12. marts 2020 idømt ubetinget fængsel i 6 måneder for at have foretaget et seksuelt overgreb på Mors mindreårige datter, Søsken 1, som på ger-ningstidspunktet var under 12 år.

Af de grunde, som familieretten har anført, tiltræder landsretten, at det er bedst for Barn, at den fælles forældremyndighed er ophævet og tillagt Mor som sket.

Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger tiltræder landsretten af de grunde, som familieretten i øvrigt har anført, at det er bedst for Barn, at samværet mellem Barn og Far er ophævet som sket. Ved helhedsvurderingen af, om undtagelsesmuligheden kan finde anvendelse i den foreliggende sag, finder landsretten, at der må lægges afgørende vægt på,

5

at Far er dømt for et seksuelt overgreb mod Barns halvsøster, Søsken 1, at forholdet er af nyere dato, at der er meddelt ham et til-hold mod at kontakte Mor og Søsken 1, og at parternes relation er særdeles konfliktfyldt.

Landsretten stadfæster derfor familierettens dom.

THI KENDES FOR RET:

Familierettens dom stadfæstes.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.

Stadfæstelse i sag om, hvorvidt den fælles forældremyndighed og samvær mellem far og fælles barn skal ophæves
Civilsag · 2. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/2589